Akeleye-slægtens forbindelse til Sydfyn

| | |

Akeleye - Lisbet Bryskes våbenbogAkeleye - Lisbet Bryskes våbenbogTiselholt 1820Tiselholt 1820Mester Hans Gaases morbroder, Kjeld Hansen til Tiselholt i Vejstrup var gift med Dorothea Mikkelsdatter Akeleye, en datter af Odenses adlede borgmester i årene 1507-39, Mikkel Pedersen. Måske helt tilbage i 1498, men i alt fald fra 1511 havde Mikkel Pedersen været engageret i handel med okser og tegnede sig ifølge bevarede byfoged- og toldregnskaber for en ganske betydelig del af eksporten fra Fyn. Han optræder endnu i 1539, kort før sin død i et toldregnskab fra Haderslev.

Han erhvervede bl.a. hovedgården Skinnerup (Ulriksholm), men i det sydfynske træffer vi også Mikkel Pedersen, i 1514 tilskødede Otte Skinkel ham således en gård i Egeskov ved Kværndrup og i 1530 skødede han en gård i Egense sogn til St. Hans Kloster i Odense (Egense på Nordfyn??).

 

 

 

 Mikkel Pedersen Akeleye, borgmester i OdenseMikkel Pedersen Akeleye, borgmester i OdenseDronning ChristineDronning ChristineMikkel Pedersen og rådmand Niels Kotte, sidstnævnte, der var gift med Tord Jepsens datter fra Svendborg, satte i årtierne omkring 1500 deres særlige præg på Odenses handelsliv. Både Niels Kotte og Mikkel Pedersen havde således omfattende vareleverancer til dronning Christines hofholdning i byen. Ifølge dronningens regnskabsbøger købte hun således klædevarer i alenmål hos Mikkel Pedersen, så som "vesterlandsk tøj til hosefoer", "brunt klæde", og en "sardug" d.e. et slags tøj, vævet af uld og bomuld.

 

 

 

 

Kong Hans med sønnen Christian IIKong Hans med sønnen Christian IIMikkel Pedersen antages også i forbindelse med sin handel at have holdt gæstgiveri. Også her hjælper dronningens regnskabsbøger os på vej, det fremgår således af disse, hvilke af dronningens gæster, der overnattede her. I 1505 f.eks. mad, vin og øl til pavens sendebud Raimond Perauld; 1506 hestefoder til de Odense Klosters heste, der "agede" hendes nådes jomfruer til Svendborg, 1510 mad, øl og hestefoder til rigsråd og befalingsmand på Dronningborg, Otte Rosenkrantz; og 1511 øl, vin, havre og hø til en anden rigsråd Niels Eriksen Rosenkrantz. Pastor A. Crone antager også, at kong Christian II i forbindelse med et besøg i Svendborg den 19. august 1517 har gjort ophold i Odense og i den anledning overnattet hos Odense-borgmesteren. Men Crone kan dog ikke fremlægge nogen skriftlig kilde som dokumentation for den antagelse.

Hvornår Mikkel Pedersen er blevet adlet er vist uklart, men han var adelig gift med Magdalene Knudsdatter Drage, og han optræder da også i flere af rostjenestetaksationerne, sidste gang i 1539, hvor han sættes til "2 glavendt og 1 skytte".

 

Mikkel Pedersen Akeleyes gravstenMikkel Pedersen Akeleyes gravstenVejstrupgårdVejstrupgårdI lighed med mange andre er også Mikkel Pedersens gravsten fra Gråbrødre klosterkirke i Odense, der var den yndede gravkirke, tabt for nutiden, den kendes kun fra Bircherods hånd, som pastor Crone har forsøgt at eftergøre i sit materiale om familien Akelaie, der opbevares på Landsarkivet i Odense. (Se også Odense bys historie, bd. 1 (1982) og P. Enemark: Dansk Oksehandel 1450-1550. (2003)).

