Lunde Kirke - samlingssted for sognet i generationer

| | | | | | |

Alfred AbrahamsenAlfred AbrahamsenEn historisk gennemgang af den smukke bygning, der har været midtpunkt for sorg og glæde i flere slægtled.
Af Alfred Abrahamsen

[Artikel i Svendborg Avis 23. Januar u.å.]

 

 

Lunde kirkeLunde kirkeDen nuværende kirkebygning i Lunde stod færdigbygget i 1852 og er en ualmindelig smuk og stilfuld landsbykirke, der i sin hvidhed lyser vidt omkring. Hertil kommer jo også, at selve kirkebyen ligger på en banke, og både kirke og kirkeby klæder hinanden på harmonisk vis. Kirkens smukke tårn og de rene, enkle linier iøvrigt giver bygningen en egen skønhed over sig. Vel ejer den ikke de gamle kirkebygningers ejendommelige dragning og romantik som Kirkeby, Stenstrup og Kværndrup, hvor århundreders åndedrag hænger under de gamle hvælvinger, og hvor man ligesom føler sig i kontakt med de mange hedengangne slægter, der engang her gav møde. Kirken i Lunde er imidlertid et Herrens tempel, hvor klokkerne kalder sognets beboere til kirkefærd, den er kirkerummet, lys og smuk, hvor fire præster nu gennem de forløbne mere end hundrede år har udlagt skriften for sognebørnene.

Fra flere sider er jeg blevet opfordret til at skrive lidt om Lunde kirke. Jeg skal her søge at redegøre for, hvad jeg ved om denne - eller måske rettere: Kan oplyse om kirken. Det er enkelte gange sket, at folk har rettet dette spørgsmål til mig: Har der tidligere været en kirke i Lunde, eller er det nuværende kirkehus det første, som er rejst her i sognet?
Ja, der har tidligere været en kirke i Lunde, og den lå nøjagtig på samme plads som den nuværende, men var betydelig mindre og uanseelig.

Lundes gamle kirke
Lad mig allerførst fortælle lidt om, hvordan den gamle Lunde Kirke har set ud. Desværre flyder kilderne her lidt sparsomt, men en overlevering fortæller, at denne var en lille, mørk, fugtig og forfalden kirkebygning. Desværre har vi ingen fast mundtlig beretning om, hvordan den egentlig så ud indvendig. De slægter her fra sognet, der som barn har set den gamle kirke, er forlængst bragt til hvile derinde på den stille landsbykirkegård, og ved deres bortgang tog de også billedet af det gamle kirkehus med sig.
At kirken har været meget mindre end den nuværende, vides bestemt, idet jeg husker, at da man i sin tid gravede ned oppe i koret til kælder for centralfyret sås tydelig grundstenene af den gamle kirkes østerende omtrent på det sted, hvor man træder ind i koret.
Vil man spørge: Hvor gammel har denne kirke nu været, da kan her ingen klar besked gives, men den kan udmærket godt have haft både seks og syv hundrede år på sin ryg, og som Stenstrup Kirke være rejst engang i det 13. Århundrede. Kirkeby Kirke er uden tvivl meget ældre - måske helt fra 1100-tallet. Nu kan vi jo takke den fynske biskop Jakob Madsen, der var biskop over Fyn fra 1587 til sin død i 1605, har i sin endnu bevarede visitatsbog givet en lille beskrivelse af, hvordan Lunde Kirke så ud, da han i påsken 1589 første gang var her på visitats. Han fortæller her i sin ejendommelige, kortfattede stil om kirkens udseende både ud- og indvendig. Jeg gengiver det her på ren nutidsdansk:

"Anno 1589 - den 27. Marts - (skærtorsdag) klokken 9 visiterede jeg Lunde Kirke. Jeg lå i Kirkeby om natten og visiterede her, inden jeg drog til Kværndrup (Lunde var dengang annex til Kirkeby, men skiltes herfra 1637). Der var stort snefald fra 7 morgen til klokken 10; jeg holdt min tale, før præsten prædikede og drog så til Kværndrup. Kirken er uden tårn, den er tækket på nordsiden med bly og på sydsiden over koret med tegl. Kirken har fire hvælvinger. Tavlen forestiller den gamle og unge papistiske gud, der sætter kronen på Jomfru Maria. Døbefonten står nede i kirken. Prædikestolen er ved sydsiden - for koret er et tyndt gitterværk af træ. Der er en lille skriftestol og en degnestol. Klokketårnet er på kirkegården, hvori hænger to klokker. Muren om kirkegården er af kamp, og på kirkegården står en stor lind.
 
