Selskabet for den danske Almueskole

| | |
Forhandlingsprotokol for Selskabet for den danske Almueskole, 1856. LAO

Præst og politiker J.V. BlochPræst og politiker J.V. BlochI Fyns Avis Nr. 271 d. A. findes følgende Indbydelse "At den danske Almueskole ikke kan ophjælpes ved Opførelsen af flere og større Skolebygninger eller ved en Forbedring i Lærernes Løn og borgerlige Stilling, men at den høilig trænger til at tage et aandeligt Opsving ved en tidssvarende indre Reform, er følt og udspredt af Mange baade i og udenfor den danske Bondestand.

Loven af 8 Marts d. A. om "nogle forandrede Bestemmelser for Borger- og Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne og paa Landet", der, foruden at give Kommunen nogen Indflydelse paa Lærerpostens Besættelse og Bestyrelse af Skolevæsenets Midler, kun tilsigter saadanne Forbedringer i Almueskolens Økonomi, hvorved den vil koste mere uden at yde mere end hidtil, kan derfor ingenlunde tilfreds stille den Trang til et folkeligt Underviisnings væsen, som den vaagnende danske Folkeaand med voxende Styrke gjør gjældende. Vist nok kan ingen Lov skabe dygtige, folkelige, beaandede Lærere; men Loven kan bort rydde de Hindringer, som stiller sig i Veien for Skolevæsenets folkelige Udvikling, og give den Frihed, der er fornøden, for at Aanden kan røre sig. I denne Erkjendelse have vi besluttet at foranledige Stiftelsen af et Selskab for den danske Almueskole med det Formaal at virke hen til en grundig Reform af vort Almueskole væsen baade paa Landet og i Kjøbstæderne, navnlig saaledes, at Friheden fuldstændig bliver gjennemført, og Skolens Omraade tilbørlig begrændset, saa at den ved fri Tilstrømning kan fyldes uden at overfyldes. Men træder nu en saadant Selskab sammen for, under Benyttelsen af de lovlige Midler, der maatte frembyde sig, at skaffe denne dets ledende Tanke almindelig Indgang og Anerkjendelse, at gjøre Gavnligheden, ja Nødvendig heden af en saadan Reform indlysende for Rigsdagen og Regjeringen og saaledes at arbeide hen til Opnaaelsen af det nævnte Formaal, vil det ikke kunne undgaa dets Opmærksomhed, at der strax fra Begyndelsen af fremstil ler sig et nærmere Formaal for dets Virksomhed, gjennem hvilket det tildeels maa bane sig Veien til hiint Endemaal. Ligesom den vaagnende Trang til et folkeligt Skolevæsen i de sidste Aar, navnlig i Fyen, har ført til Oprettelsen af adskillige frie Almueskoler, der ved at kunne bestaa ved siden af de af Staten og Kommuner understøttede Sogneskoler vise, at de tiltale det danske Hjerte og bæres af Folkeaanden, saaledes vil Selskabet føle sig opfordret til videre at fremme Oprettelsen af saadanne Friskoler og vedblivende at understøtte dem, for gjennem disse deels midlertidig at fremhjælpe en folkelig Underviisning, deels at forbinde den forønskede Udvikling af det hele Almueskolevæsen i vort Fædreland.

I henhold hertil tillade vi os herved at indbyde
vore ærede Medborgere i alle Samfundsklasser, forsaavidt de i det Væsentlige ere enige med os, til at forene sig med os om Stiftelsen af et Selskab for den danske Almueskole med følgende Formaal:

1) at befordre Oprettelsen af frie Almueskoler, der gjennem en livlig og naturlig, danske Børn tiltalende Underviisning tilsigte en hjertelig folkelig Dannelse, og hvor Religionen ikke behandles som et almindeligt Skolefag, men foredrages med Tro og Kjærlighed til fri Tilegnelse, samt vedblivende at understøtte saadanne Skoler;

2) at virke hen til en Reform i Statens Almueskolevæsen saaledes, a, at Friheden fuldstændig gennemføres, Mulkteringen ophører, og Udelukkelse af Skolen bliver det eeneste Tvangsmiddel mod vedvarende Forsømmelighed og Uorden, som en god Disciplin forgjæves har søgt at have; b, at Skolen indskrænker sig til at tilbyde Underviisning for Børn i en Alder af 10 til 15 Aar, og at denne Underviisning kun gives i Vinterhalvaaret, men daglig for samtlige skolesøgende Børn; og c, at den almindelige Afgangsprøve, som ethvert Barn, hvad enten det har benyttet Skolen eller ikke, i Tiden mellem det 13de og 15de Aar maa underkaste sig, og som for Drengenes Vedkommende betinger, Opnaaelsen af en dansk Borgers Rettigheder, bliver uden nogen Forbindelse med Konfirmationen.

Til denne Sags Forhandling og Afgjørelse, har vi tilladt os at beramme et Møde i Kjerteminde nye Skole Onsdagen d. 26 d. M. Middag Kl. 12, hvortil vi saaledes indbyder 9. Novbr. 1856.
Valgmenighedspræst Vilhelm Birkedal - RyslingeValgmenighedspræst Vilhelm Birkedal - RyslingeChristen KoldChristen KoldBonde og politiker Christen LarsenBonde og politiker Christen LarsenLærer A.C. Poulsen DalLærer A.C. Poulsen DalVilhelm Birkedal, Sognepræst i Ryslinge, J. Victor Bloch, Spr. i Kjerteminde, H.P. Falck, Spr. i Vindinge, Fritz, Spr. i Brændekilde, Niels Jensen, Gaardmand i Kjærby, C.F. Kisbye, Spr. i Skalkendrup, Chr. Kold, Lærer ved den høiere Bondeskole i Dalby, N.F. Krarup, theol. Kand., Chr. Larsen, Gdmd. i Dalby, Morten Larsen, Gdmd.i Bogense, Søren Larsen, Gdmd i Bregnør, Alfred Meinert, Kapellan i Flødstrup, Anders Nielsen, Gdmd. i Drigstrup, Peder Nielsen, Møller i Kjerteminde, C? Petersen, Eier af Bisthorup, A.C. Poulsen, Lærer ved den høiere Bondeskole i Dalby, E. Rambusch, Kapellan, Jens Rasmussen, Gdmd i Kjærby, Niels Rasmussen, Gdmd. i Dalby, C.F. Viborg, Spr. i Rynkeby.

