Vester Skerninge præstegård

| | | | | |

Vester Skerninge præstegårdVester Skerninge præstegårdAf Sognepræst Christian Hornemann Bredsdorff ca. 1844ff. og sognepræst Jørgen H. von Leunbach 1897ff.

Kilde: Vester Skerninge og Ulbølle pastorats kaldsbog 1844-  (LAO)

Optegnelser af hvad der kan være af vigtighed med hensyn til kaldet

1. Om præstegårdens bygninger, have, mark, skov m.m.

Kongebrev 18.1. 1574Kongebrev 18.1. 1574Præstegården skal .. først have ligget i Ulbølle [Bøttiger?: I den nuværende skolehave], men i året 1573 være flyttet til Vester Skerninge. Dog har den oprindelig ikke ligget på det sted i byen, hvor den nu ligger, men i den vestre ende af byen på den søndre side af gaden. [Bøttiger?: Skrås over for apoteket].

Udskiftningskort 1778 - Vester SkerningeUdskiftningskort 1778 - Vester SkerningeRimeligvis er den blevet flyttet til det sted, hvor den nu ligger i året 1631 i Iver Struchs tid, da den afbrændte. Således findes nemlig optegnet i den gl. kirkebog efter Blochs og Næraaes fyenske Geistligheds Historie: "Ivar Lauritzen Struch er født i Ribe 1597, blev personelcapellan til St. Knuds Kirke i Odense; 1627 Sognepræst til Vester Skjerninge og Ulbølle; døde 1645. 1631 brændte hans Præstegaard med næsten alt, hvad han havde. Biskop Hans Mikkelsen indbød derfor ved et Circ. af 22de April 1631 (Latinsk) Stiftets Geistlighed til at understøtte ham og hans talrige Børneflok i deres Nød, og hjælpe ham til at faae Præstegaarden opbygt.

Præstegården er dog vist ikke blevet bygget igen på samme sted; den skal da have ligget i den vestre ende af byen på søndre side, der hvor siden Rasmus Præstegaard, Jørgen Pedersen og til sidst Hans Marcussen? boede. Ved udskiftningen imellem de Skjoldemose bønder 1800 blev gården afbrudt og flyttet ud ved Sønderlung, og byggepladsen med haven ligger nu til Ole Stevnings gård. Ventelig er i anledning af præstegårdens brand sket mageskifte og hr. Struch flyttet ind i den gård, som nu er præstegård.

Om præstegården er afbrændt i Svenskekrigen 1658-60 vides ikke, men vist er det, at i en korsbygning imod nord findes i en løsholt følgende inskription indhugget: G.K.K. K.T.D. 1662 - hvilket efter al rimelig tilkendegiver den daværende præsts Gregers Knudsen Krags og hustrus navne, samt hvad år denne længde er bygget.[? efter folkemunde - 2 (3-4) gårde vest for kirken brændte og ilden af vestenvinden førtes over på kirken, som der gik ild i (smeltet bly og fundet i muren, da skorsten anbragtes)? (Bøttiger?: det var 1775!] - Og i kælderen under bemeldte korsbygning, som er tæt belagt med stærke egebjælker, fandtes indtil min tid en fordybning i skorstenens grund, som rimeligvis var bestemt til at gemme kirkens hellige kar og andre kostbarheder i tilfælde af fjendtligt overfald, da det var let at tilmure åbningen, således at det ikke kunne ses.

I min tid er åbningen blevet tilmuret, men ville let kunne åbnes, dersom man ville gøre brug af den. Den findes i den nordlige side af skorstensmuren omtrent 1 alen ovenfor gulvet, men man ville forgæves søge efter skatte der.

