Selvbiografi af Landstingsmand direktør Laurits Marius Laursen

| | | |
Selvbiografi af Landstingsmand direktør Laurits Marius Laursen
Privat eje.

Teglværksejer Laurits Laursen R.af D., Dbm., Stenstrup: Direktør for De forenede Teglværker siden 1916, arbejdsgiverforeningens leder indenfor teglværksindustrien. Medlem af landstinget 1918-32. Formand for Maskinfabrikken Svendborg, medlem af repræsentantskabet for Sydfyenske Jernbaner fra 1935; talrige andre tillidshverv. Stærkt nationalt interesseret og meget virksom indenfor skyttesagen, hvor han var nordisk mesterskabsskytte.Teglværksejer Laurits Laursen R.af D., Dbm., Stenstrup: Direktør for De forenede Teglværker siden 1916, arbejdsgiverforeningens leder indenfor teglværksindustrien. Medlem af landstinget 1918-32. Formand for Maskinfabrikken Svendborg, medlem af repræsentantskabet for Sydfyenske Jernbaner fra 1935; talrige andre tillidshverv. Stærkt nationalt interesseret og meget virksom indenfor skyttesagen, hvor han var nordisk mesterskabsskytte.Jeg er født den 1. December 1870 i Voldby ved Hammel. Min Fader var Teglværksejer Karl Laursen, død 1918, og min Moder Karen Marie Pedersen, død 1871. Jeg er gift, 4. April 1896 med Ottilie, f. Christiansen. Datter af Førstelærer J. Christiansen, Louns, død 1920 og Hustru Severine f. Foss, død 1921.
Som Barn gik jeg først i Skole i Voel Kommuneskole, 1½ Aar og senere i Sorring pr. Laven Kommuneskole, hvor min Fader den Gang boede. Fra mit 11. til mit 13 Aar gik jeg i Røgind Friskole. I Vinteren 1883-84 var jeg Elev paa Lustrupholm Højskole ved Ribe, hvor der var et Drengehold. Endelig var jeg Elev paa Vallekilde Folkehøjskole i Vintrene 1890-91 og 1891-92.
Efter min Konfirmation 1884 arbejdede jeg i min Faders Virksomhed, dels i en Vindmølle og dels paa et lille Teglværk, som han havde i Sorring. I 1890 afhændede min Fader sine forskellige Ejendomme i mit Fødesogn og flyttede til Esbjerg, hvor han købte et lidt større Teglværk. Her arbejdede jeg som almindelig Arbejder, idet jeg dog hjalp Fader noget med Ledelsen og Regnskabet.
I Aarene 1894 og 1895 byggede min Fader to større Teglværker i Esbjerg og solgte dem i 1896 til et Aktieselskab, hvorefter han købte et Teglværk, Stenstrup ny Teglværk her i Stenstrup, hvortil han flyttede i Foraaret 1896. - Jeg , der den Gang lige var blevet gift, overtog saa det oprindelige mindre Teglværk, som jeg drev et Aar, hvorefter jeg solgte det, og jeg købte saa i Foraaret 1897 en Jordlod af min Fader her i Stenstrup, hvorpaa jeg byggede Lergrav v. Juelsbjerg teglværk i StenstrupLergrav v. Juelsbjerg teglværk i StenstrupJuelsbjerg Teglværk, som jeg drev til 1916, hvorefter dette Værk sammen med Stenstrup ny Teglværk, Langhøjs Teglværk og Kirkeby Teglværk overgik til et Aktieselskab (A/S De forenede Teglværker i Stenstrup), for hvilket Selskab jeg siden da har været adm. Direktør.
Mit første Tillidserhverv fik jeg i 1887, da jeg var med til at oprette en Skyttekreds i Sorring, af hvis Bestyrelse jeg straks blev Medlem og vedblev at være Medlem, indtil jeg flyttede fra Egnen. For Esbjerg Skyttekreds var jeg Formand i nogle Aar, ligesom jeg var Bestyrelsesmedlem i Esbjerg Cykleklub i nogle Aar. Jeg husker ikke hvor mange. Jeg har været stærk interesseret og temmelig dygtig Skytte. I 1892 vandt jeg saaledes ved en skandinavisk Skyttefest i Christiania Hs. M. Kong Oscars Ærespræmie, som var 1. Præmie for Skydning med den norske Armés Jarman-Gevær. Jeg har været Medlem af De danske Skytteforeninger i nogle og tredive Aar.
Efter den store Arbejdsstandsning i 1899 viste der sig at være en stor Overproduktion af Teglværksprodukter her Paa Fyn, hvilket bevirkede en aldeles vild Konkurrence mellem Teglværkerne, navnlig mellem Værkerne her i Stenstrup. Denne Konkurrence blev saa haard, saa det blev uomgængeligt nødvendigt at udfinde en Metode til i hvert Fald i nogen Maade at modvirke denne, hvis det overhovedet skulde være muligt at vedblive at eksistere, hvilket var ved at knibe stærkt for flere bl.a kneb det meget haardt for mig, der ikke fra Begyndelsen havde nogen væsentlig Kapital at begynde med. Efter flere forgæves Forsøg med Prisaftaler o. Lign lykkedes det endelig i Foraaret 1901 at faa startet "Stenstrup forenede Teglværkers Kontor", for hvilket jeg blev Formand. Dette Selskab fik til Opgave at sælge alle Interessenternes Produkter og afregne disse til Interessenterne med ensartede Priser for tilsvarende Varer. Til dette Selskab sluttedes i 1906 nogle ved Odense beliggende Værker, og Firmaet kom da til at hedde Stenstrup og Odense Teglværkers Kontorer". Dette Selskab eksisterer endnu, og jeg er vedblivende dets Formand. Selskabet omfatter talmæssigt godt en trediedel af de Værker, der er paa Fyn, men produktionsmæssigt ca 70-75%. Det har stedse været vort Formaal at opnaa en rimelig Pris for vore Varer uden nogensinde at skrue Priserne op over det normale Niveau andre Steder i Landet. Dette vilde iøvrigt heller ikke ret ofte have kunnet lade sig gøre, da der jo er fri Konkurrence fra de øvrige fynske Værker saavel som fra de sjællandske og jydske Værker foruden den Konkurrence, der altid i større eller mindre Grad er fra Udlandet.
