Skårup Seminarium

Skårup Seminarium

Skårup Seminarium ca 1803

L. M. Wedel's Indenlandske Rejse igjennem de betydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser Med hensyn tildeels paa oeconom og statistiske Gjenstande I Aarene 1799-1804
Odense, 1806. Første hefte Kiøbenhavn, 1803
.

Scaarup Bye kommer man til efter mange Ombøjninger af Veje, Dale, Bække og ubehagelige Kiørseler frem og tilbage. Situationen er afvexlende og skiøn ud over Beltet og Øerne, endeel Skove, seer man endnu, og overtydes ved Sandsynligheden at meget meer fordum deraf har været her i Egnen, hvorfor Byen egentlig forhen er kaldet Skovrup. Kirken er ikke smuk, behøver Reparation, og Præstegaarden er gammel, men har dog endeel godt Tømmer; den nuværende Præst vil vist nok istandsætte Alting behørigen. Præstegaardens Marker ere betydelige, kan blive saare indbringende ved tilbørlig Agerdyrknings Flid, da Beliggenheden viser, at unyttigt Vand kan afledes. Der ere forskiellige Jordarter, men ingen gandske slette; der er en Banke af Naturen, som fortiente at forhøjes endnu meer ved Konst, derfra blev da en særdeles herlig Udsigt, og et nydeligt Vaaningssted for den trætte Vandringsmand, især om Vandet beplantedes i en Runddel med en Snees Aske, Espe eller Lærketræer.

Bønderne i denne Bye og Sogn ere flittige Agerdyrkere, da de alle ere udskiftede, men de giøre kun efter hvad de have seet at lykkes for andre. Deres øvrige Kundskaber strække sig ikke videre end til nogen Christendom efter Pontoppidan. I heele Sognet er der kun et Par af Bønderne som kan skrive, slet ingen kan regne uden blot i Hovedet; derfor har Præsten oprettet en Søndagsskole, hvori alle kan lære at skrive rigtigt og tillige regne, hvortil allerede har meldet sig omtrent en Snees Stykker, formodentlig flere komme siden. Men alle de Unge paalægges at lære at skrive i den ordentlige Skole. Saare faa ere drikfældige, saaledes at de blive beskiænkede, og dog ere der i Skaarup Sogn en halv Snees Kroer, som jeg har læst et Sted paa Prænt, jeg tror i Minerva. 

Uddrag af Rasmus Nyerup's Antiqvarisk Fodrejse i Fyen i August 1805
som en Fortale  foran hans 1806 udgivne Oversyn over danske og norske Antiqviteter. Kjøbenhavn, 1806. Forlagt af A.& S. Soldin. Trykt hos B.K. Horrebow
.

Side 12: Min næste Station var i Skaarup Præstegaard. Mit Ophold varede her nogle Dage hos min mangeaarige Ven Hr.  Doctor Wedel, fordelagtig bekjendt som Forfatter, og i højeste Maade fortjent af Almueoplysning, da fra hans Seminarium udgaae saa mange duelige og vel oplærte Skoleholdere. Jeg var med inderlig Fornøjelse Vidne til den store Fremgang de havde gjort i de forskjellige Discipliner. Han havde ingen Medhjelper, men var selv ene om alt, og, hvilket jeg anseer for et Særsyn, var selv saaledes hjemme i de heterogene Videnskabsfag, hvori Seminaristerne skulde have Undervisning, at Seminariet ikke trængde til nogen Underlærer; men vel trængde hans Helbred dertil, og neppe taaler hans Bryst længe den stedsevarende stærke Anstrengelse.

...........gjorde vi lystture ... til Taasing ... til Langeland .... (S. 14) ... Jeg brændte af Begjærlighed efter at dechiffrere den Indskrift paa Klokkerne, som jeg af danske Atlas vidste der skulde findes ... naaede jeg Maalet, kom til at staae tæt ved Klokken, og læste - Ingenting. Løselig aftegnet staaer der saaledes som paa hoshæftede Træsnitsfigur, det jeg ikke veed bedre at benævne end med det navn Krimskrams.....

Side 16. Efter nogle Dages saare behagelige Ophold hos den elskværdige Wedelske Familie, rejste jeg igjen videre frem i denne det liflige Fyens mest fortryllende Egn