Svendborg bylov 1619 (1572)

| | |
Svendborg Magistrat -1868 (LAO) - C. rådstueretten 1619 - Svendborg bylov .. 1pk

J.O. Bro-Jørgensen: Svendborg Købstads Historie (1959), s. 108f.: "En vigtig kilde til oplysning om handelsforholdene er Svendborg bylov, som den blev vedtaget af borgmestre og råd, byfoged og kæmnere samt byens 24 mænd den 10. april 1619. Som det klart siges i indledningen, drejer det sig i virkeligheden om en revideret og med enkelte artikler forbedret gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Se Svendborg Rådstueprotokoller 1664-1699

For såvidt angår bestemmelserne vedrørende handelen, er det i højere grad hensynet til byens almindelige forsyning, der vejer til, end de handlendes interesser. Det gælder bl.a. den vigtige bestemmelse, at der på torvedage skulle holdes vagt af to borgere i hver af byens porte. Vagterne skulle føre opsigt med, at ingen købte udenfor portene eller bygrænsen. Svigtede de og så igennem fingre med overtrædelser, ifaldt de en bod på 3 mark til byen og det samme til kongen, mens den, som indlod sig på sådant forkøb, skulle straffes med to timer i halsjernet. Ligesom man her søgte at sikre indbyggerne frit udbud af de varer, der bragtes til torvs, bestræbte man sig for at skaffe dem ligelig adgang til at forsyne sig med fisk ved skibsbroen. Derfor måtte ingen springe i bådene for at købslå, men alle skulle pænt blive stående, til de havde lagt til. Overtrædelse skulle straffes med konfiskation af de købte varer til lige deling mellem hospitalet og den, der foretog konfiskationen. Hensynet til byens brændselsforsyning medførte forbud mod at nogen borger solgte brænde eller kul, dvs. trækul, til udenbys folk. Til forhindring af misbrug med mål og vægt bestemte byloven, at de anvendte skæpper og fjerdingkar skulle være indbrændte byens mærke, samt at der kun måtte bruges sjællandsk alen og vægt.

Naturligvis var man dog også på vagt overfor konkurrencen udefra. Derfor måtte ingen borger eller borgers tjener gå til skibsbroen med udenbys folk for med gæstepenge at tilkøbe dem sild og andre varer af fremmede, eftersom det kunne være til skade for deres medborgeres næring. Heller ikke måtte nogen indbygger udlåne sit skæppe- eller alenmål til udenbys folk til brug mellem disse indbyrdes. Overensstemmende med lovgivningen imod land- og forprang hedder det, at ingen bissekræmmere må omløbe på landsbyerne med deres kram og der igen opkøbe til forprang flæsk, smør, skind, huder, o.a. købmandsvarer. For de offentlige markeder gjaldt fra gammel tid en bestemmelse om, at ingen måtte tillade kræmmere at opslå deres kramboder udenfor torvet. Disse markeder var de eneste lejligheder, hvor det var tilladt de fremmede at handle indbyrdes og med bønderne. Men selvfølgelig har det været ønskeligt at have lidt indseende med, hvad de foretog sig, og det kunne bedst ske på torvet."

Svendborg Magistrats Arkiv. Svendborg bylov 1619. (LAO).

Suensborgs Byelove af 1619. Original. Afleveret til Byefoged Spliid.

Swenborig Bye Lov Aar 1619 dend Fierde Aprilis. 

Lest Jnden Suenborigs Raadstue, Mandag d= 2 Januarij, Ao 1682 For Welvise Borgemester, Raad och Meenige Borgerschab och Jndbygere, Saa mange Som til Stede Vahre Effter Waaring, Saasom Meenige Borgerschab Wahr til i dag och Vahridt, och er forne Byes Wedtegt, Endr.. gaaed och Samptygt udj alle dends ord och puncter att holdes.

