Bysegl fra Middelfart

| | |

Middelfart bysegl 1577Middelfart bysegl 1577Af Peter Storm, Middelfart

Vi kender Middelfarts bysegl fra 1577. Der står i randen: ”1577-MELFAR-BYS-IND-SIEGELL”. Der er afbildet et tremastet handelsskib, idet der ikke umiddelbart ses kanoner.

Hvad kan man lægge i dette segl? Det understreger byens rolle som handelsby. Dels som en station på søvejen mellem Østersøen og Norge. Dels som herredets købstad, hvorfra der kunne eksporteres korn til Norge og importeres trævarer på retursejladsen. Men havde vi overhovedet et så stort handelsskib hjemhørende i byen?

Vi får antydet, at det måske kan være tilfældet. Christian 3. befalede i 1555 grundet klager over sørøveri, at der skulle udstyres en større flåde. Efter gammel skik, før vi fik en egentlig national flåde, skulle landets søkøbstæder stille med skibe til flåden alt efter formåen. Middelfart var på listen i 1555. Christian 3. beordrede i 1558 byens nye skib at fragte malt fra Bogense til Kolding.

Da der i det daglige var tale om handelsskibe, skulle købstæderne i den nævnte anledning udstyre dem med ”kobberstykker”, det vil sige kanoner. Til gengæld måtte købstæderne benytte skibene, som de selv ville, når kongen ikke benyttede dem. Det var dog ganske dyrt for byerne, hvorefter kongen efterhånden lod dem slippe. I 1560 fik de fynske søkøbstæder lov at sælge deres ”krigsskibe”.

Til gengæld skulle byerne fremover stille med mandskab og forplejning til den kongelige flåde. Et tegn på Middelfarts maritime formåen ses af udskrivningen af skibsbyggere til Bremerholm: 1564: 2 mand, 1565: 1 mand, 1566: 7 mand, 1610: 1 mand. I 1562 var der fra Middelfart udskrevet 6 bådsmænd til flåden.