Bidrag til Tåsinges ældste historie

| | | |

Tåsinge seglTåsinge seglHistoriske efterretninger over Thorseng i almindelighed

af Fred. Chr. Lund, (Beskrivelse over Øen Thorseng. 1823)

De ældste historiske efterretninger, man har om Thorseng før dronning Margarethes tid, ere højst ubetydelige. Thioslund, der formodentlig er den ældste benævnelse af øen Thorseng, nævnes i Knitlinga saga, altsaa i det l2te aarhundrede, som henhørende under Fyen. Hos Hvidtfeldt pag. 311 og 357 anføres nogle gamle breve fra aarene 1298 og 1311, i hvilke nævnes en hr. Peter Nielsen af Thorseng.

 

Sune Ebbesens efterslægt v. Erik UlsigSune Ebbesens efterslægt v. Erik UlsigI nogle optegnelser, som hr. Peder Jensen Luccoppidon, sognepræst for Landet og Bregninge menigheder fra 1672 til 1717, og i sin tid en stor ven af oldsager, har efterladt sig, anføres en vis Johan Niklesen de Thoslandia, ridder, maaskee en søn af den ovennævnte. Han underskrev aar 1313 tilligemed en deel andre herrer dommen over de oprørske sønderjyder, som havde sammenrottet sig imod kong Erik Menved. Dommen er dateret Viborg Landsting ovenmeldte aar. Af denne konge blev Thorseng siden aar 1317 pantsat til grev Gert af Holsteen, hertug Waldemars formynder, og forblev under de holsteenske grevers herredømme indtil Waldemar igjen indløste den aar 1351.

Benediktus JacobusBenediktus JacobusI Bregninge kirke findes en sønderslagen liigsteen af figur som en afkortet ligebenet triangel af 5½ fods længde og 2 til 3 fods brede, paa hvis rand til alle fire sider findes følgende nu næsten aldeles ulæselige indskrift: Hic jacet Benedictus Jac. Rector Eccl. Bregning. in Thoslandia qui obiit Anno Dm. MCCCLXXVI die 1 Januarii requiescat in pace.

Vi lære desværre intet andet af denne indskrift end at den deri nævnte Benediktus Jacobus er død samme aar, som den store Margrethes søn Oluf blev udvalgt til konge. Det kan vel være at denne B. J. har været sognepræst i Bregninge; thi allerede i det 13de aarhundrede havde de i begyndelsen omvandrende lærere eller rektorer deres visse faste boliger og sogne, maaskee var han ogsaa menighedens forstander i oekonomisk eller juridisk henseende, der tillige havde opsyn med kirkebetienter. Saaledes synes Hvidtfeldt pag. 719 i sin oversættelse af en synodal-konstitution dat. Kjøbenhavn 1445 og hvori blandt andre ogsaa rectores ecclesiæ hilses, at ville have denne benævnelse forstaaet. Elleve aar sildigere end det paa ovenomtalte liigsteen anførte aarstal finder jeg Thorseng anført i dronning Margarethes hyldingsbrev , som blev udstedt af fyenboerne paa latin 1387.

Henningus BerghHenningus BerghIblandt de udstædende herrer nævnes Henningus Berg de Kiestrup castrorum capitaneus. Man veed at Kiestrup eller Kjerstrup var en befæstet borg, beliggende paa Thorseng der, hvor nu huset Gammelgaard ligger, og hvorom i det følgende mere skal tales. Bemeldte Henning Berg har da vel været lehns- eller befalingsmand paa denne borg og den tilligemed øen paa den tid endnu været kronen underlagt. Jeg slutter dette deraf, at dronning Margarethe aar 1395, altsaa kun 8 aar derefter, gav Kierstrup med øen Thorseng til Fyens bispestol, under vilkaar, at biskopperne af de dem underordnede præster, foruden det sædvanlige gjæsterie og cathedraticum, ikke maatte fordre det af biskop Henrik og hans efterfølgere til den i Odense afbrændte domkirkes gjenopbyggelse paalagte subsidium; hvilket vilkaar dog ikke i fremtiden holdtes.