I visitatsbogen giver bispen en penneskitse af samtlige fynske kirker, og selv om disse tegninger synes lidt naive, så hjælper det alligevel til, at vi kan danne os et billede af, hvorledes kirkerne har set ud dengang. Ved kirken har der ligget en såkaldt "kirkelade", hvor kirkens korn er blevet opbevaret, der var jo agre i bymarken, som hørte kirken til. Denne lade lå syd for kirken ind mod Lundegården men er blevet nedbrudt for århundreder siden, men den gamle nu afdøde Sparrevath, der i mange år var graver her, har fortalt mig, at han enkelte gange på denne plads havde stødt på fundamenter af den.
Altså har Lunde Kirke stået uden tårn, indtil det engang i 1700-tallet er blevet tilbygget. Det vides med bestemthed, at i 1768 har kirken tårnet. Fra dette år kendes nemlig et syn, der fortæller lidt om kirken og dens udseende. Indvendig er der nok ikke sket synderlig forandring i løbet af de forløbne småt to hundrede år siden, at Jakob Madsen var her. Der fortælles, at i kirkens midtergang ligger en ligsten over tre af Sunds-Gudme herredsfogder (noget, som jeg senere vender tilbage til). I tårnet hænger nu kun een klokke, som bærer årstallet 1715 samt gehejmeråd Niels Krag til Egeskov og frue, Sophie Juuls navnetræk. Gehejmeråden ejede jo allerede dengang Lunde Kirke og har antagelig skænket klokken. Muligvis er tårnet bygget dengang, og en klokke er kommet op ved samme lejlighed.

Store begivenheder i det lille sogn
Lader jeg øjet søge gennem Lundes ældste kirkebøger, da omtaler de begivenheder, som den gamle kirke tavs har været vidne til, som da den unge herredsfoged og senere så berygtede Niels Brinch til Tiselholt den 16. Juli 1716 blev viet til den skønne herredsfogeddatter, Marie Sophie Christensdatter, og hvem kirkebogen titulerer som "Mademoiselle". Hendes far, herredsfoged Chr. Jørgensen, ejede dengang Højelundgård i Høje, men glæden kan hurtigt blive til sorg, thi ikke to år efter at det unge par havde købt Lundegården, lå den unge herredsfogedfrue stiv og kold - kun 31 år gammel og fik redt sit sidste leje i kirkens kor.
Det er måske hendes jordiske rester, der kom til syne, da man i sin tid gravede oppe i koret til kælder, hvor et smukt kvindeligt kranium kom frem. Det havde en række fine tænder, der vidnede om, at den døde var gået bort i en ung alder. Ved samme lejlighed fandtes der ved skelettet en del små perler.
Et andet bryllup, som kirkebogen omtaler, har vel også vakt opsigt:

"Den 17. September 1774 blev hr. canciliråd Bekkers datter jomfru Kirsten Marie Anna Cathrine Bekker og Segniur Erik Madsen West viet i Lunde Kirke".
Eller en dåb som denne:

Den 3. Januar 1753 fik herredsfoged Kristian Leth til Lundegården og Madame Elisabeth Marie Brinch deres søn døbt i Lunde Kirke, barnet blev kaldet Erik Kristian. Båret til dåben af frk Sehested, Bjørnemose. Faddere var: Oberst-løjtnant Sehested, Tiselholt, Monnesiur Brinch, Bjørnemose, Assessor Brinch, Lykkesholm"