Byefougedt, tillege med 24 aff Borgerschabet her med Egne hender och Sigenetter i Alle maader Stafester och bekrefftes, Actum Suenborigs Raadstue Ut supra

[Underskrifter]

Wij Eptherskrevne Michell Enuoldsønn, oc Hans Richerzønn, Borgemestere vdj Suenborigh, Albrett vaann Stenferdt, Lydleff vann Campenn, Christenn Affuersønn, Hendrich stormb?, Rasmus Lauridzønn, oc Enoch Hanssønn, Raadmendt, Madtz M..thenssøn, Byfougiidt, dernest Madtz Hanssønn Oc Berthiill Pederssønn, Byess Kemenere, Giørre witterligdt for Alle, Att wij Aar: Epther Christj fødzell, 1619: denn 10: Aprilis Worre medt Eptherskrevne 24 dannemendt, Som Ehr, Søuffrenn Jørgenssønn, Ouleff Nielssønn, Suer, Hans Madtssønn schreder, Jens Christenssønn Staaldmester, Anders Knudtssønn, Jørgenn Johanssønn, Christen Rassmussønn, schreder, Andrejs Pederssønn, Jenss feldbereder, Jesper? Hanssønn, Roleff Kiønn, Paither Bøyessønn, Hanss Nielssøn, Jørgenn staffenssønn, Claus schreder, Anders Jenssønn, Rassmus Nielssønn Jyde, Jens Willadtssønn, Hans Nielssønn Kniffuessmedt, Rassmus Boessønn, Christenn Pederssønn schreder, Jens Søuffrenssønn, HannS? Hanssønn, oc Rassmus Jostissønn, Borgertt Hv.. Paa Suenborgis Raadhuuss, paa Eett Almindelig Byesteffne forssamblede, Oc paa menighedens weigne, paa dett denne Bye, dess Bestandiger maa Bliffue wedt magdt holdett, Oc vnde sseduaane maa Bliffue Nederlagt, Oc Affstillett, Haffuer wdj Renoverit, Beiaett Oc Samtycht, Oc medt Nogle Artickler forbedret disse Eptherskrevne Wider oc wilkor, Som wore formendt Borgemestere, Raadt Byfogett och 24 Borgere thilfornn, Aar 1572 paa Meniige Almoes wegne, haffuer Jndgaaedt, Oc Sambtycht, Adt skulle wedt magdt Bliffue, Oc her Epther wryggeligen medt største fliidt Att wille holle, Oc Eptherkome, Som nu her Eptherfølger p:

 

1/ Om byesens Jord

Huilckenn ssom Befindis Adt haffue tagett Nogett ind Aff Byes Jorde, indenn Byes, Eller wdenn, thill theris gaaere eller hauger wdenn. Borgemestere, Raad, oc Kiemmeners minde, Skulle dett igienn vdlegge inden Phili.pj Jacobj først komendis, vder deris faldtzmaall, Som ehr 3: [Mark] thiil Byenn, ocssaa kongenn, medt mindre dett ehr Giørligtt Att de kandt beholdett for Leye.

2/ Om mellom gierdere

Item huem som haffuer hauger, oc icke gierder sine Mellumgierder, Oc sine wdgierder La (o?)ugfaste, Saa dett kandt werre hans Naboer wdenn skade, daa schall denn som gierdett Eyer, bøde huis skade der formedelst hans forssømmelsse Affkomer, oc derforvdenn, for Saadantt hans mutuillighedt, Bøde 3 [mark] thill Byen, Oc 3 thill kongenn, Ohm paa worder kiertt.

3/ Jordskyld

Enn huer som haffuer hauger Jndenn byes Eller wdenn, Schall wdgiffue ssinn Aarlige Haugeleye oc Jordtskyldt thill Sctj Hans daug Eller før, Ohm paaEskis, vder 3 [mark] thill Byenn, oc 3 [mark] thill Kongenn;

4/ V=Rene Streder

Item huilcken som icke holder gaderne wedt Magdt Slette oc Rene huer for ssinn førre Oc wdføerer sine Mødniger oc skarnn, thre dage epther adt Borgemester lader thennom thilssige, thage deris pandt for 3 [mark] thill kongenn oc Byenn;

5/ Hydsken eller hjemeligheder

Jngen maa haffue hyskenn eller hiemmelighed nermer Byess strede eller ssinn Naboue, ed Enn rom Aalne, oc Jordgraffuit, Saa Att Jngenn Wrenhedt thill strede eller Nabow der aff komer; Megidt mindre offuer byess Beck, Ey helrer nogtt vdj Byes beck, adt maa fløie eller paafører huer andrenogenn wreenlighedt, Som her thiil altfor megitt sked ehr; Huo her Emod giør, Och kandt Beuissis offuer, Bøde 3 [mark] thill byenn, Oc 3 [mark] thill kongenn, Oc ssinn Nabow som handt fløder oc stemer paa dett ssomm Skadeligdt oc wreenligt ehr, Lige ssaa megidt, saa thidt som dett saa befindes.

