Lensbreve på Sunds herred

| | | | |

Biskop Jens III Ovessøn JernskægBiskop Jens III Ovessøn JernskægSom biskop over Fyns stift fungerede i årene 1401-1420 Jens III Ovessøn Jernskæg. Han stillede penge til rådighed for kongen mod pant i krongodset, bl.a. krongodset på Tåsinge og senere fik han også Sunds herred i pant. Biskoppens familie "sad på Dronningholm, og et medlem, ridderen Anders Nielssøn Jernskæg, var høvedsmand i København og lensmand på Axvall i Västergötland, en repræsentant for den nye internordiske adel". (Odense bys historie, (1982) BD. 1, s. 296)

1421 11. februar
Ridder Anders Nielsen JernskægRidder Anders Nielsen Jernskæg  Svenske RigsarkivSvenske RigsarkivSvenske RigsarkivSvenske Rigsarkiv  Svenske RigsarkivSvenske Rigsarkiv  Svenske RigsarkivSvenske RigsarkivRepertoriet 5891. Pergament med 4 segl. Sv. Ra.
Vi Niæls Prior i Othens og alt kapitel sstds. har med Biskop Naffnes, som vi nu har kaaret til vor Biskop, Raad og Vilje opladet velbaaren Hr. Anders Niælss R. i Drotningeholm det Brev og al den Rettighed, som vi har i Sunts H., efterdi som Kong Erik satte Biskop Jens af Othens, hvis Sjæl Gud have, og s. Knwts Kirke i Othens det samme Herred til et brugeligt Pant for 1500 lubiske Mk. og 100 ængilske Nobler, som Brevet udviser, og antvorder vi nu Hr. Anders Nielsen fornævnte Brev og Sunts Herred. Item oplader vi Hr. Anders Nielsen al den Rettighed, som vi har med det Brev, som Biskop Jens har givet os paa de 3000 lubiske Mk., som han var os og Kirken skyldig, og takker vi ham for god Betaling, thi han har vel gjort vor Nøje baade for Herredet og for det andet Brev. Vort Priordømmes og Kapitels Indsegl med Biskop Naffnes og Hr. Hærmens, der Provst er i Othens, Indsegl. Datum Ottonie 3. fer. post. dnicam invocavit.

Danske Magasin 5 Rk. II, s. 122-26
Udateret.
Marsk Claus RønnowMarsk Claus RønnowClaus Rønnows forlening på Sunds HerredClaus Rønnows forlening på Sunds HerredClaus Rønnows gravsten i Odense Sct Hans KirkeClaus Rønnows gravsten i Odense Sct Hans KirkeHer Clawees Rønnow haffwer Swndzherrit oc løste thet ind aff frw Margereta her Anders Nielssens effterleffwe fore een swm, som pante breffwit utwiser, oc haffuer han breff at beholde thet vaffløst i hans dage.

 

 

 

 

 

 

Kongebrev 6.2. 1459Kongebrev 6.2. 1459  Ridder Claus Rønnow omtales første gang til Hvidkilde i dette dokument dateret 30.3. 1467Ridder Claus Rønnow omtales første gang til Hvidkilde i dette dokument dateret 30.3. 1467Kongebrev 9.11. 1497Kongebrev 9.11. 1497Det ældste kendte eksemplar af Jyske Lov (1241) står på side 76 Claus RönoDet ældste kendte eksemplar af Jyske Lov (1241) står på side 76 Claus RönoMageskiftebrev 21.8. 1469Mageskiftebrev 21.8. 1469Nyborg 6.2. 1459 fik Claus Rønnow kgl. stadfæstelse på alle de pantebreve, han af fremfarne konger havde på Sallinge og Sunds herreder, og fritoges for at tilsvare rente, oppebørsel, sagefald, bøde og al kongelig tjeneste deraf.

