Caroline Amaliehus 1829 – 2007 - Skole – pigehjem – privat bolig - Boelsmosevej 43, Oure

| | | | | | | | |

Dronning Caroline AmalieDronning Caroline AmalieAf Karl J. Rasmussen


Caroline Amalie Skole

Omkring 1740 var der oprettet en skole i Oure, men i begyndelsen af 1800'tallet opstod der et ønske om at tilgodese de børn, som boede i den fjertliggende, nordlige ende af sognet. En af fortalere for at oprette en skole i dette område var amtsprovst Wedel, som grundlagde Skårup Seminarium i 1803, og han fik støtte af pastor Baggesen i Oure, som også var meget interesseret i skolevæsen.

I 1821 blev skolen til virkelighed. De første år foregik undervisningen i forskellige private hjem.
I 1829 opførte man et stuehus med skolestue på arealer købt af den nærliggende Isebækgård. Året efter byggedes en sidefløj med brændselsrum samt plads til køer, grise, høns m.v.  Provst Wedel deltog ved indvielsen af skolen, som i begyndelsen blev kaldt Grønneskov Skole.

På foranledning af provsten og pastor Baggesen ændredes navnet dog ret hurtigt til Caroline Amalie Skole og bygningerne til Caroline Amaliehus, opkaldt efter prins Christian Frederiks hustru prinsesse Caroline Amalie. Prins Christian Frederik giftede sig i 1815 med Caroline Amalie og blev året efter udnævnt til guvernør over Fyn og Langeland og boede på Odense Slot, indtil han i 1839 blev udråbt til Kong Christian den 8.  Prinseparret var meget afholdt på Fyn, hvor parret ved flere lejligheder var  populære gæster i Svendborgområdet. Flere lokaliteter bærer nu prinsessens navn. For eleverne på Caroline Amalie Skole betød det en årlig skolefridag på prinsessens fødselsdag. I anledning af fødselsdagen blev eleverne trakteret med chokolade på Caroline Amalies regning.

Ikke bare børn fra Oure Sogns nordlige del fik gavn af den nye skole. Med til skoledistriktet hørte også den sydøstlige del af Hesselager Sogn, som bl.a. omfattede Hesselagergård med tilhørende huse.
I 1886 var der i alt 94 skolepligtige børn i skoledistriktet.
Skolens bygninger var af dårlig kvalitet, hvilket bl.a. fremgår af et brev fra lærer Jacob Sørensen til Oure-Vejstrup Sogneråd. Brevet er dateret den 12. september 1888. Sørensen anmoder ”det ærede sogneråd om at ville udvide min bolig så meget, at den kan ligne andre menneskers”. Til orientering for sognerådet vedlagde Jacob Sørensen et rids over stuehuset. I 1890 udvidedes bygningerne så meget, at de omtrent opfyldte de lovbefalede krav med hensyn til rumstørrelse.

I 1908 vedtog sognerådet i Oure-Vejstrup Sogn at opføre en ny skolebygning og samtidig forene denne nye skole med forskolen i Lundeborg, kaldet Lundeborg Pogeskole.
Den gamle Caroline Amalie Skole lukkede og blev solgt til efterkommere af skolens sidste lærer Jacob Sørensen.

Caroline Amalie (1796-1881)

Caroline Amalie blev dronning af Danmark i 1839. Hun var datter af hertug Friedrich Christian af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta. Hun blev gift med prins Christian Frederik, den senere Christian VIII, i 1815.
Caroline Amalie var meget optaget af forskellige sociale og humanitære spørgsmål, og hun stod bag oprettelsen af bl.a. flere hjem for forældreløse børn. På grund af sine augustenborgske rødder blev hun af mange danske betragtet med en vis mistro under de nationale konflikter i Slesvig-Holsten, men i løbet af den senere del af sit liv opnåede hun stor folkelig popularitet. Caroline Amalie interesserede sig for religiøse spørgsmål og blev en vigtig støtte for den grundtvigianske bevægelse.
Ægteskabet mellem Caroline Amalie og Christian VIII var lykkeligt, men parret fik aldrig nogle børn. Tronfølgeren Frederik var således fra Christians første ægteskab med Charlotte Frederikke.

I den gamle Caroline Amalie Skole ophængtes et billede af dronningen. Billedet gik i arv fra lærer til lærer og opbevaredes sidst på den nye Caroline Amalie Skole, som opførtes i 1909. Billedet hang endnu på den nye Caroline Amalie Skole, da enken efter den  sidste lærer på denne skole solgte ejendommen. Senere er billedet forsvundet.