Den egentlige stuelængde, som ligger solret fra øst til vest, er bygget af magister Christopher Wielandt imellem 1680 og 1690. Det egentlige bygningsår er formodentlig 1682, thi fra dette år findes i en gammel Liber Daticus med pergamentbind begyndt 1665, 4 akkorder sluttede af mag. Chr. Wielandt med forskellige håndværksfolk om arbejdet ved præstegårdens bygning. Også den vestre længde, staldbygningen, som endnu står og den 1839 nedbrudte søndre længde er byggede af mag. Christopher Wielandt; derimod skal den i året 1840 nedbrudte østre længde være omtrent 1730 opført af Lambert v. Haven, hvis navne L.V.H. fandtes på fløjen, som dog var anbragt på den søndre /portlængden/.

Den oprindelige fløjstang [vindfløj] er endnu i behold, men fanen er fornyet af min salige fader 1830 i samme form som den gamle.

Ved stuelængden har først min fader og siden jeg foretaget betydelige forbedringer bl.a. har min fader lagt nyt loft næsten overalt og over alle beboelsesværelserne og hævet loftet omtrent 1 alen ved at lægge det op på remmen.

I året 1797 byggede han en ny Kvistetage over de 5 midterste fag, og ved samme lejlighed har han ventelig forandret såvel opgangen til loftet som nedgangen til kælderen og bekostet den trappe, som endnu findes i forstuen. Nedgangen til kælderen var i samme forstue, men blev fra den tid fra gården.

Desuden har min fader lagt gulv i storstuen og flere steder, samt foretaget betydelige reparationer på tømmerværket i stuelængden; som med hensyn til tømmer og mur var ved min tiltrædelse i særdeles solid og god stand. Det gamle tømmer er meget svært omtrent 8-6 tommer (for det meste) fuldkantet eg, så at bygningen, som nu er 162 år gammel, såfremt vor Herre vil holde sin hånd over den (ved ordentlig vedligeholdelse), endnu kan stå i flere hundrede år.

De forandringer, som jeg har foretaget ved stuebygningen er, så vidt erindres, følgende:

I årene 1835-38 indrettet en ny folkestue, som før savnedes, ved at tage 1 fag af det gamle køkken, der var temmelig stort og 1½ fag fra et lidet pigekammer, bryggerset og forstuen - bygget en ny bagerovn og ved denne lejlighed opført bryggersskorsten af ny; - foretaget nogle forandringer ved pigekammeret og spisekammeret, som dengang til dels fandtes i en udbygning imod nord.

I året 1840 blev storstuen gipset og væggene aftrukken, samt forsynet med nye dobbelte vinduer og døre, istedenfor de gamle lave, som ikke passede til den anselige stue; s. å. de nye vinduer i det søndre gæstekammer.

1842 bemeldte gæstekammer gipset og væggene aftrukken, nyt gulv og tapetseret; det samme foretaget ved studerekammeret, hvor skorstenen blev opført fra nye og bygget fra kælderen, da den før stod på loftet. S.å. gipset og aftrukket samt indsat nye vinduer og døre i det forrige studerekammer nu den lille stue foran storstuen. Det samme var også sket i det nye studerekammer, hvorfra en ny paneldør? blev anbragt til sovekammeret.

1843 nedbrudt den gamle forfaldne udbygning imod nord, derved bortfaldt den gamle mælkestue, som nu var unødvendig, derimod blev et nyt spisekammer og pigekammer indrettet.

Det nye tag som blev oplagt var stentag istedenfor det hidtilværende stråtag; s. å. opførtes en ny skorsten fra grunden af i køkkenet og forsynet den med komfur, som dog er min private ejendom; s.å. gipset dagligstuen og lukket døren imellem den og køkkenet, hvorimod gennemgangen fra køkkenet til dagligstuen blev igennem det forhenværende sovekammer, som nu blev indrettet til en lille spisestue. I dagligstuen tillige sat nye vinduer med store ruder ligesom i storstuen og den lille stue, ligeledes i køkkenet og folkestuen. Fra den lille spisestue blev anbragt 2 døre imod til korshuset, den ene til sovekammeret, som blev udvidet derved, at et fag af den forrige havegang blev taget ind, og gennemgangen fra gården aflukket og den anden til den lille endnu tiloversblevne havegang, som tillige fører til jomfruens kammer, herved blev vundet, at disse værelser, som før havde været adskilte fra dagligstuen nu blev forenede med samme. Desuden blev en ny gårddør bekostet, som svarede til de nye dobbelte vinduer. Nyt gulv blev lagt i dagligstuen og den lille spisestue. -