Der er ingen tvivl om, at nysgerrige øjne har spejdet ud fra de små blyindfattede ruder i gårde og huse for at se stadsen.
Gravsten i våbenhusetGravsten i våbenhusetStenen over herredsfogederne, som lå over deres grave i den gamle kirkes midtergan, fandtes for mange år siden liggende som gulv i Lundegårdens lo; ved kirkens nedbrydning er den antagelig kommet bort og på en eller anden måde havnet derovre. Den findes nu indmuret i kirkens våbenhus og har følgende inskription:
"Herunder ligger begravet den første herredsfoged over de samlede Sunds-Gudme herreder, Morten Pedersen Skelde, som betjente embedet i 39 år - levede 71 år og døde 1692, og hans hustru, Sophie Jørgensdatter, som levede i 80 år og døde 1719 og deres svigersøn, Chresten Jørgensen, som levede 85 år og døde 1729 - hans første hustru Maren Mortensdatter, som levede i 32 år og døde 1697 og hans anden hustru, Dorthe Eggertsdatter, der levede i 76 år og døde 1718 - deres svigersøn, Niels  Brinchs første hustru, Sophie Marie Christensdatter, der levede 31 år og døde i 1724.
De døde i sande tro og i det gode håb med Job. 19. Kap. 25-26-27 vers - og dennem sat til ihukommelse er dette oprettet i det for kvæget så fatale år 1745.
        NB."

Stenen blev altså lagt af Niels Brinch, der efter sin herredsfogedgerning her købte Tiselholt. Han blev senere gift med præstedatteren Vibeke Kristiane Hiort, datter af præsten Hans Hiort af Stenstrup. Brinch omtaler 1745 som et for kvæget ondt år, det var på den tid, at kvægsygen gik over Fyn og hvor der alene i Lunde sogn døde 327 stk kvæg.
Skoleholder Jakob Friis, der døde 1752 er ligeledes begravet i kirken og 1763 den 6. Februar - siger kirkebogen - blev assessor og herredsfoged Kristian Leth af Lundegården begravet oppe ved alteret. Da man engang for mange år siden gik op gennem kirken med varmeledningerne, ramtes resterne af den svære egekiste med spor af skelettet. Sparrevath viste mig engang de svære bærehanker, som han havde gemt til side. De sidste, der blev gravsatte i kirken, var degnen Vilsøe og hans hustru, der døde i slutningen af 1700-tallet. Siden kom loven af 1800, der forbød begravelser inde i kirkerne.

Stærke kræfter for en ny kirke
Omkring 1850 er der så kommet kræfter igang for at få bygget en ny kirke. Det kom jo i første omgang til at svie til kirkepatronen, grev Preben Bille-Brahe til Egeskov, men da han vel selv har leveret tømmeret fra godsets skove og måske lade stenene lave på sit eget teglværk, som der dengang var ved Egeskov, har det jo ikke været så dyrt, som hvis han skulle havde købt det hele.
Selvfølgelig har sognets bønder måttet gøre kørslerne, det er der ingen tvivl om; en gammel ægtprotokol for Lunde sogn fortæller også, at bønderne var færdige med at køre grus og sten til den nye kirke i efteråret 1852. Der er jo også den mulighed, at den gamle kirke har trængt til en større reparation, der kan have givet stødet til dens nedrivelse.
HøjelundgårdHøjelundgårdNu er jeg så heldig, at der på slægtsgården, "Højelundgård" i Høje opbevares en gammel bog, som en broder til den nuværende ejers oldefar har ført over særlige begivenheder, både i landet og sognet, dog særlig det sidste, samt naturligvis slægtsforhold - iblandt det meget interessante, som jeg ved gennemgang af nævnte bog fandt, og som den gamle Rasmus Knudsen (født 1799 - død 1886) har nedskrevet med sin smukt flydende pen et par bemærkninger, der kaster lidt lys over dunkelheden angående kirkens bygning. Han skriver nemlig: "At den 10. marts 1851 begyndte de at bryde den gamle kirke ned". Arbejdet må antagelig have været standset i dagene 16., 17. og 18 april, hvor der efter hans opgivelse i samme bog har været meget streng frost, dog var man nået så vidt med arbejdet, at allerede den 22 april var grunden og de store hugne sten, der danner kirkens sokkel sat og "sølvpladen" muret ind.
Det vil altså sige, at der et eller andet sted i murværket er indsat en sølvplade - måske med inskription og muligvis under denne et dokument. Betragter vi tårnets sokkel i den venstre side, vil man se, at der på een af disse sten er indhugget et kryds. Muligvis finder vi her stedet, hvor pladen er indmuret - der har sikkert været en højtidelighed i dagens anledning, i hvert fald oplyser Rasmus Knudsen, at sognepræst Rasmussen holdt en smuk tale, og videre skriver han: "Den 26 juli blev overdelen lagt på kirken og den 18 september blev spiret sat. Så det synes ret hurtigt at have gået fremad med arbejdet.
Den 15 december 1852 blev Lunde Kirke indviet af biskop Engelstoft, og 12-14 præster var tilstede sammen med flere hundrede mennesker - blandt andre greverne fra Egeskov og Brahe-Trolleborg.
En historie fortæller, at den dag spærværket rejstes på tårnet, var tømmersvendene blevet lidt rigelig beskænkede - måske har det taget lidt af svimmelheden ..

