Om historieportalen fynhistorie.dk

Bag en dæmning af bøger og arkivalier gemmer sig vigtig videnBag en dæmning af bøger og arkivalier gemmer sig vigtig videnLandsarkivet i Odense 1970Landsarkivet i Odense 1970Stor jerseyavler i Chile får The Dairy Queen under besøg i DanmarkStor jerseyavler i Chile får The Dairy Queen under besøg i DanmarkHans Nørgaard og Derrick Frigot med deres bog The Dairy QueenHans Nørgaard og Derrick Frigot med deres bog The Dairy QueenHans Nørgaard signerer The Dairy QueenHans Nørgaard signerer The Dairy QueenInternational samling af kvæglitteraturInternational samling af kvæglitteraturFynhistorie er en del af Det kgl. Biblioteks Kulturperler  og Statens Arkivers linksamling. Her finder du megen faktuel viden om Fyn i fortiden - Landsarkivet for Fyn hedder fra 1.10. 2014 Rigsarkivet - Odense. Når du skal bestille arkivalier på Statens Arkivers læsesale skal du bruge http://www.sa.dk/daisy - men du kan også alternativt søge på den europæiske arkivportal http://www.archivesportaleurope.net / - hvortil daisy er knyttet.

Hvad kan du finde på Fynhistorie??  Se her  

 

Ordbog over det ældre danske sprog (Kalkar) online se her  

Jamen er de ikke mageløse i Dis Odense. Uge efter uge har jeg iagttaget hvordan medlemmerne på skift samles på Landsarkivet/Rigsarkivet i Odense for at affotografere en hulens masse dødsattester, og i tirsdags fornemmede jeg at var man ved at være igennem de mange tusinde dødsattester. Dis Odenses fortræffelige arbejde kan du se her  

Den kirkelige bevægelse i Ryslinge i Fyen fra 1849 til 1868 af Lars Frederiksen kan nu Det kongelige Biblioteks hjemmeside læses online  

Nazarethkirken i RyslingeNazarethkirken i RyslingeRyslinge Valgmenighed og Præstegård ca 1910Ryslinge Valgmenighed og Præstegård ca 1910

Den 8. august 1866, samme dag som Christen Kold blev gift, indviede man den nye frimenighedskirke, fra 1868 valgmenighedskirke i Ryslinge - Nazarethkirken, som i dag er kirke for såvel Ryslinge Frimenighed som Ryslinge Valgmenighed. 

 

 

 

 

 

Niels Lindbergs maleri af Christen Kolds højskole i RyslingeNiels Lindbergs maleri af Christen Kolds højskole i Ryslinge

29. marts 2016 er det 200 år siden skolemanden Christen Kold blev født i Thisted. Fra Rigsarkivet i Kbh. har jeg kopieret hele hans personarkiv, en del af det kan ses her http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/32503  

 Lærermøder på Dalum Højskole 1865, 1866 og 1869 http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/32838 

Ryslinge Højskole fylder 150 år i 1866. Sognepræsten i Ryslinge Johannes Clausen besluttede i sommeren 1866 at åbne en højskole i Ryslinge præstegård 1. oktober 1866 

http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/2045 

 

Den folkelige idræt har altid stået stærkt i Svendborg amt - se bare Jens Ovesen, Ryslinge, som ledede det danske gymnastikhold ved olympiaden i London 1908 http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/31404  

 

 

I 2016 er det 150 år siden andelsbevægelsen kom til Danmark - det skete i 1866, da pastor Sonne grundlagde den første brugsforening i Thisted, byggende på Rochdale vævernes principper - 

http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/919 

 

Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842 (2)Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842 (2)Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842 (3)Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842 (3)Det ældste dokument til de fynske højskolers historie må være pastor M.G. Krags forslag til et agerdyrkningsinstitut, dateret 7. marts 1842 og stilet til stænderdeputeret birkedommer Hans Haastrup. August 1842 udarbejdede N.E. Hofman Bang til Hofmansgave ligeledes en betænkning om spørgsmålet, til komiteen der var nedsat til at behandle forslaget om en agerdyrkningsinstitut. 1846 sendte Landboforeningen omfattende bl.a.  Båg og Vends herreder med pastor Krag som formand et konkret forslag, om at etablere et sådant agerdyrkningsinstitut på Sorø Akademi. I 1840erne var der på Vestfyn 3 højere bondeskoler, foruden at N.E. Hofman Bang etablerede et agerdyrkningsinstitut på Hofmansgave, der bestod 1845-1855. Pastor Krag forsøgte også at udbrede lærer Rasmus Sørensens højskoleplaner fra februar 1843, som Krag i løbet af sommeren s.å. præsenterede i forbindelse dyrskuet ved Indslev Kro.

 

 

Kong Frederik 6 eller hans regering foreslog i 1828 at oprette et agerdyrkningsinstitut på Mørupgård, som hørte under Sorø Akademi. Det blev til virkelighed i 1830, da lektor ved akademiet H.F.J. Estrup også bliver direktør for akademiet. Som forstander udnævnes Niels Gjersing, men Estrup begrunder i en beretning. Transporten mellem landbruget Mørupgård og Sorø Akademi var for stor, så omkostningerne blev for store og samtidig var der for få studerende, så i 1835 ophørte det. Undervisningen var inspireret efter Europas førende landøkonom Albrecht Thaer, der havde etableret en landbrugsskole i Möglin, (som den fynske landøkonom N.E: Hofman Bang besøgte i 1827).

I 1837 tog Niels Bygum Krarup initiativ til at oprette en lignende institut på Frijsendal under godset Frijsenborg. 1840 flyttede det til Haraldslund, og det regnes som Danmarks første landbrugsskole.

Den fynske præst i Gelsted M.G. Krarup mente også Fyn skulle have et agerdyrkningsinstitut. Det nedlagte seminarium ved Brahetrolleborg blev nævnt som et muligt sted for en sådan læreanstalt. Pastor Krag havde i 1841 oprettet Fyns første landboforening, og året efter sender han et andragende om en fynsk agerbrugslæreanstalt til Roskilde Stænder forsamling. Andragendet er stilet til birkedommer og stænderdeputeret Hans Haastrup. Det er dateret marts 1842. Der nedsættes en komite med direktøren for Sorø Akademi, Estrup som formand. Krags andragende såvel som Estrup betænkning er bevaret i Stænderarkivet på Rigsarkivet. I august 1842 byder N.E. Hofman Bang til Hofmansgave også ind med sine tanker. Han opretter 1844-45 et institut på Hofmansgave, som eksisterer indtil 1855. Hofman Bang ansøger såvel som Christen Kold - i 1851 del i de penge som rigsdagen havde afsat til understøttelse af højere bondehøjskoler.

Pastor M.G. Krags landboforening på Vestfyn sender i 1846 et nyt andragende til stænderne i Roskilde, nu med forslag om at der oprettes et agerdyrkningsinstitut i tilknytning til Sorø Akademi. Grundtvigs forslag om højskolen i Soer og planerne om et agerdyrkningsinstitut krydser helt klart hinanden på dette tidspunkt.

Pastor M.G. Krags får i 1843 lærer Rasmus Sørensens plan til en højskole. Rasmus Sørensen havde på en rejse gennem Fyn i februar 1843 præsenteret det for nogle kendte nationalliberale skolefolk i Odense adjunkt Sich og realskoleforstander S. Sørensen. Sidstnævnte videresender forslaget til Krag, som bl.a giver det videre til godsforvalter Evert på Wedellsborg, med opfordring til at vise grev Wedell planen, men det kommer der heller ikke noget ud af. Krag præsenterer selv forslaget ved dyrskuet ved Indslev Kro juni eller juli 1843. Han foretager en afskrift af skoleplanen til evt senere brug, og sender originalen tilbage til skolebestyrer Sørensen i Odense med en bemærkning om, at han ønsker at planen må blive til noget. Selv begynder pastor Krag med sønnen Christian Krag som også er cand theol i 1845 en højere bondehøjskole i Gelsted som virker til 1848, hvor sønnen får præstekald i Jylland. Christian Krag dør allerede i 1863.

