Rådmand Strange Mogensen og St. Gertrudsgildet i Svendborg

| | | | | | |

Søren Norby's håndskriftSøren Norby's håndskriftI 1529 skrev kong Frederik I: Johan Friis har berettet for os, at Oluf Pedersen har en anpart i gården Ovenskov [Anhof, Svindinge sogn] og er bortrømt med Søren Norby, "som er og har været vor og Rigets åbenbare Fjende og fører Avindsskjold mod os og sit fædrene Rige, og har derved forbrudt sit Jordegods".

 

 

 

Walkendorff - fra Lisbet Bryskes våbenbogWalkendorff - fra Lisbet Bryskes våbenbog Oluf Pedersens anpart i Ovenskov tilfaldt herefter kongens sekretær Johan Friis til Hesselagergård "til evindeligt eje". Han skødede dog sin part allerede 1532 til Henning Walkendorff til Glorup, som tillige erhvervede de øvrige parter. Hvem denne Oluf Pedersen var søn af, er der delte meninger om.

1) Institut for Navneforsknings "adkomstregistrering" anfører herredsfoged i Gudme herred, væbneren Peder Jepsen, der skriver sig til Ovenskov 1488-94. Ifølge Trap fik han 1489 tingsvidne, at hans gård 40 år og mere havde været "ukæret" [ikke påklaget] i hans forældres værge.

 

 

 

 

Peder Olsen i Ovenskov 1516Peder Olsen i Ovenskov 15162) Trap m.fl. anfører væbner Peder Olsen, der skriver sig til Ovenskov 1498-1516, som Oluf Pedersens far. Han var gift med "Doretthe". De fik et barnebarn, som vi ikke kender navnet på, men som siden blev gift med rådmand i Svendborg, Strange Mogensen. Deres datter Cecilie arvede oldeforældrenes fjerdepart i Ovenskov, som 1532 afhændedes til Henning Walkendorff.

Peder Olsen beseglede 1515 et pergament, "udgivet på Glorup af ærlig og velbyrdige mand, Henning Valkendorff .. på en gård tilhørende det gejstlige "Kollokvie-gilde" i Svendborg. Ifølge Knud Prange "har Peder Olsen også beseglet et brev 26.11. 1516 (hvad Trap må have overset). Seglet er gengivet i Thisets segludgave som M 78, dvs. et ubestemmeligt motiv".

 

 

 

Nyborg med slot (tv) og kirkeNyborg med slot (tv) og kirkeDen største part af Ovenskov, halvdelen, erhvervede Henning Walkendorff af rådmand i Nyborg, Hans Brock på sønnen Melchiors vegne. Hans Brock beseglede bl.a. et skøde 1537 på en gård i Nyborg tilhørende "det store kalentegilde". Af et regnskab for Nyborg kirke fra 1555ff. fremgår endvidere, at Hans Brock har betalt 5 mark "for hans hustrues moders jordefærd".

Strange Mogensen var en fremtrædende personlighed i Svendborg i første halvdel af århundredet. Sognepræst L.P. Næraae finder "Strange Maugsen" første gang omtalt 1532 og sidste gang 1553. "Strange M. kunde mindes i 40 Aar".

Strange Mogensen som rådmand beseglede dog 2 dokumenter i 1527, den 29. juli i et "Aabent Brev af Borgemester, Raad, Oldermænd og menige Borgerskab i Svendborg om en aarlig Afgift til S. Hans Alter i Vor Frue Kirke for en Gaard, Alteret overlader Byen til Nedbrydelse". Og den 5. august i et "Tingsvidne af Swinborg Byting, givet af Jens Skinder, Borger smst., at Jep Thomess skjødede ham al sin Rettighed i den af Jens Skinder beboede Gaard i Bargaden [Bagergade] og at han havde antvordet ham alle de Breve, han havde paa Gaarden".

St. Nicolai kirke i SvendborgSt. Nicolai kirke i Svendborg Brev på Hans Reffs gård 1532Brev på Hans Reffs gård 1532 Brev på Hans Reffs gård 1532 (2)Brev på Hans Reffs gård 1532 (2)Det må forblive uafklaret om Strange Mortensen i perioder har opholdt sig i Svindinge sogn. I 1531 omtales således en "Strange Magenszenn i Suining". Det var jo først i 1532, at Henning Walkendorff fik skøde på Ovenskov. Og det var i 1532, at Strange Mogensen af oldermanden for St. Gertruds gilde i Svendborg fik "et forleningsbrev" på "Hans Reffs Gaard" i Svendborg, på de vilkår at han årligt skulle give 4 mark til gildealteret, der holdt til i Sankt Nicolai kirkes "Nørre" side, til "at holde gudstjenesten oppe med" - 2 mark til påske og 2 mark til Mikkelsdag. Så det er tænkeligt, at han i nogle år har været bosat i Svindinge, for i 1532 atter at bosætte sig i Svendborg.