Lærere ved Caroline Amalie Skole:

Hans Larsen 1821-1828
P. Rasmussen Winther 1828-1844
J.P. Korneliussen 1844-1849
P. Laurits Winther 1849-1856
(søn af P.R. Winther)
Peder M. Detlefsen 1856-1859
F.B. Winther 1859-1860
(søn af P.R. Winther)
Johs. Fr. Pedersen 1861-1873
Jacob Sørensen 1874-1909

Lærer Jacob Sørensen og hustruen Kirstine og børnene Mathilde, Gudmund ogMargretheLærer Jacob Sørensen og hustruen Kirstine og børnene Mathilde, Gudmund ogMargretheDen gamle Caroline Amalie Skoles sidste lærer Jacob Sørensen med hustruen Kirstine og børnene, fra venstre Mathilde (blev ejer af og forstander for Fredehjemmet Caroline Amaliehus), Gudmund (blev snedkermester i Lundeborg) og Margrethe (døde som 16-årig).

 

 

 

 

 

Rids af Caroline Amalie Skole 1888Rids af Caroline Amalie Skole 1888Rids af Caroline Amalie Skole 1888. Tegnet af lærer Jacob Sørensen.


Jordstykket til Caroline Amalie Skole var oprindelig på 5 tdr. land, men sognerådet fandt, at læreren kunne klare sig med mindre, hvorfor 2 tdr. land blev solgt fra til en nabo.
Caroline Amalie Skole, som skolen hed, virkede som sådan indtil 1909, hvor der blev bygget en ny Caroline Amalie Skole på Caroline Amalievej.

Efter at den nye Caroline Amalie Skole blev bygget i 1909, blev den gamle Caroline Amalie Skole anvendt til privat beboelse for efterkommere af lærer Jacob Sørensen.  Skolen blev i 1909 overtaget af lærer Sørensens datter Mathilde Danebo Sørensen (1875 – 1966), som boede der indtil sin død i 1966.

Folketællingen i 1921 viser, at der i huset foruden pensioneret lærer Jacob Sørensen og hustru også  boede den ugifte datter Mathilde Danebo Sørensen (senere ejer af Caroline Amaliehus) samt sønnen Gudmund Sørensen med hustru og tre børn:  
Gudmund Sørensen født 16.mar. 1873 i Nimtofte (husfader)
Emma Amalie Camilla Josefine født  22. feb. 1874 i Svendborg (husmoder)
Richard født 21. aug. 1898 i Oure sogn (barn)
Godhard født 5. maj 1901 i Oure Sogn (barn)
Gudrun født 7. jun. 1902 i Oure sogn  (barn)

Desuden havde Gudmund Sørensen den ikke hjemmeboende datter Margrethe født den 22. marts 1897 i Oure sogn og sønnen Peter Jacob født den 5. maj 1901 i Oure sogn. Peter Jacob døde den 18. maj 1915 og blev begravet på Oure kirkegård den 26. maj 1915.

Altså tre generationer under samme tag.
Sidebygningen var da ombygget fra stald til beboelse.


Caroline Amaliehus 1937Caroline Amaliehus 1937Caroline Amaliehus 1937. Skolen ses til højre i billedet. Til venstre i billedet skimtes byggeriet af  pensionatet Axelhus. Læg mærke til den store køkkenhave nederst til venstre i billedet og den store prydhave midt i billedet.

 

 


Ejerforhold

I 1909 blev skødet på Caroline Amaliehus af Oure-Vejstrup sogneråd overdraget til Mathilde Danebo Sørensen .
1961: Skødet på ejendommen Caroline Amaliehus (matr. 7b) blev overdraget til el-installatør Arne Wilfred Adellund. Arne var gift med Else, der var oldebarn af lærer Jacob Sørensen.
1967: Ægtepagt lyst som adkomst på Caroline Amaliehus (matr. 7b) for fru Else Karen Danebo Adellund (Else og Arne Wilfred var blevet skilt).
Boet efter Else Karen Danebo Adellund  blev i 2006 solgt til godsejerparret Anne og Frederik Lütken, Broholm gods.
 
Forstander Mathilde Danebo SørensenForstander Mathilde Danebo SørensenMathilde Danebo Sørensen, ejer af Caroline Amaliehus og forstander på Fredehjemmet af samme navn.

 

 

 

 

 