6/ vden byes folck

Item huilckenn Borger som vnderstaar ssigh forvdenn Borgemester oc Raadtz willie och  Samtycke, Adt indtage Nogenn wdenbyes folch wdj deris husse, Eller Boer, daa skulle de haffue forbrodt thiill de fattige hussarme, 3 aars huussleye aff huis Boder de wdj saa maade wlouglige borttleyett haffuer, Oc skulle sligt folck som wdj saa maade, wden Borgemester oc Raadtz willie were indkomne, wdj lige maade aff Byenn foruissis, Oc straxs rømme, saa frembt de icke wille straffes som wndt bør; Jngen maa husse eller herberge Nogen Løssgenger ssom komer her thill Byenn, vdj denn Acht oc meningh, Att de wille Omløbe oc thrygle Borgerne offuer, men kommer der oc wille offuer forrestedeth?, daa icke lenger adt herberge thennom, End Een Nadtz thiidt eller tho, Huo her Emodt giør, bøde 3 [mark] Byen, og 3 [mark] Kongenn;

7/ borgernes? adwarsel

Huilckenn Borger  ssom icke møder naar Borgemester oc Raad medt Byess thiennere skicker thennom Budt, thages deris Pantt for Thre [mark] Byenn, ocssaa Kongenn, Ohm de Erre Thilstede naar de thilssigis, Oc icke haffue Louglige forfaldt;

8/ 2 borger i porttenne

Schall holdis tho Borger i huer Portt ohm huer thorrig dagh, Oc de skulle haffue grandgiffueligh Opssehende, Att ingen kiøber wdenn Portene eller maalett, huilcken dett forssømmer som medt rette thilkomer, Eller seer igiennom fingre medt nogen Mandt, Oc icke dett gifffuer thilkiende, handt bøde 3 march Byenn, Ocssaa Kongen;

9/ Toruedage

Jtem huilcken som wnderstaar ssigh paa thorredage, Adt gaa wdenn Portene eller maalett att kiøbe, Staa i Halssiernidt i tho thimer, wdenn de dett anderledis kand forminde.

10/ Embidsmends kiøbmandskab

Jtem huer Embidtzmandt som ehr vden kiøbmandlauget, Schall brugge sidt Embede oc Haanduerch, oc inthett Kiøbmandschab andett, vnder ssamme godzis fortabelsse, som handt handler, halffdellenn thill Byenn oc halffdellen thill Kongenn;

11/ Fiske kiøb i baade

Jngen maa springe i Baadene attj kiøbe fiske, Menn bliffue bestaaendis paa landett, thiill Baadene bliffue thillagdt, huo her Emodt giør, haffue forbrodt huis de i saa mandt kiøffte, halffdellenn thiil denn dett tager, Oc andenn halffdellen thill Hosspitalledt;

12/ lon till Vden byes mand

Jngen maa laane wdenn byes folck skieppe, Alne, Eller fierringh thiill Att brugge Emellum dem sielff indenbyrdis, Som wdenbyes Ther boendis, wnder 3 march thill Byenn ocssaa Kongenn;

13/ Suin i byen

Item skulle Borgerne holde deris Suin wdj skoffuene, Oc icke her wdj Byen, Kirkegaarden eller paa Wibelt, Borgerne thiill Nogen skade, Paa deris Hauger eller gressningh wdj Holmenene fast mindre att wnderstaa ssigh thiil, Nogle Stier vdj Holmene eller paa Wibelt att lade bygge, Huo her Emodt giør Bøde 3 march thiil Byenn, ocssaa Kongenn, Oc schall alligeuell werre Byes thienner, naar dett aff Borgemester og Raad bliffuer befallett, frijdt forre att nederbryde Stierne, Oc ey bryde fordj Enthenn wold heruerck eller andett;

14/ Skade aff Suin

Jtem wnderstaar Sigh nogenn thiill att holle Suin, som indbryder i noger Mandtz Hauge att giørre skade, bekomer de Nogenn skade ther offuer, haffue der for hiemmegieldt. Oc derssom nogen befindes paa Kirkegaardene eller i kirkenn, mue aff Kirckeuergerne, eller oc aff Byes thiennere Optagis, Oc skierris Ørerne aff dennom, Oc werre forbrodt thiill Kongenn oc Byenn;

