Et mærkeligt tingsvidne på Fyns Landsting 1497

| | |
Nye Danske Magazin V, page 149

Kong HansDen 20. maj 1497 udstedte Fyns landsting et af bispen forlangt tingsvidne imod de beskyldninger der i Sverige påsagdes kong Hans; iblandt andre, at han således havde forarmet almuen, at bønderne af mangel på kreaturer selv med deres hustruer måtte drage harve og plov.  (Reg dipl. I, 574 nr. 5119)

Et mærkværdigt Tingsvidne, paa Fyens Landsting, imod de Beskyldninger, som i Sverrige paasagdes Kong Hans. 1497.
(Efter en Afskrift med endeel Lacuner, i Geh. Archiv.)

Jørgen Urne høffuitzman po hagenskow oc landtzdomer i Fyn, Andhers Jepsen høffuitzman po hintzegaffuel, Thames Grim høffwetzman po Rugaard, Anders Ebbesen forstander i Dalom, Per thianad aff søbo, Christen Mulæ, bormester i Ottenss, hinnric brokenhus aff Søndergaard, beneditz hoffuenskell i Vestherby, vepnere, Esge Huid byfoged i Ottens, Anders thielloff fogit po blomstued, Otto Persen herrisfogit i Winninge herrit, Niels Huid herrisfogit i gudme herrit, Seuerin Jensen herrisfogit i Suntzherrit,  Matz Anckelsen herrisfogit i Sallingherrit, Hans Andersen herrisfogit i bogherrit, Per  Skriffuere herrisfogit i Ventzherrit, Hans Jull, herrisfogit i Skalbyherrit, Jens Laurisen herrisfogit i skammeherrit, Hans Olsen herrisfogit i Lunnæherrit, Jes Tuissen herrisfogit i Ottense herrit, hans Nielsen Herrisfogit i Aasum herrit, Hans Stage herrisfogit i ..... herrit, Per Alglæ herrisfogit po hintzholm og lauris lundegaard i  tunløse, Euindelig helsen meth wor Herre. Wii giøre witherliith i thette wort opne breff, at aar effter gutz byrd mcdxcvii then Løwerdag nest for gutz legoms Dag, Tha war skicket for oss oc mange danemen flere po fynbo lantzthing verdige fader meth gud Her Biscop Carll, biscop i Ottens, Paa  wor kæreste nadige Herris vegne, høgborne førstis konning, Hans, oc giorde  eth Spørgssmaal till køpstæderne, bønder oc menige almue, som then dag till tynge forsamlede oc forbedne wore, oc bekerde forne verdighe fader wor kæreste nadighe Herris brøst oc hoffmod (*), som hans Nade i mange møde (mode?) aff Sverrigis rige till thenne dag giorth oc skeeth er, oc serdeles aff her Sten Sture oc hans tillhielpere, po oc breffue, saa (som) them thith oc offthe er giorth oc gaaen emmellom, oc serdelis po hans nadis sendeboth, som i en Helig leyde forne wor kæreste nadighe Herre war tilsagd, bebreffuet oc beseyleth nu nylige i thenne nest forledne Winther aff nogre af Suerrigis rad, hos hans nade personlige tiilstæde wore i køpenhaffn, som framførde forne leydebreffue meth full macth fran Suerrigis rad, Soo at hans nadis sendeboth maattæ fryth in oc vtfare i Suerrige, ehuor hans nadis ærinde fallæ kunnæ, Ther offuer i saadan fred oc fry leyde bleffue hans nadis Sendeboth behyndret aff her Stens Folk oc hans nadis breffue bleffue them røffuet oc tagne fra. So at the ey maatte eller kunnæ framkomme, Sodan mærkelige ærind at forhandle rigenæ emellom, som theth tillforn giord oc forordnet war. Huilkætt wor kæreste nadige herre kendes seg oc Danmarks Rige oc Jndbyggere ther vtj stort forfang oc hoffmod skeedh at uære. Item vthermere er hans Nade till widendis wordett, at hans Nade er stor løgn oc wsanden posagd aff forne her Sten oc flere Suerrighe, at hans Nade ey holler Almoen her i Danmark soo handerlig ved log, skell oc ræth som ved burde, oc ther offuer haffuer forarmet oc bescattet menigheden, Soo ath the ey haffue heste eller øxen, men bønderne meth theris hossfruer drage Harre oc Plou, oc therfore øde giøres landenæ oc forlegges, oc her po forne stycker oc poncthe skød forne verdige fader vor kæreste nadige herris skød oc skeel till menig almue oc fyns Jnbyggere, huorledes hans Nade haffuer waret for en konning her i Danmark siden først hans nade wdwald war til konning, oc soo till thenne Dagh oc sameledes om soo syndes om forne løgn oc wsanden hannem ...... som før er rørd eller ey. Ther till suaret gode men tillstæde wore, oc thernest bormestere, byfogit oc Radit aff Ottens med menige køpstede men aff .... almou, tho achte