Kirken er et gammelt hus - om Vester Skerninge Kirke

| | | | | | |


Af J.C. Danielsen

Vester Skerninge kirke (m. køreport)Vester Skerninge kirke (m. køreport)Når vi nu har taget fat på en større restaurering af Vester Skerninge kirke, er det blandt andet for at følge de krav op, som vor tid stiller, men også fordi vi i menighedsrådet føler en forpligtelse til at værne om det, der er os overladt af tidligere slægtled.
Sådan omtrent svarede formanden for menighedsrådet i Vester Skerninge, folketingsmand Kr. Damsgård , på en forespørgsel angående det restaureringsarbejde, der nu er påbegyndt, og som vil strække sig over hele vinteren.

Hvad er det da i den gamle kirke, der er overladt menigheden i Vester Skerninge af tidligere slægter?
Det er i hvert fald en kirkebygning af ærværdigt ælde. Hvor gammel den er kan ikke nøjagtigt fastslås. Højst sandsynlig er den opført i den store kirkebygninsperiode under Valdemarerne i det 12. århundrede, og den vil så være omkring 800 år.
Måske har den kirkebygning, der nu står der, afløst en tidligere trækirke, som det er sket mange steder.
Særlig anselig er den vel ikke, og dens udstyr er meget jævnt. men den er hyggelig, og den bærer frem for nogen anden af de sydfynske kirker præg af en gammel tids primitive byggemåde og bygnignskusnt.

De metertykke mure er for størstedelen opført af rå (utilhugne) kampesten, der sikkert er tilført fra og fundet på sognets marker.
Sandsynligvis har den oprindelig været tækket med strå, der engang i de følgende århundreder er blevet erstattet med et blytag. Hvornår det nuværende tegltag er oplagt kan ikke efterspores.
Kirken har haft et fladt bjælkeloft, og først i 1500-tallet blev den forsynet med de hvælvinger, der nu udgør loftet i kirkerummet. Samtidig blev de støttepiller opført, to på kirkens nordlige side og en på den sydlige, der skal forhindre, at hvælvingerne trykker kirkens mure ud. Som en yderligere sikring mod en sådan kalamitet blev der tværs over kirkerummet lagt et par svære bjælker forsynet med ankre, der skulle holde sammen på murene.

Ved et kirkesyn for en lille menneskealder siden krævede provsten disse bjælker og ankrene fjernet, idet han mente, de skæmmede kirkerummet. Men da smeden med sin nedstryger oversavede ankeret på den ene bjælke, revnede hvælvingen ovenover med et brag, og man måtte skyndsomst sørge for en ny afstivning. Det blev de jerndragere, der nu ligger under hvælvingerne og holder sammen på murene.

Vester Skerninge kirke 1864Vester Skerninge kirke 1864Oprindelig har kirken ikke haft noget tårn. Måske er det bygget samtidig med opførelsen af hvælvingerne. Og samtidig er kirkeskibet blevet forlænget nogle meter. Man ser tydeligt i ydermurene et skel mellem den oprindelige bygning og tilbygningen,  der sammen med tårnet har munkesten som det vigtigste byggemateriale, mens kun den nederste del af muren er kampesten.

Kønnene var adskilte i den gamle tids kirker. Kvinderne havde deres indgangsdør i kirkens nordside og sad i stolestaderne i den nordlige side af kirken, mens mændenes indgangsdør fandtes i sydsiden, hvor de også havde deres plads inde i kirken. Hvornår det nu benyttede våbenhus på kirkens sydside er opført har ikke kunnet efterspores.

Katolske minder
Som minder fra de ældste kirkebygninger på stedet kan nævnes Romansk døbefont - Vester Skerninge kirkeRomansk døbefont - Vester Skerninge kirkedøbefonten af granit, der i en periode har stået i tårnrummet, men nu er flyttet op i koret, og en råt tilhugget tympanon (overligger til en døråbning), der nu er anbragt i kirkens våbenhus.
I den katolske tid har der sikkert været flere helgenaltre inde i kirken. De er fjernet, og der er heller ikke i murene mærker, som viser, hvor de har været anbragt. Det sidste blev fjernet efter påbud af biskop Jacob Madsen, der ved en visitats i 1589 havde set denne levning fra den katolske tid.