Ifølge ovenstaaende Indbydelse afholdtes det berammende Møde i Kjerteminde Skole d. 26 Novbr. 1856, hvorved Pastor Falck i Vindinge valgtes til Dirigent. Under Sagens Forhandling kom meget forskjellige Synsmaader til Orde, der ikke lader sig forene med det i Indbydelsen opstillede Formaal. Heri kunde imidlertid Indbyderne og de, som sluttede sig til disse, ikke finde nogen Grund til at opgive et Formaal, hvis Rigtighed de erkjendte, og blev saaledes Selskabet for den danske Almueskole stiftet under nedenstaaende Love. Som Medlemmer af Selskabet indtegnede sig foruden Indbyderne 27 Mænd i forskjellige Livsstillinger, mest dog af Bondestanden, hvorefter en Bestyrelse valgtes, bestaaende af Provst Bloch i Kjerteminde, Pastor Birkedal i Ryslinge, Redacteur Tauber i Odense, Gaardmand Poul Rasmussen i Sanderum og Lærer Kold i Dalby. Bestyrelsen valgte Bloch til Formand, Birkedal til Viceformand og Tauber til Kasserer.

Selskabets Love.
Selskabet for den danske Almueskole har følgende Formaal:
1) det vil, støttende sig til den vaagnende Trang til et frit folkeligt Skolevæsen, befordre Oprettelsen af frie Almueskoler, som gjennem en livlig og naturlig, danske Børn tiltalende Underviisning tilsigte en hjertelig folkelig Dannelse, og hvor Religionen ikke behandles som et almindeligt Skolefag, men foredrages med Tro og Kjær lighed til fri Tilegnelse, samt, om fornødent, vedbliv ende at understøtte saadanne Skoler; 2, det vil i Forbindelse hermed virke hen til en Reform i Statens Almueskole væsen, saaledes:
a, at Friheden fuldstændig gjennemføres, Mulktering for Skoleforsømmelser ophører, og Udelukkelse af Skolen bliver det eneste Tvangsmiddel mod vedvarende Forsømmelighed og Uorden, som en god Disciplin forgjæves har søgt at have;
b, at Skolen indskrænker sig til at tilbyde Underviisning for Børn i en Alder af 10 til 15 Aar, og de, naar samtlige skolesøgende Børn saaledes nyde daglig Underviisning i Vinterhalvaaret, Sommerskole gangen kan indskrænkes eller ganske hæves efter Sogneforstanderskabets eller Borgerrepræsentationens nærmere Bestemmelse;
c, at den almindelige Afgangsprøve, som ethvert Barn, hvad enten det har benyttet Skolen eller ikke, i Tiden mellem det 13de og 15de Aar skal underkaste sig, og som for Drengenes Vedkommende betinger den fremtidige Adkomst til Valget og Valgbar hed, saavel til Rigsdagen, som til de kommunale Repræsentationer, bliver uden Forbindelse med Konfirmationen;
d, at de Forældre eller Værger, som lade deres Børn eller Tyende undervise udenfor Sogneskolen, kun af deres Hartkorn og Grundtaxt yder Bidrag til Kommunens Skolevæsen.

2) Selskabet vælger hvert Aar en Bestyrelse, bestaaende af 5 Medlemmer. Bestyrelsen vælger selv sin Formand og Viceformand, ligesom den ogsaa af sin Midte vælger en Kasserer for Selskabet. Dens Medlemmer kunne gjenvælges.

3) Selskabet holder i Juni Maaned hvert Aar et offentligt Møde til Forhandling af de Gjenstande, der maatte ligge i dets Plan og tjene til Fremme for dets dobbelte Formaal. Ved Mødet aflægger Bestyrelsen Regnskab for Anvendelsen af Selskabets Midler med Beretning om dets Virksomhed i det forløbne Aar og gjør Forslag for dets Virksomhed i det forestaaende. Ved Mødets Slutning vælges eller gjenvælges Bestyrelsen.

4) Ethvert Medlem tegner sig for et aarligt Bidrag til Selskabets Kasse fra ½ til 5 Rdl, der inden eller ved Mødet indbetales til Kassereren. Disse Bidrag og hvad der ellers maatte blive givet til Selskabet anvendes, efterat Udgifterne til Trykning af dets Love og hvad det ellers maatte beslutte offentliggjort ere afholdte, til at fremme det i paragraf 1 under Nr. 1 nævnte Formaal og til at udbrede Skrifter, som i en grundig folkelig Fremstilling maatte belyse det offentlige Skolevæsens nærværende Tilstand og godtgjøre Gavnligheden af den i samme paragraf under Nr. 2 omhandlede Skolereform.
Forøvrigt vil Selskabet ikke alene ved sine offentlige Udtalelser, men ogsaa naar det findes hensigtsmæssigt, ved Andragender til Regjeringen og Rigsdagen samt ved den Indgang; det baade i sin Heelhed og gjennem sine enkelte Medlemmer maatte kunne skaffe sin ledende Tanke i Folket og dets Repræsentation, arbeide hen til Opnaaelsen af sit Formaal.

5) De, som ønsker at indtræde i Selskabet, gjøre Anmeldelse herom til Formanden og indsender strax det Bidrag, hvorfor de tegne sig.
Selskabets Protokol maa indeholde en Fortegnelse over samtlige Medlemmer med deres tegnede aarlige Bidrag.
 
Bestyrelsen for Selskabet for den danske Almueskole 26 Novbr. 1856.
J.Victor Bloch, K.Tauber, Poul Rasmussen

Den 3 April 1857 holdt Bestyrelsen et Møde i Odense. Red. Tauber meddelte, at siden Selskabets Stiftelse have 44 Medlemmer indmeldt sig, og at de tegnede aarlige Bidrag udgjøre 155 Rdl 3 Mk., hvorved bemærkes, at 5 af Selskabets Stiftere endnu ikke havde tegnet sig for noget Bidrag. Da der ikke var indkommen nogen Begjæring om Understøttelse, udsatte man at tage Bestemmelse om Anvendelsen af Selskabets Midler til det aarlige Mødes Afholdelse i Juni d. A. Samme Medlem af Bestyrelsen anmeldte, at han ved bemeldte Møde vilde stille det Forslag, at Mellemsætningen i Lovens paragraf 1 stk. 2,c, "og som for Drengenes Vedkommende betinger den fremtidige Adkomst til Valgret og Valgbarhed, saavel til Rigsdagen som til de kommunale Repræsentationer " skulde udgaa, hvorimod de tilstedeværende Medlemmer af Bestyrelsen Intet havde at erindre.
J. Victor Bloch, K.Tauber, Poul Rasmussen

Fortegnelse over Selskabets Medlemmer med deres tegnede Bidrag findes bag i Protokollen.

