Gultvedholm - "formentlig en middelalderlig væbnergård"

| | | | |

 Gultved by 1786Gultved by 1786Gultved by - udskiftet 1786Gultved by - udskiftet 1786I en synsforretning i Sunds Herreds tingbog 4.september 1663, folio 32ff. (LAO) hedder det om Gultved by i Kværndrup sogn:

1. Holmen helgård hvoraf Knud Hansen bruger den halve og den anden halve er øde
2. Christen Knudsen halvgård øde
3. Staffens gård halvgård øde
4. Hans Lauritsen helgård øde
5. Knud? gård øde
Disse er alle tjenere til Krumstrup
6. Manuel Smed et bol er vel Peder Brockenhuuses tjenere til Nordskov (skøde 1650, tilhørte tidligere Henrik Lange Rygård)

Gård nr. 1 "Holmen" er tydeligvis identisk med Gultvedholm. Det er endvidere interessant, at "Holmen" havde haft 2 brugere. Det forhold ses imidlertid ikke af et mandtal fra 1658: 1) Hans Laursen (helgård); 2) Rasmus Frandtzen (helgård); 3) Knud Hansen (halvgård); 4) Staffen Pedhersen (halvgård); 5) Christen Laursen (halvgård). Alle tjenere til Krumstrup.

F.R. Friis  har i "Historisk-topografiske Efterretninger om Kværndrup Sogn" (1881): "I Aarene 1661-62 blev der indrettet en ny Matrikel, hvori følgende anføres... I Gultved havde Manderup Brahe 4 øde Gaard, hvoriblandt Gultvedholm paa netop 15 Td. Hartkorn. Fremdeles nævnes "en Ejendoms Bonde, tjener til Krumstrup" (han hed Mads Hvid), samt en Tjener til Peder Brokkenhus". I lensjordebog (Nyborg len) fra ca 1660 (LAO) hedder det: "Gultved. Mads Nielsen Hvid. Bortkommen fra Lehnet til Christen Thomæsen ved Mageskifte".

KrumstrupKrumstrupIfølge Trap så var ejerforholdene på Krumstrup på det tidspunkt: "Sen. ejere var rigsråden Tage Ottesen Thott (+1658), hvem Krumstrup tilhørte 1627, og statholder i Norge Niels Trolle (+1667), hvis datter Birgitte Trolle (+1687) var g.m. Manderup Brahe til Torbenfeldt (+1666), som 1664 skødede Krumstrup til kancelliråd, sen. gehejmeråd Erik Krag til Bramminge (+1672), der allr. 1665 skødede den (i søskendeskifte sat til 56 1/2 tdr. hartk., m. skov til 160 svins olden og 17 bøndergde samt 2 vandmøller) til landsdommer Jens Lassen til Dalum kloster (+1706)".

I 1610 var der ifølge "Landsbyregistreringen, Ryslinge kommune (1983)" i Gultved 5 gårde og 1 hus. I Sunds herreds jordebog fra ca 1572 (LAO) er antallet af bebyggelsesenheder uforandret 6, de 5 svarer 2 skp degnehavre og 1 svarer 1 skp. degnehavre. En af gårdene i 1572 har 2 brugere "Niels Hansen og Jep Hansen", så det kunne formodes at være Gultvedholm. En anden af gårdene beboes af "Lauritz Huid", måske identisk med "den ejendomsgård", som Friis omtaler i 1661/62, der da beboedes af Mads Hvid. Det bekræftes tilsyneladende af Nyborg lens jordebog fra 1563(RA) over jordegne bøndergårde under kronen: "Lauritz Huid i Guldthuedt".

I nabobyerne Brangstrup, Ringe sogn og Lørup i Ryslinge sogn var Hvid-slægten en dominerende bondeslægt i 1500-tallet. "Landsbyregistreringen (1983)" anfører videre i sit materiale, at der var en senmiddelalderlig selvejergård i Gultved. Så måske er det Hvidernes gård, vi finder omtalt i "Et mærkeligt tingsvidne på Fyns Landsting 1497". Blandt de der hang deres segl under dette dokument var "Hans Jensen i Gultued", side om side med "Matz Griis i Langkell" (Langkildegården i Lunde sogn).

Jørgen Pilegaards sted, der 1572 var sat til 1 skp. degnehavre, er måske identisk med Manuel Smeds hus i 1663?