 

Biskopper i Fyns Stift før reformationenBiskopper i Fyns Stift før reformationen Dronning Margrethe IDronning Margrethe IDesuagtet forblev Thorseng under Fyens bispestol lige indtil reformationen, altsaa i et tidsrum af 141 aar. Theus Podebusk var biskop i Fyen aar 1395, da gavebrevet paa Thorseng af dronning Margarethe blev udstædt. Blandt han eftermænd Johannes Krag, Rafne Krigebusk, Hinrik Ulfeld, Mogens Krafsen og Karl Rønnov have adskillige resideret paa Thorseng, om ikke for bestandig saa dog til visse tider, hvilket men kan slutte deraf, at adskillige biskoppelige breve ere udstædte paa Thorseng og daterede Kiestrup. Saaledes findes f. ex. i Pontoppidans Ann. Eccl. T. II. anførte tvende kaldsbreve, eet til en præst og eet til en degn, begge i Svendborg, daterede Kiestrup 1523 og 1524.

 

 

Peder Jensen LucoppidanPeder Jensen LucoppidanMærkeligt er det ellers at man af gamle breve, som ovennævnte hr. Peder Jensen Lucoppidan har samlet, erfarer, at der just paa den tid, da Thorseng stod under biskopperne vare høvedsmænd, endog adelige, paa Kiestrup, f. er. Holger Munk, ridder, Jep. Algusen, og flere. det lader sig ikke lettelig afgjøre om de have været beskikkede af kongen eller ei, dog anmærkes, at de fra det aar 1469 ikke længere kaldes høvedsmænd, men huusfogeder.

Jeg finder iøvrigt intet mærkeligt at være foregaaet paa Thorseng, eller i anledning af samme under alle disse biskopper. Det synes som om de alle have været i fuldkommen rolig besiddelse af den skjønne eiendom, der var dem overdragen, og de have formodentlig, efter de tiders geistliges sædvane, ikke forglemt, at gjøre sig den saa frugtbringende som mueligt. Det var biskop Jens Andersen Beldenak forbeholden, at gjøre denne lille øe mere bekjendt i historien.

Biskop Jens Andersen BeldenakBiskop Jens Andersen BeldenakI denne berømte eller berygtede prælats tid gjorde Christian den Anden paa raadhuset i Kjøbenhavn aar 1521 fordring paa Thorseng, idet han yttrede sin misundelse over at de fynske biskopper havde den i besiddelse; men biskoppen gav, som bekjendt, det stolte svar, at naar kongen først gjorde sine øvrige prætensioner gjældende paa alle andre lande, som tilforn havde ligget under den danske krone f. ex. England og Skotland, saa var det tidsnok at tænke paa reduktion. Forbittret over dette trodsige svar lod kongen Beldenak arrestere og hensætte som fange paa det bornholmske slot Hammershuus. Her havde han allerede een gang tilforn været indsluttet, formedelst det mord, som hans tjenere paa Ørkel Slot havde begaaet paa enkedronningens huushovmester, Otto Porsfeldt, hvilket mord maaskee med rette troedes at være udøvet paa hans befaling eller anstiftelse. Men da kongen aar 1520 paa sin ulykkelige reise til Sverrige trængte til en forslagen og dristig raadgiver, valgte han den fangne biskop, som han lod hente fra Hammershuus.

HvidkildeHvidkildeDen befriede Beldenak glemte ikke at vise sig erkjendtlig mod kongen ved trolig at staae ham bie med raad og daad i hans blodige planers udførelse. Dog sin fyrstes varige gunst var han ikke istand til at forskaffe sig, mindst da lasten var den eneste grundvold, hvormed han vidste at understøtte den. Hjemkommen fra Stokholm maatte Beldenak, som vi have seet, atter betræde sit forrige fængsel. Vel kom han igjen paa fri fod ved lybekkernes hjelp, men indviklede sig aar derefter i en vidtløftig og ham vanærende proces med den mægtige Rønnovske familie, hvilken endtes med at han blev erklæret mindre mand og dømt til at bøde sine tre mark. Det synes som om han under denne proces har sluttet kontrakt med Knud Gyldenstierne om at resignere sit bispedømme paa visse vilkaar, blandt hvilke et af de vigtigste var dette, at han forbeholdt sig Kierstrup med øen Thorseng for sin levetid.

Han opholdt sig ogsaa her fra aar 1530 til 1532 og førte, ganske imod sædvane, et eensomt og stille liv; men hans rolighed blev uformodentlig forstyrret, da han pludselig blev overfalden af den myrdede Otto Porsfeldts slægtninge, som boede i Holsteen. Maaske opholdt Beldenak sig den tid paa Horseslot, der har ligget aldeles eensomt og tæt ved den vestlige arm af Svendborg-sund omtrent lige over for St. Jørgens-gaard. Nok er det, hans hævngjerrige fjender landede paa øen, brøde ved nattetide ind til ham, toge ham af sengen, indhyllede ham i et klæde og førte ham ud paa et skib, som laae færdigt i sundet til at modtage ham. Han blev derpaa bragt til Holsteen, hvor han, efter at være bleven ynkeligt mishandlet, endelig kom paa fri fod igjen, levede derefter nogle aar i Lybek og døde der aar 1537.
Saaledes fortæller Pontoppidan i sine Ann. Eccl. T. II., skjøndt andre forfattere, især i henseende til aarstallenes angivelse, afvige meget fra ham.