I året 1844 blev lagt tegl over korshuset imod nord istedenfor det hidtilværende stråtag, således at nu hele stuelængden er teglhængt. S.å. blev i jomfruens kammer væggene aftrukne.

Hvad udlængerne angår, da er den vestre længde i året 1815, da min fader selv overtog avlingen, der hidtil havde været bortforpagtet, underkastet en hovedreparation og hestestalde indrettede.

Den søndre længde tilligemed et korshus til gaden blev i året 1839 nedbrudt og 2 nye længder opførte i deres sted. Hvad der især bevægede mig til at bygge denne udlænge om, var dels de gamle huses brøstfældighed, men dels og fornemmelig det knappe husrum; thi uagtet at korntienden var akkorderet i penge eller korn i skæppen, så kunne laderne i middelmådige år ikke nær rumme, hvad der blev avlet til præstegården, og i gode år måtte næsten halvdelen af hø og korn sættes i hæs, hvilket ofte forårsagede stort tab. Da de nedbrudte huse kun var 9 alen dybe, de nye derimod 15 alen; så kunne disse omtrent rumme dobbelt så meget som de forrige. - At jeg ikke byggede en sammenhængende længde imod sønden, således som først var bestemt, men skilte den ad i midten med en åben stakitport imellem var dels og fornemmelig for at få udsigt til gaden, marken og stranden, dels også med hensyn til mulig ildsvåde, da den del bygningerne, hvor kreaturerne er, herved er bleven adskilt fra de øvrige udhuse, der ved at ligge nær ved en tæt sammenbygget del af byen er mere udsatte for at antændes, ligesom det og er lettere at komme tilhjælp med slukningsredskaber m.m. i en åben end en lukket gård.

I året 1840 byggedes den østre længde om; denne trængte i høj grad dertil, da den havde betydeligt hæld imod østen. Ved denne bygning blev forøvrigt det meste af det gamle tømmer anvendt, da dette befandtes at være meget godt. I denne længde, som i øvrigt indeholder omtrent de samme lejligheder som det gamle f.eks. huggehus, brændehus, tørvehus, vognremise m.m. fik jeg tillige en hensigtsmæssig mælkestue, rullestue og konfirmandstue indrettet, samt et godt kornloft, hvortil præstegården meget trængte.

Kostalden, som hidtil havde befundet sig i den vestre længde, blev nu bekvemt indrettet i gavlen af den vestlige del af den søndre længde, det øvrige deraf blev anvendt til lader og loer, hvilke blev forsynede med porte til gennemkørsel. Den del af den vestre længde, hvor der hidtil havde været kostald, samt de 2 fag, som blev tilbyggede for at forene den med den søndre længde, der blev flyttet c. 5 alen ud imod gaden, blev indrettet til reserve - hestestald, vognremise for arbejdsvogne, samt foderhus og svinesti.

Til alle disse bygningers opførsel og de betydelige forandringer og forbedringer, som jeg har foretaget ved Vester Skerninge præstegård, har jeg fået et lån af Stiftets officielle midler på 508 rigsbankdaler, der forrentes og afdrages i 10 år, de øvrige bekostninger har jeg afholdt dels ved hjælp af private lån, dels ved det tienden og avlingen har indbragt i adskillige gode og frugtbare år forenet med høje priser på korn og rapsæd (ligesom min kære sognefolk har ydet mig betydelig hjælp ved kørsler).