15/ Marck gierder

Item skulle alle mendt som haffue gierder ohm Holmene, Hømarcken, og Øxenbiergis march, haffue theris gierder thilucht 14 dage for philipi Jacobi Apostolerum dagh, Eller oc førre, Epther ssom de der ohm bliffuer atuaarett, oc fuld gierdt Oc Lougfaste forne Philipi Jacobj dagh Oc ohm Rougmarchen, skulle gierderne werre gafflucht 14 dage for alle Helgens Daugh, fuldgierdtt oc lougfaste forne alle helgens dagh, Huilckenn dett icke giør, tages deris Pandt for førstegangh 18 [skilling] Byens ocssaa konge, Anden gangh dobelt, thredige gangh thre dobelt, Ocssaa op adt thill saa lenge de holder deris gierder lougfaste oc fuldierdt;

16/ Wloulig Quæg J Holmene

Jtem huo ssom medt wilge holder ssine Heste, Øgh, Suin, grisse, stude, Studkalffue, faaer, Eller Geder i forne Komarck Emodt denn menige mandtz wilge, thennom thiill Brøst og skade, daa skulle de werre forbrødt halff thiil Kongen, oc halff thill Byenn, wdenn huis som Giffuis forloff thill, aff Borgemester oc Raad Oc huem som will haffue kiør i Holmene, handt schall gaa thiill Byeschriffuerenn, oc lade dennom indschriffue, Oc sidenn thill Byesmeden Oc lade thennom Brende, førendt de dennom J forne Komarch indslaar, wnder same Quegs fortabelsse thill Byenn oc Konge, Menn huis Quegitt ehr Belangendis, schall icke indskriffuis Eller Brendis, widere end borgernis haver føde, Oc de da haffuer hagdt paa foer hieme, Ohm winteren; Paa det ingen herepther vnder eth hiemeligtt Skind?, schall indtage fremede Quiger, som her thiill thiidt oc Offte befundett Ehr, huo her emodt giør, schall Quegidt werre forbrodt thill Byenn oc Kongen;

17/ Gres penge

Jtem huadt gresspenge belanger som schall giffuis aff kiør oc quiger vdj Holmene, Schall thill guode rede wdredis oc betallis thiill Sctj Knudt Kongis daugh, Huilckenn der emodt giør, Oc icke wdlegger sine Gresspenge, daa schall Quegidt indtagis oc (holdes?) i faldenn, thill saa lenge dett bliffuer betaldt, Oc huilckenn som jcke ehr i marcketall, handt eller hunn, maa ingen Kiør holde i Holmene, wnder 3 march thill Byenn, ocssaa Kongn, wndertagenn huis Addelens, Presters eller Preste Enckers ehr andlangendis, saa wiidt thennom aff øffrighedenn bliffuer beuilget, adt indfaa vdj  same Koehaffue;

18/  om Queg Jndkomst vaffvidendi

Dersom saa hender, att nogenn mandtz Queg, Horss, Suinn, eller andett forbudit Quegh indkomer i forne Komarck wforuarendis, oc giør sinn Eedt derfor, att dett wor ey medt hans willie eller sambtyscke, daa tagis hans Pantt, oc Bøde derfor som skielligdt ehr, .. skulle disse wilkor, Ohm forne oc gierder, holdis fraa Philipi Jacobi Apostolerum daugh, Oc thill Assumptionis Marie;

19/ Homble

Jtem befindis nogenn, som ehr kommenn thill loug alder, att plocke Homble aff andre folckes gierder wdenn minde, Eller adt bryde stauffre aff nogen Mandtz Hauge gierder, eller oc adt Plocke same gierder, Enthenn j Byenn eller wdenn fore, stande i Halssiernitt i thre thimer, med ehr dett mindre Børn, straffuis medt Riiss;

20/ Queg paa Halindskou

Huem ssom will haffue sidt Quegh paa Halindskouff, handt  schall giffue gresspenge der Aff, Epther ssom Taxtenn bliffuer ssatt aff Borgemester oc Raadt;

21/ Om fyring

Schall Almoenn werre Paamintt, Att ingen maa legge foer, vdj de husse som skorstene eller Offne ehr vdj; Eller paa nogle de steder som kandt werre thill frycht Oc fc fare, findes nogenn her emodt att Giøre, Oc befindes naar mandt gaar ohm medt fyringh att beskue, Schall thages deris Pantt 3 march thill Byenn, oc 3 march thill Kongen, Oc alligeuell legge sitt foer paa de steder, att thett kandt werre wdenn frycht oc fare, oc huer mandt wden skade;

22/ Skorstiene

Jtem schall huer holde sine skorstene wedt magdt oc rene, saa att the icke wdbrender, eller kommer nogenn redtzell, frycht eller fare aff, wnder 3 marckis fortabelsse.