I 1909 var vore Arbejdere blevet saa stærkt organiserede ved Indmeldelse i Dansk Arbejdsmandssamfund, saa Teglværkerne her fandt sig nødsagede til at indmelde sig i Teglværksforeningen af 1893, der er en Underorganisation under Dansk Arbejdsgiverforening. Jeg blev straks valgt ind i Bestyrelsen for Teglværksforeningen af 1893, der senere har faaet Navnet Kalk- og Teglværksforeningen af 1893. - I Januar Maaned 1912 afløste jeg afdøde Alex. Foss som Formand for denne Forening,  hvilken Stilling jeg siden da har beklædt, og som saadan ledet alle væsentlige Forhandlinger med de modsstaaende arbejderorganisationer.
I 1913 indvalgtes jeg i Arbejdsgiverforeningens Hovedbestyrelse og Industriforeningens Repræsentantskab, hvilke Hverv jeg endnu indehaver. - I 1924 indvalgtes jeg i Industrifagenes Forretningsudvalg, i hvis Hovedbestyrelse jeg i en Aarrække i Forvejen havde haft Sæde. I 1916 blev jeg Medlem af Industriraadet, og af dettes staaende Udvalg har jeg været Medlem siden 1928.
I 1910 blev jeg Medlem af Repræsentantskabet for Sparekassen for svendborg og Omegn, og fra 1913 har jeg været Formand for samme.
Endvidere er jeg Medlem af Repræsentantskabet for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring fra 1915, og var Medlem af Bestyrelsen for Dansk Brændsesls- og Kontrolforening fra 1918-1920, af Bestyrelsen for Rederiet Ørkild fra 1919-1924, af Forretningsudvalget for Svendborg Amtstidende fra 1919-1928, og er Medlem af Bestyrelsen for Maskinfabrikken Svendborg fra 1917.
Med Hensyn til min politiske Løbebane skal jeg oplyse følgende: I min Opvækst paa Landet i Jylland, Sorring og Omegn, hvortil min Fader flyttede i 1878, blev jeg indstillet paa, at alt, hvad der hed Højre, var af det onde, hvorfor stod mig vel ikke klart den Gang, men alle der paa Egnen var Venstremænd med Undtagelse af en Provst, en Læge og en gammel Møller. Da jeg senere kom til Skelsaar og Alder, modnedes jeg jo selvfølgelig ogsaa noget i den Henseende, og da jeg endelig skulde afgive min stemme ved Rigsdagsvalg, stemte jeg altid paa den mest moderate Vensremand uden at slutte mig til nogen politisk Forening, men jeg mente, at Højres Politik havde overlevet sig selv ved at holde saa stærkt paa den priviligerede Valgret.
Da Klaus Berntsen saa i 1913 fremsatte sit, efter min Mening i nogle Henseender for "demokratiske " Grundlovsforslag - bl.a kunde jeg ikke billige, at der ikke blev indført visse Kauteler i retning af kvalificeret Majoritet ved særlige vigtige Afgørelser, og en effektiv Forholdstals-Valgmetode,d er sikredes hvert Parti sit forholdsmæssige Antal Mandater - stod det mig klart, at jeg ikke mere kunde stemme paa Venstre, hvorfor jeg efter Grundlovens Vedtagelse i 1915 var interesseret og til en vis Grad ogsaa aktiv for at faa dannet Det konservative Folkeparti.
I 1916 var jeg med til at oprette en konservativ Vælgerforening for Gudmekredsen, i hvilken jeg jo har hjemme. - Jeg blev, til trods for, at jeg havde maattet forlade Foreningens stiftende Møde, før derr var valgt Bestyrelsen, valgt ind i Bestyrelsen, og denne havde konstitueret sig med mig som Formand, hvilket jeg først blev bekendt med ved at læse det i Avisen Dagen efter, jeg vilde da ellers bestemt have modsat mig dette Valg, navnlig fordi jeg var stærkt optaget af Arbejde, i det Aktieselskabet, som jeg er Direktør for, lige var traadt ud i Livet.
Den 10. Maj 1918 rejste jeg om Morgenen til Odense som Valgmand til Landstingsvalg, og uden at noget Menneske før denne Dag havde nævnt et enste Ord til mig om at blive Landstingsmand, endte det dog med, trods meget store Betænkeligheder fra min Side, at jeg Dagen derpaa blev valgt som eneste konservative Landstingsmand for 4. Kreds (Fyns Stift), og denne Stilling er jeg jo altsaa Indehaver af endnu.
Fra 1920 har jeg været Medlem af Partiets Repræsentantskab.
Stenstrup den 5. Januar 1931.
Laurits Laursen

