Erik Ottesen Rosenkrantz' mageskiftebrev til Kærstrup på Tåsinge 1573

| | | |
Fynske Registre 1572-1588 (RA)

RosenkrantzRosenkrantzErik Ottesen Rosenkrantz, 1519-75, til Valsøgaard, Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad, var Søn af Otte Holgersen
Rosenkrantz (d. 1525) og saaledes Broder til de bekjendte Rigsraader Holger og Jørgen Rosenkrantz. Efter Forældrenes tidlige Død blev han opdragen hos sin Morfader, Jesper Ganz til Putlitz i Brandenborg. O. 18 Aar gammel vendte han tilbage til Danmark. En Tid lang synes han at have holdt Hus paa Brødrenes Fælleseje Næsbyholm.

 

 

 

 Erik Rosenkrantz 24.7. 1548Erik Rosenkrantz 24.7. 1548Arvedelingen mellem Brødrene fandt Sted 1547, og Erik Rosenkrantz tilfaldt den umaadelige norske Arv, der regnedes til 1/24 af al Norges skyldsatte Jord foruden store Ejendomme paa Færøerne og Shetlandsøerne. Aaret efter (1548) opholdt Erik Rosenkrantz sig en Tid i Norge og kom allerede da i Strid med det lybske Kontor i Bergen om Grunden til et Par af de store Kjøbmandsgaarde paa Bryggen, som havde tilhørt hans norske Forfædre. Allerede da skrev han til Kongen, at hvis denne ikke traadte kraftig op mod Kontoret og dets Vilkaarlighed, «saa er denne Landsende, saa vidt de overfare, fordærvet og eders Naades Landret og skrevne Lov forkrænket og fortrykt, thi de agte hverken Dom eller Ret».

 

 

 

 Fynske herregårdeFynske herregårde Erik Rosenkrantz 19.10. 1553Erik Rosenkrantz 19.10. 155319.10. 155319.10. 1553Arreskov o. 1830Arreskov o. 1830O. 1551 var Erik Rosenkrantz kommet i Besiddelse af Valsøgaard ved Ringsted, der tidligere havde tilhørt Fru Anne Meinstrup og dennes Datter Fru Sophie Holgersdatter Rosenkrantz, Erik Rosenkrantz.s Faster. I Aarene 1554 og 1555 var han Staldmester hos Christian III og blev o. 1555 Hofmarskal ved den unge Hertug Frederik (II)s lystige Hof paa Malmøhus, indtil han 1557 forlenedes med Varberg Fæstning. Det følgende Aar (1558) holdt han Bryllup med den 18aarige Helvig Hardenberg (f. 28. Marts 1540), Datter af Jacob Hardenberg til Sandholt, Arreskov m. m. (VII, 98) og Sophie Lykke. Ved dette Giftermaal kom Erik Rosenkrantz i Besiddelse af Arreskov, hvor han strax begyndte Opførelsen af den store Hovedbygning, der dog først fuldendtes 1573.

 

 

 

Kong Frederik IIKong Frederik II Christoffer ValkendorffChristoffer ValkendorffDa Frederik II besteg Tronen, udsaa han strax Erik Rosenkrantz til en stor og vigtig Post, Lensmandsstillingen paa Bergenhus. Her havde Christoffer Valkendorf med stor Kraft modsat sig de tyske Kjøbmænds Overgreb og søgt at bringe dem i et undersaatligt Forhold til den norske Krone; men dette havde selvfølgelig medført Klager fra lybsk Side; i Juni Maaned 1559 var Christoffer Valkendorf derfor blevet kaldt ned til Kjøbenhavn og ønskede vistnok nu selv at blive forflyttet. Erik Rosenkrantz havde allerede tidligere ytret lignende Tanker, som Christoffer Valkendorf havde begyndt at gjennemføre.
Dertil kom, at hans store Godser, der for største Delen laa i det nordenfjældske, knyttede ham til Norge. Han følte sig dog med langt stærkere Baand knyttet til Danmark; Landet selv kunde han ikke fordrage, skriver han til Kongen. Denne tillod ham da foreløbig at beholde Varberg sammen med Bergenhus og udnævnte ham samtidig til Rigsraad.

Desuden fritog Kongen ham «indtil videre» for alle kongl. Afgifter af hans store norske Godser, en Ret, som Kongen dog 1562 tog tilbage, da det var en mærkelig stor Sum, som Kronen derved aarlig maatte give Afkald paa, mod at Rosenkrantz til Gjengjæld forlenedes med Lyse Kloster ved Bergen afgiftsfrit. --

At forene Stillingen som Befalingsmand paa 2 saa fjærnt fra hinanden liggende Hovedfæstninger som Varberg og Bergenhus lod sig dog i Længden ikke gjøre. Efter Rosenkrantz.s Opfordring fritoges han da for Varberg, og et nyt Lensbrev udstedtes 9. Marts 1560 for Rosenkrantz paa de kongl. Slotte Bergenhus og Vardøhus, Lyse Kloster, Søndfjord Len, Sønderhordeland, Ryfylke, Sogn, Jæderen, Dalerne, Helgeland, Tromsø og Nordhordeland, alt som kongl. Regnskabslen mod et aarligt Vederlag af kun 100 Dlr. (400 Kr., næppe 2000 Kr. efter Pengenes nuværende Værdi) samt Klæder og Penge til de fornødne Svendes Underhold. Vilkaarene vare saaledes knappe, men Magten desto større. Med Undtagelse af Throndhjem Len havde Rosenkrantz omtrent hele Vestkysten af Norge lige til Nordkap i sin Magt og Norges vigtigste Fæstning i sin Haand.

Erik Rosenkrantz 14.4. 1562Erik Rosenkrantz 14.4. 1562 Erik Rosenkrantz 14.4. 1462Erik Rosenkrantz 14.4. 1462 Erik Rosenkrantz 14.4. 1562Erik Rosenkrantz 14.4. 156231. Juli 1560 ankom Rosenkrantz til Bergen, og i de 8 Aar, han var Lensmand her, skulde han komme til at indskrive sit Navn i Norges og Danmarks Historie som en værdig Efterfølger af Christoffer Valkendorf. Denne havde allerede knækket de tyske Haandværkeres Særstilling i Bergen og tvunget dem til enten at anerkjende den norske Krones Højhed ligesom andre af Landets Indbyggere eller at forlade Landet; derved havde han allerede rokket ved det tyske Handelskontors Særstilling; desuden havde han tvunget de tyske Præster, der ikke vilde anerkjende den norske Kirkeforfatning, til at forlade Landet. Nu tog Rosenkrantz strax fat paa selve Kontorets paastaaede Ret til Grunden paa Tyskebryggen, hvor Kontoret havde sine store Handelsgaarde, og hævdede Kronens eller de private norske Ejeres Ret dertil. Han satte Grundleje paa Grundene paa Bryggen og paalagde Kontoret at yde Ledingsskat, Tiende og lignende Afgifter deraf ligesom af andre Grunde i Byen; ligeledes maatte Kontoret opgive sin Ret til de Kirker i Byen, som det i Tidernes Løb havde tilegnet sig.

