Alterkalken ved Sankt Nicolai kirke i Svendborg

| | | |

Indhold

Bogværk om Svendborg Sct. NicolaiBogværk om Svendborg Sct. Nicolai Vinkande sølv Svendborg Sct. NicolaiVinkande sølv Svendborg Sct. NicolaiI det nye pragtværk om Svendborg Sct. Nicolai skriver Birgitte Bøggild Johansen om kirkens alterkalk, s. 95: "Takket være en inventarfortegnelse fra 1576 er vi i stand til at linde på skabslåget og danne os et indtryk af, hvad der befandt sig på hylderne endnu i katolicismens sidste dage. En forgyldt kalk med tilhørende disk står øverst på listen, og skæbnens gunst og en samvittighedsfuld menighed kan takkes for, at det førstnævnte klenodie endnu den dag i dag er i kirkens eje, om end ikke helt bevaret i sin oprindelige skikkelse". .... 

 

 

 

Inventarliste 1576 Svendborg Sct. NicolaiInventarliste 1576 Svendborg Sct. NicolaiFundatsbrev 1541 Svendborg Skt. NicolaiFundatsbrev 1541 Svendborg Skt. Nicolai"Og takket være sognepræsten, Gamaliel Nielsens omhyggelige registrering i 1707 ved vi også, at den oprindelige fod var smykket med to ulvehoveder i et blåt felt, antagelig som en markering af en gave fra et medlem af Hardenbergfamilien. Men det vil føre for vidt at gætte på, hvem præcis donatoren var".

Jeg vil dog gøre et forsøg. I fundatsbrevet på "præsterenten til St. Nicolai Kirkes Tjenere i Svendborg", dateret 1541 finder vi i forbindelse med Kalentegildet en post: "Item viii (skilling) til iordskyld aff Fru Mettes gord". Hvem denne Mette var, får vi en formodning om ved at sammenholde denne jordskyldsliste med en tilsvarende fra formentlig 1537. På denne liste anføres Eÿler Rönnow som bidragyder af de 8 skilling til Kalentegildet.

 

 

 Johan Urne og Anne RønnowJohan Urne og Anne RønnowFru Mette HardenbergFru Mette Hardenberg  Biskop Jacob Rønnow's ejendomsbrev på jord i Svendborg 23.7. 1528Biskop Jacob Rønnow's ejendomsbrev på jord i Svendborg 23.7. 1528Fru Mette Hardenberg (2)Fru Mette Hardenberg (2)Hardenberg - Anne Eilersdatter rønnow (+1609)Hardenberg - Anne Eilersdatter rønnow (+1609)Det synes således oplagt, at Fru Mette er identisk med Eiler Rønnows moder Mette Joachimsdatter Hardenberg, der var gift med lensmand Markvard Rønnow til Hvidkilde, der døde 1506. Mette Hardenberg døde efter 1549. I deres ægteskab var 5 kendte børn 1) biskop Joachim Rønnow 2) Anne Rønnow gift med Johan Urne til Rygård, 3) Christian Rønnow 4) Birgitte Rønnow, der 23. september 1516 i Svendborg ægtede  rigsråd Knud Pedersen Bille, hvis søn Erik Bille siden blev gift med Gese Brockenhuus, der opholdt sig i Svendborg på biskop Jacob Madsens tid 5) Eiler Rønnow til Hvidkilde.

I en kommentar skriver Finn Holbek: "Jeg er enig i at det meget vel kunne være fru Mette, da hun bliver stenrig 1528 efter at have sluttet forlig med Biskop Jens Andersen Beldnak, som 1504 havde lyst Markvard i Ban efter en bitter strid om arven efter Biskop Karl Rønnow".

 

Svendborg Resens kort  ca 1675Svendborg Resens kort ca 1675 Sylvester Clausens livsbrev på Skt. Jørgens Hospital 1520Sylvester Clausens livsbrev på Skt. Jørgens Hospital 1520I 1528 erhvervede Joachim (Jacob) Rønnow ejendomsbrev på en jord, som vel lå syd for moderen Mette Hardenbergs gård i Svendborg. I 1526 havde Joachim (Jacob) Rønnow endvidere fået følgebrev til Sankt Jørgens Hospital (*)"udenfor Svendborg" og 1527 fik Eiler Rønnow af kongen "stadfæstelse på deres privilegier" til Sankt Jørgensgård, ligeledes "udenfor Svendborg". Betød det at Rønnow-familien nu havde råderetten over alle kystnære arealer fra Sankt Jørgensgård og næsten helt hen til kongens skibsbro ud for Brogade? Joachim (Jacob) Rønnow var endnu ikke udnævnt til biskop i Roskilde, så gik han monstro i 1528 med drømme om at blive indsat i farbroderen Carl Rønnows gamle embede som Fyns biskop, når Jens Andersen Beldenak takkede af. I såfald ville Joachim (Jacob) Rønnow også få råderetten over bispeborgen Ørkild og måske Kærstrup på Tåsinge?