23/ Ved och Kuoll

Schall ingenn Borger sigh sielff thill fordeell Oc andre sine medtborger thill skade, wnderstaa ssigh adt sielge Wedt, eller Kull, thiill nogenn wdenn Byess foch, wnder 3 [mark] thill Byenn, Oc 3 [mark] thill Kongen, for huer sinde dett befindis;

24/ VdEskning

Jngenn Borger maa gaa paa gadenn medt Bøsse eller andre Werger thill adt wdeske theris medtborger medt, Huo her Emodt giør, Endogh hand Jngenn skade giør, Bøde 3 march thill daguolde?? rom?, Byenn, oc Kongen, huer saa meg[itt?];

25/ Skyderne

Item schall ingenn Borger wdj druckenskab wnderstaa ssigh thiill adt skyde vdaff deris Winduer, Ey thilstede sine giester sligh muttuillighedt, som wore medtborger oc naboer, kandt werre thill foracht, frycht, Redtzell oc fare, att maa giøre, wnder 3 march thill Byenn, oc 3 march thill kongenn;

26/ Taxt och forordninger

Item schall meninge Borger oc induaanere werre forthie.cht wdj, saa well som alle andre handuerckis mend, att rette oc holle dennom Epther denn Taxt oc forordningh, som Borgemester oc Raadt, Epther Kong: Mays: Breff, oc befallingh haffuer ladit giørre, oc her paa Raadhussidt ophenge, wnder, denn Penn oc Straff Kong: Mayz: Breff formelder;

27/  Hunde och Køttere

Jtem huem aff Jnduaanerne her i Byenn som holder store Hunde oc Køtter, som giør Borgerne skade paa deris faar oc lamb, saa well ssom ocssaa Gudtz thieniste thiidt oc offte wdj Kirckenn forhindrer, schall bøde Byenn oc Kongenn huer 3 march, Ohm de thennom holler epther de der ohm ehre adtuaarett, oc der forvdenn bøde skadenn, oc derssom saadanne Hunde faaer nogenn skade, haffue dett for hiemegieldt;

28/ Aadtzell vdi strederne

Jngen schall fordriste sigh thill att kaste Aadtzell eller andett dødt thingist, her i gaderne, eller streder indenn eller wdenn Byenn, Menn dett lade wdføre oc begraffue, wdenn Byenn wed enn aff sside??, wnder theris falssmaall, som ehr 3 [mark] thiill Byenn oc 3 [mark] thill Kongenn, som deris Pandt straxs maa tages for;

29/ delle for fremede

Jtem Jngenn Borger schall wederstaa sigh thill att brugge nogenn delle eller forføllingh, modt sine medtborger for nogenn fremmedt, Thij dett ehr emodt hans Borger Eedt, huo her Emodt giør, haffue forbrodt sidt Borgeskab. Witterlige geele 2 s.. wndertagedt;

30/ Huse att teche

Jngenn maa her indenn Porterne tecke deris Husse medt Halmb tagh wnder deris falssmaall

31/ uloulig Skenck

Jngenn maa wdskencke winn, Bredewinn, Miødt, eller andenn drich, naar the følger Brudefolch, eller Barsell Quinder thiill kirke, saa frempt de icke will stande derfor thiill rette epther Recessenn: dissligist schall holdis medt thennom som dett sielge, Oc wdtappe førendt Gudtz thieniste Ohm Søndage oc Hellig dage ehr forrettett;

32/ om Skatt

Item huilckenn Borger som icke weluilligenn will wdlegge sinn aarlige Byes skatt, Baadtzmendtz Penge, eller andenn kongenn oc Byes wdgifft som medt rette kandt thilkome, maa der Pandt tagis, for saa wiidt andeell de ehre taxerit fore, der forwdenn och, for deres wlydelsse, 3 [mark] Thiill Byenn, oc 3 march thill kongenn;

33/ Skeppe och fierdinger

Jngen maa brugge nogenn skiepper, eller fierdinger att maalle medt wdenn de ehr lignedt oc brendt medt Byes brende wnder 3 [mark] thill Byenn, oc 3 [mark] thill Kongen;

