Ollerup bylov

| | |
Optegnelsesbog i Ollerup og Kirkeby kommunale arkiv (LAO)
Ollerup bylovOllerup bylov  Landsbyvedtægter Ollerup bylov er transskriberet af Hans Nørgaard

Forside til Drejø bylov (1705) i Edvard Broholms stregForside til Drejø bylov (1705) i Edvard Broholms stregOllerup Byelov
Cap. 1: Om hellig dags hold-
Cap. 2: Om oldermands læn, legsmænd, stoelsbroder og faldeværge
Cap. 3: Om gjerder og hegen
Cap. 4:.Om tøjring, vrinske heste, gildinger og tyrehold
Cap. 5:.Om stævnehold i byen
Cap. 6:.Om pandten
Cap. 7:.Om gaard = gang
Cap. 8:.Om veje i mark og bye, lovlige og ulovlige
Cap. 9:.Om adskillige forretninger og vedtægt til byens og dens   indbyggeris beste
Cap.10:.Om gilder
Cap.11:.Om fælled og avred.
 
    Cap: 1.
   Om hellig dags hold

Kirke og Stencero - Ollerup byKirke og Stencero - Ollerup by1. Alle i byen skal trolig frygte Gud, og flittig søge Guds huus, og maa ei fleere være hjemme fra kirken, end eet menniske af dem, som ere friske og oven senge, enten fester, søndage, eller bededage, i hver gaard og huus, undtagen smaa og umyndige børn under sex aar, som ei kand komme til kirken. Hvo sig herimod forseer, giver for hver persohn, der af kirken udeblifver, 4 sk.

2. Hvo som sig noget groft og trællsomt arbeide om søndage og helligdage forretager, enten i mark eller bye, viidere, end det, loven hannem bevilger, giver foruden dend straf, loven hannem paalegger, endog til byen 2 mark.

3. Gaarde gang maa ei skee om søndagen eller helligdage, men om gaardegangs = dagen falder ind paa en søndag eller helligdag, da skal det opsættis til dagen derefter. Der maa og ei pantis, eller noget gilde, lidet eller stoert, holdis paa de dage, eller noget gilde, lidet eller stoert, holdis paa de dage, eller noget til byens fornødenhed gjøris, undertagen sognestævned, dend maa endnu herefter, som hidindtil sædvanlig haver været, holdis saavel om hellige som søgne dage.

4. Ingen rejser, møllefærd, eller andet saadant maa paa ovenbemeldte dage forretagis, førend Guds tjenniste er forrættet, undertagen kirkefærd og egten, som nogen af sit herskab kand blive tiltvungen at gjøre, som saadan forretning imod loven self hafver at forsvare. Forseer sig nogen herimod, bøder til byen hver gang 1 mark.

    Cap: 2

  Om oldermands læn, legsmænd, stoelsbroder
    og faldeverge

1. Oldermandens læn gaaer efter gammel skich fra Martini og til Martini igjen, og oldermanden indsættis aarligen dend næste fredag efter Martini dag.

 2. Tillige med oldermanden,  som lænet antager, indsættis og samme dag 4 legsmænd, som skal være tillige med oldermanden aaret igjennem, hvilchet legsmands = læn skal omgaae i byen, ligesom oldermands = lænet, og skal samme legsmænd, ei alleeniste paa stævnen, legge og ligne aldting, med hegen, viide vedtegt og andet, som dennem af oldermanden kand vorde befalet, men endogsaa staae oldermanden bi, udj inseende med hegen udj markerne og aldt, hvis hand dennem befaler, og udj sit embede kand have dennem fornøden, saavit lov og ret vil bevilge.

3. Oldermanden, legsmændene og stoelsbroderen skal samme dag, de indsættis, i alle byemændenis paahør, gjøre deris eed, at de uden vild og venskab vil gjøre alle i byen uden forskjæl, rig og fattig, fryndt og fremmet, lige ret og skjæl, og iche nogen med villie og vidskab i nogen maade forurette.

4. Hvo som bryde legsmændenis leg, og gjør eller taler derimod, skal bøde til byen 1 dlr:; forseer nogen af dem self sig derimod, straffis dobbelt. Dog, om nogen suinis ved legget at være forurettet, da haver hand sin ret til sit rette forum at søge, og derpaa dom erhverfve, førend hand noget imod legget maa gjøre og handle, og skal oldermanden strængeligen holde derofver, at legget i alle maader ubrødeligen bliver holdt.

5. Oldermanden skal deele og forsvare byens sager, enten udj egen persohn, eller ved sin fuldmægtig, paa byens bekostning.

Der tudes til stævne på AvernakøDer tudes til stævne på Avernakø6. Oldermanden maa under 1 dlr.s straf til byen iche vegre sig ved at tude i hornet, og samle byemændene, naar nogen det af hannem kand være begjerendis, som enten kand have at klage over nogen sin tilføjede uræt, som paa byestævnen bør at ordelig, eller andet paa stævnen hafver at angifve, hvorved enten byens skade kand afvendis, eller dends gavn og beste befordris.

7. Oldermanden tillige med legsmændene skal see til i mark og bye, at der holdis god hegen vinter og sommer, og at aldting i allemaader gaaer skichelig til efter bye =loven. Hvis nogen urigtighed skeer inden eller uden byen imod bylofven, hvor udj det og være kand, formedelst dis forsømmelse, da straffis hver af dem hver gang 1 mark.

8. Byen og byens marker og hegner skal deelis aarlig ved lænetz annammelse imellem oldermanden, legsmændene og stoelsbroderen, at hver kand viide sit, hvad hand skal have indseende til, og svare, til hvis bryst og vanhegen derpaa kand findis formedelst hans forsømmelse, om hand ei om brøstfeldigheden ejermanden strax advarer.