Kjeld Hansen og Dorothea Akeleye fik i deres ægteskab datteren Karen Kjeldsdatter, der ægtede Jens Nielsen Baad til Binnitse på Lolland, som han 1561 skødede til Maribo kloster. Karen Kjeldsdatters moder, ægtede efter faderens død, (efter 1531), landsdommer Jacob Brockenhuus, en søn af Henrik Brockenhuus til Søndergårde og Maren Bild af Ravnholt. Dette ægteskab var barnløst. Jacob Brockenhuus blev indskreven som student i København 1519, tjente den fynske hofjunker Thure Jensen 1526-31, aflagde 30.3. 1535 sin hylding til kong Christian III, "til Thitzelholt af Vaben", og samme år hedder det: "Jacob Brockenhuss et Breff att Ko: Mt: haffr vndt och tilladt att epth thij hans sedegord er affbrend och nederbrodt for K: Mt: skyld, att hand maa beholle thend gord liggends vdj Wixtrup i Gudme Herit som hand nu er indflyt vdj, och hörde Hans Schriffr till och er nu forfalle tiill Kronen for forbrot godz, och thend met all syn rette tilliggelsse nyde bruge och beholle ...." [Tegnelser o.a. Lande, nr. 1 (1535), folio 67a]. Måske spiren til Vejstrupgård.

Beliggenhedsplan 1804Beliggenhedsplan 1804Ved nogle i 1870erne foretagne udgravninger af ruinerne, fandt man en regelmæssig grund og rester af gamle bygninger, som viser, at bygningen har været opført i firkant med en indvendig brønd og med et tårn i det sydvestlige hjørne. Ved gravenes opmudring fandtes en betydelig mængde store egebjælker og nogle smukt formede, brændte sten, ligesom der ved denne lejlighed kom en gammel teglovn til syne, helt fyldt med munkesten, samt et par bronzesværd. Senere er der uden for gravene fundet grunden til en lang og smal bygning, ligesom det vides, at der lå 2 vandmøller, en på hver side af gravene, omkring gården. (Axel Pontoppidan).

Kort efter grevefejden må et nyt Tiselholt være bygget ca 270 m. øst for det gamles plads på et indgravet voldsted. (Axel Pontoppidan).

Fra 1537 til sin død i 1546 var Jacob Brockenhuus landsdommer på Fyn. Ifølge pastor Crone blev Jacob Brockenhuus nødt til ved en landstingsdom 1542 at give steddatterens fædrene gods fra sig, som han havde forvaltet efter Kjeld Hansens død og sit ægteskab med enken.

Baad - Lisbet Bryskes våbenbogBaad - Lisbet Bryskes våbenbog Jens Baad til TidselholtJens Baad til TidselholtSom nævnt så bragte Dorthea Akeleyes datter Karen Kjeldsdatter, Tidselholt til sin mand Jens Baad. Han døde 1585 og ligger begravet i Vejstrup kirke, hvis prædikestol er smykket med slægtens våben. Jens Baads søn Kjeld Baad arvede Tidselholt og ejede tillige Skovsbo på Langeland. Han var 1592 søofficer, og som chef for krigsskibet St. Michel ledsagede han Christian IV på rejserne 1599 til Nordkap og 1606 til England. Han døde barnløs 1608 som slægtens sidste mand, og efter tidens skik tog han våbenskjoldet med sig i graven. Hans enke Regitze Grubbe til Skovsbo ægtede i sit 70. år en ung holstensk adelsmand ved navn Ulrik v. Pentz, medens hans søstre Inger Baad, gift med Hans Urne, og Birgitte Baad, gift med Peter Galt, arvede ham. Hans Urne var søofficer og ejede endvidere bl.a. Nedergaard på Langeland. Han nævnes ved hyldingen 1580 og døde 1625. Datteren Margrethe Urne ægte Jørgen Mund, der ligeledes var søofficer og som 1640 skrev sig til Tidselholt. (Efter Axel Pontoppidan i Danske Slotte og Herregårde og pastor A. Crone).

 

Læs også nedenstående, som vi har modtaget fra O. HENRIK AKELEYE BRAASTAD, Nordre Stranden, 2608 Lillehammer, Norge.

