Abildgårds Jord i Svendborg

| | | |

Svendborg Vor FrueSvendborg Vor Frue  Ollerup kirkeOllerup kirkeAf et Kongebrev fra 1444 fremgår, at borgerne i Svendborg havde klaget til Kongen over, at nogle præster, som havde kirker og præstegårde på landet, ikke ville bo der, "men derimod nytter Torv og Marked i Svendborg, ligesom andre Borgere, uden dog at svare Skat og Tynge." I den anledning pålægger Kongen præsterne enten at udrede afgifter lige med borgerne eller at bo nærved deres kirker, således som det sømmer sig.

I 1481 var sognepræsten i Ollerup, Jens Ostretsen medbesegler af et fundatsbrev på en messe ved St. Hansalteret i Svendborg Vor Frue. I 1485 får vi endvidere den oplysning, at Her Jens Ostridsen (*) var afdød i en gård, som ligger i Svendborg vest for Vor Frue kirke "optil stredit". Til ejendommen hørte "en grund og jord som kallis Abildgaardz Jord". Ejendom med jord blev i 1485 af arvingerne Jacob Bast "aff ?" og hans søster, "Hustru Anne" som var gift med Hans Hundermark,  skødet til Helligkorsalteret i Vor Frue kirke.


(*) I overskriften kaldes han Her Hans Ostridsen. Men bl.a. pastor A. Crone, Herrested er i sine arbejder tydeligvis af den formening, at der som skrevet i selve dokumentet er tale om sognepræsten i Ollerup Jens Ostretsen eller Jens Ostridsen.

Af "alterlisten i 1537" fremgår, at der til Helligkorsalteret svaredes en jordskyld på 3 mark af Søren Jul, ligesom der hørte en gård til, hvor kapellanen boede. I 1516 hed kapellanen ved Helligkorsalteret Jørgen Pedersen.

Helligkorsalterets ejendom figurer ikke i fundatsbrevet 1541 over Vor Frue kirkes ejendomme. Muligvis fordi den i henhold til en rettertingsdom i 1539 var overgået til Claus Markvardsen (Hundermark) og fru Anne Algud Pedersen. I retten havde de fremlagt et pergamentsbrev, hvoraf fremgik, at Markvard Lauritsen kaldet Bast havde købt samme "Abildgaardz Jord aff Claus Clemessen". Sagen endte i retten fordi en Søren Hansen i Svendborg angiveligt havde forsøgt at forhindre at de overtog ejendommen.

Kirkeby kirkeKirkeby kirke Ved Maribo DomkirkeVed Maribo DomkirkeI 1448 var sognepræst Henrich Jensen i Ollerup med til at besegle skødet på "beskeden Matz Junckers" hus og bod i Svendborg til St. Knudsalteret i Svendborg Vor Frue. Jeg lader spørgsmålet stå åbent om, der er noget slægtskab med præst i Kirkeby Jens Henricssen, der omtales i et provstevidne 1499. Samme Jens Henriksen flyttede muligvis til klosteret i Maribo, idet vi har et tingsvidne fra 1502, hvoraf fremgår at en "broder Jens Henrickss i Maribo bekiender, at forne Presteng hør til Kirckeby kircke, oc at sognepresten her Lauritz haffde hende i leye aff kirckeverrier."

I et brev til Paven, dateret 1468 skriver kong Christian I: "I Maribo Kloster leve brødre og søstre sammen, tjene Gud med største andagt og afsiunge vekselsvis deres canoniske timer med messer dag og nat og tie ikke fra midnat til middag med guddommelige lovprisninger, men anvende tiden på bønner, fasten og prædikener, som have gavnet mange. Til visse årets tider strømmer en utallig mængde mennesker dertil formedelst den rige aflad, som er skænket dette sted."

KyseborgstrædeKyseborgstræde  I rigshovmester Povl Laxmand omtales Ulrich Bild (ca 1500) som kannik i RoskildeI ovennævnte provstevidne 1499 omtales også den sidste katolske præst for Kirkeby og Lunde sogn "Mester Ølrich Bildtsen". Mester Olrich var bosiddende i Svendborg (*), han rådede bl.a. over nogle boder i Kyseborg, som siden købtes af Fru Inger Walkendorff. Boderne gik i arv fra Mester Olrich til hans "forredzel [en slags husholderske] Cicelle Henrichsdatter", af hvem Fru Inger købte. Adkomstregistreringen omtaler 1531 en Henrik Ulriksen Bild til en gård i Kogtved, som man anfører som en mulig uægte ? søn af mester Ulrik Bild.

