Lensmænd i Sallinge herred

| | | | | | | |

Stud. theol. Jens Pilegaard i sit studerekammerStud. theol. Jens Pilegaard i sit studerekammer Kong Erik Menved og dronning Ingeborg af SverigeKong Erik Menved og dronning Ingeborg af Sverige Jens Pilegaards manuskript "Hillerslev sogn"Jens Pilegaards manuskript "Hillerslev sogn"Af stud. theol. Jens Pilegaard

I 1317 blev hele Fyn pantsat til de holstenske grever Johan og Gert, der havde hjulpet kong Erik Menved med 200 mand krigsfolk, således, at greverne skulle oppebære alt, hvad kongen havde ret til. I rente skulle de have 10 mark af hver 100 mark skyld, og hvad der indkom herudover, skulle afskrives på gælden.

1330 fik grev Gert overdraget hele Fyn som arveligt len, og 1332 fik han Jylland og Fyn i pant for 100,000 mark sølv med ret til ved en fremtidig indløsning at få den hele sum udbetalt på en gang, for derved ligesom at umuliggøre indløsningen.

 

 

 

Kong Valdemar Atterdags sarkofag i Sorø KlosterkirkeKong Valdemar Atterdags sarkofag i Sorø Klosterkirke  Kong Valdemar Atterdag og dronning Helvig som fremstår i Næstved Sct Peders kirkeKong Valdemar Atterdag og dronning Helvig som fremstår i Næstved Sct Peders kirkeEfter grev Gerts død indgik kong Valdemar Atterdag 1348 et forlig med grevens sønner Henrik og Claus, der overlod kongen den østlige halvdel af Fyn, mens slottene Hindsgavl med Vends og Båg herreder, og Ørkild med Sunds og Sallinge herreder, vedblev at være i grevernes besiddelse som pant for 21,000 mark Sølv.

 

 

 

 

 

Claus LimbekClaus Limbek Birgitte Christensdatter Vasa's slægtBirgitte Christensdatter Vasa's slægt Kongebrev 28.1. 1469Kongebrev 28.1. 1469Ridder Claus Rønnow omtales første gang til Hvidkilde i dette dokument dateret 30.3. 1467Ridder Claus Rønnow omtales første gang til Hvidkilde i dette dokument dateret 30.3. 1467 Kongebrev 6.2. 1459Kongebrev 6.2. 1459 Kongebrev 29.11. 1466Kongebrev 29.11. 1466 Claus Rønnow og hustruer i Odense Sct. Hans kirkeClaus Rønnow og hustruer i Odense Sct. Hans kirkeMarsk Claus RønnowMarsk Claus Rønnow  Lucoppidan' Slægtebog I, RA - RønnowerneLucoppidan' Slægtebog I, RA - Rønnowerne17.11. 1421 - Claus Limbeks åbne brev mod kong Erik17.11. 1421 - Claus Limbeks åbne brev mod kong ErikUnder Erik af Pommern havde Claus Limbek, hvis hovedgård var Tørning ved Haderslev, de 4 nordligste herreder i Slesvig pant, han fik desuden Sallinge herred i pant (eller som len), men brød med kongen 1421 og gik over til de holstenske grever. (*) Historikeren Anders Bøgh anfører i Jyske Samlinger (1997), at der er tale om Salling ved Skive.

Marsken Claus Rønnow til Hvidkilde havde inden 1459 Sallinge og Sunds herreder i pant og har sikkert beholdt dem til sin død 1486. 28. januar 1469 vidnede kongen, at Claus Rønnow havde Sallinge herred i pant for 3000 rhinske gylden, men for 5 år siden kom de overens om, at hr. Claus skulle eftergive 1000 gylden og således beholde herredet for 2000 gylden med al kongelig rente og rettighed, at nyde for et brugeligt pant, så længe til det afløses ham.

 

 

 

 Rostjeneste taksation Fyn - Markvard RønnowRostjeneste taksation Fyn - Markvard RønnowMarkvard RønnowMarkvard Rønnow Kongebrev 9.11. 1497Kongebrev 9.11. 1497Efter Claus Rønnow arvede hans søn Markvard Rønnow Hvidkilde og vistnok også pantelenene Sallinge og Sunds herreder, i hvert fald fik han 1497 nyt pantebrev på dem, der gjaldt for hans livstid. Da han døde 1506 beholdt hans enke de to len nogen tid, Sallinge herred vistnok til 1520.

