Reformationen

| | | | | |

Svendborg Skt. Nicolai kirkeSvendborg Skt. Nicolai kirkeDa kong Christian III efter reformationen, i 1537 fik vedtaget en ny kirkelov, den danske kirkeordinans, var Fyn at dømme efter en deltagerfortegnelse i "Tegnelser o.a. Lande" ene repræsenteret ved Svendborgpræsten Christen Clausen Skrok. Han "underskrev Kirke-Ordinancen saaledes: Ego Christiernus Schrogk, Prædicator Svinborgensis subscribo". [J.V. Bloch: Den Fyenske Geistligheds Historie fra Reformationen ... 1787]. I en fortegnelse over danske studerende ved Universitet i Wittenberg, noterer kirkehistorikeren H.F. Rørdam som en mulighed, at "Christianus Dacus ex Dacia Ottonien. dioc", der blev immatrikuleret den 18. september 1518 kunne tænkes at være reformatoren Christen Skrok, "skjønt man ikke ved noget om, at han har været i Wittenberg". (*)

 

KyseborgstrædeKyseborgstræde(*) I 1553 bevidner Her Christen (Skrok), at han kan "mindes udi 35 aar", at boderne i Kyseborg, som Rasmus Stöffle iboer, havde hørt til St. Gertrud alter i St.Nicolai kirke. Altså siden 1518.

I et aksiseregnskab fra Svendborg dækkende perioden 1521-22 optræder en Clas Skroc, som kunne tænkes at være fader til den mulige teologistuderende i Wittenberg.

 

 

Skt. Birgitte alter i Svendborg Skt. Nicolai kirkeSkt. Birgitte alter i Svendborg Skt. Nicolai kirke  Christen Skroks Collatsbrev 1524Christen Skroks Collatsbrev 1524Vi træffer Christen Skrok igen i 1524, da den fynske biskop Jens Andersen Beldenak på sin embedsgård på Tåsinge, Kærstrup, kalder ham til præst ved Skt. Birgitte alter i Svendborg Skt. Nikolai kirke. I den forbindelse kaldes han "præst (presbyter) af Odense Stift". Formentlig senest i 1527 dukker han op i Assens, hvor den kendte reformator Peder Lavrensen i 1529 kalder Skrok for "sognepræst og guds ords forkynder udi Assens".

I disse år hvor katolske præsters cølibatregel er under diskussion er det værd at nævne, at Christen Skrok var den første danske præst, der på tryk slog til lyd for at præster indgik ægteskab. Det skete, da han i 1529 udgav sit lille skrift: "En føie Forklaring og Bevysning at then hellige Skatt Egteskaff tilstedes og ikke forbydes Præster eller Klerkeriet. Malmøe 1529 og 1531".

 

 

Gejstlige sigiller - biskop Jens Andersen BeldenakGejstlige sigiller - biskop Jens Andersen BeldenakEn opfordring som Skroks bysbarn Hans Gaas fulgte i disse år, da han indgik ægteskab med Marine Berildsdatter, en datter af Assens' tidligere borgmester Bernt Pedersen, af den adelige slægt Mormand [Poul Enemark, 2003], der tillige var dronning Christines lokale toldopkræver i Assens og selv studeeksportør . Bernt Pedersen var iøvrigt gift med en søster til den kendte provst Hans Hansen. Hans Gaas' svoger Niels Berildsen havde i 1525 overtaget stillingen som sognepræst i Assens efter sin broder Peder Berildsen. Niels Berildsen "tog sig dog lidet eller intet af præsteembedet, som han lod besørge af en anden, men oppebar selv indtægterne og gav sig for øvrigt af med verdslige sager". Hans medhjælper var formentlig Christen Skrok, der i 1536 flyttede tilbage til Svendborg samtidig med at Niels Berildsen også afstod sit embede, og siden blev forlenet med Lyse Kloster i Norge.

Biskop Jens Andersen Beldenak tog det selvsagt meget ilde op, at Skrok og andre arbejdede på at få indført Martin Luthers reformtanker. Han skrev således flere formaningsbreve til menigheden i Assens, hvori han bl.a. i 1527 udtrykte "at det var meget bedre, at alle lutherske prædikanter vare hængte i en galge, end at de skulle lægge en messe ned".

Hans Gaas blev den 23. april 1521 immatrikuleret ved Universitet i Wittenberg. Og i 1530 udstædte Hans Grim til Stovgård på Tåsinge det første af flere gældsbreve til Hans Gaas, som formentlig på det tidspunkt havde etableret sig i Svendborg med sin familie. Eftertiden har haft svært ved at acceptere rigtigheden af de skriftlige beretninger, der fortælles om Hans Gaas' liv og levned, således at han "som papist blev prior i Svendborg Kloster".