Det hjalp intet, at de tyske Kjøbmænd beraabte sig paa deres Privilegier; en nedsat Ret kom til det Resultat, at alt dette netop ikke havde Hjemmel i de oprindelige Privilegier. Alle Klager til Kongen og til Lybek hjalp intet. Kongen og Rosenkrantz stode fast; til sidst (1562) tog Rosenkrantz en stor Del af Grundene («Drægs-Almindingen») i Besiddelse for Kronen. Vel medførte Syvaarskrigens Udbrud, under hvilken Lybek var Danmarks Forbundsfælle, at man traadte mindre skarpt op i Bergen; men i alt væsentligt var inden Syvaarskrigens Udbrud Værket fuldført: det tyske Kontor var trængt tilbage fra sin egenmægtige Stilling som en Stat i Kommunen; det var blevet den norske Krones Undersaat,, der maatte lystre Lands Lov og Ret og deltage i de almindelige Afgifter, saa at Bergens øvrige Handelsstand kunde gaa en roligere Udvikling i Møde.

Erik Rosenkrantz 14.5. 1564Erik Rosenkrantz 14.5. 1564 Erik Rosenkrantz 14.5. 1564Erik Rosenkrantz 14.5. 1564 14.5. 156414.5. 1564Erik Rosenkrantz 14.5. 1564Erik Rosenkrantz 14.5. 1564Ogsaa fra Enehandelen paa Nordlandene var Kontoret trængt tilbage, i det Bergens egne Indbyggere fik Ret til at deltage i denne Handel. Handelsforholdene i Nordlandene havde Rosenkrantz stadig sin Opmærksomhed henvendt paa; da Englænderne netop i disse Aar begyndte Handelen paa Rusland, foreslog han, at der skulde afkræves dem Told ved Vardøhus, en Tanke, som dog først senere gjennemførtes. Ogsaa i mange andre Henseender viste Erik Rosenkrantz sig som en særdeles virksom Lensmand. Han var i det hele taget den af de 3 Brødre, som da samtidig vare Medlemmer af Danmarks Riges Raad, der havde det videste Blik og det kraftigste Initiativ; i den Henseende nærmer han sig til Mænd som Christoffer Valkendorf og Peder Oxe. Selv med Tanken om Gjenopdagelsen af Grønland syslede han.

Efter Paalæg fra Regeringen havde han strax taget fat paa Opbygningen af det mægtige Taarn paa Bergenhus, der endnu den Dag i Dag pranger med Rosenkrantzernes og Hardenbergernes Vaaben som et tydeligt Vidnesbyrd om det falske i Traditionen, naar dette Taarn endnu af og til kaldes Valkendorfs. Taarn; denne havde bevislig ikke haft det mindste med Taarnets Opførelse at gjøre; Traditionen har jo i det hele taget tillagt Valkendorf Fortjenesten for alt i Bergen, skjønt en Del først blev udført af Erik Rosenkrantz. Ogsaa et andet synligt Minde om sig har Erik Rosenkrantz efterladt sig i Bergen, det store Hus, han opførte i Strandgade («Muren»), midt paa den efter ham opkaldte Rosenkrantz-Alminding («Muralmindingen»). Men han var en myndig Lensherre og kom ved flere af sine Foranstaltninger af og til i Strid ikke blot med det tyske Kontor, men ogsaa med Borgmestre og Raad og med sin gejstlige Medhjælper Biskoppen, der maatte finde sig i, at Kapitelsgodset blev fordelt paa flere Hænder end tidligere, hvorved flere Præbender tillagdes Slotsskrivere og andre til Erik Rosenkrantz, nærmere knyttede Personer.

Under Syvaarskrigen viste Erik Rosenkrantz en meget stor Virksomhed. Han opbød Leding baade af Borgerskabet og Landbefolkningen, dog ikke uden Modstand ved flere Lejligheder fra Landbefolkningens Side, hvilken han dog ved Fasthed og Klogskab fik dæmpet. Han begyndte selv at bygge Skibe og fik Borgerne i Bergen og Indbyggerne nordenfjælds til at udruste Galejer og Skyttebaade, hvilket derpaa ogsaa paabødes det søndentjældske. Erik Rosenkrantz var saaledes i Færd med at gjenoprette den gamle Ordning af Skibsudrustningen i de norske Skibreder. Begyndelsen var dermed gjort til Dannelsen af en national norsk Flaade, der kunde være blevet af Betydning for Fremtiden, hvis man senere havde udviklet Institutionen videre. Da Svenskerne i 1564 besatte Hærjedalen og Jæmteland, der fra erobrede hele Thrøndelagen og truede med et Angreb paa Bergenhus, udrustede Erik Rosenkrantz hurtig en Expedition, der under Anførsel af Erik Munk tilbageerobrede Thrøndelagen og saaledes reddede Norge fra en stor Fare. Et senere i Aarene 1565 og 1566 paatænkt Indfald i Sverige fra det nordenfjældske blev vel ikke til noget paa Grund af den uheldige Krigsførelse fra dansk Side; men da Svenskerne 1567 angrebe det søndenfjældske, udrustede Erik Rosenkrantz atter hurtig en Expedition for at komme Lensmanden paa Akershus, Christen Munk, til Undsætning og bidrog ikke lidet til, at Svenskerne bleve fordrevne.

Den haarde Ledingspligt og de Skatter, som Erik Rosenkrantz havde maattet paalægge i Anledning af dette Tog, medens en farlig Byldepest i et Par Aar havde raset i Bergen og Omegn, medførte atter stor Modvilje hos Landbefolkningen, der paa et Vaabenting i Bergen truende forlangte, at Erik Rosenkrantz personlig skulde begive sig ned til Kongen for at søge Lempelser i Ledingspligten. Erik Rosenkrantz maatte føje sig herefter. Under hans Ophold i Danmark bestemtes da, at en kongl. Kommission skulde sendes til Norge for at søge at ordne Forholdene og holde Retterting rundt om i hele Landet.

I Avg. 1567 kom Erik Rosenkrantz tilbage til Bergen og fik kort efter en mærkelig Gjæst, Jarlen af Bothwell, der efter sin Flugt fra Skotland var bleven opsnappet ved Norges Kyst og beskyldtes for Fribytteri. Han holdtes tilbage i Bergen af Erik Rosenkrantz under et Slags Fangenskab og sendtes der fra til Danmark, for at den danske Regering kunde tage Bestemmelse om hans Skæbne.

