Oprør hos de jordegne bønder i Sunds herred

| | | | | |
Registre o.a. Lande 1546-1552 (RA)

 Følgebrev Sunds herred 1550Følgebrev Sunds herred 1550 Nyborg SlotNyborg SlotAf Chr. IIIs lensbog fra 1544-48 fremgår at "Frue Else Her Thomes Nielssenns Riidders epttherLeffuerske Haffuer Sundzherritt wdj pant wafflöst Hendes Liiffs tiidtt. Else Pedersdatter Thott skriver sig til Løjtved og en rettertingsdom dateret 30.10 1551 viser, at "hendes bønder" formentlig i forhold til mange andre steder har haft mere tålelige forhold. Efter hendes død omkring 1550 kom Sunds herred under Nyborg len. Lensmand Frands Brockenhuus fik sit forleningsbrev 12.5. 1550. 

 

 Se også: Da uroen ulmede blandt fynske kronbønder

 Se også: Lensmændene i Sallinge herred

 

Breve 1549 om at færdiggøre fæstningen om NyborgBreve 1549 om at færdiggøre fæstningen om Nyborg Breve 1549 om at færdiggøre fæstningen om Nyborg (2)Breve 1549 om at færdiggøre fæstningen om Nyborg (2) Breve 1549 om at færdiggøre fæstningen om Nyborg (3)Breve 1549 om at færdiggøre fæstningen om Nyborg (3) 

 

 

 

 

 

 

 

Indskrift over døren til krudttårnetIndskrift over døren til krudttårnetPå det tidspunkt var man formentlig gået igang med Christian III.s omfattende modernisering af Nyborg bys fæstningsværker og selve Nyborg slot, således som det bl.a. fremgår af et nu i riddersalens sydvæg indmuret relief med rigsvåben og en tilhørende indskrift, der nu sidder over døren til krudttårnet. 

Byggearbejderne strakte sig over et betydeligt tidsrum, hvilket fremgår af en række kgl. ordrer vedr. byggearbejdet, der udkom i løbet af 1550erne.

 

 

Lensmand Frands Brockenhuus og frueLensmand Frands Brockenhuus og frue1551, 23.2. (Nyborg, Mandag post. dom. reminiscere)
Befaling til alle bønder i Fyen, Langeland, Tåsinge og de omliggende øer undtagen adelens arvetjenere, at de, når de tilsiges af Frands Brockenhuus, hvem kongen har pålagt med det allerførste at fulddrive den befæstning, som er foretaget om Nyborg by (overskriften over brevet lyder således: "Breve, som udgik til Nyborge om grøften og volden der samme steds") møde med heste og vogne, skovle og spader ved Nyborg og der arbejde på egen kost i 4 dage, efter hvilken tids forløb de skulle lade deres navne indskrive og tage tegn af slotsskriveren, for at man kan vide hvem der møder og hvem der sidder hjemme. Tegnelserne, 3,285b (Kancelliets Brevbøger)

Fra første færd synes det som om, ikke mindst de jordegne bønder i Sunds herred kollektivt har modsat sig den ekstra hoveribyrde. Det skabte ikke kun et spændt modsætningsforhold til lensmanden Frands Brockenhuus, men også til de jordegne bønder i Vindinge og Gudme herreder, der som rettertingsdommen fra 1551 viser, havde meget lidt forståelse for, hvis bønderne i Sunds herred skulle slippe billigere end dem.

1551, 30.10. (Kongens rettertings) Dom mellem Frands Brockenhuus, embedsmand på Nyborg, og de jordegne bønder i Vindinge og Gudme herreder på den ene og de jordegne bønder i Sunds herred på den anden side, hvorved de sidste der nu er henlagt til Nyborg slot, dømmes til ligesom hine at gøre ægt og arbejde til slottets ladegård og teglgård. Kongen eftergiver dem de faldsmål hvori de er faldne for de delemål, som Frands Brockenhuus har forfulgt over dem for deres overhørighed, R.5. 336. (Kancelliets Brevbøger)

Dom 30.10. 1551Dom 30.10. 1551 Dom 30.10. 1551 (2)Dom 30.10. 1551 (2) Dom 30.10. 1551 (3)Dom 30.10. 1551 (3)Dom  Emellom Frantz Brockenhuss oc the Jordegnne Bönder Vdj Sundz Herritt, om arbeÿde oc anden thÿnge oc tieniste till Nÿborg Slott, dat Nÿborg fredag nest epter SS. Simonis et jude App. dag.

War skickett Oss Elskelige Frandz Brockenhuss Wor mandtt, tiener oc Embitzmandt paa Wort slott Nÿborg, oc iiij Jorde eggenn Bönder aff huertt herrett Windinge herritt oc Gudme herrit, mett fuld magtt aff menige Jordeeggene Bönder ther samestedzs oc beretter, huorledes att thi Jordeegenn Bönder vdj forne herreder Oc tisligste the Jordeeggenn Bönder wdj Sundz herredet er pligtige att holle ladegaarden oc teÿelgaarden wed magtt oc bÿgning.