- Dersom jeg skulle dø i en ung alder [Bredsdorff døde 1848] håber jeg, at min eftermand i kaldet, til hvis fordel i så fald disse betydelige bekostninger? ville være gjorte, vil være villige til at tilstå min efterladte enke og børn en anstændig pension af kaldet. (således som samme på sædvanlig måde bliver sat). - Ligesom det overhovedet er mit ønske, at det som jeg har bygget, måtte blive holdt godt ved lige af mine eftermænd i kaldet.

Præstegårdens bygninger udgør nu følgende:

Stuebygningerne beliggende i den nordlige side fra øst til vest 24 fag med 11 alens dybde. Dertil ligger et korshus imod nord 6 fag med 9 alens dybde assureret for resp. 3120 rigsbankdaler og 380 rigsbankdaler.

Den vestre længde, i alt 16 fag med 10 alens dybde indeholdende 3 hestestalde, foderlo, karlekammer, vognremisse, foderhus og svinehus assureret for 490 rigsbankdaler.

Den søndre længde i alt 26 fag nemlig 13 fag på hver side af den åbne indkørselsport med en dybde af 15 alen, assureret for i alt 1340 rigsbankdaler indeholdende kostald og røgterens kammer, tærskelo med gennemkørsel, kornlade til havre m.m. byglade, tærskelo med gennemkørsel, ruglade.

Den østre længde 14 fag med 12 alens dybde assureret for 780 rigsbankdaler indeholder materiale eller fårehus, tørvehus, huggehus og brændehus, hønsehus og hørkammer, vognremisse, rullestue og konfirmandstue, mælkestue tilligemed et kammer foran til at lægge bøtter og kar i m.m. - (Denne forstue er i 1893 taget ind i rullestuen).

Samtlige bygninger er af egebindingsværk og næsten overalt murede med brændte sten i kalk. Over stuebygningerne er tegl; udhusene stråtag.

Pastor Leunbach fortsætter: I året 1897 blev på grund af, at forpagteren af præstegårdens hovedlod på 84 tdr. land blev tvungen til at sælge sin gård og fraflytte egnen, samme hovedlod bortforpagtet på 8 år til en mand, der med familie skulle have bolig i præstegården. I den anledning blev der afholdt et ekstraordinært syn af provsten i februar måned, og det blev pålagt sognepræsten at lade foretage følgende arbejder.

Den gamle staldlængde, vestlængen blev fuldstændig nedrevet, og en ny grundmuret længe blev opført med stråtag, i hvilken længe der blev indrettet bolig for forpagteren med familie, samt hestestalden i den vestlige del af den søndre længe blev udvidet mod vest med 3 fag, afsluttede med en grundmuret gavl, og her i blev indrettet svinestald, kostald osv; den gamle del af den længe blev indrettet for forpagteren med fårestald, vognport, brændehus osv.

I forpagtningskontrakten er det vedtaget, at forpagteren skal afgive plads i stalden til præstens heste og 1 værelse til præstens kusk, for øvrigt er forpagteren forpligtet til at udføre alle kørsler for præsten.

Til bestridelsen af byggearbejdet blev der i december termin 1897 optaget hos stiftsøvrigheden et embedslån på 7500 kroner at afbetale i 20 år og at forrentes med 4 procent.

Assurancesum efter ombygningen som følger fra år 1898

a) stuehuset 9610 kroner
b) udbygning til stuehuset 1700 kroner
c) østlængen 3000 kroner
d) østlige ladelænge 3600 kroner
e) vestlige ladelænge med kostald 5248 kroner
f) hestestald og bolig i vest 6102 kroner
g) hønsehus osv til forpagteren 84 kroner

Sum 29,344 kroner

Mellem entreen og havestuen var oprindelig 2 små stuer, men da jeg Leunbach tiltrådte embedet i 1886, lod jeg mellemvæggen tage ned, så at der nu dersteds findes en stor og smuk dagligstue med en søjle til at holde på kvistmuren og med et italiensk vindue på den ene side af kakkelovnen.