Erik Rosenkrantz havde længe længtes tilbage til Danmark, til sine store danske Godser, til Slægt og Venner. Vel førte han et lille Hof i Bergen, især i de første Aar; men i Modsætning til de store Hof- og Adelsfester i Danmark var der dog noget smaaligt i dette Selskab: de indfødte norske Smaaadelsmænd, Biskoppen og Gejstligheden, Borgmestre og Raadmænd, eller de «kontorske», især efter at Rosenkrantz var kommet paa Kant med adskillige af dem. I Slutningen
af Febr. 1568 kom den store kongl. Kommission (deriblandt Christoffer Valkendorf); de Foranstaltninger, der toges, have næppe været helt behagelige for Erik Rosenkrantz, der imidlertid med Grund anførte, at han i hele sin Fremfærd havde rettet sig efter kongl. Ordre. Det bevilgedes ham da at maatte opgive Stillingen i Norge; 31. Avg. s. A. afrejste han derpaa fra Bergen med Hustru og Børn.

Kærstrup på TåsingeKærstrup på TåsingeErik Rosenkrantz.s historiske Mission var dermed endt. Ved sin Tilbagekomst til Danmark blev han Stiftslensmand i Odense (1568-72). Ogsaa i denne Stilling viste han Virkelyst, men hans største Betydning var endt. Han var i disse Aar stærkt optaget af sine store Byggeforetagender paa Arreskov; 1573 foretog han et stort Mageskifte med Kronen, hvorved han mod at afstaa Valsø og betale 30000 Dlr. (i Værdi o. 500000 Kr.) kom i Besiddelse af Kjærstrup (Valdemars Slot) og hele Taasinge, i det ikke blot Fæstegodset tilfaldt ham, men ogsaa Kronens Herlighed over 160 jordegne Bønder. -- I Begyndelsen af 1575 blev han atter Stiftslensmand paa Odense Gaard og var i den følgende Tid optaget af at omdanne St. Hans Kloster til kongeligt Slot, da Odensegaard (den gamle Bispegaard) havde vist sig utilstrækkelig til Ophold for Kongen, naar han kom til Odense, men døde kort efter, 8. Nov. 1575, kun 56 Aar gammel.

 

 

Helvig HardenbergHelvig Hardenberg Skifte 27.6. 1600 efter Helvig HardenbergSkifte 27.6. 1600 efter Helvig Hardenberg Skifte 27.6. 1600 efter Helvig HardenbergSkifte 27.6. 1600 efter Helvig HardenbergSkifte 27.6. 1600 efter Helvig HardenbergSkifte 27.6. 1600 efter Helvig HardenbergFru Helvig Hardenberg var da kun 35 Aar. Da Børnene vare umyndige, fik hun Styrelsen af det umaadelige Gods baade i Danmark og i Norge med dets Bilande; selv kom hun ved Pantsættelse, Kjøb eller Arv i Besiddelse af Hindema og Erholm i Fyn og af Søholm i Stævns Herred. Hun var saaledes utvivlsomt Landets rigeste Adelskvinde og var i høj Gunst ved Hove. Hvor hun følte sine Adelsrettigheder krænkede, og i sin Godsstyrelse viste hun sig ofte adelsstolt og hovmodig; dog kunde hun, ligesom Manden, midt under Adelshovmodet ved mange Lejligheder, især under Opholdet i Norge, vise sig som en brav og godhjærtet Kvinde, navnlig mod Folk af ringere Stand. Hun døde i Odense 17. Juli 1599, 59 Aar gammel. «Det statelige norske Fyrstegods» splittedes derpaa efterhaanden paa mange Hænder.

Hist. Tidsskr. 5. R. VI.

A. Heise.

 Mageskifte 23.8. 1573Mageskifte 23.8. 1573 Mageskifte 23.8. 1573 (2)Mageskifte 23.8. 1573 (2) Mageskifte 23.8. 1573 (3)Mageskifte 23.8. 1573 (3) Mageskifte 23.8. 1573 (4)Mageskifte 23.8. 1573 (4)Mageschifte Emellom Kong Mats Och Erich Rosenkrantz Som Fölger

Wij Frederich thend Andenn Giöre Alle witterligt Att wij Nu haffue giort et Euigt Mageschiffthe, Med Oss Elskl: Erich Rosenkrantz wor mand och Raad wdj Saa maade att hand haffuer wdlagd, thil Oss Och wore Eftherkommere, Konninger wdj Danmarck och Kronen, for Euig Eÿgendomm, aff hans arffuegodz her wdj wort Land Sielland,

Först hans hoffuitgord Walsöe, Med ald hues thömmer, Mursteen och huggen steen som finths hos gordenn, och Theigeloffnen. Sameledis thesse efftherne gaarde och godtz, her wdj forne Sielland liggendis, som er först Teigelgard skÿlder Aarligenn ½ pd rug ½ pd biug, j tdne haffre, Krogs Mölle, Peder Möller Jboer skÿlder iiij pd meell.

Mageskifte 23.8. 1573 (5)Mageskifte 23.8. 1573 (5) Mageskifte 23.8. 1573 (6)Mageskifte 23.8. 1573 (6) Mageskifte 23.8. 1573 (7)Mageskifte 23.8. 1573 (7)Walsöe bÿ xvij gaarde, paa thend förste boer  Jep Morthensenn, skÿlder j pd rug, j pd xviij skp biug, ii½ tdne haffre, en mk Eruitzpenninge, ½ boelgalt, j lam, j gaas, iiij höns; paa thend Andenn boer Boe Jenssen skÿlder ij pd rug, ij pd biug, iiij tdne haffre, j löde marck; paa thend thredie fierde och fembte bor Niels Saxssen, Jngemer Jngemerssen, Och Boe Hamerssen Schÿlder huer thennom Aarligenn lige Saa möggit; paa thend Siette och Siuffuende boe Jngemer Ibssenn, Och hans Jngmerssenn, giffr huer thennom Aarligenn j pd rug, j pd biug, ij tdne haffre, ½ lödemarck; Paa thend Otthende, Niende, thiende, och Elluffthe boe Matz Nilssenn, Clemit Nielssen, Peder Nielssen, Peder Hanssenn, giffuer huer thennom Aarlignn j pd rug, j pd biug, ij tdne haffre, ½ boelgalt, j lam, j goss, iiij höns, j mk Eruitzpenninge; Paa thend tholffthe och threttinde, Boe Niels Pederssen och hans Olssenn, schÿlder huer thenm Aarligenn xx skp biug, j tdne haffre, viij skl Eruitzpenninge, j gaass, ij höns; Paa thend fiorthende Boer Seuerin Anderssen skÿlder j pd rug, ij pd biug, iij tdne haffre, ½ boelsuin, j lam, j goss, iiij höns, j mark Eruitzpenninge; Paa thend femthende boer Jörgenn Jenssenn giffr j pd Rug, xx skp biug, j½ tdne haffre, j mk Eruitzpenninge, j goss, iiij höns; Paa thend Sextende Boer Peder Jngmerssenn skÿlder j pd rug, j pd x skp biug, ij tdne ij skp haffre, j marck Eruitzpenninge, ½ boelgalt, j lam, j goss, iiij höns; paa thend Sötthinde boe Jens Anderssenn skÿlder ij pd biug, ij tdne haffre, j boelgalt, j lam, j goss, iiij höns, Skoffhusse skÿld Aarligenn viij skp biug; Paa Walsöe gade thre husse, thz förste Peder skredder iboer skÿlder ij marck, thz andet Peder höst iboer skÿlder iiij mk, thz thredie Jens Brönn iboer skÿld ij marck; end ett Smidehus ther Samestedtz

