Ved Dronning Christines hof

| | | |

Dronning ChristineDronning Christine Riddervise om Rønnow til HvidkildeRiddervise om Rønnow til Hvidkilde Riddervise om Rønnow til Hvidkilde (2)Riddervise om Rønnow til Hvidkilde (2)Dronning Christine i Odense Sct. Knuds kirkeDronning Christine i Odense Sct. Knuds kirkeDronning Christine er født i 1461 i "preussisk Sachsen" og døde i Odense 1521. Forældrene var kurfyrsten Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bayern. I en gl. "riddervise" fortælles at Claus Rønnow til Hvidkilde, "Rigets Raad baade Marsk oc Mand, Hand førte Droning Kirsten i fremede Land, en Dansk Droning att were". (Lisbet Bryskes våbenbog).

I Danske Magazin hedder det:"Aar 1478 ved Bartholomei Dags Tider blev Hr. Claus Rønnow Marsk tillige med Ærkebiskop Jens Brostrop ...., udnævnet med et stateligt Følge af Riddere, Svenne, Skibe og Folk, at gaae til Vernov (Warnemunde), for der at tage imod Frøken Christina ChurFørste Ernstes Dotter af Sachsen, som Aaret tilforn var tilsagt Hertug Hans, Kong Christians ældste Søn, og ledsage hende over Vandet ind i Danmark. (I den Vise, som er giort om dette Giftermaal, og findes iblandt vore Danske Kæmpeviser p. 292 meldes at Hr. Claus Rønnow var med Hr. Erik Ottesøn og Hr. Verner Parsberg i Saxen at begiere denne Prinsesse, og at de førde hende strax hiem med sig til Danmark, hvilket er urigtigt: Men Hr. Claus Rønnow var 1478 med at føre hende ind i Danmark, da Hr. Erik Ottesøn og flere havde Aaret tilforn været i Sachsen at slutte Giftermaalet. Ellers nævnes han i samme Vise Hr. Claus Rønnow paa Oringborg, hvoraf sluttes, at han maaskee paa de Tider haver været Lænsmand paa Vordingborg). Efterat den Kongelige Brud havde hvilet tvende Nætter til Rostok, og var gaaen om Bord til de Danske Sendebud, seglede de med god Vind og Veir til Danmark, landede ved Stubekøbing, og førde hende derfra til Lands til Kiøbenhavn". (Joh Petersens Holsteinische Chron. 1599 pag. 129. Hvitfeld p. 956).

 

 

Gravsten for ridder og marsk Claus Rønnow (+1486) og hustru i St. Hans kirke i OdenseGravsten for ridder og marsk Claus Rønnow (+1486) og hustru i St. Hans kirke i OdenseI 1483 da hertug Hans hyldedes som ny konge, skriver Danske Magazin, at "Hr. Claus Rønnow var tilstæde i Halmstad med de Danske og Norske fuldmægtige Sendebud" ...ligesom han var med til at forsegle "høibemeldte Konges haandfæstning". Videre hedder det i Danske Magazin: "Endnu samme Aar 1483 blev Hr. Claus Rønnow, tillige med sin Søn Hr. Carl Rønnow biskop i Odense, Hr. Erik Ottesøn Hofmester, Hr. Erik Krumedige, og Hr. Eskil Gøie, Riddere, forsendt til Kalmar, med Fuldmagt paa Kong Hanses vegne, til det Møde, som af de Svenske var berammet, hvor da paa vor Frue Nativitatis Aften blev oprettet den bekiendte ny Kalmar Recess eller Foreningens Fornyelse imellem de tre Nordiske Riger, att blive under een Herre og Konge. (Hadorph l.c. pag 318 Hvitfeld p. 976) Dette vigtige Gesantskab haver uden Tvivl været een af de sidste offentlige Forretninger, som Hr. Claus Rønnows Tieneste er bleven brugt udi, thi efter den Tid have vi hidindtil intet fundet om hannem i Historien."

Ved sit giftermål med kong Hans fik dronning Christine tillagt Næsbyhoved Slot og det nordlige Fyn samt Langeland som underhold (livgeding). Af et dokument fra 1544 ser det ud til at hun i en periode også havde Svendborg "udi sin befaling". 
I en periode blev hun involveret i storpolitikken under den danske-svenske fejde, der førte til at hun var svensk fange i 1½ år til slutningen af 1503. Hendes ægteskab med kong Hans knagede vistnok, så fra sommeren 1504 tog hun fast ophold på Fyn med Odense og Næsbyhoved, som hendes hovedsæde. Her omgav hun sig i de næste år med sit "eget lille hof".

