Hvidkilde

| |

HvidkildeHvidkildeAf kong Hans' tegnelsesbog 1471-1512, s. 19, fremgår at på Fyn var der 3 herreder, "Skamby" (Skam), Sallinge og Sunds, som "icke ligge till Slott eller gorde.", underforstået kongelig ejendom. På det tidspunkt havde Rønnow til Hvidkilde såvel Sallinge som Sunds herreder i forlening. Hvidkilde i Sunds herred, der tidligst omtales 1374, var frem til dronning Margrethes regeringstid (og vel dermed også en del af Sunds herred) at regne som kongens private ejendom. 

Fra at være en kongsgård med kgl. foged (Vilhelm. Lorenzen. 1957: s. 371-412) er Hvidkilde så i løbet af 1400-tallet gået over til privatbesiddelse. Af et udateret notat i Danske Magasin 5 rk. s. 122-26, fremgår det, at "Her Clawees Rønnow haffwer Swndzherrit oc løste thet ind aff frw Margereta her Anders Nielssens effterleffwe fore een swm, som pante breffwit utwiser, oc haffuer han breff at beholde thet vaffløst i hans dage". Anders Nielsen må ud fra det vi iøvrigt ved være identisk med ridder Anders Nielsen Jernskæg (1413-46) til Dronningholm ved Arresø, altså må Claus Rønnow have overtaget Sunds herred i forlening ca 1450. I årene 1442-58 var Claus Rønnow desuden lensmand i Nyborg.

Samme Claus Rønnow skriver sig til Hvidkilde fra 1467-86. I et sognevidne om "hvorledes Mosegård i Diernæs kom under hr. Claus Rønnows værn og forsvar" (22.1. 1486. Repertoriet 5828) får vi yderligere oplysninger, der kan indkredse tidspunktet, hvornår Claus Rønnow er blevet den faktiske ejer af Hvidkilde. Mosegård i Diernæs havde siden 1430 hørt til Vor Frue Alter ved Fåborg kirke, men uvist af hvad grund, så kontaktede "Bodild Nad" -"Niels Nads ægte hustru" først Mads Andersen Bølle til Nakkebølle "og ville, at han skulle have forsvaret dem", men da hun "fornam", at Mads Bølle ikke turde lægge sig ud med Fåborgs borgmester, råd og alterværgen, så "gik hun til Hwidkilde en føje Tid "ther offer", at Hr. Claus Rønow havde begyndt at bygge der, og tog Husbondehold af Hr. Claus og af hans Embedsmænd, og siden den Tid har Hr. Claus og hans Fogeder og Tjenere altid gæstet i Mossegaardh og sat i og af, hvem dem har lystet ..".

Mads Bølle skrev sig i 1438 til Grønderupgård og i 1463 tillige af Nakkebølle. Her er der dog en tilsyneladende uoversstemmelse, idet stednavneforskerne (Svendborg Amts bebyggelsesnavne, s. 76) daterer det dokument, hvori Mads Bølle til Nackeby omtales til "22?/2 1453 (17. årh.)". (Jfr. Trap (1957), Svendborg amt, s. 731).

Hvidkilde 1843Hvidkilde 1843Det er således højst sandsynligt, at Claus Rønnow har erhvervet Hvidkilde nogenlunde samtidigt med, at han har fået Sunds herred i forlening. Spørgsmålet er så, hvor han "havde begyndt at bygge"?. Herom skriver Vilh. Lorenzen: "Denne gård må antages altid at have ligget på sit nuværende sted, ud mod Hvidkilde sø og i lavt, moseagtigt terræn. Landevejen gik tidligere nord om gården, som det bl.a fremgår af et dørstykke fra 1750 i den dengang nyopførte bygning. Oprindelig har adgangen været fra nord. Det strengt regulære firkantede, af grave i vest, nord og øst omgivne voldsted er imidlertid så nøje tilpasset Ejler Rønnows store hus (fra ca. 1550), at man her må forudsætte et ældre voldsted omdannet af ham".

Hertil er så at føje, at den nuværende ejer af Hvidkilde oplyser, at der ikke under det nuværende Hvidkildes hovedbygning er fundet brandspor, så hvis Hvidkilde under Grevens Fejde (1534-36), som nogle antager blev ødelagt, så kunne det tale for, at det oprindelige Hvidkilde skal henføres til det voldsted, der er beliggende mellem Nielstrup og Hvidkilde, ca 400 meter fra det første og  ca 800 meter fra det sidste. Dette voldsted sættes normalt i forbindelse med et ældre Nielstrup.

Voldstedet i Gamle DyrehaveVoldstedet i Gamle DyrehaveI Danske Slotte og Herregaarde (1920) argumenterer William Norvin for, at voldstedet i Dyrehave mellem Nielstrup og Hvidkilde, er det gl. Hvidkilde. "I Gamle Dyrehave, en lille skov mellem Hvidkilde og Nielstrup, hæver sig et stort, endnu ganske tydeligt voldsted, som formodentlig har båret det middelalderlige Kildeborg(*); det er skovgroet, men der har aldrig været nogen rigtig vækst i denne skov, og dette beror efter sagkundskabens udtalelser derpå, at stedet engang har været raseret af ild. Da Eiler Rønnows borg blev ødelagt i Grevefejden, synes heri at ligge en bekræftelse på formodningen om, at den ældre bygning har stået heroppe, og at hr. Eiler, da han vendte tilbage fra sit fangenskab og skulle genrejse sit hjem, har valgt at flytte det længere ned mod den lille sø, hvor der var bekvem lejlighed til at indgrave et lille kvadratisk voldsted.

 

Hvidkilde - efter dørstykke fra ca 1750Hvidkilde - efter dørstykke fra ca 1750Han opførte da det hus, som udgør midterpartiet i den nuværende bygning, hvor de hvælvede kældere viser det oprindelige omfang; over disse kældere har vel, som almindeligt i hin tids adelsgårde, hævet sig to stokværk, hvor ruminddelingen i det underste formodentlig har svaret til den, vi endnu finder i kældrene, medens det øverste formentlig har været optaget af riddersalen; denne bygning har sikkert udgjort hele gården, og andre fløje har næppe nogensinde eksisteret. Også i Odense havde Eiler Rønnow et hus, den bindingsværksgård på Nørregade, som endnu tildels er bevaret, omend i stærkt restaureret skikkelse, og vistnok er det ældste bindingsværkshus i Danmark".

(*) Kælteborg, forsv. bebyggelse. Kong Valdemars jordebog 1231 Kyælteburgh, nævnt under Sunds herred men iøvrigt ukendt. (Svendborg Amts bebyggelsesnavne, s. 24).

 

BilagStørrelse
Studier i nogle sydfynske herregårdes historie.pdf37.27 kB
Fortegnelser over pantebreve på len og krongods på Fyn.pdf13.53 MB