Mageskifte 23.8. 1573 (8)Mageskifte 23.8. 1573 (8)wdj Mierlösse herrit; Tostrup fiire gaarde, paa thend förste boer Olluff Heningssenn skÿlder ½ tdne Smör, iij mk (gæsteri) iiij skl grott, paa thend anden och thredie boer Jep Olssenn Och Lauge Ibssen, skÿlder huer thennom Aarligenn ½ tdne Smör, iij mk (gæsteri), iij skl grott; Paa thend fierde boer Jens Ibssenn skÿlder j (fdk?) Smör, j½ mk (gæsteri) j skl grott, wdj Mogenstrup tho gaarde, thend ene Olluff Hanssen Jboer skÿlder j pd ii½ skp rug, j pd ii½ skp biug, j lam, j goss, ij höns, vij skl Eruitzpenninge, iij mk gesterij; thend Andenn Jens Thordssenn iboer skÿlder ½ pd rug, ½ pd biug, j lam, j goss, ij höns, x skl Eruitzpenninge, iij mk gesterij, end ett gadehus ther Samestedtz skÿlder vviij skl.,

wdj Skippingsherrit j Sersleff tho gorde, thend ene Jep Perssen paa oer skÿlder i½ pd rug, i½ pd biug, iij skl grott; thend andenn Morthenn Henrichssen iboer, skÿlder i pd rug, i pd biug, ij skl grott, iij mk gesterij; Ett gadehus Samestedtz skÿlder ij skl grott

Wdj Faxe herrit wdj Egit Sogenn och bÿ, enn gaard Hans Fönbo iboer skÿlder ½ tdne Smör, Wdj Frenderup tho gaarde; Paa thend ene boer Hans Jngelssen skÿlder j½ pd biug, ij (töffuer?) smör ½ boelgalt, j mk Eruitzpenninge, iiij tdne haffre gesterij, ii tdne haffre for foernöd; Paa thend Andenn Boer Peder Jngelssenn skÿlder j pd Biug, j skl grott, ij tdne haffre gesterij, ij tdne haffre for foernöd;

Wdj Flackebiergs herrit J Jenstrup tho gaarde, thend ene paa boer Peder Nielssen skÿlder ij pd biug, vv skl Eruitzpenninge, vj dags höst ther fore, j mk iij tdne haffre (gæsteri), ij tdne fuornödtz haffre; Thend andenn Peder Jbssenn Jboer skÿlder ij pd biug, ½ boelgalt, ½ Löde marck, iiij tdne haffre gesterij, ij tdne Fuornödtz haffre, vj dags höst ther fore, j mk;

Wdj Steffns herrit j Tomestrup tho gaarde, paa then Ene boer Olluff Jenssenn skÿlder iij pd bÿg, ij skl grott, ½ faar, i lam, j gaas, ij höns, iij tdne haffre gesterij; Paa thend Andenn Boer Jens Jbssenn skÿld ij pd biug, iij tdne haffre gesterij; Wdj Lille Hedding en gord, Niels Olssenn iboer skÿlder j pd biug, 4 skl grott, j lam, j goss, ij höns, iij tdne haffre gesterij;

Wdj Hamerss herrit j Ring en gord Anders Kiöbmand iboer skÿlder j (Fl?) Smör,

Wdj Waldborg herrit en Mölle kaldis Höÿe Quern Jens Kempe Jboer skÿlder Aarligenn jv pd vij skp ½ Fieringkar Meel; Friistrup Mölle Offue Rasmussenn iboer skÿlder viij pd Meel iij mk penninge; End Nogenn Jord paa Erdrup Marck Niels Hanssenn j Henningsö bruger, skÿlder ½ pd biug, ½ boelgalt, j lam, viij skl eruitzpenninge;

Wdj Ramsöe herrit j Slabÿ en gaard Hans Lauritzenn Jboer skÿlder iij pd biug viii½ skl Eruitzpenninge, ½ boelgalt, ii½ mk gesterij,

Med alle forne gordis och godtzis renthe och rette tilliggelsse Jnthet wnderthagit, Effther som thz  breff, hand Oss wnderdanigst ther paa giffuett haffuer, Ydermere formelder och wduisser, Och haffue wij tther Emod thil Fÿldiste wederlaug Egien wdlagd thil forne Erich Rosenkrantz och hans Arffuinge, wor och Kronens gord Kestrup, med bögning som thend er forfundentt, Och altt wortt och Kronens Och Stigtens godtz paa wort Land Thossinge, som haffuer liggett till Kestrup gord, Saa och all wor Och Kronens Rett och Rettightz, wdj thtz Jordeigne bönder godtz paa forne Thossing, Jnthet wnderthagit, Som her effther fölger,