1502 var Markvard Rønnow af Sallinge og Sunds herreder udskrevet "selvottende" til Halmstad til landeværn, og 1504 belejrede han tilligemed nogle sønderjyske og holstenske adelsmænd biskop Jens Andersen Beldenak i Odense på dennes borg Ørkild.

I disse år blev der flere gange udskrevet landehjælp, hvortil også Sallinge herred måtte udrede sit bidrag, således 1501, 1507 og 1511, ligesom det i 1518 måtte bidrage til besolding af de ryttere, der lå i Fyn.

 

 

Anders Jacobsen Reventlow til SøboAnders Jacobsen Reventlow til Søbo Kong Christian II's brev 1520 på Sallinge herredKong Christian II's brev 1520 på Sallinge herred1520-23 var Anders Jacobsen Reventlow til Søbo forlenet med Sallinge herred. I Christian II's åbne breve findes herom følgende: "Anders Jacobsen fik forleningsbrev pro seruitio jacto et faciendo(?) på kronens herred, Sallinge herred med al kongelig rente og rettighed at have, nyde, bruge og beholde kvit og fri uden al afgift, så længe min herres nåde tilsiger, og skal han holde kronens gods der i herredet ved hævd og magt og bønder, som der på bor, ved lov og ret, og skal han ej forhugge eller forhugge lade kronens skove, der i herredet ligger, til upligt. Cum inhibitione datum in Castro Stocholmensi sancti brichiii episcopi Dag (?) Anno .... MDXX (d.e. 13/11 1520). 1523 fik Anders Jacobsen kvittering for 1500 mark 419½lod sølv, som han havde oppebåret i skat i Sallinge herred. Omsat i landgildehartkorn ville det blive 933½ tdr.

Det var i Anders Jacobsen Reventlows tid, at Christian II 1522 befalede bønderne i Sallinge og Båg herreder at indføre til Assens på rette torvedag, hvad de havde at sælge, og at de skulle sælge det åbenbarligen der på marked for den menige mand. Byens handel ville lide skade, hvis handel på landet var tilladt.

 

 

 Eiler Rønnow til HvidkildeEiler Rønnow til HvidkildeSallinge og Sunds herrederSallinge og Sunds herreder Efter Anders Jacobsen fik Markvard Rønnows søn Eiler og hans moder Mette Hardenberg, Sallinge herred. 1524 beløb den visse rente af Sallinge herred sig til 3 læster korn, både af rug, byg og havre (1 læst = 30 tdr. rug, 36 tdr. byg, 60 tdr. havre), stud 60 mark, inne 6½ mark, 6 tdr. smør, 3 køer, 9 gæs, 9 får og lam med hver td. smør. Stud og inne er gamle middelalderlige skatter, hvoraf den første efterhånden kun ydedes af selvejerbønderne. Samme år blev oppebåret af landhjælpen 800 mark; af herredes kirker 370 mark; Hillerslev sogn alene betalte 25 mark.

2/6 1526 fik Anders Jacobsen Reventlow forleningsbrev på 1 læst korn af rug, byg og havre i Sallinge herred ved hans gård (Søbo), men allerede 9/9 1527 bortforlenedes det til Eiler Rønnow.

13/12 1527 pantsatte kongen til Anders Reventlow for 500 mark danske, som han skyldte ham, 1 læst korn af "vort og kronens gods, som nu ligger til vort slot Nyeborg i Hellersløff sogn i Sallingherred, Hørup og Nybyll med alle sine beder og "behøring" uafløst i 12 år. I virkeligheden blev brevet først udstedt 17/1 1528, og heri hedder det, at kongen har pantsat Anders Reventlow efterskrevne gårde og gods i Sallinge herred, som nu ligger til Nyborg slot og tilsammen skylder 1 læst korn, 6 køer, 2 tdr. smør, 18 får og lam, 18 gæs og nogle penge, men her er godset beliggende også udenfor Hillerslev sogn, og afgifterne skal svares af 7 mænd i Ovby d.e. Vester Åby, 5 i Høruppe, 1 i Hillerslef, 5 i Sallingh, 1 i Aastrup, 3 i Nybølle, 1 i Hedhen, 2 i Hæringe, 1 i Bierthe, 1 i Rudde d.e. Rudme og 1 i Agerup. 1561 blev dette gods igen forenet med Sallinge herred.

1529 fik Eiler Rønnow følgebrev på tredjedelen af Sallinge herred, der ligger til Nyborg. Men ca 1530 forstrakte han kongen med et lån på 100 mark, for hvilken sum kongen 1531 pantsatte ham alt det, han var forlenet med af Sallinge herred.