Oc tisligste att gierde, egtte oc arbeÿde her till slottett, Oc beclagett forne Bönder vdj Windinge herrett oc Gudme Herrett thenom, att endog att forne Sundzherritt waar nu igen lagdt her till slottett. Tha wille the Jordegne Bönder ther wdj Sundsherrett icke tilhelpe at tage theres partt vdj bÿgning paa ladegaarden oc tegellgaarden eller oc gierde att holle ferdige mett anden egtt oc höste arbeÿdtt her til slottett,

oc the alene skulle wer ther mett besuerett. Oc berette forne Frandz Brockenhuss, att handtt hagde fordeeldtt forne Sundz herritt böndere for same bÿgning, egtt oc arbeÿdtt oc the ligeuell saade ham offuer hörige for.

Ther till suarett forne Jordeegne Bönder aff Sundz herridtt och berette, att the vdj lang tidtt hagde weridtt forlentt her fra slottett oc the mett slig bÿgning eller arbeÿde icke haffue weredtt besueridtt oc mentte att thett waar thennem besuerligtt, effter thij the waar laangtt bosiddende her fra slottet.

Mett fler ord oc talle som thenom ther om emellom löeb. Tha effter sagens leÿlighedtt oc effter thij forne Jordeegne bönder vdj Sundz herrett ingen priuilegier eller frihed hagde ther paa att skulle wer ÿdermere frij for slig Wor oc kronens tÿnge oc tieneste end andre bönder Wortte ther saa paa sagdtt for rette att alle Jordeeggenne bönder vdj Sundz herrett ere pligtige oc bör att giör slig tÿnge oc tieneste mett bÿgning, egtt oc arbeÿdtt till slottett som andre bönder bode vdj Vindinge herrett Gudme herrett eller andrestedzs her vdj landett till Wor slotte oc gaarde giörendes worder

Oc haffue Wij naadeligen omdragett oc tillgiffuitt  thenom huer faldzmaall som the er falne for till Oss for the dellemaall som forne Frandz Brockenhuss haffuer forfuld offuer thenom for the haffuer siddett ham offuer hörrige for dom? - vt supra/

Sankt Valentinsdag 1552 [14.2.]

Kongebrev Frands Brockenhuus 1552Kongebrev Frands Brockenhuus 1552Frands Brockenhuss fich breff till alle Krone tiennere, Stigtens tienniere, clostertiennere, prelatetiennere, canicke tiennere, vicarÿ tiennere, kircke tiennere och preste tiennere som byge oc boe offuer altt Langeland, Thosing och paa the smaa öer som ligge till Nÿborg slott oc Tranekier att nar forne Frands Brockenhuss eller Lensmende som thenno i befaling haffue tillsiige thenno tha skulle the mz skouffle oc spader giffue thenno till Nÿborg mett skouffle oc spader att arbeyde ther huer vdj sex sambfulde dage paa theres egenn omkostning och ingenn ver frij for same arbeÿdt vdenn adelens egne affuetienere.
Datum Drottningborg tiirsdagen p 9 Sanctj alentinj dag Aar MDLII [1552]

Idem fich breff same tiidt vdj liige maade till alle forne tiennere som bÿgge offuer alltt Fÿenn atthe vdj liige maade skulle huer thenno arbeÿde vdj iiij sambfulde dage och giffue thenno thiidt mz theres heste och vogne skouffle och spader. Datum vt supra!


Rostjenesteliste 1539

Rostjeneste ansættelsen 1539

Nielstrup: Fru Giertrvdt He Johan Biørnssons aff hendes egett oc hendes børns gotz og kronens forleningher ij geruste heste med glavind

Skjoldemose: Korfits Hardenberg 1 skytte

Flintholm: Frve Kirstine aff Flintholm aff hendes och hendes børns gotz ij geruste heste mett glavind

Rygård: Frue Anne aff Rÿegaardt 1 glavind 1 skytte

Svendborg: Her Hans Gaas aff Hans egett og hans moders gotz 1 gerust hest med glavind

Glorup: Frue Citzelle paa Glorup mett hendis oc hindis børns gotz 1 gerust hest med glavind

Broholm: Axell Fickessen 1 glavind 1 skytte

Søbo [Egense] Frue Margrete Urnes af hendes børns gotz oc hendes eÿget 1 glavind 1 skytte [Enke efter Just Urne]

Lindskov (Egense) og Uggerslevgård (?) Jackop Norby ij geruste heste mett glavind

Klingstrup Niels Steen ij skÿtter

Nakkebølle: Claus Ericksen iij geruste heste mett glavind

Leiholm i Vester Åby m.fl? Knud Urne af Søgård iij geruste heste mett glavind

Hvidkilde Eylor Rønnow 5 geruste heste mett glavind

Holme Kloster  iiij geruste heste mett glavind

Hesselager: Johan Friis hans arffgotz oc forleningher viii geruste heste mett glavinder oc ij skytter the vj aff hans forleningher oc iiij af hans arffue gotz

Løjtved: Eric Krumdige(*) mett hans forleningher, hans moders(*) oc hans egett arffvegotz xiiij geruste heste

(*) Erik Krummedige var lensmand på Sankt Hans Kloster i Odense  (*) Else Pedersdatter Thott