Gotisk krucifiks i Vester Skerninge kirkeGotisk krucifiks i Vester Skerninge kirkeDet krucifiks af egetræ, der nu hænger i Vester Skerninge kirke, er meget gammelt og altså afgjort fra den katolske tid. Det hang oprindelig i Ulbølle kirke, hvor det var anbragt på en bjælke i korrundingen. På et eller andet tidspunk er det taget ned, og det har så ligget upåagtet på præstegårdens loft, indtil apoteker Sibbernsen for den del år siden opdagede det, lod det restaurere og ophænge i Vester Skerninge kirke.
Et hulrum i Kristusfigurens hoved var lukket med en slags prop, da det blev fundet. man formoder, at dette hulrum har været opbevaringssted for et relikvie, en helgenlevning af en eller anden art.
En anden teori går ud på, at de katolske præster og munke har benyttet hullet i figuren til et fromt bedrag. Efter denne antagelse er der gået snævre kanaler fra hulrummet i hovedet til figurens øjne. Og når så præsten hældte vand i hulrummet løb det ned gennem de snævre rør og ud af øjnene, så det så ud, som om kristusfiguren græd. Sådanne grædende figurer skal findes andre steder.
Apoteker Sibbernsen lod i en hulhed i figurens ryg indlægge et dokument med oplysninger om restaureringen sammen med billeder fra den tids Vester Skerninge.
Man kan måske ikke sige, at den gamle fromme figur er smuk. Men den giver et malende billede af den lidende Kristus.

Reformationen 1536.
Det kan fastslås, at kirken i et kortere eller længere tidsrum har haft blytag, som det var almindelig på kirkerne i tidligere tid.
Biskop Jacob Madsen anfører efter en visitats i 1589, at der mangler blytag på en del af kirkens nordre side. Han klager også over, at kirken er temmelig forfalden, og at en af klokkerne er i stykker. En del af kirkegårdsmuren er væltet ud, og  denne skade skal repareres. Endvidere har som nævnt det gamle helgenalter været en torn i øjet på den lutherske biskop. Biskoppen nævner i sin visitatsanmærkning, at kirken ejes af godset Flintholm.
Den alterkalk, der benyttes i Vester Skerninge kirke, er fra 1645. Den bærer præsten Gregers Knudsen Krags navn i latiniseret form og smukt ciseleret under kalkens fod. Ved siden af står i mere primitiv udførelse indskriften: L. Chruchow 1750. Han var præst i Vester Skerninge og Ulbølle 1746-73. Formodentlig har han ladet den dengang 100 år gamle alterkalk restaurere.
I året 1656 synes den gamle kirke at have været genstand for en gennemgribende restaurering og fornyelse.
Der blev opsat en ny kunstfærdig udskåret prædikestol af egetræ, formodentlig fremstillet af den på den tid mest kendt billedsnider på Fyn Anders Bildthugger, Odense, der omtrent på samme tid skar en prædikestol til Ulbølle kirke, hvor den stadig er kirkens fornemste prydelse.
Samtidig blev altertavlen fornyet.
Den nye havde et stort midterbillede, der viste nadverens indstiftelse, og derover et mindre billede med opstandelsen som motiv. Øverst oppe skal der have været en figur, der forestillede den sejrende Kristus med sejrsfanen i hånden.
Der er en vis sandsynlighed for, at disse og måske andre arbejder er bekostet af kronen eller kongen, der dengang ejede kirken. Herfor taler blandt andet, at der på hvælvingen op mod korundingen har stået en indskrift med kongens og dronningens navnetræk således Frid III - Sophie Amalie - 1656.
Såvel altertavle som prædikestol blev i 1817 fjernet og erstattet med den altertavle og den prædikestol, der nu findes i kirken.
Man kan nok give pastor Bøttiger ret, når han om denne og andre forbedringer siger, at de vidner om "Mangel på skånsom pietet overfor det overleverede, som kjendes fra kalkmaleriers overhvidtning, tagblys salg for vindings skyld, historiske ligstens kløvning til trappesten, inventariers kassation som gammelt bras".
Den gamle altertavles skæbne kendes ikke. Rester af den gamle prædikestol fra 1656 lå i mange år på Bisgårds loft, hvor nulevende folk skal have set dem. De gik op i luer ved Bisgårds brand.