Den 30 Juni 1857 holdt Selskabet sit første Aarsmøde i Odense. Formanden indledede Mødet med en kort Udsigt over det siden Selskabets Stiftelse forløbne Tidsrum. I den overordentlige Opmærksomhed, det havde vakt, den levende Bevægelse, det havde fremkaldt, medens det under den heftige Modstand havde befæstet og udvidet sig, saa han et glædeligt Tegn paa den Sandheds og Livskraft, det havde i sig, et godt Varsel for Fremtiden. Han havde paa Selskabets Vegne optaget Kampen og imødegaaet Angrebene ved Udgivelsen af 3 Smaaskrifter. Forøvrigt havde Selskabet paa en Maade endnu befundet sig i en Vorden. Formanden havde i lang Tid været fraværende ved Rigsdagen, og ingen begjæring var fremkommen om Understøttelse af Selskabets Midler; der kunde derfor ikke være Tale om nogen egentlig Virksomhed fra Selskabets Side. Da der saaledes ikke havde været nogen Anvendelse for dets Midler, foreslog han, at de hidtil indbetalte Bidrag skulde være gjældende for det løbende Aar indtil næste Aarsmøde i Juni 1858, hvilket vedtoges. Selskabet gik ikke saa meget ud paa at samle Pengemidler, men meget mere paa at vinde levende Medlemmer. Bestyrelsens Medlem, Red. Tauber, stilledes derpaa det foran omtalte Forslag om en Forandring i paragraf 1 stk.2,c. Formanden bemærkede, at Selskabet ikke i sin egen Interesse havde opstillet den paagjældende tvingende Bestemmelse, men kun vedtaget den i den Forudsætning, at Staten vilde fordre et saadant Værn mod Frihedens Misbrug, og at Selskabet derfor Intet kunde have imod at lade en saadan Bestemmelse, der havde udsat det for Miskjendelse, falde. Forslaget vedtoges. Efterat en Discussion, hvori Flere deeltog, der næst havde fundet Sted ang. den i paragraf 1 stk. 2,b, fastsatte Alders grændse, fremkom Viceformanden, Pastor Birkedal, med det vidtgaaende Forslag, at Selskabet skulde indskrænke sit Formaal til det 1ste Punkt i paragraf 1 og lade hele stk. 2 falde. Selskabet vilde derved vinde et sikkert Sted, et mere berettiget og let overkommeligt Gebet for sin Virksomhed, og undgaa den Miskjendelse og Modstand, det hidtil, just ved at tilsigte en Reform i Statens Skolevæsen, havde været udsat for. Bestyrelsens Medlem Kold tiltraadte dette Forslag med den Bemærkning, at man er i sin gode Ret naar man trækker den Haand, man ærlig og kjærlig har rakt, men den Paagjældende forsmaaet, tilbage. Formanden imødegik dette uventede og uforberedte Forslag, der syntes ham at vidne om en for de tvende ærede og kjære Medlemmer ganske usædvanlig Troessvaghed og Modløshed, og bemærkede blandet Andet, at et saadant Forslag kunde have ladet sig høre ved Selskabets Stiftelsesmøde, men at det nu, efterat Selskabet havde samlet sig om det i Indbydelsen betegnede Formaal, hvori den tilsigtede Reform i Statens Almueskolevæsen var det ene Hovedpunkt, og det egentlige Endemaal, efterat det just ved denne Side af sit Formaal havde vakt saa megen Opmærksomhed, saa megen Modsigelse og Modstand, men kun af en saadan Art, som maatte ventes og maatte bekjæmpes, og efterat Kampen hidtil i det Mindste havde været staaende, og som det syntes, ingenlunde frugtesløs, kun kunde betragtes som et mærkværdigt Misgreb. Selskabet havde i den korte Tid, det havde bestaaet, vundet al den Anerkjendelse og Udbredelse, det kunde vente; det var meget for tidligt at forlange, at dets nye Tanker allerede vilde have vundet almindeligen Indgang. Ved at gaa ind paa Forslaget vilde Selskabet stryge sit Flag og opgive sig selv. I samme Retning talte Prop. P. Nielsen paa Lykkesborg. Red. Tauber gjorde et modererende Forslag til at sammenarbejde stk 1 og 2 i paragraf 1. Efterat Flere havde deeltaget i Discussionen, stillede Formanden til sidst det Forslag, at der - ikke i Henhold til, hvad Past. Birkedal m. Fl. havde søgt at gjøre gjældende, men paa Grund af, at der ved Stiftelsesmødet kun var bleven liden Tid til en grundig Drøftelse af Lovene - skulde nedsættes et Udvalg af 3 Medlemmer til at gjennemgaa Lovene, saaledes at Udbyttet af deres Arbeide kunde forelægges Selskabet ved næste Møde. Formanden erklærede, at han ikke ønskede at blive valgt til Medlem af Udvalget. Forslaget vedtoges og til Medlemmer af Udvalget valgtes Past. Birkedal, Red. Tauber og Lærer Poulsen i Dalby.

Formanden oplyste, at Selskabet talte 97 Medlemmer, der havde tegnet Bidrag til et Beløb af 155 Rdl. 4 Mk. Af disse 97 Medl. vare 72 af Bondestanden, 10 Præster, 4 offentl. ansatte Skolelærere, 4 Lærere ved Friskoler, 7 i andre Stillinger. Før Mødets Begyndelse indtegnedes 11 Medlemmer. Antallet er saaledes 108 og beløbet af de tegnede Bidrag 185 Rdl. 2 Mk. - Bestyrelsen gjenvalgtes.
J.Victor Bloch, Vilhelm Birkedal, K. Tauber, C. Kold, Poul Rasmussen.