Supplement til selvbiografi af Direktør Laurits Marius Laursen.

I 1931 valgtes jeg til Medlem af Toldraadet og af dettes Appeludvalg, i 1931 til Medlem af Repræsentantskabet for Pensionsforsikringsanstalten og til Medlem af Delegationen for A/S Teglværkernes Centralkontor i København.
Ved Landstingsvalget i September opnaaede jeg ikke Genvalg, efter sikkert Forlydende udelukkende fordi Odense Amt, og da navnlig Odense By, der raadede over mere end dobbelt saa mange Stemmer som Svendborg Amt, af bypatriotiske Hensyn vilde have Mandatet. Det var mig dog ingen Sorg, højst en øjeblikelig Skuffelse, at maatte udtræde af Tinget, tværtimod har jeg stedse følt det som en meget betydelig Lettelse at være fritaget for dette Hverv, baade fordi det krævede alt for megen Tid, og fordi jeg sjældent fandt nogen egentlig Tilfresstillelse ved denne Gerning, ofte derimod det modsatte.
Ved Valget af tingvalgte Medlemmer i 1936 valgte Gruppen mig til 1ste Suppleant for Fabrikant Schaumann, til Trods for at jeg, paa Forespørgsel i Forvejen, bestemt havde vægret mig..............
.....................jeg ud af Partiets Repræsentantskab.
Efter Konsul Ribers død i 1933 valgtes jeg til Formand for A/S Maskinfabriken Svendborg.
I 1934 nedlagde jeg mit Mandat som Formand for Folkepartiets Vælgerforening i Gudmekredsen.
I 1935 valgtes jeg til Bestyrelsesmedlem af Industriforeningen i København og til Medlem af Repræsentantskabet for Det sydfyenske jernbaneselskab.
I 1937 valgtes jeg til Medlem af Arbejdsgivernes Ulykkesforsikrings Hovedbestyrelse og til Medlem af Priskontrolrådet.

Jeg har haft den Lykke ved mit ofte krævende Arbejde at have et upaaklageligt Helbred, der til Dato har ladet mig følge mig fulstændig frisk og arbejdsoplagt, hvortil ogsaa har bidraget, at jeg i 42 Aar har levet i et roligt og lykkeligt Ægteskab med min Hustru og to Børn, en Datter og en Søn, der tillige med deres fem Børn kun har beredt mig Glæde.

Stenstrup den 20. Juni 1938.
L.L.