(*) Den gård i Svendborg som 10. juli 1535 tilfaldt kronen som forbrudt gods fra Claus Bang, havde tidligere tilhørt Mester Ølrich Bildt. Gården blev vel overdraget den holstenske feltherre Johan Rantzau som krigsbytte.

 

 

 

 

 

Pibekilde i dagPibekilde i dag  Pibekilde - Møllergade 9, SvendborgPibekilde - Møllergade 9, SvendborgI provstevidnet 1499 kom det frem, at de boder, som Matz Juncker i 1448 havde skænket St. Knudsalteret, siden blev nedbrudt af skråpræsten ved St. Knudsalteret, Matz Olderup, der herpå opførte nogle nye huse. Et af disse huse havde Bodel Matzdatter 1499 i sin værge. Samme år optræder en Boill Matzdatter som moder til sognepræsten i Ollerup, Peter Matzen. Han skænker med moderens samtykke en jordskyld til Vor Frue kirke på seks skilling af en gård, som de havde solgt til "Matz Suerdfeger". Gården var beliggende "norden til St. Knudz boder til gaden hoes Piffuekielde",

Af Anders Ingvarsens kaldsbrev til præsteembedet i Ollerup, dateret 1504, fremgår det, at den sidste direkte besidder af embedet var en vis Johannis Petri (Jens ell. Johs. Petersen) der nu var død. Her Matz Oldrop såvel som her Anders Inguorsen står i 1537 opført med en jordskyld til Vor Frue kirke, i begge tilfælde lydende på 6 skilling.

På det tidspunkt må det dog formodes, at Anders Ingvarsen var afgået ved døden? dels var han "svækket af sin høje alders byrde og til stadighed plages af alderdommens besværligheder, så at han ikke mere uden en egnet medhjælp kan varetage de opgaver, der påhviler ham som sognepræst", så han i 1536 fik kapellan(*), dels har jeg en teori om, at Anders Ingvarsen havde fungeret som præst ved "Sanct Marie Magdalene alter" i Vor Frue kirke. I 1537 var dette alter nedlagt af ejeren, den adelige fru Gertrud, der havde ladet alterets jordegods gå tilbage til sig, da præsten til hendes alter var død. Omstændighederne kunne pege på, at den adelige Fru Gertrud er identisk med Gertrud Parsberg til Nielstrup.

(*) sognepræst Jørgen Pedersen

Udgravninger efter klosteret i SvendborgUdgravninger efter klosteret i SvendborgI 1458 skødede Jesper Jensen på egne og sin broder, Broder Lauritz' vegne deres arvepart i en bod ved Gråbrødrekloster til Svendborgs borgmester Niels Hay. "Broder Lauritz" var måske tilknyttet klosteret?. I skødet nævnes endvidere Hans Sverdfeger på vegne af Kirstine Jensis, vel en søster. Det er formentlig de samme "Jesper Jenss paa sine vegne og sin Broders vegne, Broder Laurens Jenssøn og Matis Henrikssøn," der optræder igen i 1474 som medarvinger efter "Jes Pouelss og hans Husfrue Cecilie", som havde arvet en part i en "Gaard i Swyneborg østen for det Stræde, som løber ned til Tinget" tilhørende hendes "fader Laurens Matissøn og hans Husfrue Cecilie." Disse arveparter blev i 1474 skødet til sognepræst i Kirkeby, Hans Laurenss, der formentlig var søn af Laurens Matissøn og en broder til Jes Poulsens husfrue Cecilie. - En "Mathes Henrikss" optræder i samme dokument som Svendborg bys kæmner. Og i 1455 finder vi "Jesse Powelson siddende i Fogedens Sted paa Swineborgs Byting" og i 1456 omtales "beskeden Dannemand Jesse Powelss som Byens Kæmner."

Hans Lauritzen nævnes første gang som præst i Kirkeby i 1467, da Jes Terkildsen i Tved afhændte sin anpart af en Gaard i Svendborg til Vor Frue Kirke for "sin og sine Slægtningers Saligheds Skyld." I 1477 skødede "beskeden, hæderlig Dannemand Hr. Hans Laurenss, Præst i Kirkeby" sin gård til Hans Skow "med saa Vilkaar, at Hr. Hans skal have de 2 smaa Boder fri, som vesten er i Huset, i sin Tid, i og af at sætte vornede, "men" han lever, og siden skal de være til Gaarden igen." I 1481 træffer vi igen "Hans Laurensøn sogne presth till Kyrckæby" som medbesegler af "Nis Hay's Brev paa en Messe ved det af Guldsmedenes og Remsnidernes Gilde opholdte St. Hans Alter i Vor Frue Kirke."

           

 

 

BilagStørrelse
Ollerup Kirke 1504-2004.pdf1.18 MB
Kirkeby kirke og præstegård.pdf314.55 kB