Den 23 Juni 1858 holdt Selskabet sit 2de Aarsmøde i Odense. Formanden gav en kort Beretning over Selskabets Virksomhed i det forløbne Aar. Efter Bestyrelsens Beslutning var der i afvigte Foraar af Kassebeholdningen bleven uddelt 16 Rdl. til hver af Friskolerne i Dalby, Ryslinge, Sødinge, Vejstrup, Trunderup, Lunde Mølle og Asperup og 32 Rdl til Friskolen i Sanderum, der staar for Lærerens Risiko (dette er ogsaa Tilfældet med Friskolen i Dalby, men dens Forstander ønskede ikke, at den skulde have Mere end de andre). Senere var 2 nye Friskoler bleven oprettede i S. Næraa og i Drigstrup Sogn. Der var desuden i Vinterens Løb funden Anledning til en anden Anvendelse af en Deel af Kassebeholdningen. Til Rigsdagen var, som bekjendt indkommen en Adresse mod Selskabet, forsynet med over 4000 Underskrifter, men forøvrigt uden synderlig Vægt og kjendelig Virkning, hvortil kom, at et gejstligt Medlem af Folkethinget, der tillige er Medlem af Landboforeningen paa Hindsholm, benyttede sin Stilling til leilighedsviis i Thinget at underkaste Selskabet sin Kritik. I denne Anledning besluttede Bestyrelsen (Formanden deeltog dog ikke i denne Beslutning), at der for Selskabets Regning skulde anskaffes 151 Exs af Blochs Skrift: "Selskabet for den danske Almueskole"etc til Uddeling blandt begge Things Medlemmer. Uddelingen fandt Sted gjennem Thingenes Formænd. - Formanden berørte dernæst den Undersøgelse (af Stiftamtmanden og 2 Provster), Friskolen i Dalby, især den høiere Bondeskole i Slutningen af Marts d. A. havde været underkastet, og det for Skolen og den Sag, hvorom Selskabet har samlet sig, hæderlige og glædelige Resultat, hvortil Undersøgelsen førte, idet Skolen fandt fuld fortjent Anerkjendelse af det Offentlige, den tilbageholdte Understøttelse (400 Rdl) strax udbetaltes og samme Understøttelse for det indeværende Vinterhalvaar tilsagdes. Senere tilbød Overskoledirektøren Skolens Forstander 600 Rdl til Oprettelsen af et Bibliotek for Skolen, samt Understøttelse af det Offentlige til, at hans Medlærer Poulsen kunde opholde sig i Kjøbenhavn et Par Aar for at uddanne sig videre, navnlig ved et nærmere Bekjendtskab med Naturvidenskaberne.

Man skred derpaa til Behandlingen af den i forrige Møde besluttede Revision af Selskabets Love. Udvalgets Forslag gik ud paa, at man af 1ste paragraf kun skulde beholde stk. 1 og lade Resten af paragraffen bortfalde, at man af paragraf 4 kun skulde beholde det første Punktum, og at Selskabets Navn herefter skulde være Selskabet for den frie danske Almueskole. Udvalgets Ordfører (Birkedal) motiverede Forslaget. Formanden imødegik Motiveringen og fremhævede, at Selskabet ved en saadan Forandring i sit Formaal og sit Navn vilde opgive sig selv, hvorhos han erklærede, at han ikke vilde have Lod og Deel i en saadan offentlig Prostitution. Han fremlagde et Forslag til en lempeligere Forandring i Lovene. Efter en fortsat Debat, erklærede Udvalgets Ordfører, at de vilde tiltræde Formandens Forslag ang. Omredaktionen af paragraf 1, naar Slutningen af Forslaget (om den tilsigtede Reforms videre Uddybning) bortfaldt. Herpaa erklærede Formanden sig villig til at gaa ind for at komme til en taalelig Afgjørelse, skjøndt han kun kunde see et Tilbageskridt deri. Forsamlingen vedtog derefter, at paragraf 1 efter Formandens af Komiteen tiltraadte Forslag skulde oplæses i følgende 2 Paragrapher:

1) Selskabet for den danske Almueskole, der er fremgaaet af den vaagnende Trang til et frit folkeligt Skolevæsen og fremdeles vil støtte sig til denne Trang, har til Formaal: at befordre Oprettelsen af frie Almueskoler, som gjennem etc (som hidtil under stk. 1).

2) Selskabet har ikke til Hensigt at fortrænge Statens Almueskolevæsen, men kun, navnlig ved at vække Koncurrencen*, at forberede en tidssvarende Reform deri. En saadan Reforms Grundtanker finder Selskabet i Frihedens fuldstændige Gjennemførelse, saa at Mulktering for Skoleforsømmelser ophører, og Udelukkelse af Skolen bliver det eneste Tvangsmiddel med vedvarende Forsømmelighed og Uorden, som en god Skoletugt forgjæves har søgt at hæve.

Noter:
* ) denne Mellemsætning blev indskudt efter Komiteens Forslag.
**) Resten af Formandens Forslag indeholdt en kort Antydning af Reformens videre Udvikling ved Skolens Indskrænkning til een Klasse.

Udvalgets Forslag ang. paragraf 4 vedtoges, hvorimod dets Forslag ang. en Forandring i Selskabets navn forkastedes.

Viceformanden foreslog, at der, foruden det i Lovene bestemte aarlige Møde, skulde holdes flere Møder paa forskjellige Steder for at styrke og udbrede Interessen for Selskabets Formaal. Dette Forslag fandt Biklang, uden at der dog blev vedtaget Noget om, hvorledes det skulde bringes i Udførelse.
Bestyrelsen gjenvalgtes. Kassereren fremlagde et Forslag til nærmere Bestemmelser om Regnskabsvæsenet, hvilket vedtoges.