kirkerumkirkerum

Kirkens inventar
Over hoveddøren på tårnet står kirkeejerens navnetræk
 P.B.B. -1852.

Og i våbenhusets sydlige væg er indmuret den føromtalte ligsten over de i den gamle kirke gravsatte herredsfogeder. I tårnet hænger nu kun een klokke, og den var jo forholdsvis ny, da den blev taget ned fra den gamle kirke - den har følgende inskription:

"Støbt af I.G og H. Gramst,
København, Anno 1839".

Kirken ejer to ualmindelig smukke alterkalke, som begge er af sølv, den ældste bærer følgende indskrift:
"Skænket af gehejmekonferensråd Preben Bille-Brahe til den af ham i året 1852 opførte Lunde Kirke".

Den anden kalk er lukket, og den bærer på låget et hjerte, anker og kors (symbolet på tro, håb og kærlighed). På siden af den står:
"Til venlig erindring til L. Rasmussen fra Lunde sogns beboere i anledning af hans sølvbryllup den 19 april 1862 og 25-årige virksomhed som præst for Stenstrup og Lunde".

AltertavleAltertavleAltertavlen er malet af provstinde Clausen af Ollerup, og den forestiller: Den gode hyrde vasker lammets sår. Under tavlen står:
"Herren er min hyrde - mig skal intet fattes".

Gl. altertavleGl. altertavleDen gamle altertavle, der forestiller: Jesus i Getsemane have hænger nu på kirkens nordre væg.

Et syn foretaget over Lunde Kirke i 1868 fortæller følgende om kirken på den tid: "Kirkens mure er af mursten og 1 alen og fire tommer tykke, kirken er tækket med blå teglsten, i koret er to fastsiddende stole med afrundede hjørner og betrukken med safian - ligeså degnestol. For opgangen til prædikestolen er et rødt forhæng eller gardin; ved prædikestol og foran alteret er bræddegulv, resten af gulvet i koret er belagt med fliser - imellem kirken og koret er et støbt jerngitter. Kirken er til koret 31 alen lang og 13 alen bred, midtergangen er 3 alen bred og belagt med fliser, under stolene er der murstensgulv og på hver side af gangen er 21 stole.

Kirkens inventar er følgende: "To messingtavler - to messinglysestager - en døbefont med fad af messing - en bibel - et thestamente - en sølvkalk, der vejer 27 lod - en sølvtallerken - vejer 10 lod - en stol - et lidet bord - fem trætavler - alterdug med alterbord - fem rygløse bænke - en messeskjorte og messehagel - to pengebøsser - en kirkeblok - en salmebog.
Kirken er assureret i landets almindelige brandkasse for 15.000 rd. Det sognebeboerne påhvilede ægt og arbejdskørsel til kirke og kirkegård er afløst af 250 rd.
Egeskovgård, den 4 juli 1862.
       Bille-Brahe".