Der kommer i denne periode 3 bondehøjskoler på Vestfyn 1) Gelsted 2) Asperup 3) Kerte ved Assens med cand theol Stelhof som forstander. Han søger ligeledes i 1851 andel i de penge, som Kold får til højskolen i Ryslinge, men Stelhof får ligesom N.E. Hofman Bang afslag.

D.G. Monrad kommer i 1848 med et forslag, han er da kultusminister, om at oprette en højskole i hvert amt. Det var nok årsagen til at planerne i Sorø definitivt opgives.

 Det interessante er at de skolefolk Sørensen og Sich som Rasmus Sørensen mødte i 1843 bliver virksomme i 1850erne for den landbrugsskole, som Fyns Stifts patriotiske Selskab opretter i 1855, da N. E. Hofman Bang nedlægger sin skole på Hofmansgave. Sørensen bliver således første forstander for skolen, der er beliggende i Vindegade i Odense. Sich er også virksom i denne periode.

Fynske højskoler  

 

 Skyttesagen på Sydfyn fejrer 150 år i 2015 med dannelsen af Svendborg Amts Skytteforening - De sydfynske skytteforeninger 

Kulturkanon Svendborg kommune 

Nu er Fyns Stiftstidende tilgængelig på nettet http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis 

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/list/doms_newspaperAuthority:uuid:41adddd4-c0bc-452e-9456-fd0f2add313b 

Registre til Det fynske ryttergodses skifteprotokoller kan ses her på Fynhistorie 

Wibergs almindelige præstehistorie netudgavehttp://wiberg-net.dk/ 

 

 

Hamsforts bispekrønike - den sidste katolske biskop og de to første lutherske biskopper på FynHamsforts bispekrønike - den sidste katolske biskop og de to første lutherske biskopper på FynI 2017 er året hvor kirken hertil lands fejrer 500 året for Martin Luther og Reformationen

Fynhistorie har en beskrivelse af forholdene lokalt og en historie fra den tid Jesper Degn og hans trolovede ..

 

 

 

Smøreksportens omfangSmøreksportens omfangSmørtidendeSmørtidendeLurmærketLurmærket Hjedding AndelsmejeriHjedding AndelsmejeriDocent N.J. Fjord centrifugen 1878Docent N.J. Fjord centrifugen 1878Brev 16.3. 1861 fra Dalby Højskole - lærer AC Poulsen Dal til docent FjordBrev 16.3. 1861 fra Dalby Højskole - lærer AC Poulsen Dal til docent FjordChristen Kold født 29. marts 1816Christen Kold født 29. marts 1816I 2016 fylder skolemanden Christen Kold 200 år. I den forbindelse arbejder jeg på en netpublikation om alle fynske højskoler, med den betoning at en medvirkende årsag til Christen Kolds succes var, at hans højskole foruden at være en vækkelsesskole, sandt for dyden også var en fagskole - en fagskole for det mest hotte i tiden nemlig kvægbruget og mejeribruget 

 

 

 

