Skovbruget i gamle dage i Kværndrup sogn

| | | | | | | |
Aarbog for dansk Kulturhistorie. 1896. Udgiven af Poul Bjerge

Af dyrlæge Peder Jensen

Oldensyn 1610-11 på kongens skove i Sunds herredOldensyn 1610-11 på kongens skove i Sunds herred Højebøndernes oldengæld til Nyborg Slot 1611Højebøndernes oldengæld til Nyborg Slot 1611 Note:Danske svin som tegneren så dem ca 1760, krumryggede med stive børster som en kam hen ad ryggenDanske svin som tegneren så dem ca 1760, krumryggede med stive børster som en kam hen ad ryggenHerredsfoged Niels Brinch fastslog i 1743, at i Sunds og Gudme Herreder fandtes  "meere af Skove og Moeser end andre stæder her i Landet".  Om skovegnens fordele i datidens landbrug fortæller Niels Rasmussen Søkilde: ""Når vi derfor begynder vore besøg hos bønderne, så må vi forud skikke den bemærkning, at det væsentlig er i skovegne vi bevæger os, og at de rige skovegne netop frembød flere fordele, navnlig en god støtte for svineavlen, hvoraf bønderne så godt som havde sin eneste og reneste indtægt.

I disse egne er det derfor også almindeligt at træffe store svineflokke. Foruden de skovhaver, der dengang stod rundt om på bøndernes marker, hvor "levesvinene" måtte søge deres føde, optoges hvert efterår i oldentiden tusinder af svin i Brahetrolleborg og Holstenshuses skove for en meget billig betaling.

Også for heste og kvæg ydede skovene den væsentligste næring, thi at yde dem andet kraftfoder end hø og halm, var der ikke tale om, og selv dette måtte man spare på. Havde man opfodret ved fastelavn og sneen dækkede jorden, så det ikke godt ud, men holdt man ud til påske, var man i skovegnene godt hjulpen, thi så kunne heste og ungkvæg selv søge deres føde.

Salg af vindfælder i kongens skove 1611Salg af vindfælder i kongens skove 1611 KulmileKulmileMen foruden den nytte skoven ydede bonden, drog han ofte selv en hemmelig fordel deraf - ved at stjæle træer som han enten brugte til gavntræ, slog i brænde eller brændte i kul, der fandt en god afsætning i købstaden, mens gavntræet forarbejdedes i huggehuset.

Agerbruget stod overalt på et meget lavt standpunkt. Føde- og sædekorn måtte man næsten hvert forår hente fra herregårdens kornmagasin for efter høsten at betale med "opmaal" og rente. Det kunne hænde sig i skovegnene, men det var i andre egne mere almindeligt, at bønderne hverken kunne betale landgilde eller kongelige skatter. At sætte bønderne fra gårdene nyttede ikke stort, thi en øde gård frygtede man værre end slaveriet og enhver ung bondekarl gjorde sig al mulig umage for at slippe fri for, selv om han som flygtning skulle vende fædrelandet ryggen for at søge sin lykke i fremmede lande.

Skoven var bondens bedste støtte, det var da også gennemgående de bedste byer, der havde de fleste oldenskove".

 SkovbrugSkovbrug Skovbrug (2)Skovbrug (2) Skovbrug (3)Skovbrug (3)                                                                             

 Skovbrug (4)Skovbrug (4) Skovbrug (5)Skovbrug (5) Skovbrug (6)Skovbrug (6) Skovbrug (7)Skovbrug (7)                                                                                                       

Skovbrug (8)Skovbrug (8) Skovbrug (9)Skovbrug (9)                         

Skovbrug (10)Skovbrug (10) Skovbrug (11)Skovbrug (11) Skovbrug (12)Skovbrug (12) Skovbrug (13)Skovbrug (13) Skovbrug (14)Skovbrug (14)                                                                                                        

Skovbrug (15)Skovbrug (15) Skovbrug (16)Skovbrug (16) Skovbrug (17)Skovbrug (17) Skovbrug (18)Skovbrug (18) Skovbrug (19)Skovbrug (19) Skovbrug (20)Skovbrug (20) Skovbrug (21)Skovbrug (21)

Skovbrug (22)Skovbrug (22) Skovbrug (23)Skovbrug (23) Skovbrug (24)Skovbrug (24) Skovbrug (25)Skovbrug (25)