9. Naar oldermand sættis skal og sættis stoelsbroder, hvis bestilling skal bestaae i disse efterfølgende 4re poster: 1, at hand skal tillige med legsmændene og oldermanden have indseende i mark og bye, saavit hans district sig stræcher, at der holdis god hegen. 2, hand skal vare hver mand til stævne, naar oldermanden hannem det befaler. 3, naar meenige mand ere samlet paa stævnen, og der kunde behøvis bud i byen at henskichis, da skal stoelsbroderen det forrette, men udenbyes = ærinder skal ved tvende mænd, som sidder næst for byesgang, forrættis. 4, hand skal i gilderne have indseende til hvis øll, som opleggis, at  det skichelig udtappis paa de tider, naar gilder holdis maa, saa og optegne hvis børn som denne lov ei bevilger at komme til gilde, iligemaader ogsaa opskrive, hvis enten indbudne, eller snylte = gjæster, som til gildet ei ere berettede.

10. Ingen maa for oldermands, legsmænds og stoelsbroders læn være forskaanet, med mindre hand af alder og skrøbelighed dertil kand agtis udygtig, og da skal dog oldermanden bøde for sit læg 2 sldr., een legsmand 1dlr., een stoelsbroder 3 mark som kommer byen til nytte, og saa deris næste naboe tage derimod. Men dersom nogen dygtig eragtis, bliver hand ei fri, omendskjønt hand vilde bøde.

11. Oldermandens forseelse og forsømmelse straffis efter legsmændis sigelse, med mindre dend er saa grof, at dend for ræt og dom bør at indstævnis, men hvad lægsmændene forretter, skal de for lov og ret forsvare og stande til rette, om de af nogen vorder ind = citeret.

12. Dend oldermand, som aftræder, skal levere bye = loven til dend, som indtræder, og skal byloven aarligen sammetid lydelig oplæsis for alle mand, og dend, som aftræder, skal informere dend, som indtræder, om ald byens beskaffenhed, saa og gjøre hannem sammetid i samptlige bymændenis paahør rigtig reede og regenskab for aldt hvis i hans tid er indtaget, og hvis noget hos nogen kand restere, skal dend, som aftræder, self indkræve, og svare dertil, med mindre hand efter 4re ugers forløb derfor vil pandtis.

13. Byloven skal være i oldermandens forvaring, og skal saaledis af hannem i agt tagis, at dend i ingen maade vorder at skade, med mindre hand derfor vil straffis, som vedbør, og en anden igjen paa egen bekostning oprette.

14. Faldevergeskab skal omgaae i byen mand fra mand, og maa ingen falden fra sig levere, før hand een daler fra sig til byen leverer.

15. Hverken maa faldeverge eller nogen anden i byen sætte noget kree, som indtagis, i sit huus, men i dend allmindelig fald i byen, under ....?.. 2 mark.

16. Legsmændene skal i vigtige sager raadføre sig med dem i byen, som de agter for at være viisse og forstandige, paa det de byens gavn og nytte dis bedre kand træffe.

    Cap: 3.
   Om gjerder og hegen

Lollandsk risgærdeLollandsk risgærde1. Gjerderne baade i byen og markerne, saavel havegjerder, som vongs = gjerder, skal være gaf = lugt til Vor Frue = dag i faste, og fuld = gjerd til Philippi Jacobi. For hvert gaf, lidet eller stoert, som findis paa nogens gjerde Vor Frue = dag, bødis 8 sk.; for hver gjerde, som ei er fuldgjerd med vinter = huggen skov, Voldermisse = dag, bødis 8 sk., og ottende dagen derefter være opgjerd, eller og bøde dobbelt. Og skulde noget gaf findis paa nogens gjerde dend dag, som ei haver i det ringeste siden Vor Frue = dag næst afvigte været  lugt, derfor bødis 2 mark. Hvis anden brøstfeldighed som samme dag kand findis paa nogens gjerde, enten at der er ei kommen skov og stavre noch til, eller det er gjort med grøn og udsprungen skov, der bøder enhver for, efter brøstfeldighedens beskaffenhed, og som det af mændene, som der med gaaer, kand vorde taxeret for.

2. Kaster nogen hull paa noget gjerde, enten det er hands eget, eller andris, uden samptlig bymændenis minde, straffis paa 2 mark til byen.

3. Gjør nogen stænte enten paa sit eget eller fremet mands gjerde i eller uden byen, eller gaaer derover, viidis for 8 sk.

4. Naar hull bliver kast paa nogens gjerde i mark eller by, og ei viidis, hvo det haver gjort, da skal den i byen, som først seeis at gaae, age, eller ride derigennem agtis for at have kast hull derpaa, og straffis derfor.

5. Bevilgis nogen at kaste hull paa sit eller andris gjerde, da, dend stund hullet ligger aabent til hans nytte, skal hand være forpligtet til at holde hver mand uden skade, og siden forsvarligen luche hullet til igjen; forseer nogen sig herimod, og det bliver givet til byen, pandtis hand for 1 daler.

6. Gjerderne omkring begge Aamoserne skal blive staaendis aar ud og aar ind, og holdis vinter og sommer ligesaa fuldkommen ved lige, som enten kohafve gjerderne, eller andre vongs = gjerder, og deris brøstfeldighed straffis ogsaa iligemaade efter dend første artikels formældning udj dette capitel.

7. Tager nogen mand sine gjerder op enten .....?... mosen eller andre byens marker, og hegner eller stænter, som bør at staae, bøder til byen 2 sldr.

8. Bærer nogen stafre eller gjerde = riis til byen, om det end ichun var eet eeniste riis, som kunde eragtis at være taget af noget gjerde pandtis for 1 dlr.

9. Seer nogen i byen nogen med saadanne stafre, eller gjærde = riis at komme til byen, og hand ei giver det tilkjænde, og det hannem siden, om det end ichun var af eet menniske, som vil gjøre sin eed derpaa, bliver overbeviist, at hand det hafver seet og dølt, da agtis hand lige saa skyldig, og straffis ligesaahøjt, som dend, der gjerde = riiset hjembar.