Ny restaurering
I 1817 blev der foretaget store restaureringsarbejder ved Vester Skerninge gamle kirke. Gulvet blev hævet. Der opførtes et nyt rundt alterbord, og som nævnt kom der en ny altertavle  og en ny prædikestol. Begge findes stadig i kirken.
Altertavle i Vester Skerninge kirkeAltertavle i Vester Skerninge kirkeAltertavlen har som midterbillede en fremstilling af Kristus i Getsemane have natten før langfredag. Det er et smukt og værdifuldt billede malet af Eckersberg.
Den oprindelige indramning af dette billede havde sidefelter med andre billeder, som senere blev overmalet med skriftsteder og billeder af på den ene side en palmegren og på den anden en lilje.
 I 1923 blev også disse symboler overmalet med en brunlig farve, og samtidig blev en "sol" fjernet fra sin plads øverst oppe på altertavlen. "For den ukritiske, barnlige fromhed et tab af opbyggelse gjennem øjet" siger pastor Bøttiger.
Ved samme lejlighed blev en buet blikplade med inskriften: "Slæg efter slægt skulle bringe dig frydesange", fjernet fra korbuen.

Får et kirkeskib.
kirkerum Vester Skerninge kirkekirkerum Vester Skerninge kirkeI 1898 fik Vester Skerninge kirke sit kirkeskib. Det e et flot fuldrigget tremastet fartøj, som er bygget af skibstømrer Simon Jensen Kirkegård, mens han var beskæftiget på et skibsværft i Flensborg. Han skænkede det til hjemsognets kirke, hvor det siden har været en smuk og værdig prydelse.
Som tak for den store gave modtog han en kaligraferet takadresse med vignetter tegnet af lærer Valdemar Våben, Svendborg og med navne på 226 af sognets beboere.
Nu afdøde gamle sømand Jens Peder Pedersen, Syltemae, Vester Skerninge, har to gange repareret rigningen i kirkeskibet, og malermester Sofus Andersen har opfrisket farverne. Det er nu taget ned, mens restaureringen står på og skal have et nyt eftersyn, før det skal sættes op igen.
Ved præsteparret Leunbachs sølvbryllup i 1898 skænkede beboerne i Vester Skerninge og Ulbølle to sølvkander som sølvbryllupsgave. I 1903 overlod præsteparret hver af kirkerne en af disse kander til alterbrug.
Dåbsfadet og tilsvarende vandkande af messing er skænket til kirken af pastor Leunbachs døtre. Et par syvarmede lysestager af træ er skænekt af snedker Mortensen. To lysestager af malm, der står på alterbordet er fra 1550.
I de første århundreder af kirkens tilværelse har der ikke fundet opvarmning sted. Slægten var nok mere hårdfør dengang end senere.
I en periode var der i kirken to kakkelovne, en i kirkeskibets nordre side op mod korvæggen, og en anden nederst i den sydlige side af kirken. Senere afløstes de af en stor kappeovn, og den igen af et varmeanlæg, der havde aftræk gennem en skorsten, der var ført op gennem tårnet, og udmundede i tårnets tag, den er nu helt fjernet.
Ved den nu igangværende restaurering installeres der en slags fjernvarme, idet fyret anbringes i kirkens redskabsrum uden for kirkegården, hvorfra vandet til opvarmning gennem isolerede rør i en kanal føres ind i kirken til et varmluftanlæg.