J.Victor Bloch, C.Kold, K.Tauber, Poul Rasmussen

Den 28 Juni 1859 holdt Selskabet sit aarlige Møde i Odense. Formanden meddelte, at der siden sidste Møde var oprettet 4 nye Friskoler, saa at der nu bestod 12 saadanne Skoler (11 i Fyen og 1 i Sjælland ved Korsør). Han henledede dernæst Opmærksom heden paa den Forespørgsel, han i Landsthinget i Decbr. f. a. havde rettet til Ministeren ang. Ophævelse af Skoletvangen og det Svar, denne havde givet: at han nemlig endnu troede at savne de fornødne Forudsætninger derfor, saavel hos Forældrene som hos Lærerne. Haabet om, at Ministeriet skulde erkjende Nødvendigheden af Almueskolens Frigjørelse var vistnok svagere ved den Forandring, der var foregaaet i Ministeriet. Den Discussion, dette foranledigede, førte til det Resultat, at Selskabet for Tiden ikke skulde foretage noget Skridt i denne Retning, men kun virke for Friskolerne. Vilde Ministeriet hævde Skoletvangen med større Strenghed, vilde dette kun tjene til at godtgjøre Frihedens Nødvendighed. Fremdeles meddeltes, at Gårdejer og politiker Hans Christensen og hustru Anne NielsdatterGårdejer og politiker Hans Christensen og hustru Anne NielsdatterGaardejer Hans Christensen i Vejstrup (tidligere Medlem af Roskilde Stænder og den grundlovgivende Rigsforsamling) i Anl. af sit Guldbryllup havde skjænket Selskabet 50 Rdl. Formanden havde i sin Tid bevidnet ham Selskabets Tak, som man ogsaa nu bevidnede ham ved at rejse sig. Kassereren meddeelte, at Selskabet, der i det første Aar havde havt 112 Medlemmer med Bidrag 190 Rdl. 5 Mk., i det afvigte Aar havde faaet en tilvæxt af 15 Medl. med Bidrag 18 Rdl. 3 Mk. For nærværende Aar var indmeldt 4 nye Medl. og ved Mødet indmeldtes desuden 6 Medl., tilsammen med Bidrag 10 Rdl. 4 Mk. 1 Medl., der var udskrevet til Soldat, havde udmeldt sig og 2 Medl. havde nedsat deres Bidrag med 4 Rdl. 3 Mk. Selskabet havde saaledes nu 136 Medl. med Bidrag 218 Rdl. Af Kassebeholdningen uddeeltes 15 Rdl til hver af de 11 Friskoler og 45 Rdl. til den i Sanderum (sml. Mødet f. A.), i alt 210 Rdl. Bestyrelsen gjenvalgtes med Undtagelse af Red. Tauber, der havde frabedet sig Gjenvalg; i hans Sted valgtes Pastor Strøm i Marslev til Medlem af Bestyrelsen, der af sin Midte gjenvalgte Bloch til Formand og valgte Strøm til Kasserer. Til Slutning gjentoges fra flere Sider Ønsket om, at der skulde holdes hyppigere Møder paa forskjellige Steder (se f. A.)
 
J. Victor Bloch, Vilhelm Birkedal, C. Kold, G. Strøm, Poul Rasmussen.

Den 20 Juni 1860 holdt Selskabet sit aarlige Møde i Odense, der af Formanden blev indledet med nogle Bemærkninger om Selskabets Formaal (Grundtanken er den, at det Menneskelige skal komme til sin Ret i Børneunderviisningen - det Menneskelige fremtræder overalt nærmere bestemt som det folkelige - Friskolerne ville derfor arbeide for dansk folkelig Oplysning under Frihedens mægtige Indflydelse og derfor ogsaa i Christendommens Tjeneste - det er nemlig en glædelig Kjendsgjerning, at Friskolerne lige saa meget bæres af Menighedsaanden som af Folkeaanden - men vi have dog ikke dannet et Selskab for Friskoler, men Selskabet for den danske Almueskole - den danske Almueskoles Frigjørelse er Selskabets Endemaal - for dette virke vi ogsaa just ved at befordre Friskolevæsenet - men det er da af den største Vigtighed, at vore Friskoler altid kunne være forsynede med de bedste og dygtigste Lærere. - Friskolen bør i enhver Henseende kunne maale sig med Sogneskolen og overstraale den med Frihedens Morgenrøde. - der maa imidlertid tages et billigt Hensyn til Begyndelsens Vanskeligheder - naar vi gjøre det, have vi Grund til at være tilfredse med de Kræfter, der have stillet sig til Friskolens Tjeneste, og at gaa Fremtiden i møde med godt Haab). Der blev af nogle Medlemmer ytret den Formening, at Formanden havde stillet Fordringerne til Friskolen for høit. Den derved fremkaldte Discussion førte imidlertid til det Resultat, at de dog ikke kunde nedstemmes. Det maatte paa ingen Maade faa Udseende af, at man?  Friskolen for at unddrage sig Sogneskolens større og strengere Fordringer. - Viceformanden fremhævede atter iaar, at der burde holdes hyppigere Møder paa Forskjellige Steder for at oplyse og udbrede Interessen for det frie Skolevæsen, og meddeelte, at han havde holdt et saadant Møde i sin Kreds. Formanden bemærkede i denne Anledning, at han i afvigte Vinter havde holdt et lignende Møde i Kjerteminde, og at han agtede ved en forestaaende Folkefest at anbefale Selskabets Formaal.  Det aarlige Kontingent indbetaltes af de tilstedeværende Medlemmer, og af Kassebeholdningen udbetaltes 16 Rdl. til hver af de 13 Friskoler samt 16 Rdl. til den i Asperup, hvis Lærer havde anvendt betydelige Midler paa Indkjøb og Istandsættelse af Skolebygningen. Pastor Strøm fratraadte efter Ønske som Kasserer, hvortil i hans Sted Lærer Kold valgtes. Forøvrigt gjenvalgtes Bestyrelsen og af sammes Midte Formanden, Viceformanden. Regnskabet fremlagdes og overgaves til Revisionen.
J. Victor Bloch

Den 26 Juni 1861 holdt Selskabet sit aarlige Møde i Odense. Det indledtes af Formanden med nogle Bemærkninger om de tilsyneladende mindre lyse Udsigter til Almueskolens Frigjørelse, som Regjeringens Stilling til denne Sag for Øieblikket frembød, men kun for at fremhæve den Fortrøstning, han ligefuldt?, at Friheden kun for en Tid lod sig tilbagetrænge, at den, medens den mere og mere gjorde sig gjældende i andre Livsforhold, ogsaa maatte naa Almueskolen, og at den danske Bondestand gjennem sine Rigsdagsmænd snart vilde fordre den som sin gode Ret. Dernæst meddeeltes nogle Oplysninger om de fyenske Friskoler, hvis Tal vel i det forløbne Aar ikke var blevet forøget, men som forøvrigt befandtes i en livlig Virksomhed og paa en tilfredsstillende Maade hævdede deres Plads ved Siden af Sogneskolerne. Efter en kort, livlig Discussion angaaende Friskolernes Stilling og Virksomhed vedtoges, at det næste Aarsmøde skulde holdes i Ryslinge. Det aarlige Bidrag indbetaltes af de tilstedeværende Medlemmer, og af Kassebeholdningen udbetaltes 8 Rdl. til hver Friskole. Bestyrelsen gjenvalgtes og af dens Midte Formanden og Viceformanden.