 

 

 

Wemmenæs Færgegård 2007Wemmenæs Færgegård 2007Når dronningen skulle til Langeland, skete det ikke sjældent, at hun gjorde holdt for natten i Svendborg. Det skete f.eks. i 1498, hvor der 16. april udgik befaling fra Nyborg slot til Svendborgs ledelse, at "Dronning Christina .. vil komme til Swineborg førstkommende onsdag og tøve der en Nat", derfor pålægges det "Byen .. at sørge for Mad, Øl, og Hestefoder den Nat, og at skaffe Færger til at føre hende og hendes Folk over til Tranekier".  Hendes bevarede regnskaber dokumenterer, at overfarten  skete over Tåsinge til Wemmenæs. Dronningens skriver anfører bl.a. i 1508:"gaff jeg 4 (skilling)(til) fergemanden paa Wimmeness fergestedt".

 

 

 

 

Gråbrødre klosterkirke i SvendborgI Svendborg var dronningen særlig fortrolig med Peder Guldsmed, i en eller flere perioder byens borgmester efter 1505 og frem til 1526. Ifølge oplysninger i 1516 ejede Peder Guldsmed på det tidspunkt en gård i nærheden af "Tolebrinken" i Møllergade. Yderligere undersøgelser vil muligvis kunne sandsynliggøre, hvor dronningen og hendes stab overnattede, hos borgmesteren eller på Gråbrødre kloster, der havde Christines særlige bevågenhed i byen. Hendes regnskaber fortæller, at hun ved flere lejligheder betænkte klosterbrødrene med naturaliegaver som hvedebrød, fisk og røgelse. Og som både hendes regnskaber og Tranekær lensregnskaber dokumenterer, så lod hun sende mursten til klosteret fra Tranekær.

 

 

 

Thurø altertavlenThurø altertavlen  Helligtre kongers Kapel I Roskilde DomkirkeHelligtre kongers Kapel I Roskilde DomkirkeThurø-altertavlen. Seks år efter Christian I.s død i 1481 stiftede dronning Dorothea et Alle Sjæles alter i Helligtrekongers kapel i Roskilde domkirke. Efter Reformationen blev den udleveret til Christian III. - Sandsynligvis er det den tavle, som Christian IV's svigermor, Ellen Marsvin, senere gav til kirken på Thurø. Derfra er den siden kommet til Nationalmuseet.  Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke. Midt på østvæggen findes Christian I og Dorotheas våbenskjolde. Ud for våbenskjoldene fandtes kapellets højalter og foran det blev kongeparret begravet.

 

 

 

 

Thurø kirkeThurø kirkeSvendborg klosterkirke - auktion 1828Svendborg klosterkirke - auktion 1828Svendborg klosterkirke - regnskab 1828 for nedtagelse af altertavle, kirkeklokke m.mSvendborg klosterkirke - regnskab 1828 for nedtagelse af altertavle, kirkeklokke m.mSvendborg klosterkirke - Den kgl kommission til oldsagers bevarelse 1828Svendborg klosterkirke - Den kgl kommission til oldsagers bevarelse 1828Klosterkirken - kister fra den åbne begravelse overføres 1828 til AssistenskirkegårdenKlosterkirken - kister fra den åbne begravelse overføres 1828 til AssistenskirkegårdenSvendborg klosterkirke - bilag 1828 nedbrydning altertavle m.m.Svendborg klosterkirke - bilag 1828 nedbrydning altertavle m.m. Svendborg klosterkirke - bilag for nedtagelse af klokkeSvendborg klosterkirke - bilag for nedtagelse af klokke Senmiddelalderlig altertavle i Thurø kirkeSenmiddelalderlig altertavle i Thurø kirke Prædikestol i Thurø kirke, antages at være et Claus Berg arbejdePrædikestol i Thurø kirke, antages at være et Claus Berg arbejde Krucifiks i Thurø kirke (kom i 1828 fra klosterkirken i Svendborg)Krucifiks i Thurø kirke (kom i 1828 fra klosterkirken i Svendborg)Fra dronning Christines tid stammer en del kirkeinventar fra klosterkirken, som i 1828 blev erhvervet af en Svendborg købmand Peder Jørgensen til Thurø kirke. Ifølge Trap drejer det sig om altertavlen, der dateres til ca 1500, og prædikestolen som antages at være fremstillet på Claus Bergs værksted, ligeledes i 1500-årene. Fra Gråbrødre-kirken skal ligeledes ifølge Trap stamme krucifikset.


En hel del år efter kom det frem, at alle i Svendborg måske ikke så med så blide øjne på dronningens forkærlighed for klosteret og munkene der. Det skete i 1544, da Svendborgs borgmester Peder Mogensen og øvrige råd i stærke vendinger beskyldte Per Guldsmed for at være gået dronningens ærinde og "så godt som ved vold" havde frataget byen en del af dens grund og overladt den til Gråbrødreklosteret.