34/ Alnne

Jngen maa Brugge andre end Siellandtz Alne oc wegdt wdj deris Husse, eller wdenn fore, wnder denne Penn oc straff Kong: Mayz: Mandat der ohm formelder;

35/ Kramboder

Jngen maa wdj almindelige Markedt Thilstede Kremere adt bygge, wdenn paa wdenn paa Thorgett, Effter ssom aff gamell thiidt seduaanligh haffuer werridt, wnder 10 daller Thiill Byenn, oc Kongen;

36/ bisekremere

Jngenn Bissekremere maa omløbe paa Landtzbyerne medt theris kramb, oc der Jgienn opkiøbe thiill forprangh, flesk, Smør, Huder, skind, Oc andett adtskillige Kiøbmandtz waare, som ehr emodt Kong: mayz Manddater, Huem der medt befindis stande derfor thill rette, som wlydige borgere;

37/ Høckerij

Jngenn fremede maa thilstedis adt wdhæckere deris waare wedt Broenn medt deris Eigne weigt, oc Alne, menn schall selge deris waare thill Borgerne, medt Siellandtz maall oc wecht wnder same godtzes fortabelsse, thiill Byen oc Konge;

38/ Vden Byes mands Kiøb

Jngen Borger theris thienner eller budt, maa gaa thill broenn, med Bønder eller wden byessmendt, Oc der medt gieste Pendinge?, Att thilkiøbe dennom Sild, eller andre waare aff fremede, som de kandt haffue adt sielge, Thij dett ehr Borgerne Thiill skade oc forhindringh, paa deris Neringh, huo her emodt giør Bøde 3 [mark] Thiill Byenn, oc 3 [mark] thill Kongen;

39/ Sabathen 

Jtem ingenn maa ohm Søndagen eller Helligdage, Agger Enthenn wedt, korn, eller Hø aff marckenn, eller andenn saadane Bieringh, SOm icke bør att giøris ohm Sabatenn forethage, wnder 3 [mark] thill byen oc 3 thiill kongenn;

40/ Taxt paa Nøde Kiød och Lamb Kiød

Item de som slachter Øxen, eller Kiør, adt sielge oc wdhøckre, schall sielge kiødett medt wechtenn, oc schall giffuis for Pundett, fra Bertolomej, oc thill Juull 1 [skilling] Oc fra Juull oc thill S: Hans daugh 4 [alb] epther aaringernis leiglighed.

Jtem huis lambkiødt ehr belangendis, maa Borgemester oc Raadt aarligenn giørre forordeningh Ohm, huor dyrre det skall sselgis, Epther som aaringers leylighedt medt Lammens sigh kandt begiffue;

2/ Alle disse forne punckter, artickler, och wilkor, kiendis, wij forne oss adt haffue jndgaaedt, oc beiaetth medt huer andre paa denn meninge Almues weigne, fast oc wryggelige adt wille holle och eptherkomme wnder dene Peen och straff som forskreffuit staar, Thiill windissbiurdt, thrøgdt wort zignether her nedenn fore, Datum Anno die et loco vt supra

[zignetter]

Lhest for Borgemestere Raadt oc menige Borgere thilstede wor, dendt 16 Julij Ao 1620: Oc wor menige Borgerschabit her emodt afftenuaaridt

Lest paa Suenborgis Raadhuus for Borgemester, Raadt, oc menige Borgerschabitt her emodt afftenwaridt, thirssdagen dendt 20 Septemb: Ao 1625

Lest paa Suenborgis Raadhuus for Borgemester, Raadt, oc menige borgerschabet thilstede worre, oc offuer ald byens her emodt afftenueridt, Oenssdagen dendt 5 Julij, Anno 1626

Lest paa Suendborges Raadhuus for Borgemestere, Raad oc Menige Borgerskab, som tilstede vaar efftersom de heremod vaar afftenuaaret, Onssdagen denn 13 Februarij Anno 1633.

Lest Jnden Suenndborges Byetingh, Vdj Borgerschabs Paahørelse som thilstede vaare, Mandagen denn 7 Martij 1636

Lest paa Suendborges Raadhuus, vdj Borgemestere, Raad oc nogle aff Borgeschabs Neruerelse, Tirsdagen denn 15 Martij Anno 1636

Lest paa Suendborges Raadhuus, for Borgemester och Raad, oc menige Borgerschab, ssom thill stede vaare, paa en almindelige afftenn aarett Byesteffne, Manndagen denn 21 Martij 1636

Lest Jnden Suendborges Byeting, efftersom menige Borgerschab heremodt vaar kallet Mandagen den 31 Octob: 1636.