Bjerreby sogn 1572Bjerreby sogn 1572 Bjerreby sogn 1572 (2)Bjerreby sogn 1572 (2) Först j Berbÿe Sognenn, Berbÿ Peder Naffnen skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp forhaffre, j lam, ij gies, viij skl "wer?" penninge, xix skl skat, x eg; Lauritz Nielssenn skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, viij skp haffre, "wer" penninge, j mk ij alb schatt, x Eg; Berthel Nielssenn Schÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xiiij skl v "d" schatt, x Eg; Hans Nielssenn giffr j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, viij skl "wer" penninge, xix skl schatt, x Eg; Peder Matzen skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, viij skl "wer"penninge, ix skl Schatt, x eg; Hans Henrichsenn giffuer vj skp "stiue" (stude?) biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, j mk skatt, x Eg; Rasmus Koep giffr x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xiiij skl v "d" schat, x Eg,; Niels Mouritzenn giffuer x skp foerhaffre, j lam, ij gies, viij skl ij alb schatt, x Eg; Jörgen Hack Giffr vj skp "stiue"biug, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xix skl schatt penninge, x eg; Lauritz Morthenssenn giffr x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xiiij skl ij "d" schatt, x eg; Peder Nielssenn skÿlder x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xix skl schat, x eg; Her Jep Henrichssen schÿlder x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xiiij skl v "d" schatt, x Eg; strange?hans Michelssen skÿlder x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xii½ skl skat, x eg; Peder Seuerinssenn skÿlder x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xij skl ij "d" skat, x Eg; Hans Anderssenn giffr x skp foerhaffre, j lam, ij gies, x½ skl skatt, x eg; Simen Nielssenn giffr x skp foerhaffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xiij skl j alb schatt, v Eg; Christiern Pederssenn giffuer x skp foerhaffre, j lam, ij gies, x skl j? "d" schat, x eg; Maffuene Jenssen giffr j ört rug, i½ pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, iiij höns, iiij alb Redzel penninge, x eg; Naffuene Pederssen giffr j ört Rug, i½ pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, iiij höns, j skl Retzel penninge, x eg; Gamel Jep Jenssen giffr j ört Rug, j pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, iiij höns, iiij alb Retzel penninge, x eg; Jens Hanssenn Giffuer i½ pd biug, j otting Smör, xviij skl Retzel penninge, viij skl (gæsteri), j lam, ij gies, ij skp haffre, iiij höns; Hans Michelss giffr i½ pd biug, i otting Smör, xviij skl Retzel, vj skl (gæsteri), j lam, ij gies, ij skp haffre, iiij höns; Hans Jenssen giffr i½ pd biug, i otting Smör, xviij skl Retzel, vj skl (gæsteri), j lam, ij gies, ij skp haffre, iiij höns;

Bjerreby sogn 1572 (3)Bjerreby sogn 1572 (3) Bjerreby sogn 1572 (4)Bjerreby sogn 1572 (4)Stioldtbÿ Willatz Kieldss giffr j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xiij skl j alb skat, x Eg; Hans Seuerinssenn giffr x skp foerhaffre, j lam, ij gies, ix skl  x "d" skat, x Eg; Jens Lauritzenn giffr x skp foer haffre, j lam, ij gies, xiiij skl j alb schatt, x Eg; Jep Mouritzenn giffr x skp foerhaffre, j lam, ij gies, j mk ij alb schatt, x Eg; Hans Anderssenn giffr x skp foer haffre, j lam, ij gies, xij skl ij "d" schatt, x Eg; Michel Jesperssenn Giffr x skp forhaffre, j lam, ij gies, ix skl x "d" skatt, x Eg; Jep Nielssen giffr x skp foerhaffre,j lam, ij gies, iii½ skl j "d" skatt, x Eg; Seuerin Hanssen giffr x skp foerhaffre, j lam, ij gies, x Eg; Morthen fergemand giffr x skp foerhaffre, j lam, ij gies, viij skl vj "d" schatt; Niss Hanssen skÿlder j pd biug, ix skl Retzel, vj skl (gæsteri); Matz Ibssenn skÿld j pd biug, ix skl, vj skl;

Worre bÿ Rasmus Pederssenn giffr j pund endebiug (formentlig inne byg), xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xix skl skatt, x Eg; Suren Anderssenn giffr j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, vii½ skl "wer" penninge, ix skl xi schatt, x Eg; Hans Rasmussenn skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xiiij skl j alb schatt, x Eg; Jens Rasmussenn skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xij skl ij "d" schatt, x Eg; Niels Olluffssenn skÿlder j ört "stiue" (stude?) biug, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xxiij skl ij alb Schatt, x eg; Willatz Pederssenn skÿlder x skp for haffre, j lam, ij gies, vii½ skl j "d" schatt, x eg; Pouel Hanssen skÿlder x skp foer haffre, j lam ij gies, vii½ skl ij "d" skat, x Eg; Hans Olluffssenn skÿlder x skp foer haffre, j lam, ij gies, viij skl j "d" skatt, x Eg; Niels Olluffssen x skp foer haffre, j lam, ij gies, iij skl skatt, x Eg; Christiern Olluffssenn skÿld x skp foerhaffre, j lam, ij gies, vij skl iii "d" skatt, x Eg. Lauritz Nielss skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, iiij höns, iiij alb Retzel penninge, x Eg; Niels Morthenssenn skÿlder i½ pd biug, j lam, j gaas, j skp haffre, ij höns, viij skl skatt; Anders Olluffssenn skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp forhaffre, j lam, ij gies, iiij höns, j skl Retzel penninge, x Eg.; S?(utydelig) Pouell Buck skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp forhaffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xx skl skatt, x Eg; Jörgen Jenssenn skÿlder j pd "ende" (formentlig inne byg) biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge,  xix skl schatt, x eg; Michel Erichssenn Skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies viij skl "wer" penninge, xiiij skl v "d" schat, x Eg; Anders Nielssenn skÿlder x skp foer haffre, l lam, ij gies, xix skl schatt penninge, x Eg; Hans Höÿe skÿlder x skp foer haffre, j lam, ij gies, vii skl ij alb schatt, x Eg; Olluff Jenssen skÿlder x skp foer haffre, j lam, ij gies, j mk ij alb schatt, v Eg; Anders Lauritzenn skÿlder x skl foer haffre, j lam, ij gies, vij skl schatt, x Eg; Peder Lauritzen skÿlder v skp foer haffre, j lam, x Eg; Hans Ollufssenn skÿlder i (?) rug, j pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, iiij höns, ij alb Retzel penninge, x Eg; Matz K..p? och Hans thögerssenn skÿlder j pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, iiij höns, viij skl skatt, x Eg; Niels Michalssen skÿld j pd biug, ½ otting Smör, ix skl Redzel penninge, vj skl gesterij, ½ lam, j goss, j skp haffre, Werge Hans Ol(?) Schÿlder j pd vj skp biug, j lam, j gaas, j skp haffre, viij skl Redzel penninge, ij höns; Jörgenn degen skÿlder j pd vj skp biug, j lam, j gaas, j skp haffre, ij höns, viij skl Retzel penninge; Seuerin Pouelssen skÿlder j pd vj skp biug, j lam, j gaas, j skp haffre, ij höns, viij skl Retzell; Seuerin Throelssenn skÿlder j pd vj skp biug, j lam, j gaas, j skp haffre, viij skl Erritzpenninge; Lauritz Pederssenn skÿlder j pd vj skp biug, j lam, j gaas, j skp haffre, ij höns, viij skl Erritz penninge; Anders Jenssenn skÿlder j pd vj skp iug, j lam, j goss, j skp haffre, ij höns, viij skl Erritz penninge; Hans Bucks gaard skÿlder j pd vj skp biug, j lam, j gaas, j skp haffre, ij höns, viij skl Erritz penninge, Thise siuff forne mend giffr thette eftertherne först ½ tdne Smör, j Koe;