For et embedslån på 600 kr. foretoges 1899 flere nedbrydninger (2 bryggersstorstene, to gamle bagerovne, et skur ved østre gavl), opførelsen af en ny skorsten (med gruekedel) deling af bryggersrummet, askehus, broens sænkning og omlægning foran stuehuset, til? af to trin på hovedtrappen osv.


Vester Skerninge Præstegård 1785

Forklaring over Wester Schierninge Præstegaard etc. efter det høy=kongelig Rente=Kammers Befaling af 12te February d.a.

1/ Præstegaarden beliggende i Wester Schierninge Bye har frie Hartkorn 12 tdr 2 skpr 1 fdr

a/ om endnu i fællig?

Alle dens Jorder ere, ligesaavel som heele Byens, imod Slutningen af Aaret 1781, af Fælledskab udskiftede, hvilke i Aaret 1782 ere blevne indgrøftede og med Gierder derpaa indhegnede. Fra 1759 til 1780 ere ingen Forbedringer skeedte, men Avlingen var ved min Forflyttelse hertil 1773 i maadelig Stand, siden den i 30 aar til nogle Bønder her i Byen havde været bortforpagtet, og formedelst Jordernes Langt=Fraliggenhed kunde ey heller, førend Udskiftningen skeete, nogen retskaffen Forbedring foretages, undtagen at ieg havde ladet oprydde en med Steen belagt Plads paa Præstegaardens Grund og ladet deraf et Steen=Gierde sette ved Skiellet mod Ulbølle Mark.

b/ om Hegnet

Samme er med Grøfter og Gierder oven paa Grøfterne, undtagen 1 Stq Langs med Mølle=Veyen, som gaaer tverts igiennem Præstegaardens Jorder, hvor i Fiord er sat et Steen=Gierde paa 60 Favne og i denne Vinter tilført Steen til 20 Favne, som i tilstundende Foraar, om Gud vil, skal opsettes. Steenene dertil ere deels opgravne af den til Præstegaaren nu indhegnede Jord, deels tagne af 2de paa samme Grund værende Steenhøye, hvor de store Steen ere blevne kløvede eller brændte i tu ved noget gammelt Gierde=Brænde, som fandtes omkring nogle smaae Indhegninger, der ved Udskiftningen faldt i Præstegaardens Lod, men nu ere lagte ud til de Løkker eller Kobler, som de faldt udi; af same opgravne Steen, eller Kløvede, ere og i Vinter endeel hiemførte og lagte rundt omkring Præstegaardens HaugeGierde, for ikke alleene der at være til Beskyttelse for Gierdet imod Sviin, som gaar paa Gaden, saa længe de ligger der, men endog for i sin Tiid at være ved Haanden, og bruges til Grund=Steen, naar her engang skulle bygges et stq Fæe=Huus, som vist kunde behøves, men er over mine Kræfter nu at begynde paa fordi ieg ikke alleene paa Ollerup Præstegaards heele Stue=Huuses Opbyggelse og Udhuusenes Istandsettelse, medens ieg der boede, har tilsadt det meeste af det eyede, men endog her har maattet anvende over 300 rdr paa denne nu havende Præstegaards høyst fornødne reparation, foruden det, at ieg i disse Aaringer; medens Udskiftningen, som blev begyndt paa 1778, stod paa, og indtil Jorderne nu begynder at kome i den rette Drift, tilligemed de ved Opmaaling og Udskiftning, samt Grøften og Gierden etc: havde Omkostninger, har havt langt større Udgivter end Indtægter.