10. Leddene i by og mark skal herefter, som hidindtil, holdis ved lige, af de samme mænd, som de haver været holdt ved lige af, af Arilds tid, og deris Brøstfeldighed, og hvis vanhegen af dem kand foraarsagis, straffis, ligesom gjerdernis brøstfeldighed, og efter legsmændenis sigelse.

Naar der fællis i de 2 byens egne marker, neml: Kirke = og Skov = marken, da skal leddene være hengt, og marken i god hegen for sviin, faar og gjæs, qvæg og beester, plovbeesterne undertagen, Vor Frue = dag. Befindis nogen dend dag eller derefter at have og holde noget i Follemarken, bøde for hver høvet stoert qvæg, og saameget af smaat qvæg, som for et høvet agtis, 8 sk., og  det hver gang, hand dermed antræffis.

12. Gjerderne paa skoven maa ei optagis, men det gjerde, som enhver nu sætter i dette aar paa sin grund, det holder hand herefter ved lige, hvadheller beeden herefter bliver lagt paa tønde = skyld, eller dend bliver staaendis paa de høveder, som dend nu i dette aar er sæt, og, omendskjønt skoven kunde blive pløjet og saaet, saa skal dog gjerderne vinter og sommer holdis ved lige, og omgaais dermed, ligesom med andre byens vongs = gjerder, efter dend første artikels indhold udj dette capitel.

13. De ledde, som skal vogtis, skal af hver i byen vogtis efter hans tønde skyld, saa at de, som ere af 9 tdr. ... 5 tdr., vogter 2 dage, de af 5tdr og derunder, vog(ter) een dag, og det saaledis at omgaae i byen fra naboe, undertagen oldermanden, legsmændene og stoelsbroderen, som herfor, det aar de ere i bestillingen, forskaanis. Forsømmer nogen vagten, pantis hvergang, hand eller hans bud ei ved leddet befindis, for 8 sk. End, skeer ved hans forsømmelse nogen skade, bealer hand ejermanden, som skaden har taget, efter u = villige mænds taxering.

14. Kommer nogen i byen til noget led, som skal bevogtis, og find ei vagten derhos, skal hand give det tilkjænde for oldermanden strax ved hans hjemkomst, førend hand gaaer udj noget huus, eller tager sig nogen gjerning til i byen. Forsømmer hand tiden at give det tilkjænde, og det bliver hannem siden overbeviist, paa dend maade, som ommældis udj dend 9de artikel i dette capitel, straffis ligesaahøjt, som dend, vagten hafver forsømmet. End, bliver det oldermanden tilkjændegivet, og hand panter ei derfor, bliver hand self pantet for dobbelt saameget, som dend skyldige.

15. Vagten skal begyndis om morgenen, og skal dend, som vogter, give hans næste nabo aftenvarsel, at hand vagten om morgenen skal antage; forsømmer hand det, haver hand self at svare til skaden, og udstaae straffen, om leddet forsømmis.

16. Dend som vagten antager, skal møde ved leddet i det seeniste om morgenen, naar klochen er 5, komer hand da iche, efterat hand hafver faaet lovlig aftenvarsel af sin naboe, da maae dend, som sin forrelagte tid efter loven vogtet haver, forlade leddet, og dendsom vogte skal, svare til, hvis skade, som nogen herudover kand tage, og liide dend straf, som denne lov formælder.

17. Hver mand skal holde sin anpart faldegjerde vel ved lige vinter og sommer, under dendsamme viide, som omformældis i dend 1ste artikel i dette capitel.

18. Bryder nogen af byens indbyggere faldegjerde eller laage, og tager sit indeluchte kree med vold, bøder hand til byen 2 sldr., men gjøris det af nogen udenbyes = mand, da skall oldermanden paa byens bekostning ved lov og ret søge hannem for vold.

19. Begge Koehaverne skal tagis udj god hegen dend samme dag, som blifver slaget avret; leddet for dend næste kohave skal  strax tilpælis, de 2 led i den øverste koehave skal bevogtis lige paa dend maade, og under dend samme straf, som i den 13de artikel i dette capitel ommældis. Forsømmer oldermanden at tage dette i agt, pandtis hand for een sletdaler.

20. Bliver meenige mand tilsinds at antage sig en hyrde, da skal dend lønnis af byens penge og kostis af hver mand efter tønde = skyld, lige paa dend maade, som vagten skal holdis, efter dend 13de artikels formeldning udj dette capitel.

21. Hver mand skal sætte piile eller vier i sine gjerde steder i mark og by, hvor de falder, og i det ringeste aarligen de af 9 til 5 tdr. skyld 10 piile, og de af 5tdr og derunder 5 piile eller vier, indtil at deris gjerdesteder allevegne i mark og by bliver besæt. Gaaer nogle ud, eller omblæsis, sættis, strax næste aar efter, andre i stedet, og dog skal mand have sit tall det aar lige fuldt, indtil der er ei meere rum, og naar mand Voldermisse = dag gaaer med gjerderne, skal og det flittig efterseeis, og for hver piil, nogen fattis i tallet, pandtis hand for 4 sk., fattis der nogle hos oldermanden, pantis hand dobbelt.

22. Og paa det samme satte piile og vier kand have dis bedre fred, da maa ingen skjære eller skjære lade tæche = vøjer eller koeste = riis enten af sine egne eller anden mands piile og vier; befindis nogen sig herimod at forsee, pandtis for 1 sldr.

23. Klager nogen inden = eller uden - byes mand over, at hands piile eller vier er bleven hannem forskaaren, og viidis ei, hvo det haver gjort, da skal oldermanden strax gjøre huus = søgning, og hos hvilken mand der findis enten piile = eller vie = koeste, eller tag nylig oplagt med piile = eller vie = vøjre, og kand ei enten viisse stubben paa sin egen grund, at de ere roedskaaren, eller og skaffe udenbyes = mand til hjemmel, pandtis for 2 mark. End findis ei hos dend, som  korn har at tærske fra Michelsdag og indtil Paaskedag, koeste i hans loe, enten af birk, eller afnbøj, pandtis for ligesaameget, u =anseet der aldrig findis piile eller vie = riis i hans vare.