(*) I 1520 fik Sylvester Clausen, borger i Odense, altså i kong Chr. II's tid livsbrev på Sankt Jørgens Hospital "uden for Svendborg" med alle de gårde og gods og ejendom, som der tilliggende er. Der har hersket stor usikkerhed om hvem denne borger i Odense kunne være. Vi har dog oplysninger om at i 1545 modtog kongen af en Silvester Skriver på Eiler Rønnows vegne i kongeskat 1626½ daler 35 mark 4 skilling danske af Næsbyhoved len og Sallinge herred.

 

SkinkelSkinkelAf en "Udskrefft paa St Nicolai Jorde" (Liber copirarum 1565, s. 17, (LAO). Dokument udateret men formentlig fra ca 1540-50 (?)) fremgår det "Item Christen Bøcker haffuer en iord liggiendes i Skattergade, giffuer huert aar viii (skl.), oc ligger vesten optil Stenhuus gorden". Altså formentlig i umiddelbar nærhed af, hvor Mette Hardenbergs gård må formodes at have været beliggende. Går vi videre til et register over "Hr. Henrik Knudsen Gyldenstiernes Breve" i Danske Adelige Brevkister (1897) s. 4 får vi den oplysning, at "(1442-1450) Item Borgword Thomesszen skøtte her Otte Skinckell all sin rettighed i eth stenhwss i Swinborg ok i eth bolehwss ok i jorden mett". 

 

 

Mette Hardenbergs m.fl. eksport licens på øksne (ca 1510)Mette Hardenbergs m.fl. eksport licens på øksne (ca 1510)Efter Svenskekrigen har vi et andet interessant udsagn (1660) fra Svendborg i forbindelse med opgørelsen af krigsskaderne:.. en gammel Herregaard, kaldet taarnet". (Helle Reinholdt: Svendborg i Middelalderen (1992). Af Otte Skinkels skøde fremgår, at udover en hovedbygning indbefatter købet et bulhus og et tilhørende ubebygget jordareal. Bulhus åbner mulighed for, at her har været placeret en lade/staldbygning og jordarealet kan meget vel være græsningsarealet til nogle af de øksne , som vi ved, at både Skinkel/Gyldenstjerne på Ivernæs (Wedellsborg) og Rønnow  på Hvidkilde satsede på til eksport. En eksport som ikke kan spores i toldregnskaberne, men som Poul Enemark i et andet kildemateriale har fundet dokumentation for. Et af udskibningsstederne ved den sydfynske kyst skete fra "Skovsbo". 

Mette Hardenbergs svigerfar Claus Rønnow, var i øvrigt i sit første ægteskab gift med en datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne, der samtidig havde en søn Knud Henriksen, der var gift med Otte Skinkels datter Hilleborg Skinkel.  I Claus Rønnows første ægteskab fødtes ca 1445 den senere biskop Carl Rønnow, og som hans fødeby anføres Svendborg.

 

Otte SkinkelOtte SkinkelOtte Skinkel (d. 10.5. 1449) var søn af høvedsmanden på Hindsgavl Berneke Skinkel til Ivernæs (Wedellsborg) og Hilleborg Christiernsdatter Frille. Otte Skinkel fik sammen med Cecilie Ludvigsdatter Barsebek datteren Hilleborg Skinkel (d. 5.2. 1468), der i sit ægteskab med rigsråd og lensmand Knud Henriksen Gyldenstjerne (1420-1467) fik datteren Anne Knudsdatter Gyldenstjerne (d. 26.6. 1531), der ægtede Peder Bille (d. eft. 25. 5. 1508). En søn af Torbern Bille (f.1399-d. 25.11. 1465) og Sidsel Ovesdatter Lunge (d. 1503). Deres søn Knud Pedersen Bille (død før 18.2. 1543) blev i 1516 i Svendborg viet til Markvard Rønnow og Mette Hardenbergs datter Birgitte Rønnow (d. 1527). Deres søn lensmand i Odense Erik Knudsen Bille til Lindved (1520-1573 ægtede Gedske Mikkelsdatter Brockenhuus (1530-1599). (Kilde: Finn Holbeks hjemmeside)

.
 

BilagStørrelse
St.Knuds_gilde_Svendborg_1417.pdf1.2 MB
Gravsten _op i Choret_ - Kl...pdf213.96 kB
Gravminder_Sct_Hans_Kirke_Odense.pdf9.84 MB
Sankt_Knuds_gilde_Svendborg.pdf14.81 kB
Byskatten i Svendborg.pdf16.27 kB
Fyns_Historie_1250_1400_v_provst_Rohmann_1823.pdf8.18 MB