c/ om Skov

Af Giersel=Skov haves til Fornødenhed i en ligeledes udskiftet og indhegnet Skov=Hauge, men Stavre maae kiøbes med stor Bekostning til den mængde Gierder, som nu haves, og den Uleylighed er der ved Giersel=Skoven, at den ligger tet ved Stranden over ½ Mil fra Præstegaarden, at der ey kan haves daglig tilsyn til den, men u=agtet ieg har ladet giøre Laas og Lukke for den, kan den vel blive besøgt af andre, i sær saadanne, som behøve Baand=Stager, som Grunden er beqvem til at frembringe, naar Hessel Skoven der til kan blive opfredet. Det ved denne Giersel=Skov er en liden Løkke, som fra Skoven med Gierde er afskilt, ligeledes med Grøfter og Gierder indhegnet, hvor ieg i disse Aaringer har havt mit ung=Qvæg og Faar gaaende, i steden for mine Heste og Kiør ere holdte i Tøyer i de nærmere beliggende Kobler; men i denne saa lagt fraliggende Løkke nødes man nok til at tage et Stykke til at bygge et Huus paa, for der at faae en Huusmand boende, der kunde have tilsyn med Skoven og de der om Sommeren havende Kreaturer, skiønt Græsset for Præstegaardens Kreaturer derved formindskedes, da saadan Huusmand og der maatte have Græsning til sine. Af stoer eller Over = Skov haves aldeeles intet.

d/ om Humle Hauge

Ved Præste=Gaarden er en Humle=Hauge, hvilken ieg i min Tid har ladet gandske omlegge med Brunsviger Humle=Rødder, fordi den var begroet med Skarn=Tyder og Meller; ieg kan af denne Humle Hauge have til mit Huuses Fornødenhed; og videre at drive den Avl her, hvor alle Humle=Rafter maae kiøbes og vanskelig kan bekomes, nytter ey.

