Nyborg Slot

| | | | | |

Nyborg SlotNyborg Slot  Vindinge - Rosilde - vejkort 1795Vindinge - Rosilde - vejkort 1795Nyborg - 1795Nyborg - 1795Nyborg Slot bærer sit navn imodsætning til en anden og ældre borg, der efter traditionen skal have ligget på en naturlig banke, Gammelborg, ved Vindinge Å i Vindinge sogn…

Huitfeldt beretter, at slottet er rejst år 1170 af Knud Prizlavsen, en søstersøn af Valdemar den Store. Ingen af de nu kendte bygninger kan dog være så gamle. 1265 omtales kongens "palatium" (SRD. V. 615). Slottet fik tidlig stor betydning; kongerne tog ofte ophold her, navnlig under de jævnlig tilbagevendende rigsforsamlinger, Danehoffet; her fødte dronning Christine 1481 sønnen Christian II og 1485 datteren Elisabeth. [Se også Jacob Lerche: Nyborg Stads Spejl (1750) ]  

 

 

 Ludeke Skinkel (Houetman to Nyborch 1362)Ludeke Skinkel (Houetman to Nyborch 1362) Henneke Moltke (Houetman tho Nuborgh 1369)Henneke Moltke (Houetman tho Nuborgh 1369)   Hennekinus Olefsson (Bjørn)Hennekinus Olefsson (Bjørn)Ridder Fikke MoltkeRidder Fikke MoltkePå slottet boede lensmændene over Nyborg len, hvortil hørte Gudme og Vindinge herreder, Hindsholm og ½ af Sallinge herred. Af lensmændene kan nævnes: Nicolaus Jura 1349; Lydike Skinkel 1362-64, Henning Moltke 1369-70, Fikke Moltke 1386, Henneke Olsen (Bjørn) 1387, Jens Andersen 1396, Steen Basse 1423, Claus Rønnow 1442, Jørgen Marsvin 1491-93.
(Erslev: Danske Len: Kristjern Rantzov 1511-14; Niels Bild 1514-17; Hans van Melen 1517-21; Godske Rantzov 1521-22; Jakob Hardenberg 1522-23; Peder Lykke (hertil Eskebjerg) 1523-33; Oluf Nielsen Rosenkrans 1533-34; Kristoffer Hvitfeld (1536 hertil den gejstlige jurisdiktion i lenet samt over Langeland og Tåsinge) 1535-38; Mikkel Brockenhuus 1538-45; Frands Brockenhuus (1549 Kærstrup, 1550 Sunds herred, 1553 Tranekær; mister Tranekær 1560 og Kærstrup 1561) 1545-62; Eskild Gøye 1562-71; Axel Viffert 1571-79; Laurids Brockenhuus 1579-1601;) Jacob Ulfeldt; Mogens Kaas 1631-56; Sidsel Friis 1656-58; Otte Krag 1658-62;

 

Tårnet i den østre ringmur, som det ser ud i dag. Det var oprindeligt væsentligt højere.Tårnet i den østre ringmur, som det ser ud i dag. Det var oprindeligt væsentligt højere. Flankerings- og hjørnetårne (rekonstruktion)Flankerings- og hjørnetårne (rekonstruktion) Udsnit der vises den romanske bygnings udstrækningUdsnit der vises den romanske bygnings udstrækningDen ældste borg var helt omgivet af vand og bestod af en ringmur af teglsten, der dannede en skæv firkant. Ringmuren var forsynet med flankerende, svagt fremspringende tårne i nordre, vestre og søndre ringmur. Midt i østre ringmur stod det svære og oprindelige hovedtårn (Donjon'en) hvis nederste del endnu er bevaret: øst for dette har antagelig porttårnet og udenværkerne ligget, i forbindelse med broen over graven. Lige over for hovedtårnet lå beboelseshuset, palatiet, bygget op imod den vestre ringmur og samtidigt med denne. Det danner midtpartiet i den nuværende fløj og har bestået af to stokværk, hvoraf det nederste nu har små tilgitrede kældervinduer og en romansk profileret, rundbuet portal; øvre stokværk har haft en lignende portal med udvendig trappe samt romanske, rundbuede vinduer, hvoraf et endnu er bevaret; begge stokværk var delt i tre rum, det midterste i øverste stokværk har været sal, som det synes med tøndehvælving af træ og træbænke langs væggene.

 


Dronning Margrete I's forlængelse af den romanske bygning ca 1400Dronning Margrete I's forlængelse af den romanske bygning ca 1400I slutningen af middelalderen blev den romanske bygning forhøjet med en etage og samtidig forlænget mod syd helt ud til søndre ringmur, der tillige med det sydvestre hjørnetårn ligeledes blev forhøjet, og bygningen fik her en høj kamtakket gavl. De små romanske vinduer blev erstattet med konsoller og tætliggende spinkle bjælker på tværs mellem de store; disse gik helt igennem muren mod slotspladsen og bar en udvendig svalegang uden for øverste stokværk.

