Bidrag til det danske vejrs historie

|

Hans NørgaardHans Nørgaard Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-talletProfessor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (2)Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (2)Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (3)Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (3) Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (4)Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (4)Samlede af Hans Nørgaard


Uvejret har før ramt Fyn, som nedennævnte beretninger viser.

I året 1806 d. 31. august rejste sig om aftenen et frygteligt tordenvejr, som antændte flere steder på Baroniet Lehn og i omegnen.

Den 2. oktober 1852 var der den frygteligste orkan - flere huse faldt og mange træer rykkedes op med rode og på mange steder blev vejene ufremkommelige fordi træer lå hen over dem.

Natten mellem 8 og 9. decbr. 1853 rejste sig et tordenvejr som forårsagede ildebrand i Øster Hæsinge, på Tåsinge og Langeland eller Lolland.

1855, nytårsdag var det et frygteligt vejr med torden, lynild og storm. 

Den 16. september 1858 opkom et forfærdeligt vejr med torden og regnskyl så vandet stod mange steder på jorden, ligeledes stormede det så stærkt at mange huse og store træer væltede. Mange måtte så rugen om igen.

1862, den 24. september var det Egeskovs Marked, og det blev frygteligste tordenvejr med hagl og regnbyger.

Et stærkt tordenvejr rasede over Kirkebyegnen i lørdags den 28. september 1872  om aftenen omtrent klokken 10. At et uvejr havde raset sås tydelig af at flere træer i nærheden fandtes spaltede og brækkede, som følge af stormvejr.

1872 var kysten på det sydlige af Danmark ramt af den frygtlige stormflod, hvorunder fiskere og kystboere led store skader. Der blev foretaget landsindsamling til de skadeslidte, og i sognene måtte der udbetales en slags erstatning til de fattige fiskere og kystboere.

Stormfloden den 13. november 1872 satte også sine spor her i sognet [Vester Skerninge], idet kystlinjen og skrænterne langs med [Syltemae Ådal] ådalen blev slemt udhulet af bølgerne, ligesom et hus ved stranden, murer Lars Kristiansens, blev delvis ødelagt. Vandet stod så højt, at bølgerne gik igennem vinduerne.

1879 den 4 august hjemsøgtes sognet [Vester Skerninge] (og hele Sydfyn) af et uvejr hvis mage ingen nulevende kan huske. Uvejret begyndte ved midnat og endte først kl. 1 næste dag. Uafbrudt rullede tordenen i det nævnte tidsrum, ledsaget af voldsomme regnskyl, der forårsagede store oversvømmelser. Syltemaedalen blev forvandlet til en rivende mudret flod, hvorfra enkelte toppe af høstakke sås. To lynbrande fandt sted her i sognet: Rønnekærsgård og et fiskerhus ved stranden.

10 februar 1894. torden, hagl, sne, stærk storm. Lynet slog ned flere steder. Der brændte et hus ved Hørup Mølle ved lynnedslag. Flere huse faldt, og træer i masse vis i skovene, især natten mellem søndag og mandag. Orkanen i 1894 førte til oprettelsen af de første savværker.

Kilde: Private dagbøger og erindringer
 
 
 
 
 

BilagStørrelse
Haglvejr_1817.pdf3.24 MB
Haglvejr_storm_stormflod_1835.pdf7.14 MB
Haglvejr_storm_stormflod_1835_2.pdf6.95 MB
Haglvejr_storm_stormflod_1835_3.pdf6.25 MB
Stormfloden_1872.pdf7.85 MB
Stormfloden_1872_2.pdf8.11 MB
Stormfloden_1872_3.pdf7.92 MB
Stormfloden_1872_4.pdf7.81 MB
Stormfloden_1872_5.pdf3.34 MB