J. Victor Bloch

Aar 1862 d. 30te Juni var Selskabets aarlige Møde berammet i Ryslinge Friskole. Formanden havde anmeldt Sygdoms Forfald. Det bestemtes, at 50 Rdl af Kassebeholdningen skulde tilflyde Friskolen i Kjerteminde, og Resten af samme fordeles ligeligt imellem Friskolen i Brudager og Høiby? Spørgsmaalet blev opkastet, om Selskabet paa Grund af flere Omstændigheder ikke rettest (burde) opløse sig. Man enedes om, at give Formanden det Hverv om kort Tid at indvarsle til et extraordinært Møde, for at dette Spørgsmaal kunde underkastes Forhandling og Afgjørelse. Bestyrelsen gjenvalgtes.

Vilhelm Birkedal, C. Kold, A. Chr. Poulsen Dahl.

Dalby Friskole. Optegnelser 1856. Kolds arkiv. Rigsarkivet.
Selskabet for den danske Almueskole.
Dalby højskoleDalby højskoleDalby friskoleDalby friskoleDette Selskabs Formaal er som bekjendt, Oprettelsen af frie Almueskoler, hvortil i den senere Tid en begyndende Trang er vakt især i Bondestanden, hvorimod Kjøbstæderne ved en Mængde private Læreanstalter, under Navn af Institutter allerede have søgt at tilfredsstille samme.
I den Overbeviisning at Børneundervisningen saavidt mueligt bør være en privat Sag, for at den nødvendige Samvirken mellem Hiemmet og Skolen kan finde Sted, har Selskabet troet at giøre en god Gierning i vort kjære Fædreland ved at virke til denne Sags Fremme, og at understøtte den baade ved at give Deeltagerne mere Sammenhold, som ogsaa ved pekuniair Understøttelse saavidt mueligt.

Idet vi saaledes have opfordret og opfordre Medborgere til at deltage i denne Sags Fremme skulle vi til Bevis for, at Trangen er tilstede give os den Frihed at henlede Opmærksomheden paa de Skoler der i løbet af 5 Aar ere oprettede her i Fyen, at give nedenstaaende Beretning om Deres Opkomst, Fremgang, og de Opofrelser de have kostet.
Christen KoldChristen KoldBonde og politiker Christen LarsenBonde og politiker Christen LarsenI Sommeren 1852 oprettede Lærer C. Kold paa Opfordring af 2de Gaardmænd, forhenværende Rigsdagsmand Chr. Larsen og hans Broder Morten Larsen, en saadan Skole i Dalby ved Kjerteminde, hvortil lejedes et Lokale i Byen, og begyndte sin Virksomhed med 11 Elever, der i Sommerens Løb voxede til 21.
Alle Skolens Afgivter afholdtes af Læreren, som modtog Kost paa Omgang hos Deeltagerne, som betalte for hvert Barns Undervisning halvaarlig saaledes:
En Gaardmand der kun har et Barn 8 Rbd.
har han flere for hvert Barn 5 Rbd.
Husmænd det Halve.

Hvilken Betaling afgiver i Giennemsnit 4 Rd. halvaarlig for hvert Barns Undervisning og udgiorde saaledes 84 rd i Løn for Halvaaret.

Da derpaa Hr. Kolds højere Bondeskole forflyttedes til Dalby fik ovennævnte Skole sit Lokale i den dertil opførte Bygning, som kostede 2000 Rd., ved hvis Opførelse Skolens Deeltagere i Dalby og nærmest liggende Byer leverede fri Kjørsel. Omkostningen ved Inventarium til Børneskolen, Kakkelovn, Borde, Bænke, Bøger osv. som dets Vedligeholdelse afholdes af Læreren. Ved Anskaffelsen med 120 Rd og den aarlige Vedligeholdelse med 20 Rd.

Vi deelte Eleverne i 2de Klasser, som skiftevis besøgte Skolen hveranden Dag, hvorved den ovenanførte halvaarlige Betaling, forvandledes til aarlig, medens Elevantallet tiltog saaledes:
1854 besøgtes Skolen af 47 Børn
1855 besøgtes Skolen af 56 Børn,
1856 besøgtes Skolen af 76 Børn.

De 4 Rd. aarlig Betaling for hvert Barn stedse giør Middeltaxten.
Sidste Aars Udgift blev for Deeltagerne omtrent 300 Rd, som med Fradrag af Skolestuens og Inventariets Vedligeholdelse 20 Rd, samt Skolestuens Opvarmning? (15) Rd., Lærerens Kost osv. 100 Rd, i alt 135, saa Lærerens Løn udgiør 165 Rd.

Sanderum Friskole
Oprettet på initiativ af de to gårdmænd Poul Rasmussen og Mads Larsen, som i foråret 1855 købte et hus i Sanderum.

Kilde: En fynsk Landsby omkr. 1850-60 v. H. Rasmussen, Top. Saml., LAO.

"Til sidst blev det adskillige af Bymændene for slemt med den daarlige Undervisning. Klage over Degnen vilde de ikke; de holdt jo meget af ham som Menneske; men saa blev et Hus tæt op til Kirkegaarden kjøbt og brugt til en Friskole omkring 1855 og en Seminarist blev antaget som Lærer, og der blev vi godt underviste, om end Friskolens Ideer dengang vare noget fantastiske og ikke vel afprøvede.