Axelhus

Der var for lidt plads til såvel forstander som lærerinder og piger i den gamle Caroline Amalie Skole. Derfor blev der i 1937 opført et pensionat i tilknytning til Caroline Amaliehus. Pensionatet  fik navnet Axelhus.
I pensionatet var der værelser til pigerne, skolestuer, festsal, køkken m.v.
Pensionatet Axelhus (matrikel 7d) blev opført på en nabogrund til Caroline Amaliehus (matr. 7b).
Det er uklart, hvem der finansierede byggeriet, men af  9. alm. ejendomsvurdering i 1945 ser det ud til, at Axelhus dette år er overtaget af  Mathilde Danebo Sørensens nevø, købmand i Oure Richard Sørensen (1898 – 1964), der var søn af hendes broder Gudmund Sørensen. Ejendommen var dette år vurderet til 18.000 kr.
Richard Sørensen arbejdede i flere år som altmuligmand på Caroline Amaliehus, hvor han bl.a. var impliceret i byggeriet af Axelhus.
Der er ingen forklaring på, hvorfor Richard overtog Axelhus, men et kvalificeret gæt er, at det har været af  økonomiske/skattetekniske årsager. Richard har sandsynligvis lejet Axelhus ud til Mathilde, idet huset blev brugt af pigehjemmet, indtil dette ophørte i 1953.
1. marts 1949 fremgår følgende af tingbogen, Svendborg: Ifølge skødet på matrikel 7d (Axelhus) har denne ejendom færdselsret over matrikel 7b (Caroline Amaliehus) samt ret til at benytte vaskehus og brændselsrum på matrikel 7b.
Også 10. alm. ejendomsvurdering 1950 viser, at købmand Richard Sørensen står som ejer af pensionatet Axelhus.
4. november 1953: Skøde på 7d (Axelhus) til Odense Fritidshjem.
9. maj 1975: Skøde på 7d (Axelhus) til den selvejende institution Odense fritidshjem.
Efter pigehjemmets ophør i 1953 blev Axelhus solgt til Odense Kommune, hvis skoler kunne leje bygningen til feriekoloni og lejrskole.
I 1975 blev Axelhus overtaget af den selvejende institution Odense Fritidshjem. Dette kan ses i tingbogen, Svendborg
I 2006 solgte Odense kommune Axelhus til et privat beboelse.


Fredehjemmet Caroline Amaliehus (Pigehjemmet).

I 1926 oprettede frk. Mathilde Danebo Sørensen, ejer af Caroline Amaliehus, Fredehjemmet (pigehjemmet) Caroline Amaliehus, der var en institution under åndssvageforsorgen. Der var plads til 14 piger i alderen fra 15 til 18-21 år.
Der blev ikke optaget afgjort åndssvage eller sindssyge elever, men sinker uden særlige karaktervanskeligheder, som skulle oplæres i husligt arbejde og havearbejde. Betalingen var 800 kr. årligt, 15 kr. i beklædningstilskud samt sygekassekontingent.
Pigerne kom fra hele landet: København, Søllerød, Horsens, Thisted, Skårup, Brændeskov m.v.
Et fælles træk for pigerne var, at de hovedsagelig kom fra hjem med problemer: Forældrene var ofte drikfældige, svagt begavede, tidligt døde, fraskilte, moderen var enlig, eller faderen var straffet. Mange af pigerne var opdraget ved bedsteforældre, plejeforældre eller på børne- eller optagelseshjem.
En pige kom f. eks. fra et hjem med 11 børn, alle født af en enlig mor udenfor ægteskab. En anden kom fra et hjem med 15 børn. Enkelte kom fra hjem, hvor faderen var ukendt. En enlig mor med flere børn var malkekone på en herregård. En pige kom fra et hjem, hvor moderen var enlig og faderen var en ofte straffet vagabond. En pige fra Thisted, hvis moder havde et ”forargeligt liv”, blev fjernet fra hjemmet som 10-årig og anbragt på Hesselager Skolehjem, inden hun kom til Caroline Amaliehus.
Mange af pigerne havde haft plads i huset inden de kom til Caroline Amaliehus. På grund af deres ofte vanskelige sind med arbejdsvægring, sjusk og ligegyldighed overfor arbejdet, blev de i pladsen kun i kort tid. Flere af pigerne var under åndssvageforsorgen og anbragt på forskellige institutioner, f. eks. Ebberødgård, Rødbyhavn, Engelsbro, Breidablik m.fl., inden de kom til Caroline Amaliehus.
Flere af pigerne oppebar invalidepension, da de ankom til Caroline Amaliehus.
På Caroline Amaliehus blev gjort et ihærdigt arbejde for at ”rette op” på pigerne. Der blev undervist i enkelte skolefag, men ellers skulle de hovedsagelig oplæres i husligt arbejde og havearbejde. Der var 1,5 ha til  Caroline Amaliehus, så der var rige muligheder for oplæring i praktisk havearbejde. Der dyrkedes mange grønsager, og der var et mindre hønsehold og et antal geder.
Efter opholdet på Caroline Amaliehus fik flere af pigerne plads i huset forskellige steder i landet. Nogle gik det godt for. Andre kunne ikke klare det. Enkelte blev anbragt i familiepleje. Flere piger kom efter opholdet på Caroline Amaliehus igen under åndssvageforsorgen og blev anbragt på f. eks. Skt. Hans Hospital, Ebberødgård, Rødbygård eller Løgumgårde.
Der er ikke mange ”solstrålehistorier” at berette efter opholdet på Caroline Amaliehus. Én skal dog nævnes: Else (navnet opdigtet) blev gift med tjenestekarl på den nærliggende ”Tangegård” Aage Rasmussen (navnet opdigtet). De bosatte sig i Oure, var barnløse, døde begge tidligt og ligger begravet på Oure kirkegård.