Familien Akeleye og Fyn i nabolandene:
 
Knud og Enevold Akeleyes Hjularød i Lunds kommune, syd-vestre Skåne, ca 1630Knud og Enevold Akeleyes Hjularød i Lunds kommune, syd-vestre Skåne, ca 1630Ikke unaturlig er familien knyttet til Lund, qua kirkelig sentrum, og hva landbrukseiendommer angår Hjularød, Bjørnstorp og Kaaseholm, altså i vest og syd i Skåne.
Det synes ikke som om familien har hatt nevnverde militære oppgaver og yrker Østensunds. Men, det er eksempler på at familien fra Skåne går østover og til tjeneste i tsarens Russland
Her er selvsagt mye historisk materiale tilgjengelig, gjennom Martin Weibulls arbeid med skånske krigen, ikke minst. Som en fabelaktig intro til kunnskap om Danmark i Skåne - slik det fortsatt synes i landskapet - er Palle Laurings bok "Danmark i Skåne", opprinnelig fra 1962, med gjenopptrykket ved åpningen av Øresundsbroen.
En spesiell interesse kan det kanskje knyttes til forbindelsene mellom familiene Akeleye og Kofoed, Jens Kofoeds 2dre kone var Elisabeth Akeleye, født i Skåne. Hun er avbildet i Jens Kofoeds epitafium i Østermarie Kirke på Bornholm. Også senere er her mange gifter mellom de to familier, også i Norge.
Det spores endel felles eierskap for landbrukseiendommer såvel i Skåne som på Fyn (likesom i Norge) og familien forflytter seg delvis imellom disse riksdelene. Danmarks Adels Årbok 1884, gir mye informasjon om forflyttinger, gifter, bosettinger, yrker og posisjoner i denne familie
 
Tidlig på 1600 tallet kommer tredjegenerasjon fra Høyfyn og Krengerup til Norge gjennom to personer, en kvinne gift Huitfeldt til en eiendom syd for Oslo, og viseadmiralen Sigvardt til Østfold, lenet Verne Kloster like ved Moss. Han synes å ha vært en sorts motpol til Hannibal Sehesteds kraftfulle statholderskap i Norge, og er tillike 1643-44 kommandant på Bohus Festning. Han skriver seg til såvel Verne i Østfold som til Krengerup på Høyfyn. Det er herfra, fra Verne kloster, at familien forgrener seg i Norge og utgjør i hovedsak offisersadel til første del av det 19de århundredet.Fra disse geografiske posisjoner sydvest og fremfor alt sydøst i Oslofjorden får man et klart bilde av hvordan familien forflytter seg fra og til Danmark frem til 1814 og langs vekslende økonomiske konjunkturer. Det finns også noen eksempler på at deler av familien i Skåne forflytter seg til Norge etter striden om Skåneland.
 
Bjerka Gård i Lillehammer som Jens Verner Akeleye erhvervede i 1700-talletBjerka Gård i Lillehammer som Jens Verner Akeleye erhvervede i 1700-talletSom du ser fra min ene artikkel er Ingeborg Akeleye en historie i Norge, den lever, dukker opp av og til i ny research og er en del av Vestfold fylkes historie, frem for alt Larvik by. Jeg har forresten et kart laget av hennes far Jens Werner Akeleye, som hadde kongens monopol på kart over Skagerak 1770-1790, her er alle danske navn Østensunds og langs Oslofjorden benyttet.
Også her i Gudbrandsdalen har vi en historie, historien om "Hjeltarprinsessen", nedtegnet av den viktige norske kultur og lokalhistorikeren Ivar Kleiven. Hun kom med en fra moderlandet forvist dansk sorenskriver (Møinichen) til Skjåk lengst opp mot fjellet, Jotunheimen, 650 m. over havet, og gjemte seg bort hver gang en dansk embetsmann måtte ha passert området. Lokalbefolkningen var engasjert usikre på hvem hun var, det ryktes endog at hun kunne være datter av Kristian IV, selv om det var 3 generasjoner i mellom, et apart vesen som aldri før hadde vært i de egner.

 Se ogsaa Akeleyene i Norge

BilagStørrelse
Ingeborg Akeleye i Laurvigen.pdf76.83 kB
Enevold Akeleye.pdf433.22 kB