Bondevenner 1848Bondevenner 1848Lærer Rasmus Sørensens højskole tanker - første gang fremsat febr 1843Lærer Rasmus Sørensens højskole tanker - første gang fremsat febr 1843Lærer Rasmus Sørensens højskole tanker (2)Lærer Rasmus Sørensens højskole tanker (2)Skoleplan for Uth Bondehøjskole 1853-54 ved Morten EskesenSkoleplan for Uth Bondehøjskole 1853-54 ved Morten EskesenI februar 1843 rejste lærer Rasmus Sørensen, Venslev, land og rige rundt for at få opbakning til sin plan for en højskole. Rasmus Sørensen havde sammen med I.A. Hansen i 1842 stiftet Almuevennen - Organ for Bondevennerne - og heri var Rasmus Sørensens højskoleplaner nærmere skitseret. Rasmus Sørensen kom i februar 1843 fra Lolland til Langeland, hvor han mødtes med gamle venner fra de gudelige forsamlingers tid i 1837-38. Herfra gik turen til Tåsinge, til Kværndrup Gæstgiveri, hvor kromanden var en central skikkelse. Han var barnefødt i Haderslev amt, havde været tilknyttet Hvedholm i en overordnet stilling,var nu sognefoged, ligesom han var optaget af forholdene i hertugdømmerne. Han lovede Rasmus Sørensen at sprede hans højskoletanker til godsets bønder. Gæstgiver Thaysen kørte derefter personligt Rasmus Sørensen til Ringe kro, hvorfra Sørensen gik til Odense, hvor han mødte 2 af tidens liberale, realskolebestyrer Sørensen og adjunkt Sick, der ligeledes lovede at udbrede forslaget. Rasmus Sørensen gav de to en del breve med det trykte højskoleforslag, påskrevet navn og adresse på Sørensen gamle bekendte, formentlig nogle han kendte fra vækkelsens tid fem år tidligere.

Rasmus Sørensens højskoleplaner blev bl.a. offentlig præsenteret den 22. juni 1843 ved dyrskuet i Indslev. Arrangør var Vends herreds Landboforening, hvis formand var pastor Krag i Gelsted. Rasmus Sørensens forslag vandt ingen tilslutning, men så oprettede pastor Krag selv en bondehøjskole i Gelsted.

Rasmus Sørensen var fra Odense hastet videre til Sønderjylland, hvor han bl.a. præsenterede sine planer for Peter Hiort Lorentzen.

I 1848-49 oprettede Rasmus Sørensen Uldum Højskole, den første højskole nord for Kongeåen. 

 

Skal du bruge Chr. 5's matrikel, så læs her på Dis Odense's hjemmeside, hvordan du finder netop det sogn, du har brug for http://www.dis-odense.dk/slagtsforskning/matrikler-chr-v-s-matrikel-markboger

Fæste og skifteprotokoller

NYT. DIS Odense har lavet ny hjemmeside om lægdsruller 

Dødsattester

Skriv "arkivskabte hjælpemidler" i søgestrengen på Daisy, vælg det fynske landsarkiv, så får du bl.a. indgang til  "viede og døde" for de fynske sogne, men også navneregister til købstædernes lavsarkiver.

Nyt De lokalhistoriske arkiver åbner en ny landsdækkende arkivportal -  

Særmeddelelse: Hans Ottesen og Hans Nørgaard har dags dato besluttet at vi træder fra borde med alle vores sites ca 1. februar 2012.  Fynhistorie er fremtidssikret. I løbet af 2013 bliver Fynhistorie - rent fysisk placeret på "dis-danmark.dk" serveren. Den vil så kunne tilgås både på adressen "fynhistorie.dk" og på adressen "fynhistorie.dis-danmark.dk"

Mindepladsen i Eskildstrup for Klaus BerntsenMindepladsen i Eskildstrup for Klaus Berntsen Komponisten Carl NielsenKomponisten Carl Nielsen Carl Nielsen fortæller om sine første leveår til Klaus Berntsen, om hvordan han lærte violinspil og begyndte at komponereCarl Nielsen fortæller om sine første leveår til Klaus Berntsen, om hvordan han lærte violinspil og begyndte at komponere100 året for kvindernes valgret i 2015 - pris 25 kr.100 året for kvindernes valgret i 2015 - pris 25 kr.To fynboer som vil blive fejret i 2015 - Klaus Berntsen og grundloven 1915 og komponisten Carl Nielsen fylder 150 år. Nielsen Calender 2015 Carl Nielsen Brevudgaven

  1.  Foreningen DIS-Danmark er nu gået ind i samarbejdet og har foreløbig betalt driften for 2012.
  2. Vi søger ligeledes en sponsor til opgradering af sitet til nyere version ca 50.000,-
  3. Foreningen DIS-Danmark vil drive sitet videre, når vi ikke kan mere. Vi vil naturligvis være behjælpelig i en overgangsperiode.
    Når vi gør en "mageløs" opdagelse bringer vi den også på Facebook
  4. Gotiske alfabet 
  5. [Nyt] På Landsarkivet i Odense findes en interessant protokolrække i håndbogssamlingen. Register over kongelige resolutioner fra Rentekammeret, .. "forsaavidt de findes indførte i resolutionsprotokollerne". Registeret dækker årene fra 1720-1843. [Xeroxkopier]

På Fynhistorie kan du også efter 1. januar 2013 hente viden ganske gratis!