Segl fra Gråbrødre Kloster i Svendborg 1492Segl fra Gråbrødre Kloster i Svendborg 1492  Gråbrødre Klosterkirke i SvendborgGråbrødre Klosterkirke i SvendborgFå måneder efter Hans Gaases økonomiske mellemværende med Hans Grim forordner Frederik I, at "att naar graabrødre vdi theris bye aff same claastter vdtgaa och thett vpgiffuendis worde, tha schall burgimestter och raadt anamme samme claastter met huess bygning ther findis ... som thet nu forfundenn er, till att beskicke ther aff ith hospitall till fattige, siuge och saare mendiskes vpholldelsze .." - Og i 1532 forordner kongen, at "at naar de Graabrødre i Klosteret udgaa og forlade Klosteret, skulle alle sengklæder, Bryggerede og Kjøkkentøj, som findes i Klosteret, samt alle dettes Bøger være og blive til de fattige syge Menneskers Nytte og Behov, som komme ind i samme Hospital, og ej forvendes til nogen andens Nytte".

Måske Hans Gaas har været medvirkende til at det gamle Gråbrødre Kloster i Svendborg, grundlagt helt tilbage i 1236, blev lukket ned? Ligeledes i 1530 overgaves Vor Frue Kloster i Assens til beboerne, samtidig med at altertjenesten og messerne blev afskaffede i sognekirken. Og samme år mødte Christen Skrok som repræsentant for den lutherske menighed i Assens ved en "Herredag" til "den offentlige Samtale (Mariæ Fødselsdag) i kiøbenhavn mellem de Evangeliske og Papistiske Lærere".

Hans Gaas "holdt med Christiano 3tio imod Grev Christopher, og loed see adskillige Manddoms Prøver, da Byen var belagt i Grevens Fejde, da hand og fik Byen overtalt til, med Canoner og Magt at afvise dend Lybske Floode, som vilde løbe derind i Havnen, blev derfor af Christiano 3tio nobiliteret og fik en Sølfkande af Kongen til foræring, som efter Sl: Hr. Knud Trochman s død blev solgt i Skaarup Præstegaard."

I 1535 optræder Hans Gaas endnu engang i en sag om jordegods. Og samme år får vi også oplyst i Tegnelser o.a. Lande, nr. 1 (1535), folio 27a:"Desligeste haver kl. Majestæts, Kongen af Sverrigs og de preussiske Skibe været efter de Skibe, som de Lybske havde liggende for Assens og trængte dem derfra ind for Svendborg", hvor de blev besejret. Bladrer vi dernæst frem til folio 29b hedder det: "Fik Hr Hans Gaas et Bref paa hans Jordegods". Det fremgår ikke direkte, at Hans Gaas har været involveret i søslaget ved Svendborg, men kongens "lycke" over at det var lykkedes at overvinde hans "Fiender wdi Fÿen" og kongens hurtige efterfølgende honorering af Hans Gaas, må nok ses i en sammenhæng. Så måske har eftertiden alligevel gjort Hans Gaas uret?(*)

(*) I Tegnelser o.a. Lande, 1535, folio 28a ses, at den berømte præst i Svanninge fik brev på Horne kirke.

Svendborg Vor FrueSvendborg Vor FrueVed reformationen blev Hans Gaas sognepræst ved Svendborg Vor Frue, tilligemed at han fik Egense som annekssogn. Dette embede bestred han til han udnævntes til biskop i Trondhjem i Norge 1549. Hans Gaas døde i 1578. Ifølge Svendborghistorikeren Begtrup (1823), så fik Hans Gaas som sognepræst både klosterets og Sankt Knuds gildes indtægter tilligemed det meget sølv og gods, som disse stiftelser ejede.

I Svendborg Sankt Nicolai beskikkedes som ny præst (*) Christen Clausen Skrok, der i 1549 (*2) afløste Hans Gaas som provst i Sunds Herred . I Register o.a. Lande 4, hedder det at "Her Christoffer Claussen fick presentas paa Sanctj Nicolai Kiercke och Sogen vdj Suineborg effther Her Hans, som nu afgangen er, Datum paa Kiøbenhaffns Slott wor Frwe Dag assumptionis Aar MDXXXVI (1536)".

(*) I Tegnelser o.a. Lande 1535, folio 39b får 2 præster i Svendborg kongens beskærmelsesbrev: "Item Her Anders Jngvardsen vdj Suendborig" og "Item Her Jörgen Rasmussen Sogneprest till Sanctj Nicolaj Kirke vdj Suenborig" og "Karine Rasmus theres gaade gords rettighed".

(*2) Christiern Clausen omtales i 1546 som sognepræst til S. Nicolai kirke, året efter er han forfremmet til officialis og sognepræst, så Hans Gaas har altså afgivet provsteembedet allerede i 1547.

Hvem denne Her Hans er, har de lærde stredes om i mange år! Hvorimod der synes at være bred accept af at Christoffer Clausen er identisk med Christen Clausen Skrok. Om Hans Gaas har fungeret som præst i Svendborg Sankt Nicolaj og i 1536 overladt det embede til Skrok mens han selv overtog embedet i Vor Frue, vil jeg foreløbig ikke kloge mig på (*). Christen Skrok udgav endnu et par skrifter: 1) "Sermon om Troen og dens Krafft. Kiøbenhavn 1537 eller Forklaring over Sal. III". og 2) "M. Luthers Sermon, hvorledes man skal beede sin Hu til Døden. Oversat Kiøbenh. 1538". Efter Mester Ulrik Bild s død i 1541 blev Kirkeby og Lunde sogne anneks til Nicolai Kirke i Svendborg. Christen Skrok døde 1572 (*).