men aff huerth kirkesogen offuer all fyn, med full macth po all menighethens vegne, at hans nade haffuer waret oc er theris .... oc han bleff vdwald till konningh som en eddele herre oc førsthe oc hollet them ved log skell oc ræth rige oc fattige, Soo at all menigheden hans nade ..... oc haffuer hans nade holleth them vthen skath oc suarhedth, vthen them, them aff rættæ aarlig bør at giøræ hans nade, vthen hues lande hielp  vy haffuer wedhergiorth hans nade effther Danmarks radz radh oc theris samtycke, som hans nade i mange mode haffuer frith giorth rigit meth, voss alle till nytte oc gaffn. Huelket wy ey eller kunnæ formenæ hans nade, at wy ey skulle gøre hans nade mueligh hielp, oc andet haffuer hans nade voss ey forscatteth ...... huo hans Nade med falsk oc Suigh sodan løgn haffuer posagd, at wy ey skulle haffue heste eller øxen men selffue med worehossfruer drage harre oc Plou, thet er løgn oc vsanden, hans nade er posagd, oc var ther alder seth eller hørd sodant Under i fyn, eller spørjes kunnæ sodant skee noghenstedz i Danmarks Rigge, Thy at wy haffue haft god tid her i Riggit, siden hans nade bleff konning i Danmark, for hans nades regerellse oc rætuishedz skyll po korn, fiskery, olden oc andræ fittally, oc sellis oc vtføris aff thette ene lille land fyn aarlig well thu eller thry thusend øxen, thi er thegen till ther er oxen i landet igen. Item vtthermere suoreth købstædemendh oc menigheden ther soo po, at for saadant hoffmod forfang oc skade, som hans nade giorth oc skeeth er aff Suerrige, oc stort Forræderi falskhed oc suig, hans nade oc hans Nades Sendeboth ennu dagligen skeer, oc løgn hans nade er posagd oc dagligen nu sies, som ord gaar fra oc skriffues po, saadanth aff ath wærie haffue wy giorth hans nade eth tal folk her vt aff fyn haffuer hans nade ennu behov oc tilsier, tha velle wy vare veluillighe till hans nade til hielp en sadant eth tall folk i samme reysse (reyffe) vt at gøre, saadant forræderi, løgn oc hoffmod aff at wærie emod hans nades vuenner, kan hans nade ey soo fry villi meth forne her Sten oc flere hannum bistandige ære i sin vrætte sagh som huer forstandig man kende kan i theris skell, han haffuer med at fare, thet han holler ey breffue eller Jncigle, ordh eller æræ, som en god man oc edlæ bør at gøræ. Oc for then store hoffmod oc skade, han wor kæreste nadige herre, hans Nades Fader, Danmarks Rige oc Jnbyggere i langh tid giordt haffuer, sier hans Nade voss till, tha welle vy fyllie hans nade man aff hussæ medh wore største macth till landzz eller van, saa mange karske oc føre ære, oc hans nade tienæ kunnæ i saadan reyse, oc ville være veluillige till ther fore for hans nade at wowe worth liff, emen hans nade oss ther om tillsiendes vorder, om hans Nade effther thennæ reise ythermere hielp behoff haffuer. Oc hereffter bad forne verdige fader et tyngsvidne. Ther tilmelthes the achte danemen af huert herrit till forne herrisfogeder, som vare Moghens i ryslinge, Jørgen Hansen i suinninge, matz griis i langkell, Hans Jensen i Gultued, hans bulger i lyding, Lauris Persen i ..... tynge, steffen i voltoffthe, nis hord i mossægaard, Nis hansen i brordrup, hinri Andersen i hardorp, Anders Persen i bordest, hans andersen i Jerstrop, hans Oløffsen i nyesløff, morthen ryd i hiørsløff, Jes Andersen i Sandy, (?) hans Jensen i renduord, Jes Persen i kæreby, smed i Birkom, Jes Tummeropp i Eloskou, Per hansen i marsløff, Per Jensen i mastrup, Hans Gaas i martoffthe. Huelke forne Dannemen alle samdrectelig vidnet po theris siell oc sanden, at the hørde oc so samme dagh innen Tynge, thet forne bormestere, byfoget aff Ottens med køpstædemen oc menig almou aff fyn, som før er rørd, soo vidnet oc sade med et munhou oc oprachte hender i alle moder som forscreffuet stor, at soo gich for oss thet vidne wy forne med wore Jndcegle hengendes nethen for thette wort opne breff. Datum anno die & loco quibus supra.

(*) Hoffmod, her og nedenfor, ikke Hovmod, i den nu brugelige Bemærkelse;  men Humod (Humøde) = Krænkelse, Sindskrænkelse.(Isl. hugmødr; Fortrydelse.)