Bemærkelsesværdige vejrberetninger fra ældre tid

| |


Af kurvemager Søren Nielsen, Vester Skerninge


I årene 1856-57-58 var der tørre somre, navnlig 1857 var slemt med stor vandmangel. 1867 den 13. maj voldsom snestorm fra N.O. med frost. Vejene tildels ufarbare, ligesom rugen blev slået ned og begravet under sneen. Da skytteforeningen den 26. maj samme år fejrede kongens og dronningens sølvbryllup, sammen med Svendborg skyttekreds, ved en fest i Christiansminde var bøgen kun lige udsprungen og hele sommeren blev rå og kold.


I modsætning dertil blev året efter (1868) det varmeste og tørreste år nogen kan mindes med kun en enkelt tordenbyge engang i juni. Høsten var på bøndergårdene til ende i den 1ste uge i august, men mange steder kunne sæden ikke bindes men måtte samles i hobe ligesom rivelse.


Stormfloden den 13. november 1872 satte også sine spor her i sognet, idet kystlinjen og skrænterne langs med [Syltemae Ådal] ådalen blev slemt udhulet af bølgerne, ligesom et hus ved stranden, murer Lars Kristiansens, blev delvis ødelagt. Vandet stod så højt, at bølgerne gik igennem vinduerne.
1879 den 4 august hjemsøgtes sognet (og hele Sydfyn) af et uvejr hvis mage ingen nulevende kan huske. Uvejret begyndte ved midnat og endte først kl. 1 næste dag. Uafbrudt rullede tordenen i det nævnte tidsrum, ledsaget af voldsomme regnskyl, der forårsagede store oversvømmelser. Syltemaedalen blev forvandlet til en rivende mudret flod, hvorfra enkelte toppe af høstakke sås. To lynbrande fandt sted her i sognet: Rønnekærsgård og et fiskerhus ved stranden. Det efter branden opførte hus bebos for tiden af Niels Peder Hansen [Se artikel om Fiskeriet ved Syltemaen].
Året 1888 var også vådt og koldt, særlig i marts var der snestorm fra nordøst næsten hver dag.