Forpagter Rasmus Christiansen, Brænderupgaard

| | | | | | |

Forpagter Rasmus ChristiansenForpagter Rasmus ChristiansenEn af de mere fremtrædende mænd, som gennem en årrække virkede i Gudbjerg sogn, var Rs. Christiansen, Brænderupgaard.  Allerede som 14 års dreng begyndte han at føre regnskab med faderens køer og foretog prøvemalkninger ugentlig. Den kloge og pædagogisk indstillede far, Chr. Rasmussen, har sikkert indgivet den videbegærlige og aarvaagne dreng initiativet, men at en dreng i den alder — 14 år —, hvor de fleste endnu mest tænker paa leg, viser en sådan interesse og siden holdt fast ved den gennem aarene, vidner om mere end almindelig energi.

Rasmus Christiansen var født den 3die januar 1840 som ældste søn af daværende gårdejer og senere landstingsmand Chr. Rasmussen, Ryslinge. Han havde 3 brødre, Jørgen Christiansen, Birkelund, Sødinge, Hans Fr. Christiansen, Ryslingegaard, og Lars Christiansen, Ærenlund, senere Vindinge Søgaard, der alle ligesom Rs. Christiansen, blev dygtige kvægopdrættere og de egentlige grundlæggere af den saakaldte Ryslingestamme, der var førende blandt rødt fynsk malkekvæg.
 
Ryslingestammen kan i spindelinien føres tilbage til 1840 til en ko, som landstingsmand Chr. Rasmussen overtog med gaarden, og til en tyr af slesvigsk afstamning. Størst betydning fik Brænderupgaardbesætningen, der blev oparbejdet og vedligeholdt af Rs. Christiansen, der gennem flere aar havde avlscenter for rødt fynsk kvæg. Besætningen omfattede ca. 50 køer og fik en årrække en mægtig indflydelse gennem Taurus-tyrene, hvis kronskud var Taurus iv, stb. nr. 194. Ved afkomsundersøgelser 1913 var der 31 sønner og 60 sønnesønner af Taurus iv optaget i stambogen, og der stod eller havde stået ca. 100 Taurustyre i de fynske kvægavlsforeninger, hvilket vidner om den betydning, Brænderupgaardbesætningen havde for den fynske kvægavl.
Siden år 1900 arbejdede mange besætninger sig imidlertid op på højde med og endog over Ryslinge- stammens besætninger, men næsten selvfølgelig måtte dette ske ved avlsmateriale fra Brænderupgaard, Ryslingegaard eller Birkelund.

Omkring 19—20 års alderen var Rs. Christiansen gentagne gange elev paa "det teoretiske landvæsensinstitut" i Odense, der havde hjemme i den bygning, hvor bl. a. den fynske konsulentvirksomhed havde sit hovedsæde. Den unge mand tog en fin eksamen, og for så vidt lå vejen til videregående studier vel nu åben for ham, men han følte sig stærkt draget af det praktiske landbrug og afsluttede derfor nu læsningen.

Kun 25 år gammel forpagtede han Brænderupgaarden. som han drev fra 1865 til 1915, altså i samfulde 50 år, hvorhos han i 16 år var forpagter af Eskelund samt i 30 år ejer af Stjernegaarden. Han blev således spændt godt for og havde meget at varetage i sin private bedrift. Men hans virksomhed gik dog videre endnu, og som den flersidigt interesserede og videbegærlige mand, han var, fik han efterhånden flere betydelige tillidshverv, hvoraf enkelte krævede forholdsvis megen tid.

Allerede 1872 blev han sekretær i Svendborg amts landøkonomiske Selskab, hvilken stilling han beholdt til 1906, hvorefter han i 16 år var næstformand i dette selskab og blev udnævnt til æresmedlem ved sin afgang. Rs. Christiansen var dernæst medlem af Svendborg amtsraad fra 1887 til 1910, blev landvæsenskommissær og var en aarrække formand for amts- kommissionen ang. jord til landarbejdere, blev medlem af Fyens Stifts Sparekasses repræsentantskab og fik tilsvarende stilling i Svendborg Bank. Han var medstifter af højskolen i Brahetrolleborg, der senere blev landbrugsskole.
Vel nærmest for hans omfattende virksomhed på landbrugets og det amtskommunale område var forpagter Christiansen fra officiel side hædret med ridderkorset og sølvkorset.

I politik var Christiansen højremand af den estrupske type, men svingede dog efterhånden over i den mere moderate fløj. Han var partiets kandidat ved ikke mindre end 13 folketingsvalg i Svendborg amt, deraf ét i Kværndrup, syv i Nyborg og fem i Faaborg, og der blev ofte høj gang i støvlerne, hvor Christiansen var kandidat. Således i Nyborg, hvor der var styrkeprøve mellem ham og venstremanden Anders Tange og siden med Jensen Toustrup, men Christiansen tabte gerne slaget. i 1873 gjorde han ved valget i Kværndrup et håbløst forsøg på at fortrænge Jens Jensen, Trunderup. Imidlertid havde Christiansen bedre held med sig i Faaborgkredsen, hvor han blev valgt i 1909 og var folketingsmand for den gamle Faaborgkreds indtil 1913, da han blev fortrængt af professor, dr. phil. Starcke.

Den stilling, han som ovenfor nævnt havde indtagét inden for højre, gjorde, at han ved et landstingsvalg blev vraget som kandidat og måtte se, at en mere renlivet estrupper blev valgt til landstingsmand til trods for, at denne mand var Christiansen aldeles underlegen i politik. Christiansen havde i en lang årrække taget virksomt del i højres arbejde og agitationen på Fyn. Men at han således blev svigtet og vraget af sine egne partifæller, for hvem han dog havde slået så mangt et slag, ofte under brydsomme og lidet taknemmelige forhold, tog han sig meget nær, hvad for resten heller ikke var så sært.
Politikken drog ham langt mere, end den honorerede ham.

Personlig var Christiansen en hæderlig og retsindig mand, æret og agtet på sin egn og i sit sogn, og mange kunde komme til ham for at spørge om råd i et eller andet anliggende.

Rasmus Christiansens grav på Gudbjerg kirkegårdRasmus Christiansens grav på Gudbjerg kirkegårdEfter afståelsen af Brænderupgaard i 1915 boede han i flere år i sin fødeby, Ryslinge, og levede her mere stille og tilbagetrukket; men trods sin høje alder, og skønt helbredet efterhånden var blevet noget påvirket såvel af årene som vel også af sygdom og sorger af forskellig art, bevarede den gamle kæmpe dog i en sjælden grad sine åndsevner og sine mangesidige og ofte lyse og dybtgående interesser, og et fint og stilfærdigt lune klædte ham smukt. Han var en mild og skønsom mand, der helst talte godt om sine medmennesker. Han døde 1928 i en alder af 88 år.