Schouballi Lass Hanssenn skÿlder ij pd biug, j½ pd iiij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, j mk "wer" penninge, xiij skl v "d" skatt, x Eg; Hans Seuerinss skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xij skl ij "d" schatt, x eg; Lauritz Staffenssenn skÿlder j pd bÿg, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, viij skl j alb schatt, x Eg; Seuerin Hanssenn giffr j ört stiue biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, x skl x "d" schatt, x eg; Jörgen Möller giffuer j ört rug, j pd biug, x skp haffre, j lam, ij gies, iiij höns, iiij alb Retzel penninge, x Eg; Niels Seuerinssenn skÿlder x skp foer haffre, j lam, ij gies, vij skl ij alb skatt, x Eg; Hans Buck skÿlder x skp foer haffre, j lam, ij gies, xiiij skl j alb skatt, x eg; Michel Hanssenn skÿlder x skp biug, j mk schat;

Gessinge Chrestenn Engel giffr j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, j goss, viij skl "wer" penninge, j mk ij skl v "d" skatt, x eg; Peder Lassenn Skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, xiiij skl v "d" skatt, x Eg; Niels Pouelssenn skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xiiij skl v "d" skatt, x eg; Peder Jenssen skÿld x skp foer haffre, j lam, ij gies, xiiij skl v "d" skat, x eg; Jens Bonde skÿlder x skp foerhaffre, j lam, ij gies, j mk ij alb skat, x eg; Hans Engel skÿlder x skp forhaffre, i lam, ij gies, x skl v "d" skat, x eg; Niels Claussen skÿld x skp foerhaffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xij skl ij alb skatt, x eg; Thomas Hanssen skÿller x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xij skl ij "d" skatt, x Eg; Niels Nauenn skÿlder x skp foer haffre, j lam, ij gies, xix skl skatt, x Eg; Niels Jngerssenn skÿlder j pd vj skp biug, j mk skatt; Peder Anderssen och Matz K?ep skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, iiij höns, j skl redzel penninge, x Eg; Seuerin Hanssenn skÿlder j pd biug x skp foer haffre, j mk skatt, x eg; Niels Pederssenn skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, iiij höns, x eg; Chresten Hanssen skÿlder j ört rug, j ört biug, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, iiij höns, ij alb retzel penninge; Hans Jenssen skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, iiij alb Eruitzpenninge, x Eg; Niels Hanss skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, iiij höns, iiij alb eruitzpenninge, x eg; Hans Thoegger skÿlder j ört rug, j pd biug, j mk skatt; Olluff Nielssenn skÿlder j pd biug, x skp haffre, j lam, ij gies, iiij höns, viij skl skatt,

Hellow, Olluff Christenssen schÿlder x skp foer haffre, j lam, ij gies, x½ skl v "d" schatt, x Eg; Niels Staffenssenn skÿlder x skp foer haffre, j lam, ij gies, vii½ skl j alb schatt, x eg; Erich Hanssenn skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, iiij höns, iiij alb retzel, x eg; Lauritz Hanssenn skÿlder i½ pd biug, ix skp biug aff Sken/(u)d? Jod(?).

Landet sogn 1572Landet sogn 1572 Landet sogn 1572 (2)Landet sogn 1572 (2) Landet sogn 1572 (3)Landet sogn 1572 (3)Lande Sogenn Lundbÿ Peder Jerickssenn skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, iiij höns, xx (xv) skl skatt, x eg; Jep Hanssenn skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, xj skl skatt, x Eg; Niels Höÿe Schÿlder j pd biug, xxxj skp haffre, x skp for haffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xix skl skatt, x Eg; Rasmus Schriffuer skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, viij skl "wer" penninge, xiiij skl v "d" skatt, x Eg; Rasmus Jbssenn giffuer j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij giess, viij skl "wer" penninge, xiiij skl v "d" skat, x eg; Hans Hanssen skÿlder j pd byg, xxxij skp havre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, j mk ij alb schatt, x eg; Pouel Anderssenn skÿlder j pd vj skp biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij giess, viij skl "wer" penninge", xix skl skatt, x eg; Hans Olluffssenn giffr j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, xjx skl skatt, x eg; Wnge Hans Jenssenn giffr x skp foer haffre, j lam, ij gies, ij skl ij "d"? skatt, x eg; Gamell Hans Anderssenn giffr x skp foer haffre, j lam, ij gies, xix skl skatt, x Eg; Nis Möller giffr x skp foer haffre, j lam, ij giess, x skl skatt, x eg; Seuerin Marquorssen giffr x skp foer haffre, j lam, ij giess, viiij skl v "d" skatt, x Eg; Clauus Alsinge giffr j ört rug, j½ pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, viiij skl v "d" skatt, x eg; Matz Jenssenn giffr x skp for haffre, j Lam, ij giess, xiiij skl v "d" skatt, x eg; Matz Hanssen Giffr x skp for haffre, j lam, ij giess, xij skl schatt, x eg; Hans Jenssenn giffr x skp foer haffre, j lam, ij giess, vij skl v "d" skatt, x eg; Söuerin Kimer? giffr x skp foer haffre, j lam, ij giess, viij skl "wer" penninge, xiiij skl skatt, x eg; Olluff Kro?g giffr x skp foer haffre, j lam, ij giess, ix skl x "d" skatt, x eg; Hans Smed skÿlder x skp foerhaffre, j lam, ij gies, x eg; Anderss Bödker giffr i½ pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, j skl skatt; Lauritz Nielssen giffr j ört rug, j pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, ij alb skatt, x eg; Niels Hanssenn giffuer j pd biug, ½ Otting Smör, ix skl Eruitz penninge, vj skl (gæsteri), ½ lam, j gaas, j skp haffre; Niels Lauritzenn giffuer i½ pd biug, j otting smör, xxiij skl skatt, vj skl gesterij, j lam, ij giess, ij skp haffre, iiij höns, Jep Engehaffue giffr ij pd biug, j otting Smör, xviij skl skatt, vij skl (gæsteri), j lam, ij giess, ij skp haffre, iiij höns;

Suenderup bÿ Jens Henrichssen giffr j pd rug, ii½ pd biug, x skp foerhaffre, j lam, j gaas, iiij höns, j mk v alb skatt.