I disse år har der været mangel på kobber til rigets brug af kanoner som det fremgår af en fortegnelse over indkrævede klokker fra 1528-29. Fra Sallinge herred blev 1529 indkrævet 9 klokker, der tilsammen vejede 22 skippund (à 20 lispund) 9 lispund. Det er klokker fra de kirker, hvor der fandtes 2 eller flere. Fra hele Nyborg len indkom 1021½ skippund kobber.

Nytårsdag 1532 udgik der brev til alle lensmænd om, "at Danmarks Riges råd havde samtykt, at kongelig majestæt må udfå af alle sognekirker alt det sølv, som i dennem findes, undtagen en kalk og en disk og en sølvbuddike, som Guds legeme bæres udinden til syge folk, til at mønte penninge af til denne krigs opholdelse". Derfor skal de straks drage om til sognekirkerne og modtage sådant sølv af hver kirke. Fra Sallinge herred indkom 1302 lod forgyldt og 720 lod hvidt sølv.

Det er frygten for Christian II's tilbagekomst, der gør det nødvendigt at have krigsberedskabet i orden.

Erik Krummedige til AlnerupErik Krummedige til Alnerup1535 er Erik Krummedige forlenet med Sallinge herred. Han fik samme år det hverv at opkræve en ny madskat af menige bønder og almue til kongelig majestæts orlogsskibes behov. I Sallinge herred skal hver 10 mand give 6 sider flæsk, 10 fede gæs, ½ læst øl (d.e. 6 tdr), 1 fjerding smør, 1 fjerding gryn, 5 fårekroppe, 1 okse, 5 tdr kavring og 1½ tdr havre. Ingen skal gå fri undtagen ugedagsmænd, som gør ugedagsgerning og har været fri af arilds tid. Ugedagsmænd eller -bønder boede nær ved eller i samme sogn, som hovedgården lå i, og gjorde et par dages arbejde på gården om ugen.

Allerede samme år (1535) blev Sallinge herred tilbagegivet Eiler Rønnow, der beholdt det til 1552. 1541 udskrives skat og landhjælp, som Sallinge herred også må bidrage til. Hver 20 bønder skal give 20 guld gylden Joachimsdaler, eller i stedet for 60 mark danske god mønt, og hver 10 gårdsæder (her fæster af mindre gårde) 10 gylden daler eller 30 mark, hver pebersvend (en som gik rundt og drev handel), gårdmænd (boende til huse i en gård) og tjeneste dreng (yngre karl), som har kornsæd, ½ daler eller 1½ mark danske og hver møller efter sin formue, "og skal ingen være fri for samme skat udover de daglige gårdsæder, som bor udi byen for gode mænds arvegårde og udi samme sogn, som gode mænds arvegårde beliggende er.

1542 og 1543 opkræves der ligeledes skat og landehjælp. Sidstnævnte år lyder kongebrevet derom således: Hilser Eder alle, bønder og menige almue, hvem som helst i tjener eller til hører, som bygger og bor udi alt Næsbyhoved len, Rugårds len og Salling herred (Eiler Rønnows forleninger), kærligen med Gud og vor nåde. Vider, at som tit og ofte alle og hver særdeles uden tvivl hørt og spurgt haver den store besværing og udgift, som os og riget af denne fejdes første begyndelse og nu til denne dag med et mærkeligt tal krigsfolk til lands og til vands, både inden riget og uden riget, at besolde, desligeste med vore orlogsskibe at bespise og udrede, thi haver ... Danmarks Riges råd bevilget og samtykt os en almindelig hjælp og landeskat at må fange og lade oppebære af bønder og almue over alt vort rige Danmark udi så måde, at hver 20 bønder og landboer, hvem som helst de tjener eller tilhører skal give og komme os til hjælp med 20 daler eller 3 mark danske for hver daler".

1545 er der af Næsbyhoved len og Sallinge herred af Silvester Skriver på Eiler Rønnows vegne modtaget 1626½ daler 35 mark 4 skilling danske i kongeskat.

Samme år pantsatte kongen til Eiler Rønnow for 1200 rhinske guldgylden, som denne har lånt ham, Sallinge herred med al kongelig rente og rettighed, eftersom han nu selv har det i værge, dog undtagen den del, Anders Jacobsens arvinger til Søbo havde i pant, at nyde som frit brugeligt pant, indtil det afløstes ham for samme sum. Pantet omfattede tillige lidt krongods i Sunds herred i Kirkeby og Ollerup sogne.