Det første instrument, der blev anskaffet til at lede og støtte kirkesangen, var et harmonium, der stod øverst i kirken. I 1934 anskaffedes det udmærkede orgel, der nu findes i kirken. Det blev anbragt i tårnrummet, hvor samtidig et pulpitur, der fandtes her, blev fjernet.

Kirkens belysning består af to lysekroner af malm, der er skænket til kirken af anonyme givere.

Ejerforholdet
 Det har ikke været muligt i enkeltheder at finde ud af, hvodan ejerforholdet ved Vester Skerninge kirke har været gennem århundrederne.

Den første kirke er formodentlig opført af sognets folk ved frivillig arbejde. Jævnfør Martin A. Hansens beskrivelse af e sådant kirkebyggeri i bogen Orm og Tyr.

Ved forskellig indgriben fra kirkelige og verdslige myndigheder blev der tillagt kirkerne visse faste indtægter, tiende. Derved blev de indtægtskilder, som kunne misbruges og blev det, og de blev handelsobjekter. Ofte har nok herremændenes bemægtiget sig kirkerne til ejendom og ladet dem indgå i deres handeler.

Det første ejendomsforhold vedrørende Vester Skerninge kirke stammer fra biskop Jacob Madsens visitatsbog, hvor han ved omtalen af en visitats i Vester Skerninge i 1589 beretter, at Vester Skerninge kirke ejes af Knud Bille til Flintholm.
Den er derefter på et eller andet tidspunkt kommet i kongens eje, idet kong Christian den Femte i 1674 sætter den i pant for et lån, han på grund af pengenød under svenskekrigene optager fra Holstenshus, der dengang kaldtes Finstrup og som ejedes af en fru von Gøtzen.
Lånet er formodentlig aldrig blevet betalt tilbage, så pantet er tilfaldet långiveren.
Det kan derefter konstateres, at ejeren af Skjoldemose gods, fru Sophie Justdatter Juel Krag har haft ejendomsret til kirken. Hun lader i 1778 ved Vester Skerninge kirke opføre et "hospital", hvor fire værdige og trængende personer får fri bolig og brændsel samt 2 mark ugentlig foruden 2 rigsdaler på hendes fødselsdag. Det stod til 1898.
I 1846 køber pastor Chr. Horneman Bredsdorff (præst i Vester Skerninge Ulbølle 1834-48) kirken af C.F. BergC.F. Berggodsejer Chr. Berg, Skjoldemose, og hans enke, en datter af toldinspektør justitsråd N.C. Møller, Roskilde, lader den gå i arv til sine børn, efter at hun, som det oplyses, har haft biindtægt af den. Den forbliver i denne slægts eje til 1931, da den vender tilbage til menigheden som selveje.

Omgivelserne
Apoteker Sibbernsen, der ikke var karrig, når det drejede sig om noget, der havde hans interesse, lod i 1922 et Ligkapel (opf. 1922) v. Vester Skerninge kirkeLigkapel (opf. 1922) v. Vester Skerninge kirke kapel opføre på Vester Skerninge kirkegård. Det var en flot gave. I kapellets sal står en katafalk, hvor der er indmuret billeder af kendte personligheder fra den tids Vester Skerninge.

Kirkegården med den smukke indgangsportal fra middelalderen er særdeles velholdt.

Her hviler foruden støvet af andre kendte personligheder medlemmer af præsteslægten Bredsdorff, af andre præstefamilier og af lægefamilien Frølich. Nord for kirken findes amtmand Schumachers gravsted, hvor han bestemte, at der hvert år på hans fødselsdag skulle uddeles en legatportion til værdige og  trængende fra sognet. Nu er denne legatportion ved inflationen blevet så lidt værd, at ingen mere interesserer sig for den.

Nord for kirken har man også anlagt den ny skønne urnehave, der indvarsler en ny gravskik.