24. Hvosom ei freder unge eege = og bøge = spiire, saa og hessel og alle, som kunde opfredis til stavre, rafter, legter og anden nyttig brug, men sin grund og skovpart til ..?.. forhugger, skal foruden dend tiltale, som hands herskab efter loven kand have til hannem, pandtis til byen for 2 slettedaler.

25. Hvilken kone eller pige som paa sin malchevej eller anden markgang bryder eller toppe af til koeste, pandtis hvergang, hun dermed betræffis, for 8 sk.

26. Dendsom med villie og viidenskab hugger i andris maal og skovsparter, bøder til byen 2 sldr.

    Cap: 4.
  Om tøjring, vrinske heste, gildinger
   og tyrehold
.

1. Hvosom vil tøjre i kornmarken, skal holde sig gode friske tøjer, som for oldermanden og legsmændene paa almindelig stævne skal fremviisis, førend noget beest i dennem maa sættis, at hver mand kand være uden skade. Sætter nogen beester i marken i de tøjre, som ei have været paa stævne fremviist, og af oldermanden og legsmændene for dygtig eragtet, straffis hand for hver tøjer paa 8 sk., og siden bedre forskaffer, med mindre hand atter vil straffis, saa ofte hand med slig vaage tøjre betræffis.

2. Ingen maa tøjre føll = hopper, kjøer eller sviin i kornmarken, saa ofte hand dermed antræffis, pandtis hand for 1 mark.

3. Ingen maa tøjre, uden paa sit eget, enten det er paa leyder, engstubbe eller kornstubbe. Sætter nogen paa anden mands grund, straffis hand for hver tøjer = sæt paa 1 mark. Dog hvor smalle enge findis, kand de, som ligger tilsammen, mage med hver andre paa dend maade, som best skee kand.

4. Heste og beester maa ingen ligge hos og beede med, thi saadan beeden er gjort paa bedrag, men sætte dem, og gaae fra dem; hvosom befindis at ligge hos sine beester nat eller dag, pandtis hver gang, hand betræffis, for 2 mark.

5. Hvosom med sin tøjring gjør skade paa nogen mands eng eller korn, betaler hand ejermanden skade efter siunsmænds taxering. End, vil ejermanden, som skaden haver faaet, give det til byen, pandtis hand, som skaden haver gjort, enten dend er liden eller stoer, for 2 mark. Paa samme maade straffis ogsaa dend skade, som nogen tilføjis paa sit korn og eng, enten dend er liden eller stoer, naar tøjre = beest enten vandis, eller føris ud eller hjem, eller føris fra eet sted til et andet udj marken. Dog skal oldermanden, naar det af hannem begjeris, udviisse til enhver dend nærmeste vej, der kand findis til hans leyder i marken, hvilchen vej hand og aldtid skal følge, under straf af 1 mark til byen.

6. Ingen maa indleye fremmede beester i marken at tøjris, under 1 sldr. til straf.

7. For hver beest, som gaaer løst, pandtis ejermanden hvergang det betræffis, for 2 sk.; befindis beestet at slæbe med sig heel tøjer med stage, eller uden stage, pandtis ejermanden for 4 sk.

8. Ingen vrinske heste eller plager over 2 aar maa være løsse i Koehaverne eller andre byens hegner, og eiheller findis i avrederne, under 2 mark til viide for hver, saa ofte de betræffis, med mindre hesten enten er eller mand haver forhaabning, om hand kand blive af de palmer, som Hans Majsts bogstav ommælder.

9. Gjeld heste maa ingen vogte over 4 dage i hver mark paa alle mands, og samme 4re dage maa de ei være over, een half time tillige paa een mands grund, og skal de hverdag være paa sin sær side i marken, at iche dend eenis eng af noget had skal meere opbeedis, end dend andens; hvo herimod gjør, pandtis for 1 dlr., og, naar de dage har ende, skal hver holde sine gjeldheste paa sit eget uden hver mands skade, eller og straffis derfor, efter dend 5te art. udj dette capitel.

10. Tyren skal omgaae i byen at fødis, ligesom tilforn, og skal dend, som tyren har at føde, nyde af hver koe 2 sk., og ligesaa af hver ikalvet qvie hos gaardmændene, og hos husmændene 3 sk., og skal oldermanden og legsmændene besigte hannem hver 4de ugis dag, efterat hand er taget i huus, og, naar de da ved besigtigelsen befinder hannem ei forsvarlig at være føed, at tage hannem fra samme mand, som skal i alleeniste miste det, hand skulde have til foder = løn, men endogsaa derfor uden pandtis for 2 dlr., og saa leveris tyren til en anden mand, som dend forsvarlig vil føde, under lige straf og viide.

    Cap: 5.
  Om stævne = hold i byen
.

Det idealiserede bystævne i DavindeDet idealiserede bystævne i Davinde1. Stævne = platzen skal være paa det sted, som Kirkeladen haver staaet, til hvilchet sted hver mand skal skaffe sin steen, ligesom hand self agter at sidde paa, og det udj dette aar, paa hvilchen dag oldermanden dennem det befaler, under viide af 1 mark.

2. Naar noget vigtig paa stævne skal holdis og forrættis, som byens tarf og andet nødvendigt kand være angaaende, da skal hver mand, som det vedkommer ved stoelsbroderen give aftenvarsel, og da maa uforbigjængelig hver mand self persohnlig møde, under viide af 1 mark. Og paa det samme stævnegang ei skal falde nogen for besværlig, da skal stævnen holdis strax ved soelens opgang, og ei længer vare, efterat alle mand ere samlede, end een time.

3. Dersom andet uformodentlig paakommer, som udkræver bymændenis forsamling, da skal hver mand, eller hans bud, om hand ei self er tilstæde, møde paa stævne = platzen, uden nogen anden advarsel, naar hornet gaaer, under viide af 1 mark. Og skal tudis saaledis, at hver mand kand høre det.