Stockholm 9.11. 1497 gav kong Hans, Markvard Rønnow til Hvidkilde brev på Sallinge og Sunds herreder

 

 

 

 

 

 

Christian II's registre 16.11. 1513Christian II's registre 16.11. 1513 Christian II's registre 16.11. 1513 (2)Christian II's registre 16.11. 1513 (2) Christian III's lensbog 1543Christian III's lensbog 1543 Christian III's lensbog 1543 (2)Christian III's lensbog 1543 (2)16.11. 1513 fik Else Pedersdatter Thott til Løjtved og hendes børn Sunds herred i pant.

Registre o.a. Lande 12.5. 1550Registre o.a. Lande 12.5. 1550 Registre o.a. Lande 12.5. 1550 (2)Registre o.a. Lande 12.5. 1550 (2) Registre o.a. Lande 12.5. 1550 (3)Registre o.a. Lande 12.5. 1550 (3)12.5. 1550 fik lensmand i Nyborg, Frands Brockenhuus følgebrev på Sunds herred og det øvrige gods Krarup, Søfælde og Rynkeby, som Else Thott havde haft i pant.

Sunds herred lå fra 1550 under Nyborg len.

BilagStørrelse
SDHK-nr_ 19609 - NAD.pdf481.3 kB
SDHK-nr_ 19610 - NAD.pdf469.61 kB
Fortegnelser_over_pantebreve_på_len_og_krongods_på_Fyn.pdf6.26 MB
Rohmann_De_sydfynske_Øer.pdf3.3 MB
Udskriv - SDHK-nr_ 19593 - NAD.pdf200.96 kB

Sallinge herred

Rynkeby len

Krarup len

Odense Stift - landsting

Odense - Fraugde - Herrested - Gislev - Kværndrup - Kirkeby - SvendborgOdense - Fraugde - Herrested - Gislev - Kværndrup - Kirkeby - Svendborg Kirkeby kirkeKirkeby kirkeEn overlevering optegnet af Ole Worm (1623), om at Kirkeby kirke engang var hjemsted for landstinget, fordi det lå centralt for øerne syd for Fyn, Lolland, Falster, Langeland, Ærø etc., er for det meste forbigået som usandsynligt.

I landsdommer Bircherods manuskript til Odense bys historie, der huses på Landsarkivet i Odense, begynder et afsnit dog om Fynbo Landstings historie med den af Ole Worm overleverede beretning. "Jeg finder i gamle Breve, at Landstinget i Fyn har i forrige Tiider, været holt i Kirkebye Kirke i Fyn; et Sted som var mest belejligt, for de mange Øer, som i de Tider laa under Fynboes Landsting, siden har det været hollet i Graaebrødre Kloster (Odense) ....". Hos Thomas Brodersen Bircherod hedder det i hans optegnelser om Nyborg Amt, som opbevares på Det kgl. Bibliotek: ".. fordum skal være holt Landsting i Kirckebye Kirke, Formedelst, alle de Synder liggende Øer, skal forhen have ligget under Fyenboe Landsting, Saa som Lolland, Langeland, Falster, Ærø, etc og denne Sted der fore, der til at være udvaldt paa det, det kunde være des mageligere for Beboerne og Øeboerne".

Overleveringen giver for mig at se kun mening, hvis vi ser på Odense Stift, som i middelalderen omfattede Femern, Falster, Lolland, Langeland, Ærø og Als foruden Fyn.

Erik Ulsig (1999): Den danske kirke blev organiseret i kong Sven Estridsens tid (1047-1074), dvs med etableringen med faste bispedømmer. Omkring 1060 lykkedes det at færdiggøre stiftsinddelingen - således som den holdt sig næsten til moderne tid - med bisper i Slesvig, Ribe, Aarhus, Viborg, Børglum, Odense, Roskilde og Lund. Organiseringen skete i et samarbejde mellem kongen og ærkesædet i Hamburg- Bremen, men Sven havde allerede tidligt direkte kontakt med pavestolen, og ved sin død arbejdede han med ideen om et selvstændigt ærkesæde.