Fredehjemmet Caroline Amaliehus ca 1930Fredehjemmet Caroline Amaliehus ca 1930Frk. Mathilde Danebo Sørensen i den gode stol til venstre sammen med et hold piger.
Nummer 4 fra venstre i forreste række er Marie (navn opdigtet). Formentlig omkring 1930.

 

 

 


Forholdet til omverdenen

Selv om pigerne var sinker og svagt begavede, var det ofte ikke at se på dem. Der var mange flotte piger, som tiltrak omegnens unge karle, der ofte listede omkring i nærheden af pigehjemmet efter mørkets frembrud i håb om at møde pigerne. Men frk. Sørensen holdt et vågent øje med denne foretagsomhed. Hun listede ofte om aftenen rundt i sin sorte, lange kjole eller frakke for at holde karle og piger adskilt.
Marie (navnet opdigtet) var sandsynligvis den første pige, der blev indskrevet på pigehjemmet. Hun var meget glad for dyr og passede blandt meget andet pigehjemmets høns og geder. Marie, der på egnen blev betragtet som ”fast inventar” på pigehjemmet i årtier, var udpræget sinke og meget naiv – men hun passede sit arbejde godt. 
Gederne stod tøjret i grøftekanterne i omegnen af pigehjemmet. Når skoleeleverne – både piger og drenge - i Lundeborg Skole på Caroline Amalievej fik fri og var på vej hjem, var det en yndet fornøjelse at slippe gederne fri. Det vidste Marie og lå derfor ofte på lur efter børnene, som morede sig kosteligt over dette. Børnene prøvede på mange måder at drille Marie.
Om sommeren slog Marie græs til hø i grøftekanterne. Når græsset var tørt, stakkede hun det i høstakke, hvor det stod og vejrede, indtil det skulle bringes i hus som foder til gederne om vinteren. Når børnene gik til og fra skole, morede de sig med at vælte Marie høstakke.
Pensionatet Akselhus 2007Pensionatet Akselhus 2007Efter høst havde pigehjemmet tilladelse til at ”sanke aks” på Broholms og Tangegaards jorder. Selvom markerne var revet, efter at kornet var kørt i hus, så lå der alligevel en del aks på jorden. Pigerne på pigehjemmet blev udstyret med store forklæder, som de holdt i den ene hånd, mens de med den anden hånd samlede aksene op fra jorden og placerede dem i forklædet. De gik på en lang række op og ned ad markerne. Når forklædet var fyldt, blev aksene afleveret i stakke på marken. Herfra blev det kørt hjem til tærskning. Det var ofte store mængder korn, der kunne samles på denne måde. Kornet blev anvendt til foder til pigehjemmets høns og geder.
Selvom pigerne var under opsyn af pigehjemmets lærerinder, skete det ofte, at en eller flere piger stak af. Nogle vendte mere eller frivillig tilbage, mens enkelte aldrig kom tilbage.
Hvis en familie på egnen trængte til hjælp, blev pigerne – under opsyn – ofte sendt ud for at hjælpe. F. eks. da Theodora og Rasmus – henholdsvis malkekone og røgter på Broholm gods - fik tvillinger, der var nummer otte og ni i børneflokken.
To af pigehjemmets lærerinder, frk. Nevada Stender Petersen og frk. Inger Klitgaard bar de to piger ved dåben i Oure kirke den 16. februar 1944. 

Pigehjemmet ophørte i 1953. Men frk. Sørensen blev boende til sin død i 1966.

Pensionatet Akselhus  som det ser ud i 2007.


Caroline Amaliehus’ endeligt

Ejeren af Caroline Amaliehus – Else Karen Danebo Adellund - døde i 2005. Hendes samlever Ib Klingenberg Hansen blev boende indtil sin død i december 2006.
I efteråret 2006 blev Caroline Amaliehus solgt til ejerne af Broholm Gods Anne og Frederik Lütken. I begyndelsen af 2007 blev bygningerne nedrevet, og der blev opført et nyt hus på matriklen.

Caroline Amaliehus inden nedrivningen 2007Caroline Amaliehus inden nedrivningen 2007 Det nye Caroline Amaliehus 2007Det nye Caroline Amaliehus 2007Caroline Amaliehus som det så ud inden nedrivningen i 2007.

Det nye Caroline Amaliehus opført i 2007

 

 


Referencer

• Gudme Lokalhistoriske Arkiv
• Landsarkivet i Odense
• Tinglysningskontoret i Svendborg
• www. svendborghistorie.dk