 

 

 

 

Danehofsalen med kiste der har tilhørt Otte Rosenkrantz til Næsbyholm +1557 og frue Ide Gøye +1563Danehofsalen med kiste der har tilhørt Otte Rosenkrantz til Næsbyholm +1557 og frue Ide Gøye +1563 Den middelalderlige riddersal, som dronning Margrete I etablerede ca 1400Den middelalderlige riddersal, som dronning Margrete I etablerede ca 1400Tre af rummene fra denne tid havde væggene dekorerede med terningmønstre malede med kalkfarve i sort, gråt og hvidt. I Vestmuren indrettedes hemmeligheder, og i hvert rum var murede kaminer. Disse rum fremtræder efter restaurering for størstedelen i deres oprindelige skikkelse og i et af dem må Christian II antages at være født.

 

 

 

 

Relief med rigsvåbenRelief med rigsvåben Indskrift over døren til krudttårnetIndskrift over døren til krudttårnet Riddersalen fra 1550erneRiddersalen fra 1550erneVed midten af 16. århundrede da Christian III moderniserede Nyborg bys fæstningsværker, lod han i sammenhæng hermed slottet betydeligt ombygge og udvide, således som det bl.a. fremgår af et nu i riddersalens sydvæg indmuret relief med rigsvåben og en tilhørende indskrift, der nu sidder over døren til krudttårnet (Christianus Rex, Frederici Primi Filius, Turrim instauratæqve Arcis Ædificia simul Oppodi Propugnacula posuit Anno dni. MDXLI Regni sui XIIII).

Det kan formodes, at kongens bygmester, Morten Bussert )+1553), har haft del i arbejdet, men noget sikkert bevis haves ikke derfor. Vist er det derimod, at byggearbejderne på slottet spændte over et betydeligt længere tidsrum end det ene år 1549, thi i 1550erne udgår en mængde kgl. ordrer vedr. byggearbejdet. Den skikkelse, under hvilken slottet nu kom til at fremtræde, bevarede det i hovedsagen lige til sin nedlæggelse 1722. Det bestod af 4 sammenhængende fløje, tilvejebragt ved sammenbygning af huse fra forskellige perioder; således må f.eks. den vestligste ende af nordfløjen have hidrørt fra sengotisk tid

 

 

Hjørnetårn (rekonstruktion)Hjørnetårn (rekonstruktion) Vægtergang (rekonstruktion)Vægtergang (rekonstruktion)For hvert af de 4 hjørner blev de halvrunde romanske tårne forhøjede, og hertil kom flere andre tårne, således et lille rundt, som det synes, omtrent midt for søndre fløjs sydside, et lignende for den nordre fløjs nordside, det store hovedtårn blev indbygget i østfløjen og et moderne, med rundbuegavle smykket trappetårn (Stranges tårn) opført mellem nordfløj og vestfløj, der blev forlænget helt ud til nordre ringmur og forsynedes med en vægtergang mod vest og nord. Dette hjørne af slottet indgik som et led i fæstningen af Nyborg, hvorfor det blev forstærket ved en fortykkelse af murene.

Hovedtårnets underste etager blev gjort massiv for at kunne modstå rysterne fra det kanonskyts, som anbragtes i 1. etage; her fandtes bl.a. på førstesalen med indgang fra Stranges tårn kongens og dronningens værelser (et af kongens kaldtes "det grønne", et af dronningens "det røde", efter farven af det klæde, hvormed væggene var beklædte), hertug Hans' kammer, hertug Adolphs kammer (Christian III's brødre) og slotskirken ("var under dronning Mai's Gemak" d.e. i stueetagen).

I den nordre fløj var borgestuen, køkkenet, bryggerset, bagerset m.m. I den nordre del af østfløjen havde lensmanden sine værelser, og i øvrigt fandtes i denne fløj skriverstue, slotsfogdens kammer og vistnok også badstue. an har næppe med sikkerhed kendskab til at, hvad den søndre fløj indeholdt i den sydøstlige runddel var ridefogdens kammer.

Lofterne over nord- og vestfløjen benyttedes til korn, malt og anden proviant. Allerede i første halvdel af 17. århundrede måtte vægtergangen mod nord og vest tjene til opbevaring af proviant (for rums skyld"). Tæt ud for nordfløjen stod en "vandhus" og ved østfløjen et vaskehus.

Over graven mod øst førte en vindebro. Desuden hørte der til slottet stalde (en opført 1576), kornlader (en opført 1574), smede, mælkehus, møller deriblandt slotsmøllen) m.m.; disse huse lå i det væsentlige på den anden side af slotsgravene; en af staldene "Dronningegården" stod inde i byen, i Kongegade.

I tidens løb underkastedes slottet gentagne gange reparationer, og der foretoges mindre om- og tilbygninger således som det navnlig fremgår af lensregnskaberne og synsforretninger. 1571 siges husene på slottet og i ladegården at være meget forfaldne og taglamme; og i den følgende menneskealder er der atter tale om bygningsistandsættelser, således f.eks. 1607, da Dominicus Bygmester (utvivlsomt Domenikus Baetiaz) slutter kontrakt med lensmanden om arbejdet.