Lest paa Suenborges Raadhuus, for Borgemester Raad, oc menige Borgerschab, som thilstede vaar, efftersom menige Borgerschab, oc indbyggerne, der emodt vaare afften vaarett, Fredagen den 10 Martij Anno 1637.

Lest paa Suenborges Raadhuuss, for Borgemester, Raad oc menige Borgerschab, som thilstede vaare, paa en almindelige afften vaarett Byestefne, thirsdagen den 27 Nouembr 1638.

Lest Jnden Suendborges Raadstufue, for Borgemestere, Raad, och Menige Borgerschab som thilstede vaare, paa en almindelige afften vaarett Byesteffne, thirsdagen denn 17 xbris Anno 1639.

Lest paa Suenborgs Raadhuss, for Borgemester, Raad, och Meenige Borgerschab, Som till stede Wahre, Effter som Meenige Borgerschab och Jndbygere der imod wahr afften wahredt, Mandaggen den 23 Noumbr Anno 1663.

Lest Jnden Suenborgs Raadstue, Fredagen d 23 Januarij Anno 1680 har well Wise Borgemestere, Raad och Menige Borgerschab och Jndbygere, saa mange som tilstede wahr effter louglig afften warsell

Ochsaa som Jndted her udj findess andet enn del som denne Bye till Nytte och frembtarff och opkomst geraader, Sampt en goed politie, raadt wed lige att holde, haffr Borgemestere och Raadt med Samptlige Borgerschabet for goedt er agtede, denne Weedtegt udj alle sinne Poncter och Articler att wille effter leffue och offr holde her effter vnder Straff effter hver punct och Articteel, Vi.. huilchet Borgemester och Raadt, Sampt Kongl: Mayz: Byefougedt, tillige med 24 aff Borgerschabet her med egne hender och signetter i alle maader Stafester och bekreffter, Actum Suenborigs Raadstue Ut supra

[Underskrifter]

 

Svendborg bylov 1619 -(16)Svendborg bylov 1619 -(16)Svendborg bylov 1619Svendborg bylov 1619Svendborg bylov 1619Svendborg bylov 1619Svendborg bylov 1619 -(4)Svendborg bylov 1619 -(4)Svendborg bylov 1619 -(5)Svendborg bylov 1619 -(5)Svendborg bylov 1619 -(6)Svendborg bylov 1619 -(6)Svendborg bylov 1619 -(7)Svendborg bylov 1619 -(7)Svendborg bylov 1619 -(8)Svendborg bylov 1619 -(8)Svendborg bylov 1619 -(9)Svendborg bylov 1619 -(9)Svendborg bylov 1619 -(10)Svendborg bylov 1619 -(10)Svendborg bylov 1619 -(11)Svendborg bylov 1619 -(11)Svendborg bylov 1619 -(12)Svendborg bylov 1619 -(12)Svendborg bylov 1619 -(13)Svendborg bylov 1619 -(13)Svendborg bylov 1619 -(14)Svendborg bylov 1619 -(14)Svendborg bylov 1619 -(15)Svendborg bylov 1619 -(15)Svendborg bylov 1619 -(16)Svendborg bylov 1619 -(16)Svendborg bylov 1619 -(17)Svendborg bylov 1619 -(17)Svendborg bylov 1619 -(18)Svendborg bylov 1619 -(18)Svendborg bylov 1619 -(19)Svendborg bylov 1619 -(19)Svendborg bylov 1619 -(20)Svendborg bylov 1619 -(20)Svendborg bylov 1619 -(21)Svendborg bylov 1619 -(21)Svendborg bylov 1619 -(22)Svendborg bylov 1619 -(22)Svendborg bylov 1619 -(23)Svendborg bylov 1619 -(23)Svendborg bylov 1619 -(24)Svendborg bylov 1619 -(24)Svendborg bylov 1619 -(25)Svendborg bylov 1619 -(25)Svendborg bylov 1619 -(26)Svendborg bylov 1619 -(26)Svendborg bylov 1619 -(27)Svendborg bylov 1619 -(27)