1548 fik Eiler Rønnow brev om at oppebære skatten i Sallinge herred, og 1549 om at tilsige bønder og menige almue, at de skal være "til rede med vogn og værge, at udgøre hver tiende bonde eftersom de af deres herskab er optegnet", men hvortil står der intet om.

Lensmand Frands BrockenhuusLensmand Frands Brockenhuus1549 udgik der brev til lenene på Fyn og Sallinge herred angående arbejdet på Nyborg fæstning. Kongen har befalet lensmanden på Nyborg Slot, Frands Brockenhuus, "at lade færdiggøre den befæstning med volde og grave, som er foretaget omkring vor købstad Nyborg". Derfor skal alle kronens bønder og klostertjenere, kirketjenere og præstetjenere møde i Nyborg med skovle og spader, når de bliver tilsagt," og der at arbejde udi fire samfulde dage på eders egen kost og tæring, og skal ingen være fri for samme arbejde uden aleneste adelens egne arvetjenere.

1552 skal Frands Brockenhuus mønstre hele adelens rustning bl.a. i Sallinge herred, da kongen ikke ved besked med, hvad rustning hver har at rette sig efter, og da der sker stor rustning i Tyskland.

 

 

Eskil Oxe til LøgismoseEskil Oxe til LøgismoseSallinge herred blev nu forlenet til Eskil Oxe, der havde det 1552-54. Derefter gik det over til Erik Bille til Lindved 1554-68. Han havde herredet i pant for 2000 daler, men fik 1559 pantet forhøjet med 500 mark og 1561 fik han tilladelse til straks at indløse den part, som Jacob Reventlow havde i pant.

Under hans styrelse af lenet truedes landet af kornmangel. I efteråret 1556 var kornet mange steder kommet ringe op, så det kunne befrygtes, at det ville blive meget dyrt. Kongen ville derfor, om det var nødvendigt, gøre en skik derpå og tilskrev 20. oktober lensmændene, at de med det allerførste skulle begive sig til de herredsting, de havde i befaling, tilsige almuen til at give møde der og forfare, om den ønskede, at der skulle udstedes forbud mod at udføre korn, og i såfald på hvor lang tid. Hvad den begærede, skulle de tage beskrevet under herredets segl og straks sende det til kongen.

Fra Sallinge herred indkom da følgende skrivelse:
"Vi menige herredsmænd udi Sallinge herred gør vitterligt anno domini mdlvj tirsdag efter Simen Jude (1556 3. november) var vi, eftersom ærlig og velbyrdig mand Erik Bille til Lindved havde ladet tilsige, forsamlede på Sallinge herreds ting, og gav fornævnte Erik Bille os tilkende, at kongelig majestæt, vor kæreste nådigste herre og konning, havde skrevet hannem til at han skulle med os forhøre, om vi vil have forbudt kornet, at det ikke skulle udføres, og hvor længe at samme forbud skulle stande, for hvilket gode tilbud vi alle og hver besynderlige ganske gerne og ydmygeligen betakker hans nådes stormægtighed og gerne er begærendes, at hans nådes kongelige højmægtighed ville værdes (anse værdigt, vise nåde) til for Guds skyld med sit elskelige råds samtykke og under og tillader, at der måtte komme forbud på kornet at udføre indtil mikkelsdag nu førstkommendes. Hvis (d.e.) der om sider ydermere nødtørftigt er, det sætter vi ind til hans kongelige majestæts egen gode vilje. Desligeste er vi og begærendes af hans nådes kongelige majestæt, at hans nåde ville værdes til, at der måtte gøres en skik hos købstadmændene, så at vi kunne fange for et skelligt (billigt, rimeligt) køb, hvis det som vi haver behov til vort huses ophold. Vi vil alle og hver særdeles sælge dennem vore varer for et skelligt værd, som det sig bør, efterdi at her kommer ingen fremmede købmænd her i landet, mens dette forbud står etc. Vi vil alle gerne lade os finde hans nådes villige, pligtige, hørsomme, fattige, tro undersåtter med liv og gods udi al lidagtighed etc. Til vidnesbyrd trykker vi vort herreds indsegl neden for dette bortåbne brev".

Allerede inden denne skrivelse fra Sallinge herred kunne være nået at komme kongen i hænde, var der ved åbent brev af 30. oktober udstedet et almindeligt forbud mod at udføre korn indtil videre. Det hævedes igen 29. juli 1557, da der nu igen var håb om god tid på korn i riget.