I Begyndelsen maatte vi hen i den offentlige Skole et Par Gange for at overhøres af vor Præst, Provst Abel i Dalum; men skjønt han var af den gamle Skole, hvem Friskolen var en Torn i Øjnene, var han dog en hæderlig og fredsommelig Mand, og fremtidig holdt han den aarlige Examen i selve Friskolen. Han har aabenbart nok kunnet se Forskjellen paa de to Skoler, og han var altid venlig og fornøjet og roste os altid ved denne Lejlighed. Friskolen gik iøvrigt ind efter 6 Aars Forløb, da Læreren søgte og fik Embede oppe i Vendsyssel.

Men i det hele taget stod Oplysningen paa et lavt Trin, kun i de Aar, hvor en grundtvigiansk Friskole bestod der, mærkedes der noget Liv paa det aandelige Omraade, og det var særlig den bekjendte, grundtvigianske Gaardmand Poul Rasmussen, som var Ophavsmand hertil. Jeg har allerede omtalt Provst Abels Forhold til Skolen og nævnt ham som en stærk Modstander af Friskolelivet, om han end bøjede sig saa meget for Kjendsgerninger, at han uden aktiv Modstand saa det ny voxe op ved Siden af den gamle, tarvelige Skole. Men trods hans ubestridelige Begavelse og Dannelse, kunde han dog af og til forløbe sig. Saaledes erindrer jeg den Forbavselse, det opvakte, da han, der var Formand for Sogneraadet, ved et Sogneraadsvalg, hvor Poul Rasmussen blev foreslaaet, erklærede, at denne, som jo var Sognebaandsløser, aldeles ikke kunde vælges til Sogneraadsmedlem. Et Odenseblad fik fat i dette og skrev i den Anledning: "Kajn slog Abel ihjel i Begyndelsen, Abel slog et Sogneraadsmedlem ihjel i Fødselen".
Senere da Friskolen oprettedes, blev der atter oprettet en Læseforening, og vedkommende Friskolelærer Chr. Madsen blev Bibliotekar. Da han rejste, blev det overdraget en Husmand og Væver at staa for Udlaanet."

Ryslinge Friskole 1856. Historiske optegnelser i Kolds arkiv. Rigsarkivet, formentlig til brug for pjece, udgivet af Selskabet for den danske Almueskole.
I Ryslinge Sogn oprettedes i Marts Maaned 1856 en Friskole. Da Skolen tog sin Begyndelse talte den 17 Børn. Inden Mai Maaneds Udgang var Børneantallet steget til 23, og i Sommerens Løb voxer Skolen saaledes at den, ved den afholdte Efteraars-Examen talte 32 Børn. Examen afholdtes i November og strax derefter forøgedes Skolen med 9 Børn.
Skolens Udgifter have i Halvaaret fra Marts til September været 184 Rd. af hvilke:
36 Rd. er udredet af Een Gaardmand i Sognet for Skolens Inventarie, Bord, Bænke osvv- samt Huusleie af Leiligheden.
25 Rd. er udredet af en anden Gaardmand for Bøger, Landkort osv. til Skolen
65 Rd. udredes til Lærerløn
50 Rd. betaltes i Kostpenge for Læreren
6 Rd. betaltes for Brændsel til Skolen og
2 Rd. udrededes til Lys Penge for Skolelæreren (½ Aar)
Disse 4 sidste Udgiftsposter =123 Rd., af hvilke 123 Rd, 44 Rd. indkom ved frivillige Bidrag, nemlig
fra Sognepræsten Pastor Birkedal R.af D. 30 Rd. (halvaarlig)
fra 2de Gaardmænd i Sognet hver 5 Rd. (halvaarlig)
fra 1 Gaardmand i Sognet 4 Rd. (halvaarlig).
Det øvrige udrededes af samtlige Forældre, som have Børn i Skolen saaledes:
1 Gaardmand betalte 11 Rd.
2 Gaardmænd betalte hver 10 Rd.
3 Boelsmænd betalte hver 4 Rd.
3 Huusmænd betalte hver 4 Rd.
13 Husmænd betalte hver 2 Rd.

Trunderup Friskole. Optegnelser 1856. Kolds arkiv. Rigsarkivet
I Trunderup, Kværndrup Sogn, Svendborg Amt begyndtes 1 Mai 1856 en Friskole. Gaardmand, Rigsdagsmand Jens Jensen sammesteds havde hidtil selv underviist sine Børn og Flere foruden ham havde i længere Tid følt Trang til en Skole, hvor navnlig Religions Underviisningen ikke blev drevet mekanisk som et Lærefag. En Gaardmand Rasmus Hansen afgav Lokale til Skolen, Kost og Logie til Læreren og Skolen begyndte med et Antal af 10 Børn, der siden forøgedes til 22, dels fra Trunderup, dels fra Nabosognet Gislev. Udgifterne til Skolen for det første Halvaar var følgende:

Inventarium, Bøger osv. til Skolen 20 Rd.
Løn til Læreren 75 Rd.

Udgifterne for Skolelokale, Lærerens Kost og Logie blev ikke beregnet, da Rasmus Hansen gav samme uden Betaling imod at faa sine tvende Pleiesønner underviste.
Af Udgifterne til Inventariet betalte Jens Jensen 15 Rd. forlods og deltog i Betalingen af de øvrige 80 Rd.; de blev fordeelt efter Børneantallet saaledes at for hvert Barn betaltes 6 Rd.; Jens Jensen kom saaledes til at betale ialt 40 Rd, en anden Gaardmand 24 Rd., en tredie 18 Rd., fire Børn tilhørende en Husmand fritoges aldeles for Betaling, et andet Husmandsbarn betalte 2 Rd. -Det er betænkt at bygge en Skole i Byen. 

Vejstrup Friskole. Optegnelser 1856. Kolds arkiv. Rigsarkivet
Gårdejer Christen Hansen Rosager, VejstrupGårdejer Christen Hansen Rosager, VejstrupI Vejstrup ved Svendborg bestaaer siden Mai 1856 en Friskole. Der er det en enkelt Mand, Gaardejer Christen Hansen, der er Skolens Bærer; han har i sin Bopæl ladet indrette Skolestue og forsynet samme med Inventarium og giver en Lærer Kost og Løn. Omegnens Beboere kunne naar de dertil have Lyst, hvilket er Tilfældet med Flere, sende deres Børn i Skolen imod at betale efter Leilighed og Evne.
I Begyndelsen talte Skolen 5 Elever, nu 14. Udgifterne have været saaledes:
Engang for alle: Skolestuens Istandgjørelse 125 Rd.
Inventarium, Bøger m.m. 50 Rd. = 175 Rd.