 

Svendborg klosterkirke nedbrydelse 1828Svendborg klosterkirke nedbrydelse 1828 Svendborg klosterkirke nedbrydelse 1828Svendborg klosterkirke nedbrydelse 1828 Svendborg klosterkirke nedbrydelse 1828Svendborg klosterkirke nedbrydelse 1828 Svendborg klosterkirke - inventar solgt til Thurø kirke 1828Svendborg klosterkirke - inventar solgt til Thurø kirke 1828 Svendborg klosterkirke - inventar solgt til Thurø kirke 1828 (2)Svendborg klosterkirke - inventar solgt til Thurø kirke 1828 (2) Svendborg klosterkirke - inventar solgt til Thurø kirke 1828Svendborg klosterkirke - inventar solgt til Thurø kirke 1828

 Svendborg klosterkirke - kontrakt ang nedbrydningenSvendborg klosterkirke - kontrakt ang nedbrydningen Svendborg klosterkirke - kontrakt ang. nedbrydningen (2)Svendborg klosterkirke - kontrakt ang. nedbrydningen (2)Svendborg klosterkirke - udgift t. nedpakke "capitæler" m.m.Svendborg klosterkirke - udgift t. nedpakke "capitæler" m.m.Svendborg klosterkirke - udgift emballage til "forefundne mærkværdigheder"Svendborg klosterkirke - udgift emballage til "forefundne mærkværdigheder"

 

 

 

 


Hvidkilde godsHvidkilde gods Kværndrup kirkeKværndrup kirkeAf dronningens regnskaber ses, at hun i omegnen af Svendborg har haft forbindelse med Hvidkilde og Kværndrup. På Hvidkilde residerede Claus Rønnows søn Markvard og efter hans død i 1506, hans enke Mette Hardenberg. I Kværndrup har hun muligvis besøgt kirken, der ifølge en efterreformatorisk præst der på stedet, i katolsk tid, blev overvældet med gaver fra hele landet, så kirken skulle have været lige så velhavende som Roskilde (?).


 Dronning Christines lensmand eller "høvedsmand" på Tranekær i årene 1500-06 hed Thomas Nielsen Lange (+1521). I 1504 han blev ridder og fejrede samme år i Ribe ægteskab med den unge enke på Løjtved gods Else Pedersdatter Thott. Hun havde fra et tidligere ægteskab sønnen Erik Krummedige. Hun og sønnen fik i 1513 af kongen Sunds herred i forlening, som de beholdt til hendes død i 1550, hvorefter Sunds herred kom under Nyborg len.
Else Thott omtales flere gange i Christines regnskaber fra 1504 og en gang i 1508 for betaling af hendes husleje i Odense (?).

 

 

 Anne Bild i Svendborg 1530Anne Bild i Svendborg 1530Ulrik Bild, kannik i Roskilde 1502Ulrik Bild, kannik i Roskilde 1502Efter Thomas Nielsen Lange fulgte som lensmand i Tranekær Eiler Eriksen Bølle til Nakkebølle fra 1507-10. Han blev omkring 1503 gift med Anne Bild, "jomfru hos dronning Christine". Dronningens "jomfruer" svarede til hofsinderne, der var unge mænd af adelig byrd, der gjorde tjeneste ved hoffet. Anne Bild var formentlig søster til mester Ulrik, der i 1508 ligeledes var i dronning Christines tjeneste.
I regnskaberne opføres et sted den store og lille Anne Bild. Hvem der er hvem, ved jeg ikke, men "jomfru" Anne Evertsdatter Bild, en søster til Niels Bild på Ravnholt omtales hyppigt i regnskaberne. Hun boede 1530 i Svendborg og solgte da sin part i Ravnholt til broderen, og levede endnu i 1535, men var død i 1541. Jomfru Tale Brockenhuus omtales i 1521 umiddelbart før dronning Christines død.


En særlig gruppe tilknyttet hoffet var de gejstlige, mester Ulrik Bild er allerede omtalt, og hvem hr Knud i Svendborg(?) er, ja den mulighed er, at det kunne være den senere sognepræst i Bregninge på Tåsinge, Knud Nielsen, der omtales 1540. Han omtales i 1539 som vikar til Sankt Hans alter i Vor Frue kirke i Svendborg. Men det kan kun blive en hypotese.


Korstol i Gudme kirke

Forskeren Jørgen Nybo Rasmussen foreslår at den såkaldte "abbedstol" i Svendborg klosterkirke måske er at finde i Gudme kirke http://www.fynhistorie.dk/node/4291