7. februar 1560 udgik der kongebrev til de jordegne bønder i Sallinge herred om, at da kongen til fastelavn ventede nogle fremmede herrer hid, skulle hver 20 mand sælgekongen 10 beder, 10 ol æg, 10 ænder og 20 høns og levere det på Nyborg Slot senest 8 dage før fastelavn efter Erik Billes nærmere anvisning. De skulle få betaling, når de leverede fetaljen.

I året 1563 begyndte Syvårskrigen med Sverige. Bønderne i Danmark fik derfor befaling til at lade sig mønstre, og Erik Bille skal afholde mønstringer i Sallinge herred. 1567 skal han indkræve skatter i herredet og straks udtage alle de savskærere og skibstømmermænd, han kan få i Odensegårds, Hagenskovs, Rugårds og Hindsgavls len og Sallinge herred og sende dem til København. Det er krigen, der kræver dette store opbud.

1568 fik Erik Bille befaling til at overlevere Odensegårds len til Erik Rosenkrantz til Valsø (og Arreskov), modtage pantesummen af Sallinge herred af ham og overlevere ham herredet. Derefter fik Erik Rosenkrantz pantebrev på Sallinge herred for 5000 gl. daler og 3000 ny daler, som han havde lånt kronen, og 2000 gl. daler og 500 mark danske, hvormed han havde indløst herredet fra Erik Bille.

Statholder Henrik Rantzau til BrahetrolleborgStatholder Henrik Rantzau til Brahetrolleborg Rentemester Christoffer Valkendorff til GlorupRentemester Christoffer Valkendorff til GlorupErik Rosenkrantz beholdt Sallinge herred til 1571, da han afstod det til statholderen i Slesvig og Holsten, Henrik Rantzau til Breitenburg og Brahetrolleborg, der fik pantebrev på det for 7000 daler, 3000 ny daler og 500 mark danske, for hvilken sum han havde indløst det fra Erik Rosenkrantz. Henrik Rantzau var en af den tids rigeste adelsmænd, og adskillige af navnet Rantzau havde tidligere lånt kongen penge. Blandt kongens 15 holstenske hovedkreditorer var 1540 ikke mindre end 9 af denne slægt.

Allerede 1574 fik Henrik Rantzau opsigelse af pantet og pantesummen tilbagebetalt. Rentemesteren Christoffer Walkendorff fik derefter herredet i forlening afgiftsfrit, vel som en del af hans løn for hans virksomhed i statens tjeneste. Men 1580 måtte han atter afgive det, og nu blev det lagt til Nyborg len, hvor det for fremtiden blev. Lensmanden over Nyborg len var på denne tid Lauritz Brockenhuus (1579-1601), som 1. maj 1580 fik forleningsbrev på Sallinge herred.

 

 

Lensmand Laurids BrockenhuusLensmand Laurids BrockenhuusI hans tid klagede borgmester, råd og borgerskab i Fåborg til kongen over, at de var blevet meget forarmede på grund af, at der intet akseltorv holdtes i deres by (ved akseltorv forstås et lovligt udsalgssted for på aksel tilførte varer) og ingen tilførsel gjortes dertil fra de omliggende landsbyer. De begærede derfor, at det måtte blive forordnet, at bønderne i Sallinge herred måtte holde akseltorv i byen, ligesom de tidligere havde gjort, da de holdt ting der. Kongen gav 31. oktober 1590 Laurids Brockenhuus befaling til at undersøge forholdene og tilholde de nærmest ved Fåborg boende bønder i Sallinge herred at holde akseltorv i byen, for at borgerne kunne blive ved magt. Derved blev det så nogle år, men 1608 udgik der åbent brev om, at bønderne i Sallinge herred hver lørdag skulle holde akseltorv i Fåborg med hvad de havde at afhænde. Så måtte da herefter Sallinge herreds bønder køre til Fåborg med, hvad de havde at sælge, i stedet for at sælge det til omrejsende opkøbere.

BilagStørrelse
Sallinge_herred_afskrifter_v_J._Pilegaard.pdf9.12 MB
Sallinge_herred_afskrifter_v_J._Pilegaard_2.pdf8.4 MB
Sallinge_herred_afskrifter_v_J._Pilegaard_3.pdf5.62 MB
Sallinge_herred_afskrifter_v_J._Pilegaard_4.pdf6.11 MB
Sallinge_herred_afskrifter_v_J._Pilegaard_5.pdf8.3 MB
Sallinge_herred_afskrifter_v_J._Pilegaard_6.pdf6.75 MB
Sallinge_herred_afskrifter_v_J._Pilegaard_7.pdf6.84 MB
Sallinge_herred_afskrifter_v_J._Pilegaard_8.pdf8.09 MB