Aarlige Udgifter Løn, Kost og Logi til Læreren bliver lavt anslaaet 200 Rd.
Skolestuens Opvarmning 12 Rd.

Udgift for det 1ste Aar = 387 Rd.
Hvilke udredes indtil videre af Chr. Hansen, thi det er ikke bestemt, hvor meget at andre, der have Børn i Skole, skulle og kunne betale.

Lunde Friskole. Optegnelser 1856. Kolds arkiv. Rigsarkivet
I Stenstrup Sogn, Svendborg Amt er der paabegyndt en Friskole. Hr. Møller Hansen (Peder Hansen) antog i September 1856 en Lærer (Sibast) til sine tvende Sønner, men indrettede det saaledes, at Egnens Børn kunde, naar Forældrene maatte ønske det, for en billig Betaling nyde Underviisning i Skolen, og 9 Børn søge nu Skolen. Af disse er:
2 Gaardmands Børn, som hver betale 10 Rd. aarligt,
1 Boelsmands Søn, som betalte 7 Rd., aarligt
3 Husmands Børn, som betale 5 Rd. hver.
1 fattigt Pigebarn, der intet betaler.

Hvilket giver en Indtægt for Skolen af 42 Rd. Udgifterne beløber sig til:
Istandsættelse af Skolelokale, Anskaffelse af Inventarium, Bøger osv. 50 Rd.
Aarlige Udgifter: Skolens, Inventariets Vedligeholdelse, Opvarmning m.m. Løn, Kost osv. til Læreren 300 Rd.

Viser det sig, at Skolen den vinde Interesse har Møller Hansen i sinde at opføre en egen Skolebygning.

Båring Friskole
Lars Frederiksens erindringer

Lærer, gårdejer m.m. Lars Frederiksen, RyslingeLærer, gårdejer m.m. Lars Frederiksen, RyslingeJeg troer du er godt anlagt for at være Friskolelærer!" Dette var dog noget, jeg ikke hidtil havde tænkt paa, men ved nærmere Overvejelse fandt jeg, det kunde være et Forsøg værd. Da jeg, under det føromtalte Besøg hos mine Forældre, traf Kold, talte jeg med dem og ham derom, og Kold skjønnede heller ikke rettere, end at jeg egnede mig derfor, og han, der paa en Maade stod for at skaffe Folk Friskolelærere, hvor der var Trang dertil, lovede da at skaffe mig en Plads.

Denne fik jeg i Baaring, Asperup Sogn, ved Middelfart, hvorhen jeg rejste ved Novbr. 1857. Her grundlagde jeg en Friskole med 5 Børn, men Børnetallet voxede omsider op til over 30. Navnlig i Begyndelsen af denne Virksomhed var dette Arbejde uvant, og til det uvante kom Erkjendelsen af, at jeg manglede Kundskaber. Jeg maatte da til at læse for at erhverve mig saadanne, og den Tanke opstod hos mig, at jeg nu ikke vilde gaa overfladisk til værks, men søge at erhverve mig saa grundig en Kundskabsfylde som mulig, thi jeg følte ret min Fattigdom i saa Henseende. Det blev ikke uden Betydning for min Udvikling, at jeg saaledes fik mine Kræfter sat i Arbejde for at erhverve mig Kundskaber. Jeg læste i Reglen til Kl.12-1 om Natten, om Dagen skulde jeg jo passe Skolen. Navnlig gjorde jeg mig Flid for Historien i dens forskjellige Forgreninger, og dansk Sproglære; men Arithmetik og Mathematik, og slige Sager, som kunde skjærpe Tanken, undgik heller ikke min Opmærksomhed. Verdenshistorie fra det Synspunkt, at give en Fremstilling af "Hovedfolkene" i Historien, deres dyder og lyder, som i det vedkommende Tidsrum maatte antages at være det toneangivende. Jeg forsøgte vel at faa den trykket, men det kunde ikke lykkes mig, hvad jeg nu bagefter anser for heldigt; thi som Kundskabserhvervelse for mig selv var dette Foretagende godt; men naar jeg nu efter 12 Aars Forløb ser paa Manuskriptet, ser jeg tydelig, at det var alt for umodent, og lidet kritisk, til at forelægge Offentligheden.

I Baaring kjøbte jeg et smukt grundmuret Hus, og den 18. Okt. 1859 giftede jeg mig. Det Savn i Tilværelsen, jeg stadig følte indtil denne Tid, blev derved udfyldt. Jeg levede som en Eneboer, paa det nær, at jeg havde Skolebørnene. Hvor var det ikke en skjøn Dag for mig, da jeg førte min kjære unge Hustru ind i vort Hjem; hvor mange dejlige skjønne Erindringer have vi ikke fra vort Samliv i Baaring. Vel havde jeg der erhvervet mig mange Kundskaber, men jeg bragte noget andet med mig dertil, som jeg ogsaa bragte med mig derfra, og som er mere værd end Kundskaberne. Disse kunde jeg jo nemlig glemme, men hint andet tilhørte mit Sind, mit inderste Væsen. Det var den Kjærligheds Sæd, der paa Lykkesborg var nedlagt i min Sjæl, og som jeg ret i Baaring følte Betydningen af. Jeg følte nemlig, at Sindets Ejendom overgaar Kundskaber, overgaar alt andet, ja, at det ret egentlig er den, der gjør Mennesket lykkelig. Mit Sinds Ejendom var Kjærligheden til min Hustru, og den Kjærlighed til Aanden, Kold havde vakt i min Sjæl, og jeg følte dybt, at om alle Kundskaberne glemtes, om alle Roser blegnede, kort om man kunde berøve mig alt, dette Ene kunde man ikke berøve mig.

I Baaring levede jeg i to Aar ene, og i to Aar med min Hustru, men da førte Forholdene det med sig, at jeg maatte rejse derfra. Min Fader var nemlig blevet meget svag, og jeg rejste da hjem for som eneste Barn og Arving at overtage min Fædrenegaard