Selveje i 1920
I 1920 overgik Lunde Kirke til selveje, og dens protokol fortæller herom følgende:
"I henhold til Fyns stiftsøvrigheds skrivelse af 7 nov 1919 afholdtes en afleveringsforretning over Lunde Kirke 3 december 1919. De ved sidste syn udsatte mangler var afhjulpne med undtagelse af, at taget ikke var renset for mos - ligesom det ikke var repareret endnu hverken ind- eller udvendig. Dette arbejde vurderes til 230 kr., som kirketiende-ejeren udreder til kirkens kommende bestyrelse, som besørger udførelsen deraf. I stiftsøvrighedens skrivelse af 7 november var påkrævet, at kirkens skorstene måtte bringes i overensstemmelse med brandpolicens forskrifter forinden kirkens aflevering finder sted. Dette var ikke sket på grund af forhåndenværende omstændigheder.
 Dette arbejde vurderes til 1500 kr., som kirkejeren udreder til kirkens kommende bestyrelse, der besørger udførelsen deraf.
Nye udsættelser: To huller og er par vinduer repareres, arbejdet vurderes til henholdsvi 200 og 60 kr., som kirkeejeren udreder.
Kirkens inventarliste fremlagdes og blev gennemset, de nævnte ting forefandtes. Kirkens arkiv afleveres - kirkesynsprotokollen - brandpolice for kirken - extraafskrift af eriktionspatentet af 20 november 1811 for stamhuset, hvorefter Lunde Kirke tilhører stamhuset - en kirken tilhørende kapital på 289 kr og 76 øre afleveres , og kapitalen bliver at indbetale til anbringelse blandt stiftsmidlerne. Kirkens udgifter pr. 1. Januar 1920 udredes af kirkens kommende bestyrelse, der fra samme dato oppebærer kirkens indtægter, herunder renter af kirkens afløsningssum pr. 1 januar 1920.
- I henhold til stiftsøvrighedens ovennævnte skrivelse afleveres Lunde Kirke til Lunde menighedsråd den 1 januar 1920 af regne.

Sunds herreds provstesyn, den 3 december 1919.
Kløvborg, Joh Larsen, Lars Jensen.
Tiltrædes for kirketiendeejeren.
    Nyrop Larsen".

En egen stemning
Af gamle grave eller ældre minder findes der næsten intet på Lunde kirkegård - med hård hånd skrider jo reguleringen frem over landsbykirkegårdene og sletter meget ud, som egentlig burde være bevaret: således forsvandt for nogle år siden graven og hængepilen ved kirkens nordlige gærde, hvor gamle lærer Møller i 1865 blev sænket ned efter mere end 30 års gerning her i sognet.Forlængst er nu både grav, mindeplade og træet borte og hermed vel også den gamle lærers minde.
Træder vi ind på Stenstrup kirkegård, ja jeg gad egentlig da gerne vide, hvor mange af sognets beboere her, der ved, hvor gamle provst Rasmussen blev stedt til hvile i 1889, efter at han i omtrent 60 år havde været sjælesørger for Stenstrup og Lunde menigheder - for det er vist kun få. Ganske vist står hans mindesten pænt ved siden af hans ærede forgængere, Lars Fog og Tommerups mindestøtter inde under kirkegårdens hegn, men graven - ja, den er  ligeledes forsvunden.
.....
-Men det var Lunde Kirke, jeg kom bort fra - majestætisk og stolt knejser den her midt i den stille landsby, uberørt af det hektisk, jagende liv, der farer den forbi i døgnet. Her har den stået i hundrede år, og i den tid har sognets liv og færden gået gennem den i glæde og sorgens dage. Måske skal den stå i tusinde år, dette er skjult for vore øjne bag fremtidens tæppe, slægtled har skiftet, slægtled vil skifte, år vil rinde, tider forandres, men kirken vil stå, klokkerne vil kalde morgen efter morgen sognets folk til deres arbejde og gerning, aften efter aften vil bedeslagene ringe reden og hvilen ind. Uvilkårlig må vi bøje vort hoved og sige med gamle Grundtvig, da han sang:
"Kirkeklokke, når tilsidst du lyder
for mit støv, skønt det dig hører ej
- meld da mine kære, så det fryder:
Han sov hen som sol i høst går
   ned". -

       Alfred Abrahamsen