Kong Christian IV (1577-1648)

Kong Christian IV (1577-1648)

Christian IV

Christian IV konge til Danmark og Norge, var en søn af kong Frederik II og dronning Sophie af Meklenborg og født den 12. april 1577 på Frederiksborg. Efter gammel skik blev han som ældste prins allerede 1580 valgt til tronfølger i Danmark, 1582 i Norge, og i sommeren 1584 hyldet på de forskellige landsting. Da Christian ved sin faders død den 4. april 1588 besteg tronen, var han kun 11 år gammel, og rigerne bestyredes derfor i hans mindreårighed af en formynderregering, bestående af 4 rigsråder, indtil 1596, da den unge konge selv overtog regeringen, underskrev en håndfæstning den 7. august og blev kronet i Frue kirke den 29. august samme år.

Christian IV havde nydt en omhyggelig opdragelse og har efterladt sig et berømmeligt navn som en af Danmarks dygtigste konger. Norge, hvis bestyrelse tidligere havde været i høj grad forsømt, tog han sig meget af og besøgte næsten årlig dette rige lige fra sin regerings begyndelse; han sørgede for sine landes opkomst i enhver henseende; for hær og flåde og forsvarsvæsen i det hele, for lovgivning og retspleje, for handel, håndværk og fabriksvæsen, for kunst og videnskab; kort sagt han var gennemtrængt af den mest levende følelse for sine kongepligter, og hans virksomhed, de udstrakte sig i alle retninger fra det mindste til det største, var utrættelig.

Christian IV førte 3 krige: Kalmarkrigen mod Sverige (1611-13), hvori han erobrede Kalmar, og som endte heldig for Danmark ved freden i Knærød; deltagelsen i trediveårskrigen til understøttelse for de tyske protestanter (1625-29), hvori han blev slået af Tilly ved Lutter am Barenberg 1626 og den jyske halvø fra 1627 til freden i Lybæk 1629 holdtes besat af fjenden og blev hårdt medtaget; og atter en krig med Sverige (1643-45), hvori den alderstegne konge i slaget på Kolbergheide 1644, hvor han selv førte kommandoen, blev hårdt såret, den jyske halvø atter måtte lide under fjendtlig okkupation, og Danmark ved freden Brømsebro måtte gøre sine første afståelser til Sverige, af de norske bjerglandskaber Herjedalen og Jæmteland, øerne Gulland og Øsel samt Halland på 30 år og tilstå det toldfrihed i Øresund.

I den første og større halvdel af Christian IV's regering før den uheldige krig var rigets finanser i en blomstrende forfatning, og kongen viste sig som en ypperlig husholder. Statens velstand i denne periode satte ham i stand til at anlægge en mængde stæder og fæstninger; Christianshavn på Amager i forbindelse med hovedstaden, Christianstad i Skåne, Christianopel i Blekinge, Christianspriis (senere kaldet Frederiksstad) i Slesvig, Glückstadt i Holsten, Christiania, Kongsberg og Christiansand i Norge; han ombyggede sit fødested Frederiksborg og opførte slottets prægtige i hele Europa beundrede hovedbygning, byggede i København Rosenborg Slot, Børsen, Holmens kirke, Trinitatis kirke med Rundetårn, Regentsen, Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset.

Christian IV døde på Rosenborg den 28. februar 1648, 71 år og ligger begravet i gravhvælvingen under det af ham byggede kapel i Roskilde domkirke.

Fra 1597 til 1612 levede kongen i et lykkeligt ægteskab med dronning Anna Katharine af Brandenburg, som fødte ham 6 børn, deriblandt den udvalgte tronfølger Christian og kong Frederik III; efter dronningens død indgik han et morganatisk ægteskab med Kirstine Munk, som blev moder til 10 børn; desuden havde han med 3 friller 3 sønner og 2 døtre, hvilke fik navnet Gyldenløve. Hans yngste søn var den kække generalløjtnant Ulrik Christian Gyldenløve, som blev født af Vibeke Kruse 1630 og døde under Københavns belejring 1658.