Redaktøren af denne side har i 2014 påbegyndt et nyt projekt: Det fynske bondeland - en undersøgelse om især Stenstrup og Kirkeby sogne på Sydfyn. I tid afgrænses undersøgelsen til bønder i kristen tid, og der satses på primære kilder, der ofte aldrig har været offentliggjort tidligere. Deadline er ca 2025-2030. Et spørgsmål: Dyrefotograf - Photograf Herman Hall Aalborg - tilbyder 1885 at fremstille "et Fotografisk Album af de bedste Stamdyr". Oplysninger om denne fotograf efterlyses!!

Fotos: Hvis du vil se foto i stor størrelse, så klik på "original" under billedet.

Nyhedsbreve fra forlag, museer etc bringes fremover kun mod en nærmere aftalt pris.

Historiske undersøgelser udføres på Landsarkivet i Odense

 

Kopi af dokumenter kan købes fra min harddisk. Send en usbnøgle til Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup med frankeret svarkuvert. Gebyr pr. ekspedition 50 kr. i frimærker som sendes sammen med usbnøglen. Søgetjenesten Daisy giver en helt usædvanlig mulighed for at danne sig et overblik over de skatte, som arkiverne rummer om vores fynske fortid. Så til tip og inspiration har jeg kopieret mine bestillinger i Daisy. Se andet steds på siden.

Jeg foretager transskribering af alle typer af håndskrevne dokumenter (gotisk, skråskrift). Pris for 1  tekstside 450 Dkr  Brug min gmail! (hnorgaard2(a)gmail.com). Den transskriberede tekst sendes via gmail.

Et tip! Søg i daisy og find udskiftningssagerne fra dit sogn. Rentekammeret, Danske Afdeling, Landmålingsarkivet. Arkivserie:    Stedregister til udskiftningssager

 
BilagStørrelse
Matriklerne 1664 og 1688 og sognefortegnelse på markbøgerne.pdf5.66 MB
Håndbøger på nettet--.pdf1.98 MB
Fynske udskiftningssager i Rentekammeret.pdf10.77 MB
Mine bestillinger i Daisy.pdf- juni 2015.pdf370.96 kB

Tilfældigt billede


Ledpæle ved Langkildegården

Nyheder på sitet

De danske øer rummer væsentlige træk af dansk kultur!!!!

BirkholmBirkholmEn totalt ligegyldig forsker ved Ålborg Universitet vil have de mindste danske øer nedlagt. Men de lærde forstår jo ikke engang det danske sprog, når det udfolder sig i alle i sine facetter. Man krummer lige frem tæer, når de kloger sig på den danske kulturarv.  http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/1901#attachments 


Galleri Flintholm på Sydfyn - 10 kunstnere - 10 år på Flintholm -Torsdage 13-17 - Lørdag-Søndag 12-16

Galleri Flintholm er indrettet i Flintholms gamle avlsbygninger fra 1886Galleri Flintholm er indrettet i Flintholms gamle avlsbygninger fra 1886 [img_assist|nid=32147|title=Galleri Flintholm|desc

De gamle danske aviser bliver tilgængelige på nettet

http://digitalbevaring.dk/avisdigitaliseringsprojektet/ 

Som en konsekvens heraf har man overført avissamlingen på Landsarkivet for Fyn til Statsbiblioteket i Aarhus.  


Om at gå under vandet - forslag til en dykkerdragt

En måde at gå under vandet!