4. Befindis nogen self at være hjemme og oven senge, og ei self møder, naar hornet gaaer, pandtis hand for 2 mark, med mindre hand haver ild i sin ovn til bagning, da skal hand paa stævnen lade gjøre sin undskyldning, og saa blive hjemme, men befindis hand udj dette fald i løgn, da pandtis hand for 1 dlr.

5. For hver eed, nogen bander paa stævnen, opskrivis hand for 2 sk.

6. Dendsom enten løgter, skjelder, eller ilde tiltaler sin naboe paa stævnen, pandtis for 2 mark.

7. Aldting paa stævnen skal forhandlis christelig, skichelig og i god limfældig magelighed; hvosom ei respectere oldermanden, men bander, skjælder, eller imodsiger hannem eller legsmændene paa stævnen, pandtis for 1 dlr.
 

    Cap: 6.
      Om pandten

 "bysens kæp""bysens kæp"1. Naar pandtis skal, skal hver mand i byen følge oldermanden, og ingen sig derfor undslaae, under viide af 1 mark.

2. Der maa pandtis uden hver mands klagemaal for al dend viide, mulct og straf, som denne bevilgede og af hver mand i byen indgaaet og samtychte bylov paalegger, i henseende ingen sker uret i det, hand self vil.

3. Til pandt saa tagis uden forskjæl, hvad oldermanden først forrekommer, eller hannem best behager inden en mands boepæl, være sig og hvad det være kand, af døde vare, intet undtagende, uden alleeniste sengeklæderne, som findis i sengene, og klæderne, som nogen gaaer med paa sin krop; dog dersom en mand byder selfvillig noget pandt frem, maa oldermanden igenlunde vegre sig ved det at annamme, saafremt det er pengene værd, som hand skal pandtis for, men, hvis det iche kand agtis gyldig for det værd, hvilchet oldermanden tillige med legsmændene skal skjæne paa, da skal oldermanden ei være forpligtet til at tage derimod, men være fri til at tage andet pandt, som kand være det værd, som hand skal pandte for.

4. Pandtet skal være i oldermandens forvaring, og dertil saa god opsigt tagis, at det uskad ligesaagodt igjen ved løsningen kand lefveris til ejermanden, som det var, der det fra hannem blef taget. Bliver nogens pandt i oldermandens være fordervet, da haver oldermanden dette at svare, og skaden at betale.

5. Pandtet skal staae til løsen hos oldermanden udj 4re uger, og saa ved tvende mænd ejermanden tilbydis; løser hand det da ei, 8 dage efterat det er hannem tilbødet, skal oldermanden have magt til at selge det, og gjøre sig betaldt, og ei svare ejermanden til noget, om det end kunde agtis at være meere værd, end det staaer for.

6. Lucher nogen porte eller dørre for oldermanden og mændene, naar de kommer at pandte, da maa porte og dørre fri opslaais, og dermed dog ingen vold begaais. Gjør nogen modverge, og fanger nogen skade derofver liden eller stoer, da have hand sig det for hjemmegjeld. End tilføjer hand anden mand nogen skade, da svarer hand dertil efter lov og ret.

7. Tiltaler nogen oldermanden og mændene med skjælds = ord, naar de kommer at pandte, da pandtis hand for dobbelt saameget, som hand eller skulde pandtis for. Og hvad hustruen i huuset og tjennistefolchene i saamaader begaaer, det skal hosbonden være pligtig til at svare til og lide for.

8. Naar nogen enten inden = eller uden = byes mand beklager sig for oldermanden, at hannem et eller andet er frastaalen, og begjerer huus = søgning, og for bymændenis umage og tidsspilde udloved noget, og sætter pandt derfor, da skal oldermanden være tiltæncht strax at samle mændene, og gjøre huussøg; antræffis da varene hos nogen, som der søgis efter, da skal dend søgende være fri for sit løfte, og givis sit pandt igjen, om hand noget fra sig givet haver, og dend skyldige derimod betale det, som dend søgende haver udlofvet; vil hand iche give det med goede, da pandtis hand derfor uden ald paa = anche i alle maader, og dend søgende derimod ei formeent, hvis tiltale hand efter loven  kand have til hannem; og hvis nogen vegrer sig ved at opluche dørre og laasse, naar der søgis, da maa de uden ald paa = anche opslaais.

9. For indgangs = og udgangs = øll, som aldtid i byen hafver været sædvanlig at udgive, maa og pandtis for, naar nogen sig det paadrager.

10. Skjældis nogen, eller gjør noget andet til forargelse i byen, pandtis de begge hver for 2 mark, og dog hvad ret dend eene kand have til dend anden, enhver dermed uformeent.

11. Arbejder nogen eller forretter nogen gjerning i mark eller bye om bede = dagene under prædiken, pandtis for 1 sldr. End begaais anden uskichelighed, naar det og være kand, som dog ei er saa grof, at dend ved lov og ret bør at forfølgis, pandtis hand derfor lidet eller meget, ligesom forseelsen er til.
 

    Cap: 7.
      Om gaardgang

1. Der skal gaais med gjerderne i mark og bye 4re gange om aaret, nemlig: Voldermisse = dag, St: Hansdag, Michelsdag, og St: Andersis dag. Og skal om Michelsdag og St: Andersis dag alleeniste pandtis for hvis stenter og bundhull, som findis paa nogens gjerde, neml: for hver bundhull 4 skil. og for en stente 1 skil., og skal saa strax opluchis under dobbelt viide.

2. Og paa det samme gaardgang ei skal falde nogen for besværlig, eller komme til for stoer tids spilde, da skal oldermanden, legsmændene og stoelsbroderen deele bymændene imellem sig, og saa gaae enhver med de gjerder, som hand bør at have indseende med, og siden samlis tilsammen igjen paa stævne = platzen, og regne tilsammen, hvormange gjerder der ere viidet, og hvor høj samme viide hos enhver beløber, at da enhver, som ei strax vil betale, kand blive pandtet.