(*) Wiberg anfører i sin præstehistorie, at Skrok i 1549 tiltrådte som sognepræst ved Vor Frue kirke, og at Jørgen Skjold fungerede som kapellan eller bestyrer for Hans Gaas i Vor Frue indtil sin død 1547, hvilket sidste fremgik af et epitafium, som hans søn opsatte over faderens grav i 1579. Landsarkivar Lindberg Nielsen mener det er urigtigt, at Skrok blev præst ved Vor Frue 1549, eftersom det var Skrok, der i 1558 på vegne af Nicolai kirke indgik en aftale med pastor Niels Juul, Kirkeby.

(*) Landsarkivar Lindberg Nielsen antager, at Skrok må være død mellem 1560-65, dels henviser han til Liber Copiarum side 51 i Sunds herreds provstearkiv, og dels til et brev af 29. august 1568 i indkomne breve fra Sunds herred til Fyns biskop, hvori omtales en række "prester udi Sundzherrit" Hans Eschildsen, Jens Gregersen og Michel Christiernsen. I ingen af de to kilder bekræftes Skroks død eller afgang som provst- ej heller omtales Hans Eskildsen direkte som ny provst. Men omtalen i 1568 af Mikkel Christensen, der afløste Skrok som sognepræst i Nicolai kirke kunne tolkes således at Skrok var død på det tidspunkt? Side 51 under årstal 1565 står med andet blæk en latinsk tekst - muligvis inkluderende navnet på H.E.? I ovennævnte Liber Copiarum anføres side 12: "Hr Hans Eskildsön, Hvad Aar hand er kommen til Vor frue Meenighed, viides intet tilforladeligt, men at hand tillige var Provst i SundsHerred 1572 indtil sin Død d 8de Juni 1587, sees af hands Liigprædiken, da Mag:Jørgen Simonsen i Odense prædikede over Ham." I samme kilde hedder det side 5."Hr. Christen Skrock, .. var Provst fra 1549 til 1572, i 23 Aar".

Det regnskabsmateriale som blev udarbejdet over noget fynsk kirkegods i lyset af Christian III's livgedingsbrev af 30. nov. 1536 til sin dronning Dorothea, og som derfor dateres til 1537, indeholder navnene på 5 gejstlige personer i Svendborg, Hr Jens Gregersen, Hr Hans Røde/t, Hr Anders Inguorsen, Hr. Matz Oldrop, Hr Jep Skytte.

Jens Gregersen og Hans Røde/t står opført som bidragyder til Kalentegildet, hvis alter var i Sankt Nicolai kirke, mens Anders Inguorsen og Matz Oldrop opføres med hver en jordskyld til Vor Frue kirke. Endelig nævnes Jep Skytte i forbindelse med Sankt Knuds gilde i Vor Frue kirke.

I Tegnelser o.a. Lande fra 1535 omtales af gejstlige Her Niels Hansen, som fik brev at være sognepræst på Drejø. Her Hans Gaas fik et brev på hans jordegods. Her Anders Jngvardsen udj Svendborg fik et kgl. beskærmelsesbrev. Det samme gjorde sognepræsten ved Sankt Nicolaj kirke i Svendborg Jørgen Rasmussen som samtidig sammen med sin moder Karine Rasmus fik sikret deres rettigheder i deres gård. "Her Jørgen Persen i Olderuppe" fik også et kgl. beskærmelsesbrev "for hannem oc hans kiercke".

I Registre o.a. Lande omtales 10.7. 1535 mester Ølrich Bildt, og i lejebrev 1535 på gård tilhørende Vor Frue vikarie i Vor Frue kirke omtales præst til Vor Frue alter, Per Lauritzen og sognepræst til Vor Frue kirke, Michel Perssen og official Anders Inguorssen. Mester Ølrich Bildt døde 1541 og sognepræst Michel Perssen opføres i dokumentet som bygherre til et stenhus i "forne tider", hvilket stemmer overens med, at der i 1488 omtales en hr. Michel Perss i forbindelse med Vor Frue.

15.8 1536 fik Hr. Christoffer Clavssen (Christen Clausen Skrok) præsentats på Sankt Nicolai kirke og sogn. Og 16.10 1536 fik Hr. Hans Persen følgebrev til sognemændene i Skorp sogn ad gratiam.

 

BilagStørrelse
Deltagere_ved_Kirkeordinansen_1537_Odense.pdf1.15 MB
Kgl_beskærmelsesbreve_1535.pdf8.83 MB
Top-Saml-1533+1536-diverse.pdf4.28 MB
Top-Saml-1535+1537-diverse.pdf4.24 MB
Top-Saml-1536+1537-diverse.pdf4.02 MB