Biskop Knud GyldenstjerneBiskop Knud GyldenstjerneImidlertid havde biskop Knud Gyldenstjerne taget Thorseng i besiddelse, men maatte efter et par aars forløb overgive den tilligemed bispestolen til den fordrevne svenske erkebiskop, Gustav Trolle, dog da denne i slaget ved Øxnebjerg aar 1535 blev dødeligt saaret, indsattes Knud igjen i sit embede af kong Kristian den Tredies partie og blev saaledes atter herre af Thorseng. Men hans herredømme varede kun et par aar, thi ved reformationens indførsel aar 1536 blev Knud Gyldenstjerne, saavelsom de øvrige biskopper i danmark, tagen til fange, og Thorseng, som det meste under bispestolene liggende gods, inddragen under kronen.

 

Kong Christian IIIKong Christian IIIEfter at Thorseng saaledes i et tidsrum af 141 aar havde staaet under Odense bispestols stadige herredømme, blev besiddelsen deraf i de følgende 142 aar, nemlig fra 1536 til 1678, desto ustadigere. En deel aar efter reformationen ejede kong Kristian den Tredie selv Thorseng, og Kierstrup kaldes i den tid kongens gaard. Af de indberetninger, som paa kong Frederik den Andens befaling i aaret 1572 bleve indgivne om hvis indkomst og rente præsterne haffuer udi Sunds herred, seer jeg at Thorseng strax efter at det var inddraget under kronen, har staaet under kongelige lehnsmænd, blandt hvilke nævnes Kristoffer Gudedorp, Frands Brokkenhuus og Jacob Seested, hvilke alle søgte at udvide kongens gaardsrettigheder, især ved at betage præsterne og degnene adskillige af deres gamle rettigheder, hvorover vedkommende i bemeldte indberetning beklage sig.

Helvig HardenbergHelvig Hardenberg Dronning Dorothea 1511-75Dronning Dorothea 1511-751548 havde kong Kristian den Tredie besluttet at Thorseng skulde være livgeding for hans dronning, Dorothea, men hun kom aldrig til at boe her. Siden efter kjøbte rigets raad og statholder i Norge, Erik Ottesen Rosenkrands, Thorseng af kongen. Han var gift med frue Helvig Hardenberg til Arreskov og døde der 1575. Denne dames og hendes søns Jakob Rosenkrandses navne findes endnu paa Bregninge kirkes klokke og flere steder her paa landet. I sin enkestand stiftede hun et hospital for 6 huusarme i Svendborg og funderede en kapital af 2000 gode og uforfalskede daler, for hvis aarlige renter 5 pc. den af hendes efterkommere, som blev eier af Thorseng eller af hovedgaarden Kierstrup, skulde indestaae, imod rettighed til at besætte de ledig blivende pladser i hospitalet. Vi skulle siden erfare, hvorlees den med denne legerede kapital forbundne forpligtelse og rettighed endnu vedkommer Thorsengs nærværende eier.

Fru Helvigs søn Jakob Rosenkrands, hvis navn tilligemed hans gemahlindes Pernille Gyldenstjernes findes endnu med hosføiede vaabener paa Bregninge kirkes præstestoel, havde søn Erik, som 1616 blev herre til Thorseng, men døde ung, efterat han først havde solgt sin deel deraf til frue Ellen Marsviin; thi endskjøndt den Rosenkrandske familie eiede Kierstrup og tilliggende, havde den dog ikke hele øens gods i besiddelse, men samme har været deelt imellem flere selveiere. Saaledes var efter hr. Peder Jensens optegnelser, aar 1551 Hans Grim, af de Grimmers adelige slægt, efter hvilken Grimsted i Lolland har sit navn, vebner og tingfoged paa Thorseng, eier af Stougaard og skrev sig herre til samme. Denne gaard, som ligger i Bregninge sogn, bærer endnu det samme navn.

Endnu 1635, da Thorseng tilhørte grev Valdemar, besad Gunde Rosenkrands en deel gods i Landet sogn, som sees af et brev fra ham til Henning Valkendorf, dateret Vostrup den 4de juli 1635 og gjemmes her i Landet Præstegaard, da det angaard sammes jord.