Krumstrup var i begyndelsen af 1500-tallet en almindelig selvejerbondegård, som 1529 tilhørte bonden Oluf Knudsen. I 1533 mageskiftede han imidlertid med kongens "samtykke og befaling" sin gård Krumstrup til "hofsinde Christopher Ottesen Huitfeldt" mod dennes fædrenegård, Strarupgård i Gislev sogn.

I Erslev & Mollerup: Kong Frederik I Danske Registranter, s. 462: (1532) 118b * Christopher Huitfeldh en befaling tiill her Peder Lycke, Knudt Vrnne, Henning Walkendrup, Niels Biildh, at Christopher wil gøre magelag met k. Mat. met en k. Mats bondegord, i Krumstrup liggendis, som Oluff Olszenn i boer etc. At the ther grandske och forfare iblant Christoffers gorde och godz, at kronen fanger saa god en gord egen och fanger fyllist.

Sammesteds omtales, s. 386 (1532), en Oluf Olsen i Lørup: *Eyler Rønnow steffner Ies Hwidt i Løruppe, Oluff Olufnszenn, Mas Hwid och Hans Ienszen ibid. for nogen iord, som the haffue tagit fraa S. Jørgens hospitall vden for Swinborg, at møde om iij vgger dag.

Knud Olsens arveafkald 1541Knud Olsens arveafkald 1541Hvornår Gultvedholm og de andre gårde i Gultved kom under Krumstrup, tør selv dyrlæge P. Jensen, Kværndrup i sit manuskript om Gultvedholm ikke byde på. Men af et søskendeskifte efter Carl Bryske 1549 fik Claus Bryske bl.a. en gård i Kværndrup sogn, der kaldtes "Gultvedholm"; den svarede i øvrigt det samme landgilde, som gården ydede i 1475 og beboedes i 1549 af Knud Olsen. Man kunne få den tanke, at Knud Olsen er søn af Oluf Knudsen til Krumstrup og har giftet sig til Gultvedholm, hvis beboere på den tid bærer navnet "Dwnt".

En kirkejord i Kværndrup sogn 1572, "Dundtzdams maal" er måske en hentydning hertil. En anden kirkejord i Kværndrup sogn: "Gertruds Jord", som 1546 tilhørte Vor Frue kirke i Svendborg, volder lidt problemer i fortolkningen. Stednavneforskerne anfører, at navnet har tilknytning til Sankt Gertrudsgildet i Svendborg. Sankt Gertruds-alteret var imidlertid i Sankt Nicolai kirke, en anden mulighed er også, at jorden er skænket Vor Frue kirke af "Gertrud Dwnt" til Gultvedholm eller måske en helt anden Gertrud?. Den sidste fortolkning understøttes af, at der i den ofte omtalte "alterliste 1537" over kirkernes indtægter i Svendborg, under Sankt Gertruds alterets indkomster ikke omtales nogen jord i Kværndrup sogn, hvad der derimod gør under Kalentegildet, hvor det hedder: "Item aff et stucke iord paa Querndrp marc skÿlder iiii skl." Et "Kallendtz Skifft" kendes i Gultved og har sandsynligvis forbindelse til Kalentegildet i Svendborg, men om dette jordstykke er skænket af beboerne på Gultvedholm eller af den jordegne bonde i byen, kan ikke ses.

1562. Borgemester oc raadz skøde wdj Szuenborig att haffue sold fra Wor Frwe kiercke ald thend iord, han haffde pa
Querndrup marck, thil Frandz Brockenhusz. Anno 1562. (Kilde: Danske Adelige Brevkister. (1897). Brevene på Egeskov side 24ff).

At beboerne på Gultvedholm før 1550 havde økonomiske interesser i Svendborg fremgår af, at der på Landsarkivet i Odense er bevaret 3 pergamenter i Svendborg magistratsarkiv med relation til Gultvedholm - fra 1527, 1530 og 1541. Det ældste, et tingsvidne, dateret 15. juli 1527 angår Johanne Nielsdatters ejendomsret til en gård i Svendborg, beliggende "östen Tinget mellom Anders Laurss gordt Oc Knudt Lemckes Huss". - Tingsvidnet givet Johanne Nielsdatter bekræfter, at hendes farbror Matz Dwnt i Kværndrup og Sewrin Deghen i Trunderup på sin hustru Mette Söffrens "efter sin hosbonde Hans Seurenss" vegne, havde solgt og skødet Johanne Nielsdatter "al den rettighed og ejendom", som de havde i nævnte gård.

