Fejden mellem biskop Jens Andersen Beldenak og Rønnow-slægten

| | | |

Biskop Jens Andersen Beldenak  Biskop Jens Andersen BeldenakBiskop Jens Andersen BeldenakMarkvard Rønnow (+1506)Markvard Rønnow (+1506)Voldgifts kendelsen 1528 mod biskop Jens Andersen BeldenakVoldgifts kendelsen 1528 mod biskop Jens Andersen BeldenakStraks da Jens Andersen Beldenak i 1501 tiltrådte som biskop over Fyns Stift, kom han i en heftig strid med den forrige biskops slægt på Hvidkilde, hvis adelshovmod Beldenak, der var søn af en skomager "spottede med bidende ironi". Dette had blev livslangt. I 1504 forsøgte ejeren til Hvidkilde, Markvard Rønnow ligefrem at komme Beldenak til livs, da han og hans svende belejrede bispens borg Ørkild.

Om årsagen til fejden får vi et bedre kendskab, da kong Frederik I i 1528 lod afsige en voldgiftskendelse mod Beldenak, rejst af afdøde Markvard Rønnows sønner, Eiler til Hvidkilde og Joachim, den senere biskop i Roskilde. Beldenak blev ifølge voldgiftskendelsen idømt en stor bøde, fordi han havde kaldt den afdøde Markvard Rønnow "en åbenbar kætter, sat ham i band og ladet sig indføre i hans jordegods". Og betaltes bøden ikke, skulle Beldenak afstå en del af sit private jordegods til Rønnow-familien. En kendelse som Beldenak ikke ville anerkende og da han samtidig fremsatte "ærerørige ytringer om Rønnowerne og uforsigtige ytringer om kongen", blev han i 1530 "dømt til tremarksmand som løgner og æreskænder".

I Vedel Simonsens optegnelsers om Rønnow på Landsarkivet i Odense, uddybes den egentlige årsag til, at biskoppen beskyldte Markvard Rønnow for kætteri. Ifølge Vedel Simonsen skyldtes det, at biskoppen var af den opfattelse, at Markvard Rønnow var for tætbeslægtet til sin hustru Mette Hardenberg, hvis mor Anne Rønnow var en sønnedatter af Markvard Rønnows farbroder Tønne Rønnow, og at han dermed gjorde sig skyldig i blodskam.

Jeg er en stor tak skyldig til Monika Rubka, fra hvem jeg i 2004 modtog en stamtavle over Rønnow-slægtens danske medlemmer

BilagStørrelse
Rönnau Stammbaum DK.xls223.5 kB