Oldermanden, legsmendene og stoelsbroderen skal antegne ved hver mands gjerder, som enhver af dem besigtiger, hvormange ny stavre der er isæt, og det til efterretning hos sig self beholde, og ifald nogen derefter enten inden = eller uden = byes, mand beklager sig, at hans stavre er hannem frahuggen, da skal enhver være forpligtet til saamange stavre, som hand haver i sine gjerder, enten at viisse stuppen paa sin egen grund, eller skaffe hjemmel dertil, eller være dends tyf, som klager, og pandtis for hver staver for 4 sk., om dend, der skaden haver lidt, vil give det til byen. End haver oldermanden, legsmændene og stoelsbroderen ved gaardgangen  saadanne ommældte stavre hos enhvers gjerde, hvor det falder, iche rigtig optegnet, da skal de erstatte dend sin skade, som klager over hans stavris ulovlig frahuggelse.

    Cap: 8.
  Om veye i mark og bye lovlige
   og u = lovlige
.

1. Imellem sæde = tiden og slaae = tiden skal alle mand saavel  huusmænd, som gaardmænd, aarligen anvende 2 dagis tid paa at flye broerne i byen, hvor det best behøvis, saa og forbedre uddriften i Broemark over aaen og i Fyllebjergs mark over Fyllebech for lam og smaakree, som i foraaret uddrifvis, iligemaader hvor slemme huller og helder er i marken, hvor hver mands vej falder med korn og høe at hjem = age, og gjødning at udage, dem skal hver mand i byen iligemaade forsvarligen flye, og hvis nogen vegrer sig herved, pandtis dend forsømmelige for 2 mark; forsømmer oldermanden at samle dem dertil, pandtis for dobbelt saameget.

2. Hvemsom legger nogle veje og stie paa nogen mands grund, pandtis for 1 dlr. End, leggis nogen stie og vej ulovlig paa nogens grund, og ei viidis, hvo det haver gjord, da straffis dend derfor, som først seeis at age, gaae eller vide derpaa, ligesom dend, der vejen eller stien haver lagt.

3. De mange stenter, veje og stie her over Toften ved byen skal afskaffis. Hvemsom holder stenter paa sine haf = gjerder, eller mark = gjerder her omkring toften, pandtis første gang for 1 mark. Raader de derefter ei boed derpaa, pandtis de for dobbelt, og saa lige op, indtil de stenterne afskaffer. Hvosom befindis at gaae over tofterne, efterat de ere tilsaaede, pandtis for 1 mark; dog bevilgis dend vej over brøden, og dend vej, som gaaer fra Mortens stente og til Knuds toft, for hof = veys skyld.

    Cap: 9.
 Om adskillige forretninger og vedtægt til byens
  og dends indbyggeris beste.

1. Siuge og sengeliggende, som self ingen middel haver til lifs ophold, skal alle i byen, hver sin dag, efter proportion, og ligesom det dennem af oldermanden og legsmændene vorde befalet, have tilsiun til, rygte og forsiune, naar de af præsten derom vorder advaret; forsømmis dette, pandtis dend forsømmelige for 2 mark.

2. Ingen maa huuse og hæle nogen fremmet i sit huus, hvadheller dend er kommen til hannem at tjenne eller være til huusse, eller dend er vej = farendis, over to nætter, uden hand efter loven fremviiser for præsten sit lovlig beviis om sit christelige lefnetz forhold, som hand er kommen fra, iche heller maa nogen i byen huusse dem, som i høstens tider drager af landet, da mand haver deris tjenniste best fornøden, og kommer siden igjen, og søger deris ophold hos os om vinteren, meget mindre maa nogen huusse dem, som ere unge, friske og førre til at tjenne. Hvosom sig imod een af disse trende poster forseer, pandtis for 2 dlr.

3. Ingen maa huusse tatere, med mindre hand foruden dend straffis lidelse, som loven omformælder, vil pandtis til byen for 2 sldr. Under lige straf maa ei heller nogen huuse over een nat nogen rachere, hofflættere, eller dislige folch.

4. Dendsom iche legger hegt paa vaangvenden kree, og ei afskaffer sviin, som bider lam og gjæs, pandtis for 1 mark, og derfor uden betale skaden, som det kand gjøre.
 
5. Ingen maa leje nogen uden = byes = mand tørre = skiurt paa Tørve = laanget under straf til byen til 2 sldr.

6. Naar konge = egten, være sig i hvad occasioner de og kand blive paabudne, ind = qvarteringer og anden paaleg paakommer, da skal dend eene byens indbyggere bære med dend anden, efter proportion, være sig heel = eller half = gaarde = eller huusmand, med egten og udgifter, være sig hvad nafn det og have kand; hvo sig herfra undslaaer, pandtis efter dend udgift og tjenniste, som det sted, hand paaboer, i ligning med andre kunde komme til at udstaae.

7. Naar nogen klager over hans naboe, at hand enten har pløjet, slaget, eller meyet hannem for nær, eller frahugget hannem sin skov, eller hannem i andre maader, være sig og hvad det være kand, i mark og bye forurættet, og begjerer, at meenige mand vilde gaae til det sted, hvor skaden er skeet, og skjælne og dømme paa, hvo der haver uret, da maa ingen vegre ham det under viide af 1 mark, og niuder bymændene for deris gang hos dend skyldige 1 dlr., som hand bliver pandtet for, om hand vegrer sig ved det at udgive, og dend forurættede iche dismindre hos dend forurættende sin skadis oprættelse at søge.

8. Klager nogen sig for oldermanden over et eller andet, og hand ei skaffer hannem ræt efter byloven, da skal oldermanden efter lovlig medfart, for sin forsømmelse eller mutvillighed, betale dend, som klager, hvad skade og fortræd hand derover kand liide.

9. Vegrer nogen af bønderne sig at være oldermanden lydig, og gaae med hannem, og gjøre, hvad hand befaler i slig forberørte occasion, pandtis hand for 2 sldr.