I 1784 måske allerede i 1783 fik Kunstkommissionen (*1) et forslag fra den islandske bogbindersvend (*2) Aosmann Isfron i Odense - "om en måde at gå under vandet". (*1) Det kongelige Landhusholdningsselskabs såkaldte Kunstkommission dvs et sagkyndigt udvalg for teknologiske forslag. (*2) Ifølge Odensedatabasen blev Ausmann Isfrom optaget som mester 21. juli 1783. Bogbinderlavets lavprotokol.


Engelske honningkager anno 1780

Pro Memoria fra Bageren Danguart Normann i Langeland af 20de Novembr 1780 hvori han anmelder for Det danske Landhusholdningsselskab, at han i Engeland har lært at bage de saakaldede engelske Honning eller Peber Kager, og herefter ved hans Hjemkomst anlagt et saadant Bagerie, hvortil hand i Aaret 1779 har forbrugt 150 Tønder indenlandsk Hvede og 18000 pd dito Sirupe m.v. Af Kagerne følger herved en Prøve.

Den fynske hest i 1768

Rentekammeret. Generallandvæsens kollegiet. JournalsagerRentekammeret. Generallandvæsens kollegiet. Journalsager Pløjescene fra Nordfyn ca 1800Pløjescene fra Nordfyn ca 1800Professor Erik Viborg (1759-1822) skriver om Den fynske Hest, at den ligner den sjællandske, dog er den større og skønnere af form, men mindre hårdfør. Den er blandet med ædelt blod fra herregårdsstutterierne, i Sydfyn mest holstensk. Odense amt, især egnen om Odense og Assens, har mange gode heste.


Kreatur assurance 1822

Kreaturforsikring 1822!!!!

1822 den 10 Juli fremlagde Huusfæster Anders Jørgensen af Pasop som Oldermand for Pasop Huusmænds Laug lovlig forkyndt Klage imod de til Lauget hørende 6 Huusmænd paa Belvedere, betræffende at disse har nægtet at yde de Bidrag af 4 Mark Tegn pr Mand som efter en gamel imellem samtlige Hartkorns Huuse indgaaet Forening tilkom Laugets Jnteressentere at yde en Koe der midstes ved naturlig Død ved Sygdom, og som nu Tilfældet er død for Gartner Gersteroph i Pasop. - Samtlige Jndklagede nemlig Jørgen Rasmussen, Friderich Hansen, Svend Madsen, Rasmus Væver, Christen Nielsen og Rasmus Hansen vare personlig mødte. - Parterne bleve saaledes forenede de Jndklagede betalte strax det fastsadte Biedrag 4 mark Tegn pr Mand ialt med 4 Rbd Sedler samt forbandt sig til at ... Stevningsmændene for Jndklagen. Anders Jørgensen


The Dairy Queen - A History of the Jersey Breed Worldwide

Redaktør af The Dairy Queen - Niels Damsgaard HansenRedaktør af The Dairy Queen - Niels Damsgaard HansenThe Dairy Queen - A History of the Jersey Breed WorldwideThe Dairy Queen - A History of the Jersey Breed Worldwide Forfatter Hans Nørgaard til The Dairy Queen hjemme ved "farmen" i Egebjerg - Foto- Niels Damsgaard HansenForfatter Hans Nørgaard til The Dairy Queen hjemme ved "farmen" i Egebjerg - Foto- Niels Damsgaard HansenOmslag til The Dairy QueenOmslag til The Dairy QueenDerrick Frigot - forfatter og wjcb præsident - med det første eks. af The Dairy QueenDerrick Frigot - forfatter og wjcb præsident - med det første eks. af The Dairy QueenDerrick Frigot overrækker The Dairy Queen til præsidenten for World Holstein Matt Shaffer -17. maj AustralienDerrick Frigot overrækker The Dairy Queen til præsidenten for World Holstein Matt Shaffer -17. maj Australien

Nyeste materiale

Hovedgårdene Søbo og Holm i Sunds herred

| | | |

Hvidkilde 1843Hvidkilde 1843  Nørregaard, Holmegaard og Ullemose 1806Nørregaard, Holmegaard og Ullemose 1806I 1743 skriver sognepræsten i Egense Palle Saabye om sognets herregårde: " I dette Sogn ere 2de Herregaarde Hvidkilde og Lindschou , Begge tilhörende Höÿædle og Velbr.