 

 

 

 

Sankt GertrudSankt GertrudValfartsstederValfartsstederI hans forleningsbrev løftes lidt af sløret for hans virkeområde: "denne ... fornumstige Dannemand ... Raadmand oc Gilbroder" i St. Gertruds-gildet. I skråen fra St. Gertrudsgildet i Flensborg oplyses det, at gildets opgave var at tage sig af "fattige, pilgrimme og fremmede", samt sikre at sådanne kunne begraves i indviet jord. St. Gertrud er de rejsendes skytshelgen, hvorfor hun ofte ses afbildet med en lille kirke eller et kapel i hånden. Gertrudsgilderne sikrede, at tilrejsende, (måske især købmænd uden borgerskab) i danske byer, havde muligheden for at kunne begraves og overvære gudstjenester (messelæsninger) på linje med andre. (Lars Bisgaard: Gildernes religiøse rolle i det middelalderlige Svendborg - om en genfunden liste over altre i Sct. Nicolai og Vor Frue (1996).

 

 

 

 

Apostelhuset i NæstvedApostelhuset i Næstved  Peblingegildets hus i NæstvedPeblingegildets hus i NæstvedI Svendborg omtales 1505 en Sankt Gertruds Gård, og selv om vi ikke har direkte viden om, at den hørte til St. Gertrudsgildet, så antyder navnet dog, at her muligvis var værested for gildesbrødrene eller herberg for tilrejsende? Strange Mogensen var en af de store bidragydere til St. Gertrudsalteret i Sankt Nicolai kirke. Ifølge en alterliste fra omkring 1537, altså umiddelbart efter reformationen og formentlig udarbejdet på initiativ af kronen for at få en oversigt over kirkernes indtægter; så ydede Strange Mogensen årligt 8 mark til alteret, 4 mark af hans i 1532 erhvervede gård og de sidste 4 mark "af 2 boder". De samlede bidrag beløb sig til 22 mark.

Ifølge Erik Krummediges "Fundatsbrev" fra 1541 skulle kapellanen ved Sankt Nicolai kirke fremover have indtægten til St. Gertrudalteret, nu 16½ mark "husleje og jordskyld". Strange Mogensens bidrag var nedsat til 5 mark, 2½ mark af hans "hus ved stranden" og 2½ mark af "de to boder .. som Anders Mortensen haver". En anden bidragyder, Hans Strangesen, gav i 1537 4 mark af et hus, i 1541 det halve, måske en konsekvens af den lavkonjunktur som landet befandt sig i efter borgerkrigen. Hans Strangesen kan være søn af Strange Mogensen.

 

 

KyseborgstrædeKyseborgstræde KyseborgstrædeKyseborgstræde  I 2 dokumenter fra 1553 får vi yderligere oplysninger. Vi får således at vide, at de boder i Kyseborg, som Rasmus Støffle "iboer" "haver ligget til St. Gertrud alter i St. Nicolai kirke", ligesom det oplyses, at Strange Mogensen "også opbyggede det hus, som der nu står .. for alterets penge", at han var værge ved alteret, og at huset stod på "bys jord".

I et andet dokument oplyses det, at den bod i Kyseborg, før Rasmus Støffle, var beboet af Kirstine Mattisse. Fra Kyseborg flyttede hun på et tidspunkt til St. Jørgensgård, antagelig den i Sankt Jørgens sogn, og Strange Mogensen bekræfter i den forbindelse, at sålænge han var alterværge fik Kirstine Mattisse, efter flytningen årligt af St. Gertruds alter "et par sko eller 4 skilling penge".

Af førnævnte alterliste fra 1537 fremgår også, at Strange Mogensen havde økonomiske forpligter overfor det religiøse kalentegilde, hvor hans årlige bidrag var 2 mark og 10 skilling. I Krummediges "Fundatsbrev" (1541) er bidraget 4½ skilling "til jordskyld" og 2 mark. I 1537 svarede Hvidkildes ejer Eiler Rønnow 8 skilling til kalentegildet, i 1541 står samme sted på listen over bidrag: "Item 8 skilling til jordskyld af fru Mettes gård ".

Den Mette der her omtales, er formentlig identisk med Markvard Rønnows enke og mor til Eiler Rønnow, Mette Hardenberg. Det synes ligeledes sandsynligt, at familien på Hvidkilde har ejet en gård i Svendborg.