Kollokvie-gården i Stågerup

| | | |

Stågerup by ca 1798Stågerup by ca 1798Colloquii-gården i StågerupColloquii-gården i StågerupI 1572 befalede kong Frederik II, at Kollokvie -gården i Stågerup skulle være "for Sunds Herreds Gejstlighed". Samme gård, "der hidindtil haffuer fuldt Prousten i Sunds Herridt" blev ved mageskifte med kronen i 1633 tillagt Holger Rosenkrantz, ejer af Skjoldemose. I den forbindelse tilgik der samme år fra kong Chr. IV en "skriftlig befaling" til provsten i Sunds herred, Claus Nielsen Juul, Kirkeby, at den "saakaldet Colloqvii Gaard i Staagerup" var "kommen fra Prousten i Sunds Herred Anno 1633, og i dends Sted tillagt et Sted i Volderslev i Stenløse Sogn i Otthense Herred." (Liber copiarum 1565, s. 44 og 46, Sunds herreds provsti (LAO))

Foruden Kollokvie-gården fik Holger Rosenkrantz i 1633 4 andre gårde i Stågerup, 2 fra Nyborg Len og 2 fra Landsdommeriet (tidl. Kirkeby Len). Hertil kom så også Møllegården i Egebjerg, ligeledes fra det tidl. Kirkeby Len.

 

Bækgården i Stågerup: Fra René S. Olsens familiearkiv. " Billed nr 1 er en akvarel over Karl Slot's gård for rigtig mange år siden, jeg ved ikke hvilket år.Det er taget fra samme side som dit billede, men med en ældre bygning på, som blev erstatter at den nye svinestald som er på dit billede".Gården blev nedbrudt i 2006Bækgården i Stågerup: Fra René S. Olsens familiearkiv. " Billed nr 1 er en akvarel over Karl Slot's gård for rigtig mange år siden, jeg ved ikke hvilket år.Det er taget fra samme side som dit billede, men med en ældre bygning på, som blev erstatter at den nye svinestald som er på dit billede".Gården blev nedbrudt i 2006Endnu er det dog ikke lykkedes at afklare, hvilken af Stågerups gårde, der var udlagt til det gejstlige kollokvie-gilde. Fæsteren hed i 1633 Simon Madsen, og gårdens landgilde var 3 ørte byg,10 (eller 11(?) skpr landgildehavre, 1 otting smør, 1 mark erridspenge, ligesom der var skov til 2 svins olden. (Fynske Tegnelser IV 1628-38. (RA) og Kancelliets Brevbøger). Ifølge et skattemandtal 1658 i Nyborg len var der på det tidspunkt 11 gårde i Stågerup, 10 under Skjoldemose og 1 under Nielstrup, men ingen fæster ved navn Simon Madsen.

Eskild Gøye, lensmand i Nyborg (1562-1571), forsøgte i 1563 at få rettens dom for, at Kollokvie-gårdens "gesteri og anden herlighed" skulle tilgå Nyborg len. Men herimod argumenterede Sunds herreds tidligere provst, magister Hans Gaas, der på den tid var biskop i Norge, at gildebrødrene i Kollokvie-gildet i Sunds herred "haffue hafft samme Gaard i heffdt ... i xl (40) Aar". Som bevis fremlagde han et beseglet pergament fra 1515, "udgivet på Glorup af ærlig og velbyrdige mand, Henning Valkendorff .. som beviste deres adkomst, at de har samme gård for fri ejendom og mageskiftet til fornævnte Kollokvii gilde, til dem og deres efterkommere". På den baggrund afviste herredsfogden Hans Mag i Trunderup, lensmandens begæring. (Liber copiarum 1565, s. 45f, Sunds herreds provsti (LAO).