10. Ingen maa undslaae sig for lig at følge og bære, enten de ere fattige eller rige, ihvor travel endog tiden kand være; forsager nogen, enten huusmand eller gaardmand, som er oven sengen, lig at følge og bære, og ei haver anden fuldvoxen mandspersohn i sit sted, pandtis hand hver gang for 2 mark, uden saa er, at hand kand beviise, at hand var i herskabs eller anden lovlig forfald, og haver ei nogen i sit huus, som kunde følge og bære i hans sted.

11. Bliver nogen i byen siug og sengeliggende, i pløjetiden, høe = slætten eller korn = høsten, og haver iche folch eller middeler til at leye folch, eller ei kand faae folch at leye, da skal oldermanden, naar hand bliver ombedet, ved udgangen paa hver tid, dog førend der slet er tilsaaet, eller høe = sletten har ende, eller aldelis ophøstet, samle meenige mand, som skal være forpligtet til, alle som een mand, baade af gaarde og huuse, at udføre, og dend siugis gjerning med pløjning, slet og høst at skaffe afsted, saasom de kand tænche til, hjelp hos andre igjen at ville hafve, om Gud dennem med slig siugdom paa saadanne travle tider nogentid hjemsøgte. Vegrer nogen mand sig herudj, pandtis for 1 dlr. End forsømmer oldermanden det, naar hand er ombedet, pandtis dobbelt.

12. Hvosom seer sin naboes qvæg, beester eller andet kree i moser og moratzer at sidde i dynd, eller i anden vofve og fare,  at være geraaden, og ei rædder det, om hand self kand, eller og i tiide giver det tilkjende, at det kand blive frelst, og med et vidnisbyrd, som saadant med sin eed kand bekræfte, bliver overbeviist, at hand det haver seet og forsømt, pandtis for 2 dlr. Dendsamme straf er og dend undergiven, som finder løsse beester, qvæg og kree i anden mands korn og eng, og ei driver det af, og enten binder det fast, eller driver det til byen.

13. Døer nogen i byen saa fattig, at hand efterlader sig ei de middeler, som hand kand faae kiste for og ligklæder, og haver eiheller slegt og venner, som hannem det kand forskaffe, da skal oldermanden paalegge hver i byen, efter proportion, hvad hand skal give til dend fattige afdødis kiste og ligklæder. Vegrer nogen sig herved, maaa det ved pandt af hans boe udtagis. End hafver dend fattige slegt udj byen, som hafver middel til at lade hannem begrave, og hans jordefærd bekoste, og vil sig hans lig ei antage, da maae oldermanden det af deris boe ved pandten udtage, og saa lade dend døede derfor begrafve.

14. Leergrave hvosom paa gaderne, i byerne, eller ved vejene i markerne kaster, og iche igjenskiuder, pandtis for 2 mark.

By- og brandhorn Dongshøjrup, Kirkeby sognBy- og brandhorn Dongshøjrup, Kirkeby sogn15. Om ildebrand paakommer, hvilchet Gud naadeligen afvende, da skal alle mand i byen, naar klochen gaaer, forføje sig strax til det sted, hvor ilden er, dæmpe ilden og afvende skaden paa godtz og bygning af yderste formue; forsømmer nogen dette, pandtis for 2 sldr.

16. Hver fjerding aar skal oldermanden med samptlige byemænd gjøre huus = søgning, og da eftersee, hvad enhver haver til sin ildebrand, saa og hvorledis ildstæderne ere, og vedligeholdis. Befindis da nogen skorsteen ei at være over taget, eller noget ildstæd at være saa bræchet og brøstfeldig, at hverken dend, som ejer det, eller hans naboer, kand være uden fare, da skal det være dem fri tilladt uden nogen paa = anche eller volds paaførelse saadanne ildsteder at nedslaae.

17. Engene, som udj begge Aamoserne, saavelsom i markerne for hver mand ere uvisse, eftersom skjællene ere eendeel forrycht, skal samptlige mænd udj byen, naar kornet i dette aar er indhøstet, afmaale, og enhver ved sine enge sætte skjæll og stage. Vegrer oldermanden sig ved at samle mændene til dette, naar det af hannem begjeris, pandtis hand for 1 dlr. Undslaaer sig nogen af mændene derfor, saasom dend der ei vil gjøre ræt og have ræt, pandtis han for dobbelt saameget.

18. Dend u= lovlig vej over Lillelund skal oldermanden i dette aar lade til tinge lofsøge, og det, inden Voldermisse, paa byens bekostning. Forsømmer hand det, da svare hand self til ald dend skade, som hver mand kand tage derofver.

19. Denne bylovs bekostning skulde alle mand, dend høj = skyldige saavel, som dend let = skyldige, være lige gode udj at betale, dog saa at en huusmand, der haver jord i marken, betaler ichun fjerde deelen mod en gaardmand, og dend, ingen jord haver, 4 sk. Og skal det hos de forsømmelige og mutvillige ved dobbelt pandt af deris boe udtagis af oldermanden, og, forsømmer hand det, da betale det self.
 
20. Ingen mand maa være tilladt at legge sine sviin, hvor hannem lyster, og særdelis i Koehaverne maa ingen stie sine sviin, men alleeniste udj dend mark, som fællet skal være det tilkommende aar, og det saaledis, at enhver skal udviisis af oldermanden og legsmændene sit visse sted i hver mark paa sin egen grund, og det i dend maade, at stederne komer hver andre ei saa nær, at dend eene kand være dend anden til hinder. Stier nogen sine sviin paa egen haand nogensteds i marken, pandtis hand for 2 sldr.

21. Naar nogen behøver huus at rejse, skorsteene, ovn og esse af leer at lade opslaae, da skal hver mand være ham een dag behjelpelig med et dygtigt bud. Vegrer nogen mand sig derved, pandtis hand for 1 mark.

22. Løse hunde maa ingen have længere, end til Vor = Frue = dag i faste, men holde dem bunden fra dend dag til St: Michels = dag; findis nogen hund løs imellem bemte dage, pandtis hundens ejermand for 2 mark, og derfor uden betale skaden om nogen skade skeer.
 