Nyborg 1659Nyborg 1659Stor skade forvoldte en storm 28/1-29/1 1628; 1631 hedder det om den nordre del af østfløjen, at "den er opbygt for kort tid siden"; nyopførte var da endvidere staldene på slotsvolden, slagterhuset, vandhuset m.m. 1641-42 fik det store gamle (nu kaldet hvide) tårn et nyt spir "efter kongens afridsning", således som det forekommer på prospekter i Pufendorfs Atlas.

 

 

Slaget ved Nyborg 1659Slaget ved Nyborg 1659Sit egentlige knæk fik slottet under Svenskekrigen 1658-60. Fjenden holdt slottet besat 1658-59 og huserede slemt alle vegne, navnlig i ladegården. Af en synsforretning 8/11-9/11 1660 fremgår det, at lader og stalde m.m var ganske afbrudte, og at flere af værelserne i selve slottet var ramponerede. 1663 vurderedes skaden på vinduer, døre, lofter, paneler m.m. i slottet til 1344 rdlr. 32 sk. Efter krigen benyttedes slottet ikke længere som kongeborg, og der gjordes ikke meget for at istandsætte det; det sydøstre hjørnetårn skal allerede i det væsentlige være nedbrudt 1670. 1695 noterer søkortsdirektør Jens Sørensen, at "Husene derpaa ere meste forfaldne"; .....

 

 

Nyborg 1762Nyborg 1762Omkring år 1702 nedbrødes slottet på nær vestfløjen, en tilstødende lille del af nordfløjen samt det store firkantede tårn mod øst; materialerne anvendtes hovedsagelig ved opførelsen af Odense Slot og strandbastionen. Vestfløjen står endnu; 1789 blev det op til dens østre side stødende, firkantede tårn nedrevet (Stranges Tårn, "hvorfra Opgangen var til Kornlofterne") og 1828 vægtergangen. Denne fløj, engang kongebolig, benyttedes i en længere årrække som magasin for skattekorn, der opkrævedes af amtsforvalteren; senere blev den tøjhus:

Det lille parti af nordfløjen, i to stokværk med kælder, stod indtil 1873 (benyttedes om vinteren, under istransporter, til opbevaring af postvæsenets pengeeffekter); i slottets velmagtsdage efter Christian III's ombygning tjente kælderen til fængsel. Det store østtårn har været benyttet til opbevaring af krudt.

 

Voldanlæg i Nyborg anlagt i 1660erneVoldanlæg i Nyborg anlagt i 1660erne Udfaldsport anlagt 1725, senere ombygget (Nyborg voldanlæg)Udfaldsport anlagt 1725, senere ombygget (Nyborg voldanlæg)Slotsbanken omgives endnu på de tre sider af grave, mod nord slotssøen, mod øst og syd slotsgraven; mod vest er den derimod siden anlæggelsen af Frederik III's fæstningsværker landfast.

Vestfløjen er en 61 meter lang og 10.7-11,9 meter bred bygning i 3 stokværk. (Nederste benyttedes som kælder) opført af røde mursten (de har været dækkede af cementpuds). Den er, som det fremgår af det foran fremførte, ikke af en støbning.

Siden 1898 har Nationalmuseet, ingeniørkorpset og Nyborg byråd i forening, efter en mindre undersøgelse 1896, ladet foretage gravninger på slotspladsen for at fremdrage fundamenterne af de nedbrudte bygninger. Men først efter at garnisonen 1913 flyttede fra Nyborg, blev det muligt at iværksætte en indgående undersøgelse af slottet. 1914 påbegyndte Nationalmuseet arbejdet, ... restaureringsarbejdet er gennemført 1977-22 ved arkitekt Mogens Clemmesen, hvem ovenstående redegørelse delvis skyldes.

Kilde: Trap, Danmark (1957)

[Litt: Erik Bjerre Fisker, David Boehm-Enemark, Jan Ellekjær Rønne: Nyborg Slot. Hvis vægge kunne tale.. (2005)]

Lensregnskaber

1519

Skattebog 1542

Jordebøger 1563-1616 

Retssag 1617

Jordebog 1651

Jordebøger ca 1660

Regnskaber 1578-1592

Regnskaber 1593-1601

Regnskaber 1605-1611

Regnskaber 1611-1616

Regnskaber 1616-1620

Regnskaber 1620-1626

Regnskaber 1626-1632

Regnskaber 1632-1640

Regnskaber 1640-1650

Regnskaber 1650-1661

Nyborg bys privilegier 1514-1700

BilagStørrelse
Nyborg-Len-Registratur.pdf8.67 MB
Nyborg-Len-Registratur--02.pdf9.41 MB
Nyborg-Len-Registratur--03.pdf8.57 MB
Nyborg-Len-Registratur--04.pdf7.23 MB
Nyborg-Len-Registratur--05.pdf6.31 MB
Beskrivelse_Nyborg_Slot_1769.pdf4.41 MB
Knud Prizlavsen.pdf33.07 kB