Adelsårbogen 1887-1916 - Breve fra arkivar Anders Thiset

| | | |

Danske Adelige SigillerDanske Adelige Sigiller Breve vedr. Adelsårbogen 1887-1916Breve vedr. Adelsårbogen 1887-1916

Danmarks Adels Årbog 

Anders Thiset 

 

 

 

Se også Eiler Brockenhuus kalenderoptegnelser


Biskop Jacob Madsen

| | | | | |

Kongebrev febr 1588Kongebrev febr 1588Fragmenter af biskop Jacob Madsens gravsten i Odense domkirkeFragmenter af biskop Jacob Madsens gravsten i Odense domkirke Kongebrev febr 1588Kongebrev febr 1588 Kongebrev febr 1588Kongebrev febr 1588 Kongebrev febr 1588Kongebrev febr 1588Kongebrev febr 1588Kongebrev febr 1588


Lensmænd i Sallinge herred

| | | | | | | |

Stud. theol. Jens Pilegaard i sit studerekammerStud. theol. Jens Pilegaard i sit studerekammer Kong Erik Menved og dronning Ingeborg af SverigeKong Erik Menved og dronning Ingeborg af Sverige Jens Pilegaards manuskript "Hillerslev sogn"Jens Pilegaards manuskript "Hillerslev sogn"Af stud. theol. Jens Pilegaard

I 1317 blev hele Fyn pantsat til de holstenske grever Johan og Gert, der havde hjulpet kong Erik Menved med 200 mand krigsfolk, således, at greverne skulle oppebære alt, hvad kongen havde ret til. I rente skulle de have 10 mark af hver 100 mark skyld, og hvad der indkom herudover, skulle afskrives på gælden.


Ollerup bylov

| | |

Ollerup bylovOllerup bylov  Landsbyvedtægter Ollerup bylov er transskriberet af Hans Nørgaard


Rygård

| | | |

RygårdRygårdUrne - Anne Rønnows våbenbogUrne - Anne Rønnows våbenbog Johan Urne og Anne RønnowJohan Urne og Anne RønnowKalkmaleri ca 1530 Langå kirkeKalkmaleri ca 1530 Langå kirke Kalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeKalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeRygård nævnes første gang med sikkerhed 1372 i et dokument, der viser, at den i 1300-tallets første halvdel har tilhørt hr. Hagbard Jonsen, og at den på skiftet efter ham var tilfaldet datteren Margrethe. Med hendes datter er Rygård formodentlig kommet til Nicolaus Urne, om end hans sønnesøn, "store" Jørgen Urne, der fra 1459 nævnes hertil, er den første af Urneslægten, som med fuld sikkerhed vides at have ejet den. Han fulgtes af sønnen, senere rigsråd hr.


Retssager mod selvejerbonden Jørgen Lauridsen i Kværndrup 1617

| | | | | | | | |

Kong Christian IV (1577-1648)Kong Christian IV (1577-1648)  Jacob Ulfeldt (+1630)Jacob Ulfeldt (+1630) Bonde Jørgen Lauritsens brev til Christian IV 1617Bonde Jørgen Lauritsens brev til Christian IV 1617Kancelliets Brevbøger 28.8. 1617


Da svendborgenserne fejrede kronprins Frederiks bryllup - i 1828

| |

Kronprins Frederik med sin anden gemalinde Marianne af Mecklenburg-StrelitzKronprins Frederik med sin anden gemalinde Marianne af Mecklenburg-StrelitzI Ove Iversens adresseavis kunne befolkningen i november 1828 forvisse sig om, at danskernes begejstring for kongehuset ikke er af ny dato. I 1828 var det den senere kong Frederik 7's første af 3 ægteskaber, der skulle fejres. Hans udkårne var Vilhelmine, en datter af kong Frederik 6. Ægteskabet var ikke lykkeligt, så parret blev skilt 1837. Frederik opnåede som konge en enestående popularitet i befolkningen.