    Cap: 10.
    Om gilder

Ølbolle, øseskeer og ølbægre fra Sydfyn - måske Dongshøjrup, Kirkeby sognØlbolle, øseskeer og ølbægre fra Sydfyn - måske Dongshøjrup, Kirkeby sogn1. Hvemsom begaaer noget uskicheligt i gilders = lav med sværen, skjælden, slagsmaal, eller andet uskicheligt, straffis hand derfor efter forseelsens grofhed og legsmændenis leg.

2. Hvosom tager nogle af sine børn eller tjenistefolch til gilde med sig, som ei hafver været til Guds bord, hand skal pantis til byen for hver af bemte personer, for hver gang de i gilderne findis, for 8 sk.

3. Naar nogen mand eller karl, som ingen rettighed haver til gildet, søger noget gilde, da betaler hver af dem, naar heel tønde opleggis, 6 sk., halftønde 4 sk., hvilchet ved pandt hos karlens hosbond skal søgis, om det ei med goed minde udgivis; detsamme skal og være sagt om gjeste, som indbiudis, for hvilche dend, som dem indbiuder, skal svare, baade for deris øll og viide.
 

    Cap: 11.
   Om fællet og avred.

1. Paa fellet slaaer hver huus = og gaard = mand, efter hans tønde = skyld, nemlig 4 høveder paa hver tønde skyld, og paa skjepper og fjerdinger, efter advenant, og skal et tre aars nød gaae for et fuldt høvet, 2 aars = nød for 1 høvet, 4 derunder for 1 høvet, et beest i byen gaaer ei højere end eet fæhøvet, diendis føll hos øgene givis ei noget af, 4 faar for 1 høvet, 2 gjæs med sin grøde for 1 høfvet, 4 to aars sviin for 1 høvet, og 8 derunder for 1 høvet, udenbyes beester gaaer 2 paa 3 høveder, og klodde og plager pro advenant. Ingen fremmet sviin maa i fæleden indledis, under straf af 2 mark. Eet høvet paa fæleden gjelder, ligesom af Arilds tid, 1 mark. Toftemanden og Urtemanden i Staagerup nyder beed i marke, hvor de har deris  jord, efter deris udsæd, saavit de af uvillige mænd efter landmaalingens maade billig kand eragtis.

2. Hvosom lejer fæleds = beed bort, maa ei leje bort til fremmede, saalænge indbyggerne i byen det behøver, indtil Vor Frue = dag i faste; men, naar dend dag er gaaet, maa hand leje bort, til hvem hand lyster.

3. Dendsom lejer fremmet kree paa fæleden til nogen mand, skal svare til dend skade, som det kand gjøre.

4. Udj de høveder, som hver, efter sin tønde = skyld, haver paa fæleden, regnis og de høveder, som hand haver paa Koehaven.

5. Ingen maa forvexle høvederne udj fæleden og Koehaverne, uden hver mands minde, under 1 mark.

6. Hvis kree som bortlejis af byens indbyggere paa fremet gods, og gaaer dog herpaa byens fælet i for = aaret, og siden i avrederne, deraf betalis half græs = penge.

7. Ved avred at opgive skal hver mand i byen  bie efter dend sidste 3 dage, efter hand faaer varsel; bliver hand ei færdig, inden de 3 dage haver ende, bies ei længer efter hannem, og hvosom slaaer i avred, førend meenige mand det paa stævnen haver samtycht, bøder til byen 2 mark.

8. Slaaer nogen græs udj avredet, efter det er opgivet, bøder til byen 2 mark.

9. Koehav = beedet bliver herefter, som tilforn, med mindre proprietarii kand faae i sinde at lade dend omskifte.

10. Vor Frue = dag i faste skal oldermanden samle bymændene, og da skal de gaae gaard fra gaard, huus fra huus, og besee hver mands kree, som hand det aar vil have paa fæleden, og det hos enhver optegne, baade fulde høveder, kalfve, og fjerdinger, og hvis nogen slaaer ulovlig paa fæleden af sit eget eller fremmet, bøder for hver høvet 2 mark.

11. Kurve = stederne i aaen og søen, hvor det kand gjøre forhindring paa vandløbet, skal opkastis fra Voldermisse = dag og til St: Lauritzis dag, og, om de vedtager at slaae høst = grøde, da, til Michelsdag, hvo det ei gjør, pandtis førstegang for 1 mark, og, om hand lader det længer derefter bestaae, da, saa ofte hand dermed betræffis, pandtis hand for dobbelt.

12. Denne bye = lov skal oldermanden stille i verk, og tillige med bye = mændene begynde at efterlefve, strax, dend bliver fra tingskriveren hjemløst, hvilchet skal skee i det ringeste 14 dage efter denne dags datum.

Og at saaledis af os underskrevne, nemlig Jacob Samsing udj Svendborg, som opmand, Hans Pedersen Skovsgaard, Rasmus Pedersen, Hans Nielsen, Lauritz Pedersen, alle udj Staagerup, og David Lauritzen, Søfren Mørk, Morten Hansen, og Hans Hansen, alle udj Ollerup, efter dend os af meenige mand udj Ollerup til tinge gifne fuldmagt, til hver mands tarv og nytte, udj byen  sluttet er, og u = ryggen til ævig tid holdis og efterkommis skal af alle, som nu i byen boer, og herefter kand komme til at boe, vidne vi med vore hænder underskrevne,
   Datum, Ollerup, den 16 martii, ao 1693.

 Jacob Samsing  Hans Pedersen Skovsgaard
 H.N.S. L.P.S. D.L.S.
   Søfren Mørk
    M.H.S.  H.H.S.

Læst for retten inden Sunds - Gudme herridtz ting udj næst = ovenskrevne mænds, som tilstæde var, deris paahør, hvilchet de saaledis i alle maader vedstoed,
   torsdagen, dend 16 martii, 1693.
     Testerer H. Brun.

 Rigtig copie efter originalen:

Ollerup Præstegaard, d. 27. maj, ao 1710.
     Testerer Vitus Bering
    Præst til Ollerup og Kirkeby sogne
      m.m.