e/ om Huusmænd

Til Præstegaarden ere ingen hverken med Jords Tillæg eller Jordløse Huuse

f/ om Græsning i fælled

Saa længe nogen kan mindes, har saavel her i Vester=Schierninge, som Ulbølle været frie Græsning i begge Byers Koebeed til 2de Høveder ved hver Bye, som baade ieg selv, og alle mine Formænd uden mindste dispute har nydt foruden den for Præstegaardens egen Grund tilkommende Græsning, hvorom ieg ved første Samling angl: Fælledskabets Ophævelse ved en skrivtlig P.M. giorde Erindring, saavelsom  om Græsning til Skoelen her i Byen, og endskiønt een af  Dhhr Landvæsens Commissarier foreslog 1 pr tdr Land til Vederlag for Præstegaardens havde Rettighed til 2de Heste her i Byens Græsning og ligeledes til Skoelens Græsning havde dog den gang langt fra ikke nogen af Dhhr Lods=Eiere, som selv var tilstæde eller de Fuldmægtige, som mødte paa baade det giorte Forslag og min Erklæring om at ville dermed være fornøyet; men da dette ey blev i agttaget ved Deelings Planen, giorde ieg Erindring igien derom, og for ikke at opholde Udskiftningen foreslog at ville for min Deel nøyes med den da endnu værende Taxt for 2 Hestes Græsning, naar de høye og gode Herrer ville paa Deres Bønders Vegne forsikre mig om Deres Betaling til 1ste Maj, men det Circulair, ieg sendte den sag angl: om, kom aldrig tilbage til mig, og altsaa, ey vidste, hvad derpaa var svaret. Imidlertid da Dhhr Land Væsens Commissarier indsendte Deres Eragtning om Deelings Planen, erindrede De og derudi angl: min P.M., som de fandt grundet, hvorfor og det høy=kongl: Rente=Kammer i den derpaa fulgte Resolution fandt billigt at baade Præstegaarden, skulle ved Penges Betaling af Bønderne gives Vederlag fordi intet Jord var udlagt, og Dhhr Lods=Ejere indbyrdes afgiøre angl: Skoelens Græsning. Men siden en af De Høye Lods=Eiere ey var fornøyet med Deelings Planen, og der des aarsag blev holden den 7de Samling, ligesom forhen, her i Præstegaarden, blev just paa en Tiid, da ieg var kaldet til en Syg, af en af de mødte Fuldmægtiger giort Protest mod min Græsning eller Vederlag derfor, fordi ieg ey havde fremlagt nogen Adkomst dertil, og mod Skoelens blev protesteret paa grund af, at dette Sogns Børn kunde søge Ulbølle Skoele, hvor Degnen boede. - Dette, som ingen af Dhhr Lods=Eiere den gang syntes at bifalde, fik siden i deres Indgivende til Rente=Kammeret Bifald, hvorfor de ligeledes protesterede imod begge Deele, hvorpaa det Kongl: Rente=Kammer i Deres paafulgte resolution erklærede: at Udskiftningen skulle gaae for sig efter den nu attesterede Plan, og da der ey, formedelst den indkomne Indsigelse mod Præstens og Skoelens Græsning, dog burde skee Opsettelse, saa kunde den Sag siden, allerhelst ieg havde tilbuden at modtage Penge til Vederlag, eller ved Lands Lov og Ret afgiøres. Jeg maatte da først anmelde Sagen for Stiftets Høye Øvrighed, og siden henvende mig til det Kongl. Cancellie, for deels underdanigst at forestille Nødvendigheden af Skoele Væsenets Indretning her, da en Skoleholder ey kunde faaes for den harte Løn ungefæhr 10 Sldr, naar Græsning skulle ham betages, og for min deel ønskede ieg, som i nogle og 30 Aars Embede aldrig havde Givet eller modtaget Stevnemaal endnu maatte forskaanes; derpaa kom Befaling til Stift=Amtmanden og Biskoppen, ved Provsten at lade undersøge, om en Skoele var saa fornøden, som ieg havde andraget, hvilket ved den derover holdte Samling af Dhhr Lods=Eiere blev eenstemmig tilstaaet og Indretning derover giort, hvorved Skoleholderen blev tilstaaet Græsning til 2 Kiør, ifald han ey for 6rdr Vederlag kunde selv skaffe Græsning leyet, men angl: min Græsning var Cancelliets Resolution at hvis ikke det i mindelighed kunde Afgiøres, fik det forblive ved Rente=Kammerets Resolution, hvorfor ingen mindelig accord var at erholde, men ieg nødes til at lade tage Tings=Vidne, at det har været en Rettighed ved Kaldet over 40 Aar; thi anden Adkomst kan ieg ikke fremvise, da her ingen Documenter om Kaldets Rettigheder forefandtes efter min Formand. Og haaber at Hævd er ligesaa gyldig og grundet her, som andensteds ex gr: i Vissenberg, Skaarup, etc: hvor Præsterne paa Grund af den har faaet Vederlag, for lige havde Græsning, og det saa meget meere, som man ey kan vide, om denne Græsning ikke kan være Vederlag for anden Præste=Rettighed; thi det er merkeligt, at da alle omliggende Sogner giver Paaske Brød til Præsterne, haves slet intet Brød her og ey engang saa mange Æg, som i de omliggende Sogner.

2/ Annex Gaard: I Ulbølle har tilforn, hen imod 200 Aar, været en frie Præstegaard som Præsten Hr. Jens Andersen, da værende Sogne=Præst for disse 2de Menigheder boede udi, men hvorledes samme, der ventelig da er bleven Annex=Gaard, som den endnu kaldes, er kommen herfra kaldet, og kommen til Rødkilde, hvor den nu hører til, eller hvad Vederlag derfor er givet, kan ikke udfindes, da her ikke engang er et Jordløs Huus til Præstegaarden i nogle af Sognene, eller mindste særdeles Tillæg til Kaldet, der kunde tænkes derfor at være givet, uden alleene de 3 Parter Tiende, som haves af denne Gaard, thi ligesaa lidet findes derom, som om andre Ting nogen Oplysning i gl: Documenter, hvoraf ingen haves.

Vester Schierninge d 29de Mart: 1785 T:M: Bredsdorff