Kollokvie-gildet og gården i Stågerup omtales første gang i ovennævnte dokument fra 1515:
Breff paa Colloquii Gaard i Stogerup
Jeg Henning Valkendrup i Glorup, giør vitterligt met dette mit obne Bref, at ieg met min kiere Høstruis Raad oc Samtycke haffuer giortt ett venligt og kierligt Magtskiffte met Allermand oc Gildbrødre i Colloquii gille i Suenborrig til euindelig Eyge, i saa Maade, at forne Allermand oc Gildbrødre skulle haffue en Gaard aff meg i Stubendrup som Morten Anderss nu i boer, oc skyller aarligen til Landgille, iii ørtug Byg, ett skp Smør, oc en Mk, oc at holle ett Fønød, met all sin rette Tilliggelse. Oc derimod skall ieg haffue igen en Gaard ligginde i Øxendrup, som Michel S(?) nu i boer, oc skyller ett pund Byg, 1 skl graat med andre Bede, oc for hues at den Gaard i Stubendrup er bedre, der erre wi forente om, Oc ieg oc min Høstru skulle verre Gildsysken i forne Colloquii gilde. Thi tilbinder ieg meg oc mine Arffuinge at frii hemle oc fuldkommelige tilstaa forne Allermand oc Gildbrødre til forne Gilde som fornit staaer, met all sin rette Tilligelse, som er Ager, Eng, Skou oc Marck, vott oc tuert, intet vndertagit, hvad det helst er eller neffnis kand. Item skede det oc saa, det Gud forbiude, at forne Gaard eller nogit aff hans rette Tilligelse worde forne Allermand eller Gildbrødre til forne Colloqi gilde affvonden mit nogen Rettergang, da tilplicter ieg meg oc mine Arffuinge at vederlegge forne Allermand oc Gildbrødre eller deris Effterkommere til forne Colloquii gilde, met en saa god en Gaard aff Rente, oc saa vel beleylig inden sex Vger, der nest effter, oc holde forne Gilde oc Gildbrødre vden all Skade. Till vidisbyrd henger ieg mit Indzegl neden for dette mit obne Breff, som giffuit er i Glorup, den Mandag nest effter Sti Matthui (?) Dag, oc kierlig tilbedindes erlig oc velbyrdige Mend som er Mester Ølrick Bild, Canick i Aaeers (Århus), Markur Hanss i Øxendrup, P. Olsen i Ouenskoff, at de oc ville besegle dette mit obne Breff met meg, som giffuit oc scriffuit er, som fornit staar, Anno Dni MDXV.

Vor Frue Kirke, SvendborgVor Frue Kirke, SvendborgKollokvie- gildet havde et gildealter, ifølge Lars Bisgaard, viet helligtrefoldigheden, i Vor Frue kirke i Svendborg, det bekræftes af den ofte citerede alterliste fra 1537. Gården i Øksendrup og siden den i Stågerup var alt det jordegods, som Kollokvie-gildet ejede: "en gord vdi Stubendrop skylder aarligen iii ørte Byg, en skp Smør, x skp Haffre".

Begrundet i kollokvie-gildets beskedne indtægter afviser Lars Bisgaard teorien om, "at gildet skulle omfatte alle sognepræster i Sunds herred"."En mere sandsynlig forklaring" skriver Bisgaard" på gildets medlemsskare er, at det omfattede de mange præster, som forvaltede gildernes og andre privatpersoners altre i kirkerne. Disse kaldtes i samtiden for evige vikarer forstået på den måde, at de messer, som de læste, var indstiftet til at skulle vare evigt, men da det indstiftede sjældent kunne betale et fuldt embede, a la embedet for en sognepræst, var den, der læste messerne, kun at betragte som en vikar".(Bisgaard: Gildernes religiøse rolle i det middelalderlige Svendborg - om en genfunden liste over altre i Sct. Nicolai og Vor Frue (1996)).

 

 

Markvard Hansen (Hundermark) Øxendrup 1516Markvard Hansen (Hundermark) Øxendrup 1516 Peder Olsen i Ovenskov 1516Peder Olsen i Ovenskov 1516Ser vi på de få navne, der optræder i de 2 kendte dokumenter, Magister Hans Gaas, Henning Valkendorff, Mester Ulrik Bild, Markvard Hansen Hundermark til Øksendrupgård og Peder Olsen, Ovenskov, så er de alle adelige.