Melby Rasmus Jenssenn skÿlder j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij giess, viij skl "wer" penninge, j mk ij alb skatt, x eg; Nis Jenssen giffr x skp foer haffre, j lam, ij gies, j mk ij alb schatt, x eg; Frantz Matzen giffuer i½ pd biug, j otting Smör, xviij skl schatt, vj skl (gæsteri), j lam, ij giess, ij skp haffre;

Strammelse Niels Anderssenn giffuer j pd biug, xxxij skp haffre, vj skp stiue (stude?) biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, viij skl "wer"penninge, xix skl j alb skatt, ij (?), x Eg; Lauritz Bonde giffuer j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij giess, viij skl "wer" penninge, xix skl skatt, x eg; Espenn Jenssenn giffr j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij gies, viij skl "wer" penninge, j mk j alb skatt, x eg; Hans Rasmussen giffuer j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foer haffre, j lam, ij giess, viiij skl "wer" penninge, vii(j?) skl ij "d" skatt, x eg; Anders j Wiig giffuer j pd biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, xj skl schatt, j½ mk aff en haffue, x eg; Jörgenn Jenssenn v skp "stiue" biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, ix skl ij alb skat, x eg; Jens Pederssen giffr x skp foerhaffre, j lam, ij gies, xiiij skl j alb skatt, x eg; Knud Hanssen Giffr x skp foerhaffre, j lam, ij giess, viii skl "wer" penninge, xxiiij skl j alb skat, x eg; Anders Lauritzen giffr x skp foer haffre, j lam, ij giess, xiii(j?) skl j alb skatt, x eg; Hans Drost(?) giffr x skp foer haffre, j lam, ij gies, xij skl skat, x eg; Peder Söurinssenn(?) giffr x skp foer haffre, j lam, ij gies, xiii(j?) skl j alb skat, x eg; Knud Claussenn giffr x skp foer haffre, j lam, ij giess, xv skl ij "d" schatt, x eg; Werge Anders Hanssenn giffr x skp foer haffre, j lam, ij giess, viij alb skatt; Dauid Hanssenn giffr j ört rug, j pd iiij skp biug, x skp foerhaffre, j lam, iiij hönns, ij giess, j skl retzel, x eg; Rasmus Haar giffr j ört rug, iii½ pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, j skl Retzel, x eg; Peder Knudssenn giffr j ört rug, i½ pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, iiij alb Retzel, x eg; Gamel Anders Hanssenn giffr j ört rug, x skp foerhaffre, j lam, j gaas, ij höns, Seuerinn Pouelssen giffr j pd, vj skp biug, x skp haffre, j lam, ij giess, iiij höns, viij skl schatt; Hans Nielssenn giffr j ört rug, j pd iij skp biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, iiij höns, j skl Retzel penninge, x eg; Matz Olluffssen giffr j ört rug, j pd iij skp biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, iiij alb Retzel, x eg; Knud Anderssenn giffr j ört rug, j pd iij skp biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, ij alb Retzel, x Eg; Rasmus Lund giffr j ört rug, j pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, ij alb Retzel, x eg; Jep Pederssenn giffr j ört rug, ij pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, j skl Redzel, xeg; Lauritz Ibssenn giffr j ört rug, j pd iiij skp biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, ij alb Retzel, x eg; Peder Nielssenn giffr j ört rug, ij pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, iiij alb Retzel, x eg; Karine Anderssis giffr j ört rug, iii½ pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, viij alb iij "d" skat, x eg;

Jens Anderssen, Skindballi skÿlder j ört rug, j pd iiij skp biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, vj skl ij alb skatt, x eg; Hans Skindballi giffr j ört rug, j pd biug, x skp foerhaffre; Michel Re?ssen giffuer xvij skp biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, viij skl skat; Jens Lund xij skp haffre, j mk skat; Jenns Throuelssen giffr j pd biug, x eg.

Bregninge sogn 1572Bregninge sogn 1572 Bregninge sogn 1572 (2)Bregninge sogn 1572 (2) Bregninge sogn 1572 (3)Bregninge sogn 1572 (3)Breininge Sogen wdj Breining bÿ Anders Pederssen giffr j ört rug, ii½ pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij alb Retzel, iiij höns, x Eg; Hans Wogensuend giffr x skp haffre, ij mk skatt; Peder Louwe skÿld j pd biug, x skp foer haffre, j alb viij skl aff j stuck Jord;

Knudtzbull Jep Nielssenn giffr j ört rug, j½ pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, iiij alb retzel, viij skl af nogenn Jord, x Eg; Jörgen  Berthelssenn giffr j ört rug, ii½ pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, iiij alb retzel, x eg; Chrestenn Jude giffr j ört rug, j½ pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, j skl retzel, xij skl Jordland, x eg; Peder Ibssenn giffr j ört rug, j pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, x Eg, j skl Eruitzpenninge; Knud Brun Ballj giffr j ört Rug, j½ pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, iiij alb retzel, x Eg;

Bernmarck Nis Knudssenn giffr j ört rug, j pd biug, x skp foerhaffre, j lam, iiij höns, ij giess, j skl retzel, x eg; Hennecke Hanssenn giffr j ört rug, j pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, j skl retzel, x Eg; Staffenn Jesperssenn giffr j ört rug, ij pd biug, x skp foer haffre, l lam, ij gies, iiij höns, iiij alb Retzel, x eg; Rasmus Ibssenn giffuer j ört rug, j ört biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, viij skl retzel, x eg; Anders Traffuen giffr j ört rug, j ppd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, j½ mk j alb skatt, x eg; Anders Nielssen giffr j ört rug, j pd vj skp biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, x alb Retzel, x eg; Rasmus Thuchessenn giffr j ört rug, j½ pd biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, ij alb retzel, x eg; Pouel Jenssen skÿlder j ört rug, j ört biug, x skp foerhaffre, j lam, ij giess, iiij höns, iii½ alb retzel, j mk for fire stöcker Jord, x eg; Hans Lauritzenn giffr j ört rug, i½ pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, viij skl x "d" skatt, x eg; Chrestenn Due giffr j mk skatt;

Windebÿ Jörgen Ibssenn giffuer j pd biug, vj skp "stiue" biug, xxxij skp haffre, x skp foerhaffre, j mk ij alb schatt, j lam, ij gies, iiij höns, x eg; Jörgenn Nielssenn giffuer j pd biug; Matz Schredder giffr j mk schat, Hans Thuessenn giffr j ört rug, ij pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij gies, iiij höns, v skl j alb schatt, x eg; Olluff Smed giffuer j ört rug, j pd vj skp biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, iiij alb retzel, x Eg; Rasmus Fergemand giffr j ört rug, x skp foer haffre, ij lam, iij giess, ij höns, xviij skl skatt; Peder Fergemand giffr j ört rug, x skp foerhaffre, ij giess, ii½ mk skatt; Hans Buck giffr x skp foerhaffre, x skl iij "d" skatt; Michel Jenssenn skÿlder j ört biug, x skp haffre, xxx½ skl iij "d" skatt; Claus Hartessenn giffr x skp haffre, ij mk schatt;