Det andet dokument, et Svendborg bytingsvidne, dateret 28. februar 1530 givet til Niels Fynbo, at svigerforældrene Niels Dwnt og Gertrud Dwnt havde testamenteret formentlig den samme gård i Svendborg til deres datter Johanne Nielsdatter og svigersøn, Niels Fynbo, borger i Svendborg. Niels Dwnt begrunder det med, "at hand haffde icke saa wdkledt eller oc forfadt seg emod Hynde med Gotz peninge eller Bryllupskost som Hand haffde bewist sig emod thij andre Hans Børn". Som vidner optræder nu Knud Olsen udi Gultvedholme og Sewren Diegen.

Og endelig fik Niels Fynbo den 28. november 1541 et tingsvidne, at Knud Olsen i Gultved Holme på sin hustrus vegne, gav afkald på al den rettighed, han kunne have i gården i Svendborg, efter svigerforældrene Niels Dwnt og Gertrud Dwnt i Kværndrup. Gården i Svendborg synes at have været Niels Fynbo og Johanne Nielsdatters faste bopæl.

Ved det bl.a. middelalderhistorikere berømte skifte efter Mette Pedersdatter Present i 1475 fik Claus Bryske, høvedsmand på Næsbyhoved, på sin hustru Grethe Engelbrecksdatters vegne bl.a. "Gwlthwedholm" i Kværndrup sogn, der svarede 2 pund korn, 1 skp. smør, 12 skilling, 1 svin, 1 lam, 2 gæs og 4 høns.

Om beliggenheden skrev dyrlæge Jensen i 1908: "Om navnet Gultvedholm må vi antage, at gårdens beliggenhed har bestemt dens navn, thi ligesom Kildemosegård ligger nær et kildevæld og Højgård på en høj, således ligger Gultvedholm på en holm, der i gamle dage, i det mindste til dels, har kunnet omkredses af vand.

Rimeligt er det, at denne omstændighed har været medbestemmende ved gårdens første anlæg, thi i hine længst forsvundne dage måtte man tage et ikke ringe hensyn til sit hjems sikkerhed og forsvar, hvad enten det kunne ske ved naturomgivelsernes hjælp, som nu her, eller man ved at flytte tættere sammen i landsbyer søgte at være hinanden til gensidig støtte og forsvar.

Er denne antagelse om grunden til gårdens beliggenhed rigtig, er det dermed også givet, at Gultvedholm i flere hundrede år har ligget på det samme sted, hvor den endnu findes.

Holmen hvorpå den er bygget er temmelig flad, og mod øst, syd og vest er den omgivet af mere eller mindre engdrag, mod nord, hen imod Gultved by er holmen nu mindre iøjnefaldende adskilt fra det tilgrænsende agerland.

Gården har på denne holm været omgivet og til dels skjult af skov, og dog ikke ligget langt fra den gamle landevej mellem Svendborg og Odense, der endnu i vore nærmeste forfædres tid kom gården langt nærmere end den nuværende landevej".

Gultved omtales første gang  i et skifte af 14. maj 1473 mellem væbneren Anders Jepsen af Langholm og hans svigersøn, ridderen Johan Fikkesen. Skiftet vedrører arv efter Anders Jepsens just afdøde hustru Maren Nielsdatter, som tidligere havde taget arv efter sin broder, Peder Nielsen til Broholm, som var død barnløs.

Afsnittet hvor Gultved omtales lyder: "Item skal Anders Jebss af Langholm have; Langholms gardh og alt vort Gods i Langhwæ med Langholms Mølle, 1 Gaard i Hessellagher og 1 Gaard i Øxendrop og 4 Gaarde i Gwdeme (Las Jenss, Anders Sandbiergh, Las Perss og Hans Perss), 1 Gaard i Skemendrop (Per Nielss) og 1 Gaardsæde sstds., 1 Gaard i Kiertinghe, 5 Pd Kornskyld og 6 Skpr. Korn paa Halsnes med al anden Smaaredsel, 10 Pd. Kornskyld i Wixtorp med al anden Redsel, Wixtorps Mølle, som gav 4 Pd Mel til aarligt Landgilde, 1 Gaard i Tizelholts (Jørien, 2 Pd. Korn med anden Smaaredsel), 1 Gaard i Broholms Tanghe (Jes Hanss, 1/2 Td. Smør), 1 Pantegaard i Trwndrop (Jes Mattess, 11/2 Pd. Korn med anden Smaaredsel) 1 Pantegaard i Gwltwedh (Jep Dwnt), som han skal have i Magelag og giver 1 Pd. Korn med anden Smaaredsel".

Navnet Dwnt kan altså lokaliseres til Gultved, men om der her er tale om Gultvedholm ved jeg ikke.