 

 

 

 

 

Ulrik Bild, kannik i Roskilde 1502Ulrik Bild, kannik i Roskilde 1502Et andet forhold, der springer i øjnene er, at såvel magister Hans Gaas som mester Ulrik Bild var sognepræster for nogle af omegnens landsbykirker (Egense, Kirkeby og Lunde). Formentlig ordnet således, at de havde fast bopæl i Svendborg og lod sognene betjene ved en kapellan.

Hundermark-slægten var tæt knyttet til såvel Skårup som Sørup sogne. Markvard Hundermark i Øksendrup, der var herredsfoged i Gudme herred, skænkede således i 1506 "ett stycke jord,.. til Prestegaarden" i Skårup; senere optræder slægten som ejer af Skårupgård. I Sørup sogn omtales Peder Hundermark 1485 og omkring reformationen Hans Hundermark: "Ett atkommebreff, at her Per Hundermarck sogenprest til Sørup bekiender seg at haffue i pant aff Las Hanss en boo oc jord i vor frue sogen norden nest Las glarmesters gaard for 10 mk danske oc giffuer samme pant til s. Hans alter i vor frue kircke. Datum 1485". (Ældre Danske Arkivregistraturer Sunds herred 1576 side 1042). I et sognevidne fra 1571 (Liber copiarum 1565, f. 259) oplyses det: "at dennem fuldt vitterligt var, at Her Hans Hundritmarck, var deris Sognepræst, oc bode i den ene Prestebolig østen Søen i Sørup, oc diid aage de hannem sin Tiende, oc Hand haffde arbeyde oc Herlighed, aff de andre thu Preste Boliger der i Byen.."
I Liber copiarum 1565 om præster i Sørup og Skt. Jørgens fra reformationen, anføres "Hr. Hans Hundermarch, hvorom haves ikke, hvor længe var Præst, men allene, at hand endnu var det 1546."

Måske var Kollokvie-gildet også før reformationen knyttet til provsteembedet. Magister Hans Gaas var den første protestantiske provst i Sunds herred, og han var medlem af gildet før kong Frederik II's "befaling" i 1572. Et provsti i Svendborg kendes helt fra 1429 og senest 1503 omfattede det såvel Gudme som Sunds herreder. I 1527 var "Anders Inguordssen werdighe ffadhers mett gud Biscop Jens Andersen Official oc prouest" i Svendborg. En Anders Ingvarsen blev 1504 af biskop Jens Andersen Beldenak kaldet som sognepræst til Ollerup sogn.

Ulrik Bild trættede i 1531 om en pension af et kannikedømme i Roskilde. Kannikestole i Roskilde Domkirke fra 1420.Ulrik Bild trættede i 1531 om en pension af et kannikedømme i Roskilde. Kannikestole i Roskilde Domkirke fra 1420.(Anders Ingvarsen optræder flere gange som biskoppens højre hånd i Svendborg (official). Jeg har haft en klar formodning om, at han var identisk med Anders Ingvarsen i Ollerup. Formentlig har Anders Ingvarsen haft fast bopæl i Svendborg og betjent Ollerup menigheden ved hjælp af en kapellan, således som det var tilfældet med mester Ulrik Bild, der betjente Kirkeby og Lunde med en kapellan indtil sin død 1541. Et pergamentsbrev dateret 22.6. 1516, hvor "Borger i Svendborg Knud Jensen og hustru skænker deres iboende gård i Svendborg på Tullebrink (*) til St. Anne Alter i Vor Frue kirke (Købmandskompagniet)", er beseglet af bl.a. Anders Ingvarsen, sognepræst til Ollerup kirke og Jørgen Pedersen (?) til Helligkorsalter i Vor Frue kirke. (Mon han er identisk med Anders Ingvarsens afløser i Ollerup 1536(?).)

Hvor belejligt da for Anders Ingvarsen, at den gård til Kollokvie-gildet, hvorfra han fik en del af sine indtægter, kom til at ligge i hans eget sogn.

(*) Vi bemærker at den gård, skænket af en Knud Jensen, under Grevens Fejde blev konfiskeret (?) af skibshøvedsmand Markvard Tidemand til Holm og Søbo og overdraget til Niels Tagesen og hustru i Svendborg.