Nÿbÿ Jörgenn Nielssenn giffr x skp foer haffre, j lam, ij giess, viij skl "wer" penninge, xiiij skl ij alb schatt, x eg; Peder Claussenn j ört Rug, j ört biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, viij skl j alb schatt, x eg; Jörgen Flind giffr j ört rug, j ört biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, j alb retzel, x eg; Matz Jnguorssenn giffr j ört rug, j pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, ij alb Retzel, x eg; Morthenn Henrichssenn skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp foer haffre, xxxj skl skatt; Rasmus Nielss skÿlder j ört rug, j pd bÿg, x skp foerhaffre, i½ mk skatt; Anders Jesperssenn skÿlder j ört rug, j pd biug, x skp haffre, xviij skl schatt; Hans Jnguorssenn giffuer xxij skp biug, x skp haffre, xviij skl skatt; Christiern Anderss Skÿlder x skp foer haffre, ij mk v skl schatt; Clemit Olluffssenn giffuer j ört biug, x skp haffre, i½ mk schatt; Hans Nielssenn skÿlder j ört biug, x skp haffre, ix skl skatt;

Troens Hans Staffenssenn giffr j ört rug, ij pd biug, x skp foer haffre, j lam, ij giess, iiij höns, v alb retzel, x eg; Jörgen Nielssen giffuer vj skp biug, x skp haffre, ij mk skatt; Esbern Pederssen skÿlder j ört biug, x skp foerhaffre, iij mk schatt, vj skp "worer" biug; Lauritz Nielssen giffuer j ört biug, x skp haffre, j mk skatt; Henike Morthenss skÿlder xviij skp biug, x skp havre, ij mk skatt; Hans Morthenssenn giffr j pd biug, x skp haure, i½ mk skatt; Jep Staffenssenn skÿlder vj skp biug, x skp haure, ij mk skatt,

Wonness fergehus skÿlder iij mk penninge af Wornis haffue (haffne?), i½ mk j otting Smör, aff Niemölle iij pd meel, aff Per schouff Quernn j pd meel, j ört rug, j mk Och giffue forne Bönder aarligenn iiij tdne Smör, och giffue Brÿddere ij tdne smör, vij Kiör, vj Boelgaltt,

Huilcken altt forne wort och Kronens saa och Stigtens godtz paa Thossinge, Tesligeste wor och Kronens rett och Rettighz wdj altt thz Jordeigne Bönder godtz Som findes ther paa landit, Med ald thess renthe och rette tilliggelse, Agger, eng, schouff, marck, Fiskerij, Fiskevand, Bundgarns stade, Feegang, wort och thiuffuertt aldelis Jnthz wnderthagit, ?huad Som helst thz er Eller Neffnis kand, Som ther nu tilligger, och aff Arriltz thiid tilliggett haffuer med rette, forne Erich Rossenkrantz och hans Arffuinge, skulle haffue Nÿde, bruge och beholde for Euig Eÿgendomme, Och ther som paa forne Thossinge findis Ydermere kronens Stigtens eller Jordeigne bönder godtz Som ligge til Kiestrup gaard, Endnu wdj thette wort breff wed naffn er Jndschreffuen, Schall forne Erich Rossenkrantz och hans Arffuinge thez j lige maade for Euig Eigendome Nÿde och beholde.

Sameledis skall thz were, forne Erich Rossenkrantz och hans arffuinge friit fore, Selff att mue kiöbe och handle med the Jordeigne bönder paa Thossinge Om Eÿgendommen och Bönder Rettighz wdj Same Jordeigne bönder godtz, Och thz Siidenn for Euig Eÿgendom beholde, Och Efftherthi thz godtz forne Erich Rossenkrantz aff Oss bekommit haffuer paa Thossinge findis att were bedre, Och ÿdermere Renthe om(?) thz godtz hand Oss och Kronen ther emod haffr wdlagd her wdj Sielland, Tha haffuer hand ther fore til gode rede, wnderdanigst gifft och fornöÿg? Oss thrediuge thussinde gode gamble wforfalskede (?) daller Och ett hundrett (?), Och ther med wdj Same schiffthe aldelis fornöÿgett, Thi Beplichte wij Oss och wore Efftherkommere Konninger j Danmarck och Kronenn, Att frij hiemble och fuldkommeligen tilstaa, forne Erich Rossenkrantz och hans Arffuinge forne godtz paa Tossinge, for huer mandtz tiltalle som ther paa kand thalle med rette, Och holde thz hannom och hans Arffuinge Skadelöstj alle maade, Thil ÿdermere Witnisbÿrd och bedre?foruaringe, att saa j alle maade fast och wröggeligenn holdis skal haffue wij ladett henge wortt Secret Nedenn for thette wortt obne breff, Med wore Elskel: Danmarcks Riiges Raadtz Jndsegle, Som er Peder Oxe til Bislefeld wor Hoffmesther, Niels Kaas till Torup gaard wor Cantzler her Peder Skram til Wrup, her Jörgen Löcke til Offuergaard Riddere, Holgier Rossenkrantz till Boluer, Peder Bilde til Suanholm, Jörgenn Rossenkrantz til Rossenholm, Erich Rud til Fulsang, Jacob Wlfeld til Kogsböll, Biörnn Kaas til Starup gaard, Biörn Anderssen til Strenholt, Eÿller Grubbe till Lÿstrup Riigens Cantzler, Peder Munck til Estwad gaard wor Amirall, Jörgenn Marsun til Dÿbeck, Peder Guldenstierne til Thim, och Erich Podebusk til Biistrup, (?) Kiöpenhaffnn thend xxiij Augustj Aar 1573.

BilagStørrelse
Kærstrup_lensregnskaber_1630.pdf7.74 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_2.pdf8.19 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_3.pdf8.97 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_4.pdf9.39 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_5.pdf9.74 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_6.pdf8.79 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_7.pdf9.43 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_8.pdf7.7 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_9.pdf8.75 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_10.pdf9.01 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_11.pdf8.82 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_12.pdf9.02 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_13.pdf8.39 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_13.pdf8.39 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_14.pdf8.85 MB
Kærstrup_lensregnskaber_1630_15.pdf6.13 MB

Lensregnskaber